Ejlert (Hilarius) Barfoth

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XI,100

Notater:

(XI,100) Blev student den 27/1 1728 i Lund, hvorefter han forsvarede sin disputats "De fortuna" den 17/5 1732 og blev præsteviet den 15/11 1733 som medhjælper ved Domkirken i Lund. Han disputerede pro gr. den 29/3 1734 med "De affectibus oratoriis pres. dens." og blev den 10/6 1734 fil. mag. og 1736 vicepastor i Lomma i Malmøhus len. I 1737 var han opponent ved prm. og blev den2/4 1740 sognepræst i Østra Strø og Skarhult i Malmøhus len og titulær provst 1762 eller 1763. !764 blev han herredsprovst i Frosta og 1767 sognepræst i Gudmundtorp og Hurva i Malmøhus len. Han havde elleve børn.

Ejlert blev gift med Anna Nelander den 18 maj 1713. Anna (datter af Andreas Nelander og Margaretha f. Rydelia) blev født den 15 mar. 1713 i Fornåsa; døde den 22 mar. 1791 i Böstofta i Gudmundtorp. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Agneta Margareta Barfoth blev født den 14 jun. 1737 i Lund; blev begravet den 6 nov. 1745 i Østra Strø i Malmøhus len.
2. Andreas Barfoth blev født den 19 aug. 1738 i Lund; døde den 9 jan. 1819 i Lund.
3. Catharina Christina Barfoth blev født den 15 aug. 1740 i Östra Strø; blev begravet den 6 nov. 1745 i Östra Strø.
4. Judith Sophia Barfoth blev født den 2 nov. 1741 i Östra Strø; døde den 2 maj 1827 i Särslöv eller Södervidinge.
5. Henric Barfoth blev født den 14 apr. 1744 i Östra Strø i Malmøhus len; døde den 19 apr. 1798 i Lyby.
6. Johannes Barfoth blev født den 21 jun. 1745 i Östra Strø; blev begravet den 6 nov. 1745 i Östra Strø.
7. Magnus Barfoth blev født den 1 sep. 1746 i Östra Strø; døde den 5 dec. 1828 i Gråmanstorp.
8. Daniel Barfoth blev født den 6 apr. 1750 i Östra Strø; døde den 23 apr. (?) i Norra Rørum.
9. Eva Catharina Barfoth blev født den 14 aug. 1752 i Östra Strø; døde den 15 sep. 1766 i Östra Strø.
10. Christina Margareta Barfoth blev født den 16 jul. 1754; døde i 1755; blev begravet den 16 apr. 1755.
11. Anna Barfoth blev født den 8 apr. 1758 i Ôstra Strø; døde den 21 apr. 1831 i Gråmanstorp.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Soldat, præst
• Referencenummer: X,73

Notater:

(X,73) Også han tog til hæren i Polen i 1703, hvor han blev ordineret til feltpræst samtidig med sin ældre bror. Han blev siden sognepræst i Övraby og Benestad i Skåne i 1706 uden at aflægge eksamen. Han blev siden provst, men døde 1711 i Ingelstad af pest. Han havde to børn.

Henric blev gift med Agneta Warberg. Agneta (datter af Göran Warberg og Christina Pedersdotter) døde i 1721. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af provst i Förslev Göran Warberg og Christina Pedersdotter. Efter sin mands død (1711) giftede hun sig igen med herredshøvding i Bjäre og Åsbo Daniel Ekwall.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: IX,72

Notater:

(IX,72) Som den lærde mand, han blev, kaldes han også Hilarius Barfodius. Han kom i Göteborgs skole i 1657 og derefter i 1658 i Halmstad skole for endelig at slutte i Lund skole i 1660. Han var åbenbart en opvakt elev, thi han blev student i 1664 i Greifswald og disputerede der i 1666. Herefter begav han sig til Rostock, og det var nu en lærd mand på blot 21 år, der i 1667 kunne rejse hjem for at hjælpe sin far, og desuden blev han i 1669 indskrevet ved det nye universitet i Lund. I 1670 blev han huslærer hos Mogens Rosenkrantz i Glimminge, og han rejste derefter med sønnen Holger Rosenkrantz udenlands i årene 1672-74, hvor han besøgte en række europæiske lande, som det var sædvane på den tid, når fornemme adelsmænd skulle have indblik i den europæiske kultur. I 1676 blev Ejlert Barfoed præst i Glimminge og Tosterup i Skåne. Han blev præsteviet den 11. februar 1677(?). Det danske forsøg på at generobre de tabte landsdele gik stærkt ud over indbyggerne i Skåne, da de anvendte tyske lejetropper ikke var særlig hensynsfulde, selvom de havde fået strenge ordrer til at undlade plyndringer. Det gik også ud over pastor Ejler Barfoed i Glimminge og Borreby sogne, trods forbud, havde de benyttet nattens mørke til at tage "was ihnen vorgekommen". En fortegnelse fra pastor Barfoed viser således, at havde mistet tre dusin store tinfade, fire dusin tintallerkener, 8 sølvskeer, et stort sølvbæger, tre par store støbte messingstager, fem kobberkedler, et kobberbadekar samt forskellige beklædningsgenstande og som præsten skriver "alle mine og min hustrus klæder fra hovede til fod" (Knud Fabricius: Skånes overgang fra Danmark til Sverige, bind 3 side 192, 198 og bind 4 side 131). Efter krigen begyndte imidlertid forsvenskningen for fuldt tryk. I Ingelstad herred opstod der således i 1684 stor ængstelse hos alle præster, da deres kollega blev suspenderet for at have prædiket på dansk, og da pastor Ejler Barfoed anklagedes for landemodet for at have holdt en ligtale på dansk. Han må åbenbart have klaret sig, for den 15. august 1692 blev han herredsprovst i Ingelstad. Den 5/12 1692 blev han dr. phil. på afhandlingen "De sagis et magis veneficis", og i 1695 indrettede han nye kirkebøger for Ingeltorp og Valleberg sogne. Han må åbenbart være faldet godt til blandt sine kolleger, for i 1697 deltog han i den svenske Rigsdag som udsending for Skånes gejstlighed og han var endvidere til stede ved bisættelsen af kong Karl XI og overværede ligeledes samme år kong Karl XII's kroning. I 1705 præsiderede han ved præstemødet og forsvarede den 7. oktober et par år senere sin syndaldisputats "In Aug. invariata Conf. art. XV de ritibus Eccleriasticis". Han døde ved et ulykkestilfælde den 15/9 1709. Han fik fire børn med sin første kone (Judith Jacobsdotter) og 15 børn med sin anden (Cathrina Ifvardotter) og blev deved stamfar til en stor og forgrenet slægt. Fem af børnene døde dog som unge og tre af dem savnedes efter slaget ved Poltava i 1709.

Ved Roskildefreden 1658 mistede den danske konge de gamle landskaber Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Hvilke følger fik det for befolkningen? Desværre fortæller de få data fra slægten ikke om følelser, men der er dog visse karakteristiske træk, der kan fastslås. Det mest iøjnefaldende er naturligvis, at alle Ejlert Barfoeds børn, der fødes mellem ca. 1675 og 1705 alle fik ændret stavemåden i deres efternavn. Desuden ser vi, at så godt som alle slægtens medlemmer forbliver i Skåne, og kun enkelte rejser ind i Sverige eller tilbage til Danmark. Mange er præster og bliver naturligvis uddannet på det nye svenske universitet, der var blevet indrettet i Lund i 1668. Måske er det ellers netop præsterne, der friholdes for en forsvenskning, men der var vel heller ikke så store forskelle, som f.eks. vi finder i Slesvig og Holsten mellem dansk og tysk. Vi finder endog her medlemmer af slægten i den svenske hær i kamp mod danskerne og endvidere nogle brødre, der forsvinder i 1709 efter Karl XII's nederlag ved Poltava. Det kunne have været spændende at have haft nogle breve eller andre tilkendegivelser fra slægten.

Ejlert blev gift med Judith Jacobsdotter. Judith (datter af Jacob Rasmussen og Apollonia Palesdatter) døde i 1676. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Enke efter hans (Ejler's) forgænger som præst i Glimminge Michael Jensson Sode. Hun var datter af ridefoged og inspektør på Søfdeborg Jacob Rasmussen og Appolonia Pallesdatter. Med sin første kone fik Ejler fire børn.

Göran blev gift med Christina Pedersdotter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,37

Notater:

(VIII,37) Blev student fra Frederiksborg og immatrikuleret ved Københavns Universitet den 22/11 1635 med mester Jacob Matthæus som præceptor. Den 17/1 1640 blev han sognepræst til Årsige og Asige i Halland, idet han blev kaldet af Corfits Trolles enke fru Anne Basse til Sannarp. Efter krigene 1657-60, da Danmark måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, forblev han i sin præstegerning hos sine sognebørn og døde her i Årstad 1674.

Henrik blev gift med Christine Christensdatter Grim. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af sognepræsten i Årstad Christen Nielsen Grim.

Jacob blev gift med Apollonia Palesdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]