Christian Barfoed

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: "præst", lærer, landmand
• Referencenummer: XI,32

Notater:

(XI,32) Undervistes af faderen og blev student 1742. Den 23/2 1747 blev han cand. theol. som sin far, men opgav at blive i København. I 1748 finder vi ham som fadder i Skibby i Hornsherred og i 1755 er han forpagter af generalløjtnant kammerherre Ove Skeels herregård Nislevgaard, der ligger vest for Odense Fjord på Fyn. Samtidig blev han forpagter af familie- og folkeskatten i Nyborg amt og i 1757 tillige i Odense og Rugaards amter. Den 27/9 1765 boede han endnu på Nislevgaard, men i 1768 og den 7/9 1769, da hans gamle amme er til alters i Uggerslev, var han forpagter på Uggerslevgaard længere mod vest på Fyn og den 31/5 1769 bliver hans søn døbt i Uggerslev. Den 31/3 1769 er han med "kæreste" til alters hér. Samme år købte han imidlertid Østergaard ved Grenå af kancelliråd Hans Fønns. Han havde ventet en stor arv fra sin kones farbror etatsråd Jens Andreassen, men svogre synes at have fået etatsrådens testamente ændret. I stedet for blev 18.000 rdl. af boets penge opsagt, og Christian Barfoed måtte atter sælge Østergaard til Peter Gummesen Errebo. I 1770 døde hans kone og belv begravet i Fjellerup den 7/11 og tre uger senere fik han kgl. bevilling til at sidde i uskiftet bo. Den 3/5 1773 pålægges det ham sammen med broderen Carl Frederik Barfoed (XI,33) i Vallensved ved en kancelliskrivelse inden 6 uger at gøre nøjagtigt regnskab til provst Høst i Fyn, der var overformynder for den provst Barfoeds børn tilkommende arv. Han skal senere have virket som skolelærer, men omtales som en dårlig person, der var arrogant og stolt af sit adelsskab, men drikfældig og blev til sidst helt forarmet, Han er død før 1790 og havde fem børn (XII,43-47).

Christian blev gift med Johanne Kirstine Giøe den 25 jun. 1756 i hjemmet i Thorslunde. Johanne (datter af Marcus Andersen Giøe og Else Susanne f. Kaltenberg) blev begravet den 7 nov. 1770 i Fjellerup. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Karen Barfoed blev født den 25 apr. 1757 i Nislevgaard; døde den 30 okt. 1776 i Frederiks Hospital i København.
2. Ida Amalie Barfoed blev født den 13 jun. 1758 i Nislevgaard; døde den 14 maj 1787 i Vilsted.
3. Jens Barfoed blev født den 14 nov. 1760 i Nislevgaard; døde den 5 jun. 1797 i Gjeddesdal i Greve.
4. Marcus Giøe Barfoed blev født den 24 jun. 1765; døde den 11 okt. 1833 i Præstø Amts Sygehus ved Næstved.
5. Andreas Barfoed blev født den 29 maj 1769 i Uggerslevgaard; døde den 18 apr. 1789 i Skibet GEHEIMERAAD SCHACK.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst, provst
• Referencenummer: X,21

Notater:

(X,21) Havde 9 børn, hvoraf de to af dem blev præster. De syv børn havde forskellige skæbner og forblev i første generation på Fyn. Født 1695 i Farstrup. På grund af faderens tidlige død i 1705 og moderens fattige omstændigheder tog geheimrådinde Sehested f. Gersdorff og geheimerådens to søstre sig af ham. Efter at de havde givet ham noget privat undervisning blev han sat i Odense Latinskole, og den 22/5 1716 blev han immatrikuleret ved Københavns Universitet med Severin Lintrup som vejleder eller præceptor, som det da hed. Han boede med fri kost i geheimråd Sehesteds gård i København under sit studium, som han afsluttede i 1720 med karakteren Laudabilis. I 1721 søgte han kald i Klim, Thorup og Vust, men den 28/6 1721 blev han af geheimeråden kaldet til sognepræst i Lunde og ordineret den 15/8. Samme år blev han gift i Sehesteds gård i København, hvor han kone, Karen Christensdatter Morland, iøvrigt havde tjent i 12 år. I 1731 blev Anders Barfoed sognepræst til Lumby på Fyn og den 4/5 1741 blev han provst i Lunde herred. Det siges, at han skal have manet sin formands formand Hr. Mads i jorden, og han angives iøvrigt at have været en særdeles dygtig, brav og nidkær mand med historisk interesse. Han har bl.a. meddelt Bloch mange efterretninger til dennes bog om Fyns gejstligheds historie. I 1752 døde hans første kone og i 1753 giftede han sig igen. Da han døde i 1761 blev der i kirken opsat en ligsten af hans ældste søn "til skyldig æresminde". Hans enke giftede sig igen. Han havde to børn med sin første kone og syv med sin anden.

Anders blev gift med Karen Christensdatter Morland den 22 dec. 1721 i Sehesteds gård i København. Karen (datter af Christen Morland og Sidsel Andersdatter Bonde) blev født den 19 sep. 1683 i Tønsberg; døde den 9 apr. 1752 i Lumby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hun havde tjent geheimerådinde Sehested i 12 år. Den 8/10 (eller/8) 1751 blev hun angrebet af en hidsig feber, der forårsgede hendes død den 9/4 1752 i Lumby. Hun fik 2 børn med Anders Barfoed.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst, lærer
• Referencenummer: IX,8

Notater:

(IX,8) Han blev født i 1645 og gik sammen med sin ældre bror i Ribe Latinskole, og han nævnes i de samme klasser som broderen i 1653, 1654 og 1657. I 1658 var han ved Københavns Universitet som student fra Ribe og med Dr. Olaus Borrichius som vejleder. Han blev teologisk kandidat den 1/8 1671, og derefter var han huslærer indtil han den 10/10 1676 aflagde ed som hører (lærer) ved Ribe Skole. Endelig i 1683 blev han residerende kapellan til Vigerslev og Veflinge på Fyn, og den 15/9 noteres det: "Blev læst Iberi Canuti Barfodij skriftlig begæring, at såsom han sin attestats og dimiss i original har tabt på rejsen, han dog sit Testamonium Academicum publicum måtte forundes, hvilket blev bevilget, efterdi det hans skriftlig attest med højeste ed bekræftes". Det har nok været en temmelig slukøret Ib Barfod, der mødte op efter at have sløset sine vigtigste dokumenter bort. Han blev i 1684 gift med Sophie Amalie Nim (se under hendes biografi). Ib Barfod boede i Farstrup i Vigerslev og var endnu engang uheldig, da han lastede en fordrukken herremand for hans drukkenskab. Denne huggede nemlig i en rus spidsen af Hr. Ibs næse. Han døde af en smitsom sygdom og blev begravet i 1705. Af deres syv børn (X,17-23) blev fire gejstlige, mens de tre ældste flyttede til Lolland (Oplysninger fra Cand. mag. Arne Jensen Knudby).

Ib blev gift med Sophie Amalie Nim cirka 1684 i Han var da 40 år og hun 16. Sophie (datter af Anders Frederiksen Nim) blev født cirka 1668; blev begravet den 18 feb. 1743 i Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præstekone, jordemoder i Odense

Notater:

Datter af herredsfogden i Lunde herred, Anders Frederiksen Nim, der tillige var birkedommer ved Næsbyhoved birk og hospitalsforstander i Odens. Som 12-årig blev hun gift med sognepræsten til Allesø, den da 61-årige Carl Pedersen. Han døde imidlertid efter et par år, og hun blev nu som 16-årig gift med Ib Barfod. Af deres syv børn blev fire gejstlige, de tre øvrige flyttede til Lolland. Efter hans død i 1705 levede hun som enke i yderste fattigdom og måtte lade børnene gå rundt i sognet for at tigge. Hvor lang tid det varede, vides ikke, men på et tidspunkt fik hun hjælp af stiftamtmand Christopher Sehesteds kone Charlotte Amalie Gersdorff på Nørslevgård, idet denne tog sig af sønnen Anders. Siden blev hun dog jordemoder i Odense, og hér blev hun begravet i 1743.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Sognepræst til Frue Kirke i Tønsberg

Christen blev gift med Sidsel Andersdatter Bonde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: VIII,6

Notater:

(VIII,6) Født ca. 1610 og blev indskrevet på Københavns Universitet den 21/4 1631 som student fra "Gymn. Otthon" d.v.s. fra Odense Katedralskole og hans præceptor hed mester Jacob Matthæus. Han fik sammen med 14 andre at vide, at de måtte lægge sig mere efter latin og græsk, hvis de ville have "mensani region" (fri kost, kommunitet). Han har tilsyneladende allerede i 1638 været kapellan hos sin far i Sneum, hvem han efterfulgte som præst i 1641, men han havde samme år inden faderens død en strid med forældrene, der ikke ville give deres samtykke til hans ægteskab. Han har tilsyneladende været noget enerådig og vel også lidt vidtløftig. Han var gift første gang med Maren og anden gang med Mette, der endnu levede 12. januar 1657, men døde under den store hærgende pest i 1659. Hans tredje kone var Anne Søfrensdatter Ravnsø, hvis far var sognepræsten til Ravnsø Søren Lambertsen. I 1641 fik han tingsvidne på, at præstegården i årene 1634-37 havde været plaget af "gespenst og spøgelse", og samme år overtog han gården i Sæddinge fra Laurits Barfod (VIII,9) mod at han skulle underholde dennes forældre (VII,5) for 10 rdl. årligt, som Laurits skulle betale. I 1649 var han i strid med præsten i Bramminge om noget husmandshoveri af Tømmerby, og vidner erklærede, at de i 50 år havde hovet til Sneum præstegård. Hans søsterdatter (datter af Anne, VIII,4) og myndling Karen Nielsdatter klagede i 1653 over, at han ikke behandlede hende ordentligt. Krigshandlingerne under svenskekrigene 1657-60 ramte også egnen ved Sneum. Ikke mindst de polske "hjælpetropper" bragte alverdens ulykke, vold og sygdom med sig i deres jagt på landsbyernes fødemidler og værdier, så deres hærgen var næppe til at skelne fra svenskernes. Selv ikke Sneum præstegård gik ram forbi. Den 18/8 1663 tog Knud Barfod tingsvidne på, at han "i den forgangne bedrøvelige ufredstid meget og elendig var ruineret, så middel og formue uden en ganske ringe ting er spoleret og ham frateget, og besynderlig måtte han rømme fra polakkerne og andre og være fra hus og hjem noget nær en ganske sommer, og siden han kom hjem, faldt han med sine børn og hus udi stor sygdom, lå og rasede nogen tid hårdt angreben, så man ikke havde troet ham til livet, og hans korn en part ukastet og rådnet på jorden, og da han var kommet noget tilpas, så kom polakkerne igen og handlede ilde med ham, så han i elendig måde med sine små moderløse børn om natten, som enhver vel vitterligt er, måtte forløbe hus og hjem nogle dage, ja barfodet måtte han løbe mellem sine kirker, så han var en elendig mand, pløjede og såede ikke på det andet år". Det var hårdt i datiden, når både krige og sygdomme drog over egnen, og man forstår præstens jammer over forholdene. Han døde omkring 1671 (Personalhist. Tidsskrift 1944, H.H. Fussing: Oplysninger til dansk præstehistorie. Skads herreds Tingbog). Han havde fire børn IX,6-9 (formodentlig kun med sine to første koner, måske kun den første).

Knud blev gift med Maren. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Herredsfoged, birkedommer (se biografi)

Notater:

Herredsfoged i Lunde herred, birkedommer ved Næsbyhoved birk og hospitalsforstander i Odense.