Jens Magnus Barfoed

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Ingeniør, direktør
• Referencenummer: XVI,135

Notater:

(XVI,135) Tog 1930 realeksamen i Bogense og blev 1933 student fra Frederiksborg Statsskole. Fra 1935 til 1936 fik han værkstedspraksis dels på Orlogsværftet og dels som maskinassistent i tankskib og dampskib og i januar 1939 blev han cand. polyt. som maskiningeniør med skibsbygning som speciale. Den 1/2 1939 ansattes han ved Burmeister & Wain og den 1/3 1940 på Orlogsværftet. Den 1/12 1940 blev han ingeniør i søværnet og fra den 1/7 1942 ansat som ingeniør af 1. grad i søværnet og samtidig chef for Orlogsværftets skibstegnestue. Den 1/12 1943 blev han ingeniør hos B. & W. og i januar 1945 teknisk sekretær for skibsbygningsdirektøren samt i april 1948 chef for værftets konstruktionsafdeling. Den 1/1 1949 blev han overingeniør, den 1/7 1950 underdirektør og chef for skibstegnestuen og den 1/7 1952 skibsbygningsdirektør. I 1941 havde han været medstifter af arbejdsgruppen for skibsbygning i Dansk Ingeniørforening og sekretær for denne og i 1952 blev han formand for den. Desuden var han 1953 til 1959 medlem af forretningsudvalget i Sammenslutningen af Arbejdsgivere indefor Jern- og Metalindustrien i Danmark og af arbejdsudvalget 1961-68 samt af Dansk Arbejdsgiverforenings hovedbestyrelse 1961-70 og af Industrirådet 1965-1970. Jens Magnus Barfoed var formand for Foreningen af Jernskibs- og Maskinbyggerier i Danmark 1961-67 og medlem af forretningsudvalget for Hydro- og Aerodynamisk Laboratorium 1962-1970.Endvidere var han 1954 til 1970 nedlem af Lloyds Register of Shipping's danske komité og af bestyrelsen for Assurance-Compagniet Baltica A/S 1962-1972, for Rederi- og Handelsselskabet Montana A/S 1966-75 og af Nordisk Ventilator Co. A/S 1971-81 samt næstformand hér 1978-81. I 1970 afgik han som direktør for B. & W., men fortsatte i en række bestyrelser. Han var medlem af J.C. Hempels legatfond 1970-84 og af bestyrelsen for Hempels Technology A7S 1977 og formand 1982. Desuden var han formand for Emil Hjort Svejseteknik A/S 1977 og F.L. Bie Stål A/S 1981 og for A/S F.L. Bie 1982, hvor han blev næstformand 1982. Han var konsulent for A/S B. & W. 1975-85, næstformand for bestyrelsen for B. & W. Skibsværft A/S 1980-85, endvidere medlem af Sø- og Handelsretten 1976-85 og af Overskibssynet 1979-85 samt formand for udvalget for økonomisk og industrielt samarbejde under Udenrigsministeriet 1981-84. Han var medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber 1957 og Fellow of the Royal Institution of Naval Architects. Han har et barn.

Jens blev gift med Astrid Marie Larsen den 12 okt. 1940 i København. Astrid (datter af Harald Christian Larsen og Meta Olivia Astrid f. Egebjerg) blev født den 9 aug. 1915 i København; døde den 28 sep. 2008. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Hans Magnus Barfoed

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Ingeniør, fabrikant
• Referencenummer: XV,117

Notater:

(XV,117) Han tog afgangseksamen fra Polyteknisk Læreanstalt 1898 og fra maj 1902 fik han uddannelse som elektromekaniker hos Thomas B. Thrige (se lærebrev), hvorefter han i maj 1906 blev elektroingeniør fra Mittweida i Tyskland. Indtil juni 1909 var han ingeniør i Amerika og vendte tilbage til Danmark, hvor han var ansat hos A.E.G. i København indtil den 1/10 1915. I 1915 købte han sin bror Poul Barfoeds jernstøberi og maskinfabrik i Bogense og var 1921-1925 medlem af byrådet hér. I 1925 solgte han jernstøberiet og flyttede til Helsingør. Han har tre børn.

Erik blev gift med Anna Bech den 6 sep. 1913 i Næstved. Anna (datter af Axel Bech og Ingeborg f. Brandt) blev født den 17 jun. 1892 i Kasted; døde den 9 sep. 1988. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af godsejer Axel Bech og Ingeborg f. Brandt. Har tre børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Skibsbygmester
• Referencenummer: XIV,56

Notater:

(XIV,56) Allerede i 1852 kom han skibsbyggerlære hos sin bror Poul Abraham (XIV,49) i Helsingør, og som 19-årig købte han foråret 1856 skibsværftet sammen med skibsbygmester Chr. Rohmann. På grund af sin ungdom tog han nogle år til England for at studere skibsbyggeri og da han som 25-årig kunne få borgerskab blev han medindehaver af værftet, der kom til at hedde Rohmann og Barfoed. I sin lærlingetid kom han meget i det Unmackske hjem, hvor han blev kammerat med med Rudolf Unmack og blev 1864 gift med hans søster. Hendes far var tømrermester Johan David Unmack, som var kendt for sin smukke træbuekonstruktion fra 1863 til Københavns gamle hovedbanegård i Jernbanegade og det var også hans firma, der i 1898 genopførte spiret på Sct Olai kirke i Helsingør. I 1882 omdøbtes værftet til Helsingør Træskibsbyggeri, da Helsingør Jernskibsværft og Maskinbyggeri opstod ved siden af. I 1892 blev Rohmann optaget i Jernskibsværftets bestyrelse og Magnus Barfoed blev dets revisor og i marts 1896 overtog jernskibsværftet "Helsingør Træskibsbyggeri" for en sum af 80.000 kr (Knud Klem: Træskibsbyggeriet i Helsingør i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1972). Han havde 11 børn.

Magnus blev gift med Thora Mathilde Unmack den 16 nov. 1864. Thora (datter af Johan David Unmack og Nicoline Christine f. Andersen) blev født den 15 aug. 1843 i Helsingør; døde den 25 apr. 1921 i Hillerød. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af tømrermester Johan Davis Unmack og Nicoline Christine f. Andersen. Hun fik 11 børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIII,35

Notater:

(XII,35) Var den ældste af sønnerne. Han var født i 1780 på Strynø og ville egentlig helst til søs, men faderen besluttede, at han skulle studere, og han blev undervist i hjemmet af de teologiske kandidater Besser og hans senere svoger Chr. Holst. Han blev student i 1800 og den 8/10 1805 cand. theol. Han var en tid hjemme, men blev den 11/4 1808 sognepræst på Avernakø og ordineredes den 20/7 1808. Han havde tidlig følelse og talent for poesi, og det isolerede sted gav ham rig lejlighed til at dyrke denne kunstart, ligesom han studerede sin tids bedste digterværker og desuden tilbragte mange timer på jagt. En prøve på hans muntre digtning kan gengives hér. Fra hans tid på Avernakø findes en morsom historie om "De høje Stene", idet vi i begyndelsen af århundredet har et opsving og sværmeri for oldtiden, som f.eks. med Oehlenschlægers "St. Hans Aftensspil" fra 1802, og samtidig træder arkæologien sine børnesko med bl.a. oprettelsen af Oldnordisk Museum i 1807. Thomas Barfoed var mere rationalist og skrev derfor digtet "Korshavnshøjen" og nogle uddrag viser hans ironi (Thomas Barfoed: Smaating og Lejlighedsdigte fra 1799-1835, Kbhvn. 1849):

1 På Korshavns høje, bjergfuld Ø, der, hvor den nedluder mod salten Sø, der stander en hvælvet Høj saa ene, omkrandset af mosbegroede Stene.

2 Her staar I, knejsende Bautastene omkrind de Heltes muldene Bene. O, sleb jeg blot paa Eder min Kniv, jeg gik den djærveste Kæmpe paa Liv.

3 Røgelseskar og Urner små. Herop I skal i Museum stå. Herop Jeg Eder alt længe lugter antikvarisk Sved mig om Næsen fugter.

Og derefter kommer antiklimaks:

4 Den Høj, de Stene, som hist du ser, de har en anden betydning her. Engang i gamle forsvundne Dage der ramte Korshavn en bitter Plage

5 Og hør hvori den Plage bestod: Hver Hest var skrabet fra top til fod - at nu de Øg kunne klø sig rene, saa rejste man disse mærkværdige Stene.

Den 18/11 1818 blev han af Hs. Exellence hr. Geheimekonferentsraad Greve Bille Brahe kaldet til sognepræst til Jordløse og Haastrup, men her døde han kone den 3/11 1825. Med hende fik han ni børn. Hans næste kone var han kun gift med et år, før hun døde efter en fødsel (en pige), hvorefter han giftede sig med børnenes barnepige, med hvem han fik seks børn (se under ægtefæller). Thomas Barfoed var en stærk og temmelig korpulent mand og næsten aldrig syg før de to sidste år af hans liv. Det siges om ham, at han var almindelig agtet og elsket og en blid elskelig mand. Han var trofast i venskab og deltagende i andres nød. Det var til ham, at posten engang fandt ham med et brev adresseret: Til Præsten uden Strømper i Byen uden Jord (Thor Magnus Fog: Uddrag af Stamtavler over Slægterne Fog og Barfoed, Esbjerg 1918, og andre dokumenter i slægtsarkivet). Efter få dages sygdom døde han den 12/8 1845 i Jordløse og som et eksempel på hans digterkunst kan sættes tre vers fra en stabelafløbning i Troense for skibet NEPTUN:

1 Du Havets gamle Drot, Neptun. Du stolte Bølgers Tvinger. Højt blæser Stormen i Basun, naar du din Trefork svinger. Og atter følger Zephyr dig paa Floras Rosenblade, naar lette Vinde boltre sig på søens blanke flade.

2 Se her, i Dag en Snekke skøn går ud paa dine Vande. Det er din yngste Navnesøn, som her gik nys fra Lande. Stolt svæver den for Øjet hen med Spejl og trinde Bove til Fryd for ham som tømred den, til Zir for salten Vove.

3 Hurra for vakre Sømandsstand vort Danmarks stolte Ære. Og saa en Skaal for Thorsengs Land, for Koner, Piger kære. O, klinker Brødre. Haand i Haand - Hurra for alle gæve. Her knytter vi et Broderbaand - Hurra, vor Stand den leve.


Han fik med sin tre koner ialt 16 børn (XIV,43-58).

Thomas blev gift med Anna Cathrine Clausdatter den 19 nov. 1830. Anna (datter af Claus Petersen og Maren Rasmusdatter) blev født den 27 feb. 1805 i Vester Aaby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af husmand Claus Petersen og Maren Rasmusdatter. Hun havde tjent hos Thomas Barfoed under hans to tidligere ægteskaber som barnepige og stuepige, og var derfor velegnet til at tage sig af de små børn. Hun fik selv seks børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Tømrermester

Johan blev gift med Nicoline Christine f. Andersen. [Gruppeskema] [Familietavle]