Barfod-Barfoed Slægten
Du er i øjeblikket anonym Login
 
Christen Barfod

Christen Barfod

Mand 1736 - 1807  (71 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Christen BarfodChristen Barfod blev født den 5 okt. 1736 i Hasle (søn af Thomas Kingo Barfod og Anna Margrethe Starck); døde den 3 nov. 1807.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Præst
    • Referencenummer: XII,30

    Notater:

    (XII,30) Blev født i 1736 i Hasle. Da faderen døde i maj 1743, flyttede han med sin mor til Roskilde og kom 10 år gammel i Roskilde Katedralskole, hvorfra han blev student i 1756. Som mindrebemidlet fik han Universitetets kommunitet og boede på Regensen, indtil han blev cand. theol. den 25/6 1759 og begyndte at undervise i København og holdt froprædiken og ugeprædiken i Vor Frue Kirke. I 1766 søgte han til Skive, 1767 til Rødby, 1769 til Egens på Als, 1770 til Seden og Åsum og blev så endelig residerende kapellan i Slangerup og Uvelse den 25/11 1773, hvorefter han ordineredes den 13/5 1774. Den 30/4 1776 blev han af kammerherre Poul Abraham Lehn kaldet til sognepræst på Strynø, indtil han den 12/1 1793 ordineredes til sognepræst for St. Jørgens og Sørup. Han var i sin ungdom en yndet digterpoet og nogle af hans viser er trykt i visesamlinger som f.eks. H.I. Graaes, 1 bd., hvor han har viserne nr. 98 og 108. En af dem lyder:

    1 En ærlig Ven er rar(sjælden) Thi Troskab er forsaget, og Sandhed rent bortjaget, den Sag er aabenbar, En ærlig Ven er rar. Guld er vel rar at vinde, Men ærlighed at finde, er mer end vanskeligt, enhver erfare sligt, som med fornuften Øje, ser Verdens væsen nøje. Den sag er åbenbar, en ærlig Ven er rar.

    2 Al Glans er ej af Guld, thi mangen Skalk fremtriner med søde Ord og Miner, skønt han er svigefuld. Al Glans er ej af Guld. Mund-Venner fattes ikke, som vide at udstikke et Flag af Ærlighed skønt Hjertet ler derved. Een taler ord som Sukker, en anden Ryggen bukker skønt han er svigefuld. Al Glans er ej af Guld.

    3 Vær Verden, som du vil, bliv ved din gamle Vane. Bryd frem og sving din Fane. Jeg slaar mig ej dertil. Vær Verden som du vil. Jeg ærlig dog vil blive og Troskab Prøver give til hver som viser sig en ærlig ven af mig. Slem er den Hyklemaade, som bliver og din Baade. Jeg slaar mig ej dertil, vær Verden som du vil.

    Versemålet er tidligere brugt af Ambrosius Stub, men begyndelseslinien af Barfods sang er brugt som angivelse ved en masse forskellige viser fra samme tid og nogen senere tid og den blev meget brugt for melodiens skyld. Som ældre skrev han hellere salmer (Rasmussen og Nyerup; Udvalgte Viser I, nr. 28).
    Se iøvrigt under hans ægtefæller. Han fik seks børn med sin første kone (diverse dokumenter i slægtsarkivet).




    Christen blev gift med Cathrine Elisabeth Høyer den 29 jun. 1774 i Slangerup. Cathrine (datter af Johannes Høyer og Maren f. von Essen) blev født cirka 1746; døde den 10 mar. 1793. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Anna Margrethe Barfoed blev født den 20 apr. 1775 i Slangerup; døde den 26 maj 1775 i Slangerup.
    2. Paulina Abrahamina Barfoed blev født den 22 maj 1776 i Slangerup; døde den 9 jun. 1819 i Juliegård, Skaarup.
    3. Christiane Barfoed blev født den 24 mar. 1778 i Strynø; døde den 17 maj 1828.
    4. Thomas Barfoed blev født den 10 maj 1780 i Strynø; døde den 12 aug. 1845 i Jordløse.
    5. Maren von Essen Barfoed blev født den 6 jun. 1783 i Strynø; døde den 31 mar. 1865 i Stege.
    6. Erik Christian Barfoed blev født den 29 jan. 1786 i Strynø; døde den 5 aug. 1854 i Stege.

    Christen blev gift med Sophie Hansen efter ER 1793. Sophie (datter af Niels Hansen og Catrine f. Broholm) blev født den 17 sep. 1745; døde den 27 jun. 1806. [Gruppeskema] [Familietavle]


Generation: 2

  1. 2.  Thomas Kingo BarfodThomas Kingo Barfod (søn af Christen Clausen Barfod og Karen Pedersdatter Vinding); døde i MAJ 1743; blev begravet den 20 maj 1743 i Hasle kirke.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Præst
    • Referencenummer: XI,8
    • Døbt: 24 jul. 1701, Fraugde

    Notater:

    (XI,8) Han blev døbt i Fraugde den 24/7 1701 af selveste biskop Kingo og båret af bispinden. Da faderen døde allerede i maj 1707 blev han opdraget af sin faster på Sanderumgård. I 1719 blev han student fra Odense og den 4/7 samme år immatrikuleret ved Københavns Universitet med Joh. Bircherod som præceptor, hvorefter han studerede i fem år og blev cand. theol. den 21/2 1724. I 1728 søgte han præsteembede i Ølgod og Strelluf i Vestjylland, og da anbefalede magister Reenberg og magister Tommerup ham med at sige, "at alt det, som kan pryde et Gud menneske til det hellige embeds forretning har Gud hos ham nedlagt, som hans levned svarer til hans lærdom". Da han også søgte Skævinge og Gjorslev skrev magister Reenberg igen, "at han prædikede opbyggeligt med gode gaver og førte et skikkeligt levned". Til trods herfor kom han ingen af disse steder, men blev den 29/10 1728 ordineret som sognepræst til Hasle, Skejby og Lisberg ved Århus. Han blev gift 1729, og til brylluppet blev trykt et hyldestdigt, hvor der bl.a. stod:

    En anden BARFOOD her har set den dag fremtrine
    på vores glædes pool. Se, hvor i hver en mine
    han lader hjerteglad, fra jyderne han går
    til at erlange en hans hjerte høyt attrår:
    I Sjælland vil han udi præstegårde lede,
    før han en jomfrue STARCK udaf sit føde-sæde
    kan få udvalgt til at forsukre dagene,
    som vi vil håbe, at de på lykkens pool må se.
    En dydig jomfru STARCK en sindig BARFOOD haver
    du hellig ordensmand, se himlens nåde-gaver.
    Hvad kan du bedre få end dyd?
    Hvor dyden har sit slot blandt christne: der er fryd.

    Man kan ikke sige andet end, at han med sin brud åbenbart havde alle muligheder for at gennemføre en heldig gerning som præst, men han blev desværre ikke så gammel. Han døde allerede 1743 og begravedes i Hasle kirke. Men livet skulle åbenbart leves videre for alle de efterladte, for blot to dage efter begravelsen, den 22/5 stillede en kreditor hos enken og forlangte 185 rdl. for varer indkøbt efter veksel den 14/2 samme år og siden da var der løbet yderligere 21 rdl. 2 mark 11 skilling på regningen. Vi får det hele præsenteret ved en regning hvorfra der kan nævnes i flæng af købmandsvarer: 1 pund rosiner 9 mark, 1 pund korender 10 mark og 1 pund kandis 1 rdl. 6 mark, og den 23/2 købtes der 1 pund tobak for 1 mark 4 skilling og nogle dage senere 3 pund engelsk tobak for 3 mark 12 skilling. Der var også regningen på bergefisk, sej og spegesild, sukker, humle og endnu en månedstid før hans død købte han atter 3 pund engelsk tobak og 2 pund hollandsk tobak. Hans enke flyttede til Mejercrones Stiftelse i Roskilde, og vi finder her et brev fra hende til svogeren Knud Barfod i Nyborg, der meget interessant er forsynet med et laksegl, hvor Thomas Barfod også har anvendt Barfod-våbenet. Brevet, der er dateret den 6/2 1747, er et takkebrev og en kvittering for modtagne penge. Der står bl.a.: "Dit kjærkomne brev af 25. januari tillige med en forseglet æske bekom jeg i dag den 6. fabruari med posten, som rider til Slagelse, men i løverdags aften klocken 9 fik jeg 13 rdl. af den agendes post og jeg gav ham da qvittering med for alle pengene og takker jer kære broder tusind gange for al den godhed og omsorg, som han har både for mig og mine stakkels børn, hvilket den nådige Gud rigeligt vil belønne dig". Hun fik otte børn med Thomas Barfod og en af dem blev præst (Meddelelser fra Slægtsforeningen Barfoed-Barfod, Sorø nr. 7, side 119-124).

    Thomas blev gift med Anna Margrethe Starck den 6 maj 1729. Anna (datter af Christian Starck) døde efter ER 1747 i Roskilde(?). [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Anna Margrethe Starck (datter af Christian Starck); døde efter ER 1747 i Roskilde(?).

    Andre begivenheder:

    • Døbt: 22 jun. 1707, Kalundborg

    Notater:

    Allered to dage efter hendes mands begravelse i 1743 stillede en kreditor og forlangte 185 rdl., og hun flyttede til Mejercrones Stiftelse i Roskilde (se under hendes mands biografi). Havde otte børn.

    Børn:
    1. Christiane Jacoba Barfod
    2. Cathrine Marie Barfod blev født den 18 nov. 1732 i Hasle; døde den 28 mar. 1790 i Strynø. Natten mellem den 28. og 29 mar.
    3. Margrethe Barfod blev født den 20 maj 1735 i Hasle; døde cirka 1787 i Strynø mellem 1785 og 1790.
    4. 1. Christen Barfod blev født den 5 okt. 1736 i Hasle; døde den 3 nov. 1807.
    5. Susanne Barfod blev begravet den 18 aug. 1742 i Hasle.
    6. Frederikke Barfod blev begravet den 3 sep. 1762 i Hasle.
    7. Søren Barfod blev født den 26 jun. 1740 i Hasle; døde den 26 jun. 1740 i Hasle, kun fire timer gammel.
    8. Birgitte Balslev Barfod blev begravet den 6 sep. 1742 i Hasle.


Generation: 3

  1. 4.  Christen Clausen BarfodChristen Clausen Barfod blev født den 6 jan. 1665 (søn af Claus Lauritsen Barfod og Karen Christensdatter Braad); døde den 24 maj 1707; blev begravet den 31 maj 1707 i Fraugde kirke.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Præst
    • Referencenummer: X,7
    • Døbt: 29 jan. 1665, Fraugde kirke

    Notater:

    (X,7) Født 1665 i Fraugde og blev student 1684 fra Odense. 17/11 1695 ordineredes han som kapellan hos sin far og efterfulgte senere ham som sognepræst i Fraugde ved et kaldsbrev af 3/1 1698 og med kgl. konfirmation den 15/3 1698. Gift 1698, og han fik 6 børn med sin kone, der iøvrigt giftede sig med hans efterfølger i embedet, da hun blev enke efter ham i 1707.

    Christen blev gift med Karen Pedersdatter Vinding den 22 jun. 1698. Karen (datter af Peder Jensen Vinding og Susanne Hahne) blev født i aug. 1669. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Karen Pedersdatter VindingKaren Pedersdatter Vinding blev født i aug. 1669 (datter af Peder Jensen Vinding og Susanne Hahne).

    Notater:

    Fik 6 børn med Christen Barfod. Efter hans død gifter hun sig med efterfølgeren.

    Børn:
    1. Christopher Balslev Barfod blev født i MAJ 1699 i Fraugde; blev begravet den 15 maj 1705 i Fraugde.
    2. Else Cathrine Barfod blev født i 1700; døde den 20 apr. 1776 i Mølleknap, gård, Kerte sogn ved Assens.
    3. 2. Thomas Kingo Barfod døde i MAJ 1743; blev begravet den 20 maj 1743 i Hasle kirke.
    4. Claus Barfoed
    5. Peter Vinding Barfod blev begravet den 21 maj 1705 i Fraugde kirke.
    6. Knud Barfod blev født den 3 apr. 1706 i Fraugde; døde den 23 okt. 1761 i Nyborg; blev begravet den 28 okt. 1761 i Holmsteds gravsted i Nyborg.

  3. 6.  Christian Starck

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Rektor, senere sognepræst til Hyllinge og Lyngby

    Børn:
    1. 3. Anna Margrethe Starck døde efter ER 1747 i Roskilde(?).


Generation: 4

  1. 8.  Claus Lauritsen BarfodClaus Lauritsen Barfod blev født i 1632 (søn af Laurits Clausen Barfod og Mette Nielsdatter); døde den 26 dec. 1697 i Fraugde.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Præst
    • Referencenummer: IX,5

    Notater:

    (IX,5) Født 1632 i Hesselager og blev student fra Odense i 1653, hvor han bliver immatrikuleret ved Københavns Universitet og fik mester Finchius som præceptor eller vejleder. Den 22/1 1660 blev han indsat som sognepræst i Fraugde, og i 1685 blev han tilmed provst i Aasum herred.
    Han "var en brav og dygtig mand, men temmelig svag", så i 1695 fik han tilladelse til at have sin søn Christen som kapellan. Han er sælig kendt fordi han opbyggede Fraugde præstegård og anskaffede "en lille hvid flaske", som i mere end de følgende hundrede år brugtes ved sygeberettelser i sognet. Hans kone var datter af den tidligere sognepræst (se der), og de fik 11 børn.
    Ved Claus Barfods død, får vi i skifteprotokollen en ganske nøje gennemgang af hans formue, der skulle deles mellem arvingerne. I store træk ser det således ud: Præstegårdens bygning er takseret i penge til 300 sletdaler. Diverse sølv- og kobbersager solgt for 149 sl.dl. 2 mrk. 9 sk. Besterne (hestene) 11 stk. solgt for 135 sl.dl. 2 mrk. Kvæg (køer og kalve) 17 stk. solgt for 97 sl.dl. 4 mrk. 4 sk. 13 får og en vædder solgt for 25 sl.dl. 12 svin og grise, 2 geder, 2 lam solgt for 21 sl.dl. 5 mrk. 4 sk. 8 bistader solgt for 18 sl.dl. 2 mrk. Desuden i køkkenet tin, kobber og jernsager solgt for 98 sl.dl. 4 mrk. 15 sk. Korn solgt 192 sl.dl. 1 mrk. 10 sk. Endvidere nævnes udi den store stue borde, kister m.v., i den øverste stue, trævarer i mellemstuen, det lille kammer, den daglige stue, det lille havekammer, køkkenet, sovekammeret, bryggerset, mælkehuset, Hr. Christens kammer og på studerekammeret står der ligeledes opført hvert stykke møbel for sig. Derefter følger, hvad der er på kornloftet, i kælderen og i gården, der alt blev solgt ved auktionen for 131 sletdaler 2 mark 6 skilling. Endvidere nævnes sengeklæder, omhæng, bænke, dyner og hynder i den store stue, i det øverste kammer, i pigernes seng, i havekammeret, i børnenes seng, i de daglige stue og i svendekammeret, der ialt solgtes for 84 sletdaler 1 mark 14 skilling. Linklæder solgtes for 38 sletdaler 2 mark. Alle bøgerne: 41 folio, 60 octavo, duo cirmo vurderes til ialt 28 sletdaler 3 mark 8 skilling, men de blev ikke sat til auktion, idet Hr. Mads Trane i Rønninge fik lov til at beholde dem efter vurderingen. Med diverse fradrag beløb boets formue sig da til ialt 1501 sletdaler 6½ skilling, hvorfra yderligere skal trækkes forskellige gældsposter samt løn til folkene på ialt 515 sletdaler 3 mark 20 skilling, hvorefter det beløb, som blev tilbage til deling mellem enken og børnene var 985 sletdaler og 12½ skilling. Det må vel siges at være en ganske velstående præst, der iøvrigt i folkehold havde haft 2 avlskarle, 2 tærskere og en karl samt 5 piger.

    Epitafiet i Hesselager Kirke, som findes i Barfod Sagaen på side 55 forestiller ikke Claus Lauritsen Barfod, som tidligere antaget, men derimod Peder Christensen Humle, der var gift med Mette Nielsdatter. Hun var i første ægteskab gift med Laurids Clausen Barfod. Det nyrestaurerede epitafium (i 2012) forestiller således Peder Christensen Humle og til venstre to sønner samt til højre Mette Nielsdatter (der var gift i første ægteskab med Laurids Clausen Barfod og mor til Claus Lauritsen Barfod). Det er således kun Mette, der delvis kan kaldes for en Barfod på billedet.

    Claus blev gift med Karen Christensdatter Braad den 9 jun. 1661. Karen (datter af Christen Olufsen Braad og Anna Nielsdatter) blev født cirka 1637; døde den 25 apr. 1710. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Karen Christensdatter Braad blev født cirka 1637 (datter af Christen Olufsen Braad og Anna Nielsdatter); døde den 25 apr. 1710.

    Notater:

    Får 11 børn.

    Børn:
    1. Laurits Barfod blev begravet den 11 maj 1663.
    2. Edele Katrine Barfod blev født den 9 sep. 1663 i Fraugde.
    3. 4. Christen Clausen Barfod blev født den 6 jan. 1665; døde den 24 maj 1707; blev begravet den 31 maj 1707 i Fraugde kirke.
    4. Laurits Clausen Barfod døde efter ER 1687 i Udlandet.
    5. Mette Marie Barfod blev begravet den 12 jun. 1667.
    6. Dødfødt datter blev født i 1668; blev begravet den 19 nov. 1668.
    7. Niels Clausen Barfod døde den 16 mar. 1727 i Svendborg; blev begravet i Svendborg kirkes kor.
    8. Hans Clausen Barfod døde den 27 jan. 1728 i Hvaler i Norge; blev begravet i koret i Hvaler kirke.
    9. Valborg Clausdatter Barfod blev begravet den 31 jul. 1748 i Vejstrup.
    10. Peder Clausen Barfod døde efter ER 1727.
    11. Anna Clausdatter Barfod døde efter ER 1745.

  3. 10.  Peder Jensen Vinding

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Lic. jur., Assessor i kancellikollegiet

    Peder blev gift med Susanne Hahne. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 11.  Susanne Hahne
    Børn:
    1. 5. Karen Pedersdatter Vinding blev født i aug. 1669.