Eleonora Falck Barfoed

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,113

Notater:

(XVII,113) Født 1912 ved Sakskøbing. Gammelsproglig student. Boede mange år i Sorø.

Eleonora blev gift med Peder Dorph Broager [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Ingeniør
• Referencenummer: XVI,124

Notater:

(XVI,124) Ingeniør. Fætter-søn til Ellen Barfoed (XV,115); hans anden kone, med hvem han har et barn (XVII,113). Født 1875 i København og blev student fra Borgerdydskolen 1893. I 1894 blev han cand. phil. og 1898 cand. polyt. som fabriksingeniør med udmærkelse. Fra den 1/2 - 30/4 1898 var han assistent hos professor N. Steenberg på Polyteknisk Læreanstalts teknisk kemiske laboratorium, hvorefter han aftjente sin værnepligt ved artilleriet, og den 1/11 1898 blev han ansat som ingeniør ved Maribo Sukkerfabrik. Han var år 1900 på studierejse på K.A. Larsens legat til Tyskland og Østrig. Den 1/12 1903 udnævntes han til driftsbestyrer ved St. Croix Sukkerfabrik på De Vestindiske Øer og var bestyrer af bl.a. de tidligere statsplantager Sion Farm m.fl. indtil han den 1/9 1906 blev hjemkaldt som ingeniør ved Maribo Sukkerfabrik og den 1/5 1907 blev underbestyrer. Han var 1908 på kursus i Berlin og konstitueredes så den 1/5 1909 som driftsbestyrer, hvorefter han den 1/1 1910 blev anlægsingeniør og driftsbestyrer ved Sakskøbing Sukkerfabrik. I 1910 blev han skilt fra sin første kone og giftede sig med Ellen Barfoed. Han var 1914-15 medlem af sundhedskommissionen for Sakskøbing landsogn og fra den 1/5 (?) til 30/4 1925 driftsbestyrer ved Lyngby Sukkerraffinaderi. Han blev den 1/1 1920 medlem af bestyrelsen for Lyngby tekniske Skole og fra 1922 som formand samt fra 1920 medlem af eksamenskommissionen for de tekniske skoler. I 1921-22 var han desuden medlem af bestyrelsen for Lyngby private Underskole. Han har oversat Edward Kopperschaars "Fordampning i Rør- og Roesukkerfabrikker" og H.C. Prinsen Geertings "Hvidtsukkerfabrikationens Praksis" og har udgivet "Fysik for tekniske Aftenskoler" i 1925, foruden han har skrevet diverse artikler i faglige blade. I 1928 døde Ellen Barfoed og i 1933 gifter han sig atter. Den 1/4 1936 flyttede han til en villa i Lyngby og i 1939 videre til Gørlev, hvor han døde i 1947.

Gunner blev gift med Ellen Barfoed den 28 jan. 1911 i Vartov kirke i København. Ellen (datter af Magnus Barfoed og Thora Mathilde Unmack) blev født den 17 apr. 1876 i Helsingør; døde den 24 nov. 1928 i Lyngby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Lærerinde
• Referencenummer: XV,115

Notater:

(XV,115) Tog præliminæreksamen i 1892. Fra februar 1893 til juli 1894 var hun privatlærerinde i Ranum og fra 1896 til 1909 lærerinde ved pigeskolen i Helsingør. Hun blev i 1911 gift med sin fætters søn ingeniør Gunner Falck Barfoed (Se: XVI,124). Hun var han anden kone. De har et barn (XVII,113).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand, grosserer
• Referencenummer: XV,97

Notater:

(XV,97) Tvilling. Broderen (XV,98) var dødfødt. Født 1845 og tog præliminæreksamen i Odense, hvor han også kom i handelslære. Derefter blev han ansat hos købmand Krøyer i Svendborg og afsluttede sin uddannelse i København hos Fr. Th. Adolphs Enke, hvor han var forvalter i nogle år. Den 6/3 1873 etablerede han sig som grosserer og fik kontor i Amaliegade. Han drev sin forretning i 33 år som en af de betydeligste engros forretninger med smør. Han kone døde i 1905 og i 1906 ramtes han af apolpexi, hvorefter han fik ophold på Københavns Sygehjem, hvor han døde i 1921. Han havde fire børn.

Niels blev gift med Eleonora Emilie Gunnild Falck den 16 dec. 1873 i Helsingør. Eleonora (datter af Gunner Peter Laurits Abrahamsen Falck og Emilie Cathrine f. Petersen) blev født den 20 maj 1854 i Nyborg; døde den 21 maj 1905. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Havde fire børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Skibsbygmester
• Referencenummer: XIV,56

Notater:

(XIV,56) Allerede i 1852 kom han skibsbyggerlære hos sin bror Poul Abraham (XIV,49) i Helsingør, og som 19-årig købte han foråret 1856 skibsværftet sammen med skibsbygmester Chr. Rohmann. På grund af sin ungdom tog han nogle år til England for at studere skibsbyggeri og da han som 25-årig kunne få borgerskab blev han medindehaver af værftet, der kom til at hedde Rohmann og Barfoed. I sin lærlingetid kom han meget i det Unmackske hjem, hvor han blev kammerat med med Rudolf Unmack og blev 1864 gift med hans søster. Hendes far var tømrermester Johan David Unmack, som var kendt for sin smukke træbuekonstruktion fra 1863 til Københavns gamle hovedbanegård i Jernbanegade og det var også hans firma, der i 1898 genopførte spiret på Sct Olai kirke i Helsingør. I 1882 omdøbtes værftet til Helsingør Træskibsbyggeri, da Helsingør Jernskibsværft og Maskinbyggeri opstod ved siden af. I 1892 blev Rohmann optaget i Jernskibsværftets bestyrelse og Magnus Barfoed blev dets revisor og i marts 1896 overtog jernskibsværftet "Helsingør Træskibsbyggeri" for en sum af 80.000 kr (Knud Klem: Træskibsbyggeriet i Helsingør i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1972). Han havde 11 børn.

Magnus blev gift med Thora Mathilde Unmack den 16 nov. 1864. Thora (datter af Johan David Unmack og Nicoline Christine f. Andersen) blev født den 15 aug. 1843 i Helsingør; døde den 25 apr. 1921 i Hillerød. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af tømrermester Johan Davis Unmack og Nicoline Christine f. Andersen. Hun fik 11 børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand
• Referencenummer: XIV,46

Notater:

(XIV,46) Er født 1814 på Avernakø og lærte efter konfirmationen handelen i 6 år hos købmand Christensen i Fåborg, hvorefter han var handelsbetjent hos købmand Nielsen i Odense i 3½ år. I november 1838 kom han til sin bror Christian Quist Barfoed (XIV,45) i Bogense og nedsatte sig den 23/11 1842 som købmand i Bogense. Han etablerede sig i en gård på Østergade og drev en forretning, der hørte til byens betydeligste. Han var sammen med to andre af byens købmænd medstifter af byens ældste pengeinstitut "Sparekassen for Bogense og Omegn", der startede sin virksomhed den 5/4 1854. Han blev medlem af direktionen fra 1854 til 1894 og desuden medlem af borgerrepræsentationen 1861-63 og af byrådet 1870-76 samt af ligningskommissionen og af bestyrelsen for "De Fattiges Kasse". I anledning af sit 50-års borgerjubilæum stiftede han et legat på 10.000 kr. til fordel for trængende købmænd og deres efterladte i Bogense og samtidig skænkede Bogense Sparekasse ham 1000 kr. til oprettelse af et legat, der skulle bære hans navn og anvedses efter hans bestemmelse. Den 23/12 udnævntes han til kancelliråd og var i det hele taget en retsindig og pligtopfyldende mand , der var jævn og nøjsom i sin ydre optræden. Har to børn.

Harald blev gift med Marie Christine Jensen den 19 maj 1843 i Bogense. Marie (datter af Niels Jensen og Christine Elisabeth f. Woldderich) blev født den 2 mar. 1816; døde den 6 sep. 1882. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Har to børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Skibsfører og parthaver i briggen HAABET

Gunner blev gift med Emilie Cathrine f. Petersen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIII,35

Notater:

(XII,35) Var den ældste af sønnerne. Han var født i 1780 på Strynø og ville egentlig helst til søs, men faderen besluttede, at han skulle studere, og han blev undervist i hjemmet af de teologiske kandidater Besser og hans senere svoger Chr. Holst. Han blev student i 1800 og den 8/10 1805 cand. theol. Han var en tid hjemme, men blev den 11/4 1808 sognepræst på Avernakø og ordineredes den 20/7 1808. Han havde tidlig følelse og talent for poesi, og det isolerede sted gav ham rig lejlighed til at dyrke denne kunstart, ligesom han studerede sin tids bedste digterværker og desuden tilbragte mange timer på jagt. En prøve på hans muntre digtning kan gengives hér. Fra hans tid på Avernakø findes en morsom historie om "De høje Stene", idet vi i begyndelsen af århundredet har et opsving og sværmeri for oldtiden, som f.eks. med Oehlenschlægers "St. Hans Aftensspil" fra 1802, og samtidig træder arkæologien sine børnesko med bl.a. oprettelsen af Oldnordisk Museum i 1807. Thomas Barfoed var mere rationalist og skrev derfor digtet "Korshavnshøjen" og nogle uddrag viser hans ironi (Thomas Barfoed: Smaating og Lejlighedsdigte fra 1799-1835, Kbhvn. 1849):

1 På Korshavns høje, bjergfuld Ø, der, hvor den nedluder mod salten Sø, der stander en hvælvet Høj saa ene, omkrandset af mosbegroede Stene.

2 Her staar I, knejsende Bautastene omkrind de Heltes muldene Bene. O, sleb jeg blot paa Eder min Kniv, jeg gik den djærveste Kæmpe paa Liv.

3 Røgelseskar og Urner små. Herop I skal i Museum stå. Herop Jeg Eder alt længe lugter antikvarisk Sved mig om Næsen fugter.

Og derefter kommer antiklimaks:

4 Den Høj, de Stene, som hist du ser, de har en anden betydning her. Engang i gamle forsvundne Dage der ramte Korshavn en bitter Plage

5 Og hør hvori den Plage bestod: Hver Hest var skrabet fra top til fod - at nu de Øg kunne klø sig rene, saa rejste man disse mærkværdige Stene.

Den 18/11 1818 blev han af Hs. Exellence hr. Geheimekonferentsraad Greve Bille Brahe kaldet til sognepræst til Jordløse og Haastrup, men her døde han kone den 3/11 1825. Med hende fik han ni børn. Hans næste kone var han kun gift med et år, før hun døde efter en fødsel (en pige), hvorefter han giftede sig med børnenes barnepige, med hvem han fik seks børn (se under ægtefæller). Thomas Barfoed var en stærk og temmelig korpulent mand og næsten aldrig syg før de to sidste år af hans liv. Det siges om ham, at han var almindelig agtet og elsket og en blid elskelig mand. Han var trofast i venskab og deltagende i andres nød. Det var til ham, at posten engang fandt ham med et brev adresseret: Til Præsten uden Strømper i Byen uden Jord (Thor Magnus Fog: Uddrag af Stamtavler over Slægterne Fog og Barfoed, Esbjerg 1918, og andre dokumenter i slægtsarkivet). Efter få dages sygdom døde han den 12/8 1845 i Jordløse og som et eksempel på hans digterkunst kan sættes tre vers fra en stabelafløbning i Troense for skibet NEPTUN:

1 Du Havets gamle Drot, Neptun. Du stolte Bølgers Tvinger. Højt blæser Stormen i Basun, naar du din Trefork svinger. Og atter følger Zephyr dig paa Floras Rosenblade, naar lette Vinde boltre sig på søens blanke flade.

2 Se her, i Dag en Snekke skøn går ud paa dine Vande. Det er din yngste Navnesøn, som her gik nys fra Lande. Stolt svæver den for Øjet hen med Spejl og trinde Bove til Fryd for ham som tømred den, til Zir for salten Vove.

3 Hurra for vakre Sømandsstand vort Danmarks stolte Ære. Og saa en Skaal for Thorsengs Land, for Koner, Piger kære. O, klinker Brødre. Haand i Haand - Hurra for alle gæve. Her knytter vi et Broderbaand - Hurra, vor Stand den leve.


Han fik med sin tre koner ialt 16 børn (XIV,43-58).

Thomas blev gift med Anna Cathrine Clausdatter den 19 nov. 1830. Anna (datter af Claus Petersen og Maren Rasmusdatter) blev født den 27 feb. 1805 i Vester Aaby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af husmand Claus Petersen og Maren Rasmusdatter. Hun havde tjent hos Thomas Barfoed under hans to tidligere ægteskaber som barnepige og stuepige, og var derfor velegnet til at tage sig af de små børn. Hun fik selv seks børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Tømrermester

Johan blev gift med Nicoline Christine f. Andersen. [Gruppeskema] [Familietavle]