Barfod-Barfoed Slægten
Du er i øjeblikket anonym Login
 

Aage Olsen Barfoed

Mand 1876 - 1905  (29 år)


Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Aage Olsen Barfoed blev født den 17 maj 1876 i Rengegaard (søn af Magnus Kruse Ratjen Barfoed og Helge Anna Georgia Olsen); døde den 25 dec. 1905.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Ingeniør
    • Referencenummer: XVI,12

    Notater:

    Aage Olsen Barfoed tog præliminæreksamen i 1892 fra Melchiors Skole i København. Derefter var han maskinlærling hos Kofoed & Hauberg fra 1892 til 1897 og tog i 1898 konstruktøreksamen ved Teknisk Skole i København. 1898 blev han ansat ved Allgemeine Electr. Gesellschaft i Berlin og var fra 1898 til 1901 ingeniør ved anlægget af de elektriske sporveje på Frederiksberg. Han rejste nogle år udenlands, idet han fra 1901 til 1904 var ansat ved Elektricitets-selskabet Schenectady i staten New york.

    Aage blev gift med Olga Bang den 15 dec. 1904 i Frederiksberg. Olga (datter af Frederik Ludvig Bang og Sophie Marguerite Fencker) blev født den 3 sep. 1875 i Nürnberg; døde den 16 jun. 1954. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Esther Margrethe Barfoed blev født den 12 sep. 1905 i Fredensborg; døde den 3 jul. 1992.

Generation: 2

  1. 2.  Magnus Kruse Ratjen BarfoedMagnus Kruse Ratjen Barfoed blev født den 12 nov. 1843 i Rengegaard (søn af Christen Hansen Barfoed og Caroline Elisabeth Ratjen); døde den 23 mar. 1916.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Gårdejer, vicevært
    • Referencenummer: XV,14

    Notater:

    Magnus Kruse Ratjen Barfoed overtog Rengegaard som bestyrer i 1868, hvorefter han 1874 overtog gården som ejer. Han solgte Rengegaard i 1883 og havde derpå forskellig beskæftigelse i København. Fra 1896 til 1898 var han blomsterhandler i Frederiksberg Alle og derefter vicevært til sin død. De havde fire børn (XVI,11-14).

    Magnus blev gift med Helge Anna Georgia Olsen den 8 maj 1874 i Store Heddinge. Helge (datter af Hans Olsen og Hansine f. Hjort) blev født den 14 mar. 1854; døde den 21 dec. 1923. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Helge Anna Georgia Olsen blev født den 14 mar. 1854 (datter af Hans Olsen og Hansine f. Hjort); døde den 21 dec. 1923.
    Børn:
    1. Henning Barfoed blev født den 4 apr. 1875 i Rengegaard.
    2. 1. Aage Olsen Barfoed blev født den 17 maj 1876 i Rengegaard; døde den 25 dec. 1905.
    3. Elisabeth Barfoed blev født den 22 feb. 1879 i Rengegaard; døde den 11 nov. 1890.
    4. Frode Barfoed blev født den 6 feb. 1881 i Rengegaard; døde den 29 nov. 1953.


Generation: 3

  1. 4.  Christen Hansen BarfoedChristen Hansen Barfoed blev født den 23 apr. 1798 i Branderup; blev døbt den 23 apr. 1798 i Hjemmedøbt og Branderup Kirke (søn af Hans Peter Barfoed og Marie Catharine Hjort); døde den 15 jun. 1868 i Rengegaard, Store Heddinge Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt ; blev begravet den 22 jun. 1868 i Store Heddinge Kirkegaard.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Kancelliråd
    • Referencenummer: XIV,22

    Notater:

    Christen Hansen Barfoed blev i 1820 exam.jur. og var derefter ansat som byfogedfuldmægtig i St. Heddinge fra den 9/11 1821 til den 1/5 1825, idet han den 13/6 1825 blev prøveprokurator og den 27/10 Strandingskommissionær i Stevns herred. Han nedsatte sig derefter i 1827 som stempelpapirforhandler og blev fra den 11/7 samme år prokurator ved underretten i Sjællands stift. Den 30/5 1829 blev han klasselotterikollektør og samme år grundejer i Stege. Det forårsagede, at han i 1831 blev konstitueret byfoged her. I april 1832 blev han arvefæster af Rengegaard ved Store Heddinge, hvor han bosatte sig og den 22/1 1863 udnævntes han til kancelliråd. Han døde i 1868 og hans kone i 1881. De havde ti børn (XV,7-16).

    Døbt:
    Hjemmedøbt og hans dåb i kirken konfirmeret. Hans far bar ham; faddere: Hr. Nislev i Agerskov, Møller P: Johansen fra Branderup Mølle, Frue Outzen fra Roest og Jfr: Woydemann fra Toftlund.

    Christen blev gift med Caroline Elisabeth Ratjen den 2 mar. 1827 i Holtug Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt. Caroline (datter af Hans Henrik Ratjen og Anna f. Gjelstrup) blev født den 09 feb. 1802 i Stadager; døde den 9 mar. 1881 i Rengegaard, Store Heddinge Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt; blev begravet den 15 mar. 1881 i Store Heddinge Kirkegaard. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Caroline Elisabeth RatjenCaroline Elisabeth Ratjen blev født den 09 feb. 1802 i Stadager (datter af Hans Henrik Ratjen og Anna f. Gjelstrup); døde den 9 mar. 1881 i Rengegaard, Store Heddinge Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt; blev begravet den 15 mar. 1881 i Store Heddinge Kirkegaard.
    Børn:
    1. Anna Marie Cathrine Charlotte Barfoed blev født den 28 mar. 1827 i Bøgeskovhuset; blev døbt den 6 apr. 1827 i I hjemmet; døde den 29 jul. 1904 i Sankt Johannes Sogn, København; blev begravet den 4 aug. 1904 i Store Heddinge gamle Kirkegård.
    2. Laura Henriette Adelaide Christiane Barfoed blev født den 7 mar. 1829 i Store Heddinge; blev døbt den 22 maj 1829 i Store Heddinge Sogn ; døde den 7 jun. 1914 i Sankt Andreas Sogn, København; blev begravet den 12 jun. 1914 i Store Heddinge Sogn .
    3. Thora Johanne Christine Barfoed blev født den 16 apr. 1831 i Store Heddinge; døde den 8 jun. 1873 i Rengegaard.
    4. Emma Elisabeth Julie Pouline Barfoed blev født den 7 apr. 1833 i Store Heddinge; døde den 4 jan. 1916 i København.
    5. Hans Peter Barfoed blev født den 12 apr. 1835 i Rengegaard, Store Heddinge Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt; blev døbt den 25 jun. 1835 i Store Heddinge Kirke, Store Heddinge Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt; døde den 29 sep. 1878 i København.
    6. Henrik Ludvig Barfoed blev født den 2 aug. 1837 i Rengegaard, Store Heddinge Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt; blev døbt den 30 aug. 1837 i Store Heddinge Kirke, Store Heddinge Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt; døde den 11 jun. 1847 i Rengegaard, Store Heddinge Kirke, Store Heddinge Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt ; blev begravet den 15 jun. 1847 i Store Heddinge Kirkegård.
    7. Martin Vilhelm Barfoed blev født den 20 sep. 1840 i Rengegaard, Stor Heddinge sogn, Stevns herred, Præstø amt; blev døbt den 6 dec. 1840 i Store Heddinge kirke; døde den 4 mar. 1919 i Garnisons Sogn, Bredgade 32, Sokkenlund Herred, Københavns Amt.; blev begravet den 9 mar. 1919 i Garnisons Kirkegaard.
    8. 2. Magnus Kruse Ratjen Barfoed blev født den 12 nov. 1843 i Rengegaard; døde den 23 mar. 1916.
    9. Fanny Caroline Barfoed blev født den 20 apr. 1846 i Rengegaard; døde den 28 feb. 1876 i Rengegaard.
    10. Ehler Nicolaj Barfoed blev født den 20 aug. 1848 i Rengegaard; døde i december 1934.

  3. 6.  Hans Olsen

    Notater:

    Hans Olsen var brænderiejer.

    Hans blev gift med Hansine f. Hjort. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Hansine f. Hjort
    Børn:
    1. 3. Helge Anna Georgia Olsen blev født den 14 mar. 1854; døde den 21 dec. 1923.


Generation: 4

  1. 8.  Hans Peter BarfoedHans Peter Barfoed blev født den 15 feb. 1770 i Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt ; blev døbt den 1 mar. 1770 i Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt (søn af Christen Hansen Barfoed og Christiane Elisabeth Kruuse); døde den 14 nov. 1841 i Fakse Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt; blev begravet den 23 nov. 1841 i Fakse Kirkegård, Fakse Herred, Præstø Amt.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: præst, seminarieforstander
    • Referencenummer: XIII,20

    Notater:

    Som 13-årig blev Hans Peter Barfoed sendt til Viborg, hvor han blev elev i Viborg Latinskole og boede hos stadsmusikus Johan Jacob Brandt sammen med Jørgen la Cour. Efter faderens død i 1785 blev han hjulpet frem af byens embedsmænd og borgere og blevi 1789 student. Herefter ernærede han sig for en stor del ved undervisning i forskellige familier og blev den 10/5 1792 cand.theol. Samme år var han så heldig den 21/6 at blive kataket ved Nikolaj Kirke i København. Som kataket underviste han skolebørn i kirken og bistod iøvrigt præsten med forskellige opgaver, og den 19/8 1796 blev han sognepræst til Branderup i Jylland. Her fik han i 1802 oprettet et almuebibliotek ved at indsamle bøger. I 1805 skriver han en ansøgning til det Kgl. Danske Kancelli for at bede om man vil betrygge dets fortsættelse. Her står der bl.a.: "I de nu næsten tre år, da samlingen allerede har bestået, har jeg også fået lejlighed til at se dette håb end mere befæstet, da ikke så få haver betjent sig af den," - "hvorved da vi alene nyttig kundskab og renere begreber efterhånden udbredes, men vel endog en og anden ved denne ædlere syssel afholdes fra anden for moraliteten mindre gavnlig idræt". Samtidig vedlægges en fortegnelse over "Branderup sogns Almuebogsamling" med navne på 231 titler. (Breve og fortegnelsen findes i slægtsarkivet ligesom en hel del andre breve og dokumenter).

    I 1808, den 8. april, blev han sognepræst ved Lyngby og Albøge, hvor det den 30/4 1813 lykkedes ham at få oprettet et kongeligt skolelærerseminarium og han blev dets forstander og førstelærer. Han var, som det allerede fremgik af hans arbejde i Branderup, en virksom natur med stor kærlighed for lærergerningen.

    Hans kone fødte ham 7 børn (XIV,22-30), men ulykkeligvis døde hun i 1816 efter at have bragt en dødfødt dreng til verden. Året efter giftede Hans Peter Barfoed sig igen med enken efter sin barndomsven cand.theol. Jørgen la Cour, der var død 1809, Charlotte Christine Guldberg. Hun overtog moderværdigheden over en række mindreårige børn, og ét af dem, Frederik Barfod, skriver senere herom: "Lotte Guldberg var bleven min mor, og det vidnesbyrd skal jeg give hende, at hun var bleven det i ordets fuldeste og fyldigste mening. - Hun var mild og kærlig, men hun var fast og alvorlig, og det kunne vel gøres nødigt lige overfor en tylvt af viltre drenge, hvis far mest måtte passe sit embede og sin pult."

    Den 5/12 1821 blev han karakteriseret amtsprovst og den 6/11 1822 sognepræst til Fakse, og her døde hans anden kone Charlotte i 1826 efter at have født ham endnu en søn. Han giftede sig da for tredje gang med sin søsterdatter Christine Elisabeth Priergaard. Den 27/8 1828 blev han provst i Fakse, Stevns og Bjeverskov herred.

    Det siges om ham, at han var en anset præst, en udmærket kateket og en fortrinlig seminarieforstander, hvem bispestolen to gange var tilbudt, men som han afslog med den motivering, at han holdt for meget af sin præstegerning til at ville ombytte den med kontorarbejde. Han var dog en dygtig embedsmand. I sine første år var han ortodoks, men blev senere rationalist for endelig at ende som fuldtroende kristen, hvortil bl.a. samtaler med sønnen Peter Marius bragte ham. Han havde let ved at skrive både vers og prosa, og enkelte af hans prædikener blev trykt, ligesom en del sange opbevares i familien. Han skrev således hvert år en sang til sin kones fødselsdag. Han fik ialt 14 børn (XIV,22-35), af dem blev de 4 præster.

    Hans blev gift med Marie Catharine Hjort den 24 jun. 1797 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Marie (datter af Jørgen Hansen Hjorth og Dorethea Marie Ørsland) blev født den 31 dec. 1776 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amr; blev døbt den 7 jan. 1777; døde den 17 jan. 1816 i Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; blev begravet den 24 jan. 1816 i Lyngby Kirkegård, Djurs Sønder Herred, Randers Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Marie Catharine HjortMarie Catharine Hjort blev født den 31 dec. 1776 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amr; blev døbt den 7 jan. 1777 (datter af Jørgen Hansen Hjorth og Dorethea Marie Ørsland); døde den 17 jan. 1816 i Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; blev begravet den 24 jan. 1816 i Lyngby Kirkegård, Djurs Sønder Herred, Randers Amt.

    Notater:

    Gift 24/6 1797 på Christianshavn og viet af svogeren pastor Ferslev til Linnerup. Det var betegnende for Marie Catharines karakter, at hun for at drive sine yngre brødre frem havde lært sig både latin og græsk som en student og derved kunne støtte dem i deres studier, "men dog ikke taget skade på sin kvindelighed".
    Maleriet af Marie er muligvis problematisk, da Ove Kann mener at, portrættet skulle vise An(n)e Marie Hof(f)gaard gift med Frederik Matthias Barfred (?). Pr. 20-11 2012 har vi fjernet billedet og lagt det under Barfred.

    Børn:
    1. 4. Christen Hansen Barfoed blev født den 23 apr. 1798 i Branderup; blev døbt den 23 apr. 1798 i Hjemmedøbt og Branderup Kirke; døde den 15 jun. 1868 i Rengegaard, Store Heddinge Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt ; blev begravet den 22 jun. 1868 i Store Heddinge Kirkegaard.
    2. Hans Christian Theodor Barfoed blev født den 7 Okt 1799 i Brænderup; blev døbt den 9 Okt 1799 i Hjemmedøbt; døde den 4 feb. 1878 i Frederiksberg; blev begravet den 8 feb. 1878 i Frederiksberg, Assistens kirkegård.
    3. Magnus Kruse Barfoed blev født den 28 jun. 1801 i Branderup; døde den 16 sep. 1858 i Arninge.
    4. Christian Severin Barfoed blev født den 13 aug. 1804 i Brænderup, Haderslev; døde den 23 jan. 1857 i Maribo.
    5. Georg Laurits Barfoed blev født den 7 nov. 1805 i Branderup; døde den 27 jun. 1888 i København.
    6. dødfødt datter blev født den 15 mar. 1810 i Lyngby; døde den 15 mar. 1810 i Lyngby.
    7. Poul Frederik Barfod blev født den 7 apr. 1811 i Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; blev døbt i 14 apr1811 i Hjemmedøbt. Fremstillet i kirken 11. juni; døde den 15 jun. 1896 i Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt; blev begravet den 20 jun. 1896 i Frederiksberg Kirkegård, Frederiks Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt.
    8. Peter Marius Barfod blev født den 1 maj 1813 i Lyngby ved Grenå; døde den 2 sep. 1889.
    9. Dødfødt søn blev født den 11 jan. 1816 i Lyngby ved Grenå; døde den 11 jan. 1816 i Lyngby ved Grenå.

  3. 10.  Hans Henrik Ratjen

    Notater:

    Hans Henrik Ratjen var gartner på Vennerslund og senere plantør på de Gjorslevske godser.

    Hans blev gift med Anna f. Gjelstrup. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 11.  Anna f. Gjelstrup
    Børn:
    1. 5. Caroline Elisabeth Ratjen blev født den 09 feb. 1802 i Stadager; døde den 9 mar. 1881 i Rengegaard, Store Heddinge Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt; blev begravet den 15 mar. 1881 i Store Heddinge Kirkegaard.