David Christensen

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst i Helsingør, provst i Lynge Kronborg Herred

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

DAVID CHRISTENSEN, * 1607 i Helsingør. Student sst. 19. Januar 1625. Magister 28. Maj 1633. 1636 øverste Kapellan ved St. Olai Kirke i Helsingør, ordineret 21. December s. A. af Sjællands Biskop HANS POULSEN RESEN. 14. Juni 1646 Sognepræst sst. Provst i Lynge Kronborg Herred.

Død 7. December 1658, begr. 14. s. M. i Koret i St. Olai Kirke.

I St. Olai Kirke - øverst (østligst) i den nordlige Sidegang - hænger et stort, oliemalet Portræt af Provst David Christensen, der ses staaende, iført Ornat med Pibekrave og med venstre Haand hvilende paa en opslaaet Bibel, der ligger paa et Bord med grønt Tæppe.
Der har tidligere været et andet Portræt af Provsten, thi i en Fortegnelse fra c. 1720 over Epitafier i St. Olai Kirke hedder det, at "David Christensens Effigies haver ogsaa staaet udi Sacristiet, men er bleven ved Regn og Leck fordervet", og i en lignende senere Fortegnelse anføres om David Christensens Portræt, at "Dette Skilderi var opraaden og aldeles borte, hvorfor S. DANIEL NEUHAUS Kræmmer lod et nyt male og Rammen forbedre og istandsætte Aar 1741 d. 6. Maj. Det blev udflyttet 1749 og kom udi Gangen, da Hr. ORSLEFS Portræt blev indsat."

DAVID CHRISTENSENS og hans Hustru GEDSKE FREDERIKSDATTERS Navne samt Aarstallet 1652 findes paa en af de 76 Messingpiller, der indeslutter Koret i St. Olai Kirke, - paa den sydligste af Messingpillerne i Kordøren (Nr. 41 talt fra Nord).
Paa en af de 20 Messingpiller (Nr. 10 fra Syd), der indeslutter Daaben, findes Navnene paa Provst David Christensens 6 Døtre (Tavle II F 20-28) sammen med Aarstallet 1656.

Medens David Christensen var Kapellan i Helsingør, laa han gennem 2½ Aar - 1637-40 - i stadige Processer med CHRISTIAN SPEETS Enke ANNE, der anklagede ham for brudt Ægteskabsløfte, efter at de havde faaet et Barn sammen, Om Barnet vides der iøvrigt intet. Sagen passerede ialt 5 Instanser, idet Anne først indstævnede »Mester David« for Roskilde Domkapitel, under hvilket Ægteskabssager fra Sjællands Stift henhørte. Ved Dom her 28. Februar 1638 blev David Christensen frifundet, hvorfor Anne Speets paany rejste Anklage imod ham, nemlig paa Helsingør Raadstue, hvor samtlige Borgmestre og Raadmænd frifandt ham ved Dom 10. Januar 1639, Borgmestre og Raad udtalte, at »eftersom vi haver gjort vores største Flid denne Lejlighed til Forligelse at henbringe, det M. David og gerne vilde indgaa, men Anne Speets ingenlunde sig dertil vilde lade bekvemme og vilde endeligen have Dom i Sagen; da - efterdi M. David Christensen ikke haver gjort noget Løfte til Anne Speets selv om Ægteskab, .. da kunde vi derfor ikke rettere kende, end M. David Christensen jo bør for Anne Speets Tiltale fri at være."
Over Roskilde Landemode passerede Sagen nu til Sjællands Landsting (i Ringsted), hvor Dommen 13. Marts 1639 gik David Christensen imod, idet Landsdommeren, den kendte JØRGEN SEEFELDT, ikke mente at kunne følge Borgmestres og Raads Dom, idet David Christensen havde lovet i sin Sognepræsts og Provsts Nærværelse at ville ægte Anne Speets, og endvidere "eftersom en Præstemand bør at være i Liv og Levned ustraffelig og uden offentlig Forargelse."
David Christensen appellerede nu Landstingsdommen til Herredagen, der var den Tids øverste Domsmyndighed; Herredagen var et Møde mellem Kongen og Rigsraadet, og de Rigsraader, der 8. Maj 1640 sammen med CHRISTIAN IV var til Stede for at dømme i Sagen mellem David Christensen og Anne Speets, var CHRISTIAN THOMESEN (SEHESTED), JØRGEN URNE, CLAUS DAA, MOGENS KAAS, Rigens Kansler JUST HØG, CORFITS ULFELDT, JØRGEN VIND og HANNIBAL SEHESTED. - Begge Parterne havde indleveret skriftlige Indlæg i Sagen. David Christensen udtalte i sit Indlæg, at han kun havde gjort "en hastig ubetænkt Ed, som bevises med Guds og kgl. Majst.s Artikel ej at kunne eller burde efterkommes til Guds Vanære, Samvittigheds Urolighed og forargeligt Eftersyn, dernæst kan ingen overbevise hannem nogen Forargelse udi sit Embede, og endelig er han og befriet af den gejstlige Kapitels-Ret og af Borgemestre og Raad, .. da forstod han ikke, efter hvad Grund udi Guds eller Kongens Lov Landsdommeren ikke havde villet følge Borgemestres og Raads Dom, og hvorefter en hastig og ubetænkt Ed kan tvinges til at efterkommes." Anne Speets var ligeledes mødt i Retten og fremlagde sit skriftlige Indlæg; "hun formodede underdanigst, at Landsdommerens Dom burde ved Magt at blive; af Provst i Nykøbing F. LAURIDS CHRISTENSENS og Kapellan sammesteds NIELS CHRISTENSENS Vidnesbyrd fremgik, at M. David ved mange høje Saligheds Eder udi deres Nærværelse havde lovet hende aldrig at ville forlade, men giøre hende Ære for Vanære, .. hvilket Eds Løfte M. David ikke som en hæderlig Præsternand, der har nogen Samvittighed, havde villet holde eller efterkomme, men har foraarsaget hende stor og vidtløftig Proces baade for gejstlig og verdslig Ret, halvtredie ganske Aar at drive, og saa M. David ikke aleneste har skilt hende med al hendes Middel, Gods og Formue, men endogsaa hendes Ære og Lempe ganske skanderet og forskærtset og saaledes ført hende udi allerstørste Elendighed og Armod; hun formodede ydmygeligen, at Landsdommeren ingen Uret har gjort, men rettelig dømt, saa hans Dom, som paa M. Davids egen Bekiendelse og hæderlige Vidnesbyrd funderet er, bør ved Magt at blive, og M. David Christensen derforuden forpligtig være at betale hende al hendes Omkostning, som hun formedelst hans edsvorne Løftes Ufuldkommenhed har anvendt, som sig 737 Daler beløber foruden meget mere, som ej saa egentlig kan specificeres«.
Ved Herredagen forligtes Parterne saaledes, at David Christensen gav Anne Speets 700 Sletdaler for langvarig Proces; hvad hans Forseelse angik, tilgav Kongen ham den, saa han maatte blive ved sit Embede.

Gift med:
GEDSKE FREDERIKSDATTER, * 1623, død 29. December 1696, begr. 5. Januar 1697 i Koret i St. Olai Kirke i Heisingør, ved Sydsiden af Alteret, hvor hendes Mand tidligere var begravet. Besegling 29. December 1696 i Helsingør. 9 Børn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Gedske Frederiksdatter. Gedske (datter af Frederik Pedersen og Anne) blev født i 1623; døde den 29 dec. 1696 i Sct. Olai Kirke, Helsingør. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Sophia Davidsdatter blev født den 10 apr. 1643 i Helsingør, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt; døde den 11 apr. 1716 i Nykøbing Falster.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kirkeværge, rådmand, toldskriver og borgmester i Helsingør.

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

CHRISTEN DAVIDSEN, * c. 1570 i Helsingør. Fik Borgerskab i Helsingør 4. November 1603. 1605-07 Kirkeværge ved St. Olai Kirke. Raadmand sst. 12. Februar 1610. Toldskriver 30. Oktober 1623. Fastelavns-Borgmester 4. Marts 1622 og 1626-28. Død 1659, begr. 3. Maj i St. Olai Kirke i Helsingør. Skifte 5. s. M.
Christen Davidsen ejede i Helsingør den Gaard - "Oxernes Gaard" - der langs Gl. Færgestrædes vestre Side strækker sig fra Stengade til Strandgade (Stengade 66 og Strandgade 79), og som med sine 2 middelalderlige takkede Gavle mod Gl. Færgestræde hører til Helsingørs ældste og sandsynligvis er opført af JOHAN OXE c. 1460; fra 1553 ejedes den af den berømte Reformator CHRISTIAN PEDERSEN, midt i 1570'erne tilhørte den Rigshofmesteren PEDER OXE (død 1575), som solgte den til FREDERIK II, der lod den indrette som Toldgaard.

Gift 1. gang c. 1603 i Helsingør med ANNE (ANNICHE) TOR SMEDE (Søster til den nedenfor omtalte DRUDE TOR SMEDE), * c. 1572 i Flensborg (Nikolaj), død 1604, begr. 18. Oktober i Helsingør. Skifte 28. December s. A. (Hun var gift l. gang 24. August 1589 i Flensborg (Nikolaj) med HANS MEYER, 16. August 1588 Toldskriver i Helsingør, død 1602 sst. Epitafium over ham og hans Hustru i St. Olai Kirke). Ingen Børn.

Gift 2. gang Ca. 1605 med SOPHIE HANSDATTER KNOPPER, * C. 1587, død 1647, begr. 29. April i St. Olai Kirke i Helsingør. 10 Børn.

Christen blev gift med Sophie Hansdatter Knopper. Sophie (datter af Johannes Knopper) blev født i ca. 1587; døde i apr. 1647 i Sct. Olai Kirke, Helsingør. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Toldskriver, rådmand kæmner og hospitalsforstander i Helsingør.

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

DAVID HANSEN, Toldskriver i Helsingør 22. April 1560. Raadmand 30. August 1566 - 10. Juli 1579 og igen 16. Juli 1591. Kæmner 1570 og 1575. Hospitalsforstander 6. Maj 1582. Tolder 28. April 1583. Død 1597 i Helsingør (inden 14. November).

I Midterskibet i St. Olai Kirke i Helsingør findes et Epitafium over Tolder David? Hansen, hans 2 Hustruer, 3 Sønner og 2 Døtre; øverst i Maleriet findes en Fremstilling af Kristi Opstandelse; derunder ses til venstre 4 Mænd, alle barhovedede og iført sorte Dragter med hvide Pibekraver; til højre 3 Kvinder med hvidt Hovedtøj og en lille Pige med blondt Haar, alle i sorte Dragter med smal, hvid Krave med en smal, sort Krave udenom, samt med hvide Forklæder; alle 8 knæler paa sorte Skamler og alle med sammenlagte Hænder foran Kroppen.
Som nævnt var David Hansen Kæmner i 1570; han indledte Kæmnerregnskabet for dette Aar med følgende Ord: "Sobrij estote et vigilate / quoniam nescitis horam, quando venturus est filius hominis etc." (Værer ædru og vaager, eftersom I ikke vide Timen, naar Menneskens Søn kommer etc.).

1579 opførte David Hansen det smukke Gavlhus Stengade 76 i Helsingør, som han lejede ud til Christian IV's bekendte Raadgiver JONAS CHARISIUS.

Gift 1. gang ca. 1561 med KARINE HANSDATTER. 6 Børn.

Gift 2. gang med BENTE ANDERSDATTER. Skifte efter hende i Helsingør 15. Marts 1608. l Datter. - Hun var Datter af Raadmand i Helsingør ANDERS SAXEN (død 1593) og første Hustru TRUID (død 1568). (BENTE ANDERSDATTER blev gift 2. gang med HANS PEDERSEN af Malmø, Borger i Helsingør 4. December 1599, død efter 1608. 2 Børn).

David blev gift med Karine Hansdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Skifte efter hende i Helsingør 8 .. November 1589.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Dr. jur.

Notater:

Den Seidelinske Slægtsbog har følgende oplysninger:

JOHANNES KNOPPER, * c. 1550 i København (Frue). Student 1570. Var med Faderen paa dennes sidste Rejse og fuldførte - ikke uden Held - dennes ufuldendte Hverv. Han tog siden den juridiske Doktorgrad, forlenedes 1587 med Ringsted Kloster, død 1591 i Ringsted. Gift c. 1582. Hustruen ukendt.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Rådmand i Helsingør 1531.

Hans blev gift med Margrethe Hansdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Jurist og diplomat.

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

ALBERT KNOPPERT, * i Zwolle i Nederlandene, død 16. Maj 1576 i Louvain. - Jurist og Diplomat. - Studerede fra 1546 i Rostock, hvor han tog juridisk Doktorgrad. 1549 blev han Professor i Retsvidenskab ved Københavns Universitet, hvis Rektor han flere Gange var (1552-53, 1557-58, 1562-65). 1557-70 var han Vor Frue Kirkes akademiske Værge, og 1. Januar 1561 forlenedes han med et Kannikedømme (præsteembede) i Roskilde; endvidere førte han Tilsyn med Universitetsbiblioteket.

Størst Interesse har hans diplomatiske Virksomhed. 1551 var han i England, nærmest dog i privat Sendelse for nogle danske Købmænd, hvoriblandt Tolderen i Helsingør SANDER LEJEL. 1559 var han i Nederlandene, hvor han var med til at forberede FREDERIK IIs paatænkte Frieri til RENATA af Lothringen. 1562 forhandlede han i Lifland med den polske Regering. 1563-64 atter i Nederlandene, hvor han gennem VILHELM af Oranien skulde rejse Laan til Dækning af de store Udgifter i Syvaarskrigen mellem Danmark og Sverige 1563-70; Rejsen var vistnok helt resultatløs; og heller ikke lykkedes det Albert Knoppert at løse den rigtignok ogsaa vanskelige Opgave paa Rejser til Nederlandene 1564 og England 1565 og 66 at overbevise de 2 Landes Regeringer om den danske Øresundspærrings Nødvendighed. 1567 og 69 deltog han i Forhandlinger med FREDERIK II's 2 Farbrødre, Hertugerne HANS DEN ÆLDRE og ADOLF, om deres Lensmodtagelse af deres Dele af Slesvig. 1576 blev han sendt til tyske og nederlandske Universiteter for at indhente juridiske Erklæringer til Gunst for Kongen i Lensstridighederne med de ovennævnte Hertuger; han havde allerede fuldendt en Del af sit Hverv, da han drog fra Køln til Louvain; i Nærheden af sidstnævnte Sted blev han overfaldet af 3 Røvere, der udplyndrede ham og saarede ham saa haardt, at han en Uge senere døde i Louvain af sine Saar, den 16. Maj 1576.

Gift 1. gang med N. N. Hendes Navn kendes ikke. Død 1568, begr. i Vor Frue Kirke i København. 2 Sønner.

Gift 2. gang 1570 med ANNE? Børn?