Peder Sørensen

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Livlæge for Frederik II og Christian IV.

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

PEDER SØRENSEN, * c. 1540 eller 1542 i Ribe. - Var den eneste danske Læge, der i det 16. Aarhundrede vandt europæisk Berømmelse.

I Reglen angives 1542 som hans Fødeaar; efter Gravskriften over ham i Vor Frue Kirke, København, skal han være død 1602, 62 Aar gl., og skulde saaledes være født 1539 eller 1540.

Efter at have gaaet i sin Fødebys Skole kom han allerede i en ung Alder til Universitetet, hvor han, inden han endnu havde fyldt sit tyvende Aar, skal have holdt Forelæsninger over latinsk Poesi. 1562 var han i Frankrig. 28. Oktober 1563 fik han det for en Dr. med. bestemte Kanonikat i Viborg med Forpligtelse til at studere Medicin i Udlandet i 3 Aar, men opgav det. 1564 tog han Magistergraden ved Københavns Universitet og var 1564-65 Professor i Pædagogik sst. Hans Interesse gjaldt dog særlig Medicinen og Naturvidenskaberne, hvormed det da ogsaa stemmer godt, hvad der berettes om ham, at han forklarede Læren om Meteorerne »til stor Beundring og Gavn for sine Tilhørere«, noget, der ellers laa uden for den pædagogiske Professor-Virksomhed.
Da Universitetet 1565 skaffede ham Midler til fortsatte Udenlandsrejser, opgav han med Glæde sin Lærerpost og var derefter November 1565-1571 i Udlandet sammen med Vennen HANS DE PRATO. 13. Januar 1566 blev han immatrikuleret i Padua. Under sin 6 Aars Udenlandsrejse var han vistnok Vinteren 1568-69 i Hjemmet i Ribe; i alt Fald var han i Marts 1569 paa Herregaarden Langesø paa Fyn, hvor Fru SIDSEL BRYSKE forærede ham det endnu bevarede mærkelige Runehaandskrift af Jyske Lov. Han ejede desuden den mærkelige Fortegnelse over danske Konger, som er skrevet med Runer og først udgivet af O. WORM, senere af LANGEBEK. - I April 1569 var han i Wittenberg, hvorfra han sammen med HANS DE PRATO agtede at tage til Køln. Derfra har han rimeligvis begivet sig til Frankrig, hvor han erhvervede Doktorgraden i Filosofi og Medicin - vistnok 1569 eller 1570. Fra Frankrig begav han sig atter til Italien, hvor han en Tid praktiserede i Venedig og vandt sig et berømt Navn ved sine heldige Kure og ved sit Skrift »Idea medicinæ philosophicæ«, som han i Efter¬aaret 1570 fuldendte i Florens. Værket, der er tilegnet Kong Frederik II og udkom i Basel 1571, vakte betydelig Opmærksomhed blandt Europas Læger og Kemikere og har bevaret Peder Sørensens Navn i Lægevidenskabens Historie lige indtil vore Tider.
Efter at Peder Sørensen atter var vendt tilbage til Fædrelandet, udnævnte Frederik II ham i Juli (Bestalling 14. Oktober) 1571 til Kongelig Livlæge. Som saadan forpligtedes han til at vogte over Kongens Liv og Sundhed og, naar som helst det befaledes, at følge med Hoffet paa de dengang saa hyppige Rejser. Den Medicin, han tilberedte for Kongen, skulde han »med allerhøjeste Flid og Troskab tilfly« og ikke lade den komme nogen anden i Hænde. Hvad der om Kongens »Livs Lejlighed og Svaghed« blev betroet ham, maatte han ikke aabenbare for nogen, ligesom han skulde holde hemmeligt, hvad han i det kongelige Kammer kunde erfare om Rigets Anliggender. Som Løn skulde han have aarlig 200 Daler samt frit Underhold eller Kostpenge, en sædvanlig Hofklædning og »fri Hus og Vaaning, hvorudi han sin Medicin bekvemmeligen kan berede.« 18. Oktober 1575 fik han et Kanonikat i Roskilde, og Aaret efter tilstod Kongen ham Foder til 2 Heste, saa længe han blev i København. I Juni 1576 var han med den danske Kongefamilie paa dens Besøg i Mecklenborg, ved hvil¬ken Lejlighed han blev indskrevet i Universitetsmatriklen i Rostock. Samme Aar fik han kongeligt Forleningsbrev paa noget Strøgods paa Sjælland (16 Gaarde og 2 Huse), 1587 fik han og hans Arvinger kongeligt Forleningsbrev paa en jordegen Bondegaard i Brøns Sogn i Sønderjylland. I København ejede han en Gaard i Kannikestræde, hvor han boede, naar han ikke var paa Rejser med Kongen. Han var til Stede ved FREDERIK II's Død paa Antvorskov den 4. April 1588 og var derefter til sin Død 14 Aar senere Livlæge hos Kong CHRISTIAN IV. - 1602 tænkte han paa at overtage den ledige medicinske Professorplads - vel sagtens for der at faa mere Ro til videnskabelige Arbejder end ved Hoffet, hvis Larm, som han selv udtrykte det, kun lidet begunstigede rolige filosofiske Studier, men blevet Bytte for Pestepidemien samme Aar.

Døde 28. Juli 1602 i København, begravet 1. August i S. Rochi Kapel i Vor Frue Kirke. I Kirken fandtes 2 Gravskrifter over ham.

Peder Sørensen fik 1583 af Universitetet et Sølvkredenskar som Brudegave til sit Bryllup, der stod 9. Juni 1583 i Flensborg (Nikolaj). Bruden var:

DRUDE TOR SMEDE, * c. 19. April 1567 i Flensborg (Nikolaj), død 21. September 1610, begr. 24. s. M. i København (Vor Frue).

Peder Sørensen og Drude tor Smede havde 8 Børn, 4 Sønner og 4 Døtre, af hvilke 5 døde tidlig, som det fremgaar af Gravskriften i Vor Frue Kirke. De andre 3 Børn er Søn FREDERIK PEDERSEN, Datter ANNA PEDERSDATTER samt Datteren GIESA (død 2. Juli 1613, 18 Aar 8 Mdr. 2 Dage gl., begr. i Helligaands Kirken, København), der var gift med Borgmester i København MATHIAS HANSEN, hvis første eller anden Hustru hun var.

Familie/Ægtefælle/Partner: Drude Tor Smede. Drude (datter af Reinhold Tor Smede og Gedske Lange) blev født den 19 apr. 1567 i Flensborg (Nikolaj); døde den 21 sep. 1610 i København, Vor Frue. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Anna Pedersdatter blev født i 1586 i Flensborg (Nikolaj?); døde i jun. 1633 i Roskilde.
2. Frederik Pedersen blev født i ca. 1587 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt; døde i 1637 i Ditmarsken.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand i Ribe.

Notater:

Fra den Seidelinske Slægtsbog citeres:

SØREN JESSEN, Købmand i Ribe. Universitetsprogrammet over Sønnen PEDER SØRENSEN fortæller, at Søren Jessen var Raadmand, men han findes ikke paa Raadmandslisten i Kinchs »Ribe Bys Historie 1537-1660«.

Gift med BODIL SØRENSDATTER.

Søren blev gift med Bodil Sørensdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]