Barfod-Barfoed Slægten
Du er ikke logget ind Login
 
Aage Barfoed

Aage Barfoed

Mand 1879 - 1960  (81 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Boks    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie

Generation: 1

  1. 1.  Aage BarfoedAage Barfoed blev født 2 maj 1879, Frederiksberg (søn af Victor Henrik Valdemar Barfoed og Frederikke Andersen); døde 20 sep. 1960.

    Andre Begivenheder:

    • Beskæftigelse: Forfatter
    • Referencenummer: XVI,39

    Notater:

    Aage Barfoed tog i 1896 første del af artium fra Schneekloths Skole. 1897 til 1907 var han asssistent ved Statsbanernes hoved kassererkontor og han tog derefter med to års orlov på rejse i Italien, Frankrig, England, og schweitz og opholdt sig et halvt år i Afrika. Desuden studerede han engelsk klassisk litteratur ved Universitetet i Oxford samt kunst og litteratur i Italien og Frankrig. Han har udgivet: Viljer (1904), Væven (1905), Asta Kanning (1906, Det kgl Teater), Skyggen (1907), Blodet (1908), Søfolket (1908), Jørgen Gylling (1909, Det kgl Teater), Ovnen (1910), Mørkets kontrakt (1912), Granatæblet (1913), Madonnas ansigt (1916), Duen og Slangen (1923), Under Ørnens Vinger (1925), Storhedstid i Danmark, en cyklus historiske romaner i Herremanden på Kaas (1915), Den Store Bryllupsfest (1922), Den udvalgte Konge (1923), Staden falder (1924), Leonora Christina (1926, Det kgl Teater), Duen og Slangen (1926), Ivar på Storfangst (1933), Tempelherrene (1934), Madonnas ansigt (1935, Det kgl Teater), Tyge Brahe (1938, opført i radio 1940), Guds Stemme (1939, under pseudonym: Victor Fabricius), Aandelige Sange (1939), Leonora Christina i Maribo (1943).

    Til "Nordisk Film" har han skrevet manuskripter til : De evige Flammer (1916), Troen, der frelser (1917), Synd, der skal sones (1917), Kvinden med de smukke øjne (1917), Under kærlighedens Aag (1917), Glædens Dag (1918), Fattigdrengen (1919), og desuden foretaget flere oversættelser og skrevet talrige filmtekster. Derudover var han redaktør i 1919 af Kino Revyen. Han var ugift.


Generation: 2

  1. 2.  Victor Henrik Valdemar BarfoedVictor Henrik Valdemar Barfoed blev født 18 apr. 1841, Skade præstegård (søn af Hans Christian Theodor Barfoed og Anna Emilie George); døde 1905, Frederiksberg.

    Andre Begivenheder:

    • Beskæftigelse: Ritmester, hovedkasserer, bibliotekar
    • Referencenummer: XV,24

    Notater:

    Victor Henrik Valdemar Barfoed blev student fra Nykøbing Falster i 1862. Han meldte sig som frivillig til krigen 1864 og blev reserveofficersaspirant ved 6. dragonregiment. Den 31/12 1864 blev han officersaspirant ved kavalleriets reserve ved 3. dragonregiment, og fra den 19/7 1867 blev han med anciennitet fra 31/12 1864 sekondløjtnant i kavalleriets krigsreserve og den 26/12 1867 overført til 2. drogonregiment. Den 28/1 1869 blev han cand.polyt. og fra 1869 assistent i de sjællandske jernbaners hovedkontor. Den 15/2 1872 overførtes han til forstærkningen som løjtnant ved rytteriet. Samme år blev han fuldmægtig ved Statsbanernes hovedkassererkontor og tillige bibliotekar ved Sjællandske Statsbanepersonales Bibliotek. I 1890 blev han ritmester og 1901 hovedkasserer ved statsbanerne. Han blev Ridder af Dannebrog 1905. De havde to børn (XVI,38-39).

    Victor blev gift med Frederikke Andersen 30 apr. 1875, Frederiksberg. Frederikke (datter af Peter Andersen og Marianne f. Fabricius) blev født 8 apr. 1852, Mundelstrupgaard; døde 11 maj 1924. [Gruppeskema]


  2. 3.  Frederikke Andersen blev født 8 apr. 1852, Mundelstrupgaard (datter af Peter Andersen og Marianne f. Fabricius); døde 11 maj 1924.
    Børn:
    1. Orla Barfoed blev født 8 maj 1877, Frederiksberg; døde 27 nov. 1956.
    2. 1. Aage Barfoed blev født 2 maj 1879, Frederiksberg; døde 20 sep. 1960.


Generation: 3

  1. 4.  Hans Christian Theodor BarfoedHans Christian Theodor Barfoed blev født 7 okt. 1799, Branderup (søn af Hans Peter Barfoed og Marie Catharine Hjort); døde 4 feb. 1878.

    Andre Begivenheder:

    • Beskæftigelse: præst
    • Referencenummer: XIV,23

    Notater:

    I 1818 blev Hans Christian Theodor Barfoed student fra Århus, og allerede fire år senere i 1822 cand.theol. og huslærer. Han var så heldig, at han allerede den 29/9 1824 blev ordineret som kateket i Korsør og det gav baggrund for, at han kunne blive gift med Anna Emilie f. George. Han blev senere den 15/6 1832 sognepræst til Borum og Lyngby og den 31/10 1834 til Klovborg, Tyrsting og Græstrup med præstegård i Skade, hvor de var i en lang række år. Den 13/4 1851 blev han sognepræst til Kippinge og Brarup, hvor han forblev til sin afsked den 16/12 1865. De fik 9 børn (XV,17-25)

    Hans blev gift med Anna Emilie George 17 nov. 1824, København. Anna (datter af Hugh George og Anna Elisabeth Fuller) blev født 29 nov. 1799; døde 29 nov. 1877. [Gruppeskema]


  2. 5.  Anna Emilie GeorgeAnna Emilie George blev født 29 nov. 1799 (datter af Hugh George og Anna Elisabeth Fuller); døde 29 nov. 1877.
    Børn:
    1. Otilia Heloise Marie Barfoed blev født 24 sep. 1825; døde 18 sep. 1885, København.
    2. Adolph John Hugo Barfoed blev født 12 aug. 1827, Korsør; døde 24 mar. 1895.
    3. Ketty Elisa Caroline Barfoed blev født 14 jan. 1830, Korsør; døde 7 jun. 1831.
    4. Ketty Elisa Caroline Barfoed blev født 11 jan. 1832, Korsør; døde 25 jun. 1905, København.
    5. Nancy Ottine Sophie Barfoed blev født 20 okt. 1834, Borum; døde 10 feb. 1896, København.
    6. Theodor Cæsar Emil Barfoed blev født 10 feb. 1836, Skade præstegård; døde 27 mar. 1877, i Sct. Pauls Sogn, København.
    7. Emilie Louise Augusta Barfoed blev født 29 sep. 1837, Skade præstegård; døde 30 jan. 1903.
    8. 2. Victor Henrik Valdemar Barfoed blev født 18 apr. 1841, Skade præstegård; døde 1905, Frederiksberg.
    9. Axel Julius Alfred Barfoed blev født 14 okt. 1843, Skade præstegård.

  3. 6.  Peter Andersen

    Andre Begivenheder:

    • Beskæftigelse: Proprietær

    Peter — Marianne f. Fabricius. [Gruppeskema]


  4. 7.  Marianne f. Fabricius
    Børn:
    1. 3. Frederikke Andersen blev født 8 apr. 1852, Mundelstrupgaard; døde 11 maj 1924.


Generation: 4

  1. 8.  Hans Peter BarfoedHans Peter Barfoed blev født 15 feb. 1770, Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt ; blev døbt 1 mar. 1770, Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt (søn af Christen Hansen Barfoed og Christiane Elisabeth Kruuse); døde 14 nov. 1841, Fakse Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt; blev begravet 23 nov. 1841, Fakse Kirkegård, Fakse Herred, Præstø Amt.

    Andre Begivenheder:

    • Beskæftigelse: præst, seminarieforstander
    • Referencenummer: XIII,20

    Notater:

    Som 13-årig blev Hans Peter Barfoed sendt til Viborg, hvor han blev elev i Viborg Latinskole og boede hos stadsmusikus Johan Jacob Brandt sammen med Jørgen la Cour. Efter faderens død i 1785 blev han hjulpet frem af byens embedsmænd og borgere og blevi 1789 student. Herefter ernærede han sig for en stor del ved undervisning i forskellige familier og blev den 10/5 1792 cand.theol. Samme år var han så heldig den 21/6 at blive kataket ved Nikolaj Kirke i København. Som kataket underviste han skolebørn i kirken og bistod iøvrigt præsten med forskellige opgaver, og den 19/8 1796 blev han sognepræst til Branderup i Jylland. Her fik han i 1802 oprettet et almuebibliotek ved at indsamle bøger. I 1805 skriver han en ansøgning til det Kgl. Danske Kancelli for at bede om man vil betrygge dets fortsættelse. Her står der bl.a.: "I de nu næsten tre år, da samlingen allerede har bestået, har jeg også fået lejlighed til at se dette håb end mere befæstet, da ikke så få haver betjent sig af den," - "hvorved da vi alene nyttig kundskab og renere begreber efterhånden udbredes, men vel endog en og anden ved denne ædlere syssel afholdes fra anden for moraliteten mindre gavnlig idræt". Samtidig vedlægges en fortegnelse over "Branderup sogns Almuebogsamling" med navne på 231 titler. (Breve og fortegnelsen findes i slægtsarkivet ligesom en hel del andre breve og dokumenter).

    I 1808, den 8. april, blev han sognepræst ved Lyngby og Albøge, hvor det den 30/4 1813 lykkedes ham at få oprettet et kongeligt skolelærerseminarium og han blev dets forstander og førstelærer. Han var, som det allerede fremgik af hans arbejde i Branderup, en virksom natur med stor kærlighed for lærergerningen.

    Hans kone fødte ham 7 børn (XIV,22-30), men ulykkeligvis døde hun i 1816 efter at have bragt en dødfødt dreng til verden. Året efter giftede Hans Peter Barfoed sig igen med enken efter sin barndomsven cand.theol. Jørgen la Cour, der var død 1809, Charlotte Christine Guldberg. Hun overtog moderværdigheden over en række mindreårige børn, og ét af dem, Frederik Barfod, skriver senere herom: "Lotte Guldberg var bleven min mor, og det vidnesbyrd skal jeg give hende, at hun var bleven det i ordets fuldeste og fyldigste mening. - Hun var mild og kærlig, men hun var fast og alvorlig, og det kunne vel gøres nødigt lige overfor en tylvt af viltre drenge, hvis far mest måtte passe sit embede og sin pult."

    Den 5/12 1821 blev han karakteriseret amtsprovst og den 6/11 1822 sognepræst til Fakse, og her døde hans anden kone Charlotte i 1826 efter at have født ham endnu en søn. Han giftede sig da for tredje gang med sin søsterdatter Christine Elisabeth Priergaard. Den 27/8 1828 blev han provst i Fakse, Stevns og Bjeverskov herred.

    Det siges om ham, at han var en anset præst, en udmærket kateket og en fortrinlig seminarieforstander, hvem bispestolen to gange var tilbudt, men som han afslog med den motivering, at han holdt for meget af sin præstegerning til at ville ombytte den med kontorarbejde. Han var dog en dygtig embedsmand. I sine første år var han ortodoks, men blev senere rationalist for endelig at ende som fuldtroende kristen, hvortil bl.a. samtaler med sønnen Peter Marius bragte ham. Han havde let ved at skrive både vers og prosa, og enkelte af hans prædikener blev trykt, ligesom en del sange opbevares i familien. Han skrev således hvert år en sang til sin kones fødselsdag. Han fik ialt 14 børn (XIV,22-35), af dem blev de 4 præster.

    Hans blev gift med Marie Catharine Hjort 24 jun. 1797, Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Marie (datter af Jørgen Hansen Hjorth og Dorethea Marie Ørsland) blev født 31 dec. 1776, Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amr; blev døbt 7 jan. 1777; døde 17 jan. 1816, Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; blev begravet 24 jan. 1816, Lyngby Kirkegård, Djurs Sønder Herred, Randers Amt. [Gruppeskema]


  2. 9.  Marie Catharine Hjort blev født 31 dec. 1776, Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amr; blev døbt 7 jan. 1777 (datter af Jørgen Hansen Hjorth og Dorethea Marie Ørsland); døde 17 jan. 1816, Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; blev begravet 24 jan. 1816, Lyngby Kirkegård, Djurs Sønder Herred, Randers Amt.

    Notater:

    Gift 24/6 1797 på Christianshavn og viet af svogeren pastor Ferslev til Linnerup. Det var betegnende for Marie Catharines karakter, at hun for at drive sine yngre brødre frem havde lært sig både latin og græsk som en student og derved kunne støtte dem i deres studier, "men dog ikke taget skade på sin kvindelighed".
    Maleriet af Marie er muligvis problematisk, da Ove Kann mener at, portrættet skulle vise An(n)e Marie Hof(f)gaard gift med Frederik Matthias Barfred (?). Pr. 20-11 2012 har vi fjernet billedet og lagt det under Barfred.

    Børn:
    1. Christen Hansen Barfoed blev født 23 apr. 1798, Branderup; blev døbt 23 apr. 1798, Hjemmedøbt og Branderup Kirke; døde 15 jun. 1868, Rengegaard, Store Heddinge Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt ; blev begravet 22 jun. 1868, Store Heddinge Kirkegaard.
    2. 4. Hans Christian Theodor Barfoed blev født 7 okt. 1799, Branderup; døde 4 feb. 1878.
    3. Magnus Kruse Barfoed blev født 28 jun. 1801, Branderup; døde 16 sep. 1858, Arninge.
    4. Christian Severin Barfoed blev født 13 aug. 1804, Branderup; døde 23 jan. 1857, Maribo.
    5. Georg Laurits Barfoed blev født 7 nov. 1805, Branderup; døde 27 jun. 1888, København.
    6. dødfødt datter blev født 15 mar. 1810, Lyngby; døde 15 mar. 1810, Lyngby.
    7. Poul Frederik Barfod blev født 7 apr. 1811, Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; blev døbt 14 jan. 1811, Lyngby Kirke, Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; døde 15 jun. 1896, Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt; blev begravet 20 jun. 1896, Frederiksberg Kirkegård, Frederiks Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt.
    8. Peter Marius Barfod blev født 1 maj 1813, Lyngby ved Grenå; døde 2 sep. 1889.
    9. Dødfødt søn blev født 11 jan. 1816, Lyngby ved Grenå; døde 11 jan. 1816, Lyngby ved Grenå.

  3. 10.  Hugh George

    Notater:

    Hugh George var restauratør.

    Hugh — Anna Elisabeth Fuller. [Gruppeskema]


  4. 11.  Anna Elisabeth Fuller
    Børn:
    1. 5. Anna Emilie George blev født 29 nov. 1799; døde 29 nov. 1877.


Generation: 5

  1. 16.  Christen Hansen Barfoed blev født 15 jan. 1730, Assens sogn; blev døbt 19 jan. 1730, Assens kirke (søn af Hans Pedersen og Else Cathrine Barfod); døde aug. 1785, Lyngby sogn, Randers; blev begravet 15 aug. 1785, Tirstrup Kirkegård, Randers.

    Andre Begivenheder:

    • Beskæftigelse: Præst
    • Referencenummer: XII,18

    Notater:

    Christen Hansen Barfoeds far, Hans Pedersen, var da blevet borgmester i Assens, og han skriver i sine optegnelser "klokken 3 om morgenen fødte min allerkæreste hustru vores liden søn til verden, som blev døbt her udi Assens kirke den 19. januar af Hr. Ludvig Bertelsen, og blev udi dåben kaldet Christen Barfoed. Mad. Bles bar ham og Mad. Treven udi Synderby. Fadderne var borgmester Bles fra Odense, Hr. vejer og måler Hans Christian Trevens og min svoger Hans Christian Bang fra Fraugde." Han modtog sin første undervisning hjemme, men i 1742, da hans morbror Knud Barfoed var blevet provisor på Nyborg apotek hjalp denne ham med at få ham sat i Nyborg skole, og da hans far døde 1743 er det næppe uden grund, at han i 1761 kan skrive: "Denne min morbror har indtil denne stund ydet mig så mange velgerninger og med så kærligt et sind, at han med fuld ret fortjener, at jeg med sønlig ærefrygt agter ham som min fader, sålænge jeg lever, thi flere og større velgerninger kunne en søn ikke modtage af sin far." I 1748 blev han student og kom til København, hvor han den 29. juli fik sit akademiske borgerbrev.
    Han kunne imidlertid ikke klare sig økonomisk, og måtte derfor skaffe sig til livets opretholdelse ved at blive huslærer. Først var han informator, som det hed, hos madame Landorph i Nakke ved Assens fra den 10/10 1748 til den 12/7 1749, derefter hos pastor Ivar Assens i Gamborg indtil dagen efter Mikkelsdag 1750 for endelig at komme til pastor Peder Weile i Ronæs indtil 2. pinsedag 1751, da han rejste til København for at tage sin attestats. Han ankom St. Hansdag og kom til at bo hos sin bror Hans Christian "i "Stadt Horsens" i St. Pederstræde ned mod volden". Broderen fik plads på Regensen og boede her gratis fra den 30/6 til den 24/10. Da havde pastor Weile givet ham en anbefaling, der åbenbart fik til følge, at også han fik plads her. Han skriver blandt andet i sin anbefaling, at studiosus Christian Barfoed har "i sit kald vist sig trofast, flittig og vindskibelig udi sin omgang i mit hus såvelsom uden for holdt sig stille og opbyggelig og christelig, så jeg for den tid ey alene er ham affectioneret, men endog på bedste måde allerydmygst vil have ham recommenderet de ædle professores et patres Academiæ Hafniensis, at som hans inderlige lyster at fortsætte sine studia, hand da også måtte finde den yndest og nåde som en fattig student ved Academiet at blive gratificeret på en eller anden måde for at opnå dette sit gode og gudelige forsæt". Måske var det dette brev, der forårsagede, at han fik en velgører i professor Johan Otto Bang, der hjalp ham ind på Regensen og siden Valkendorfs Kollegium samt antog ham som sin ammanuensis.
    Brødrene måtte på studentervis ernære sig som ligbærere, og da han var syg i sin kind gik han for at spare penge til en dårlig barber, der trak en tand ud uden at få roden med. Da det stadig pinte ham, vidste han ikke bedre end at gennemskære kinden for gennem hullet at gennemrode tandkødet,, og som følge heraf havde han resten af sit liv et vældigt ar i kinden.
    Den 1. juni 1752 kom han hos permierløjtnant i søetaten og senere kaptajn ved søartilleriet Nicolaj Mathias Thye, hvor han fik kosten 3 dage om ugen samt 20 rdl. om året indtil kaptajnen den 19/7 1753 blev udnævnt til indrulleringschef i Østjyllands distrikt. Den 22/6 1753 fik Christen Barfoed tillige "Klosterdaleren" og blev endelig cand.theol. den 26 januar 1756.
    Med professor Bangs anbefaling for flid og skikkelighed og lærdom søgte han 1758 til Skelskør, Vordingborg og Næstved, 1759 til Selbo i Bergens stift og Hellevad samt 1760 til Felding og Assens, men først den 1. juni 1761 fik han stillingen som feltpræst ved tropperne, der var garnisoneret i Holsten for muligvis at rykke mod Rusland. At han nu omsider havde en stilling forårsagede, at han endelig kunne gifte sig. Vi har bevaret nogle af de kærestebreve, han sendte til sin udkårne, som han den 3. juni 1759 var blevet forlovet med, nemlig jomfru Christiane Elisabeth Kruuse. Han skrev således den 4. juli 1759 til hende:
    O, lille søde glut og yndige Christiane.
    Mit hjertes øjemed på Jordens himmelbane
    hvor al den Kjærlighed mig vises ud af dig.
    O, Min Elisabeth, og himmelsendte gave,
    I dig jeg mere får, end som jeg burde have,
    Min dyrebare ven, hvad jeg ej vise kan,
    det viser visselig min Gud og Skabermand.
    I øvrigt må de vist forsikre dig om dette,
    at du og ingen mer skal eje mig med rette,
    så jeg af Hjertet skal dig elske redelig
    så længe jeg er til, så sandt Gud hjælpe mig.
    Først måtte han imidlertid forrette tjeneste, og den 13. august 1761 holdt han sin tiltrædelsesprædiken i Haderslev for det andet norske feltdragonregiment under oberst I.F. Schested, og han forblev ved regimentet til den 13. september 1762. Han skriver i sin beretning: "Den 18. maj 1762 kom min kone fra København til Segeberg for at tale med mig, som lå i Leetzen en mil fra Segeberg for siden at besøge sin søster Madame Anne Dorthea Ripeln, som boede i Walsrode i stiftet Bremen, hvor hun agtede at blive så længe jeg var til felts, men førend hun brotrejste fik jeg hende overtalt at holde bryllup med mig, hvilket skete udi Segeberg den 15. juni 1762, da min kones farbror major Christian Daniel Kruuse som just lå den tid i Segeberg som chef for den 3. division artilleri førte hende til brudeskamlen og her. provst Ludolph Conrad Bargum forrettede brudevielsen over Præd. 18.22 Fra den tid og til den 13. juli var vi samlede i Leetzen, men da regimentet måtte med den øvrige armé merchere til Mecklenborg, måtte min kone forlade mig og rejse til sin søster".
    Det var ikke nemt at få embede på disse tider. Christen Barfoed søgte i 1762 som sognepræst til Stubbekøbing og Maglebrænde samt Middelfart, i 1763 til Sandsvær og Kvikne i Aggershus stift, hvor han erklærer, at han har hustru og børn og intet at leve af. Videre søgte han 1763 Eger i Aggershus stift, samt 1764 søgte han ialt 15 forskellige steder og i 1765 yderligere 3 steder, indtil det lykkedes ham at være hjælpepræst i Avnslev og Bovense for så endelig den 15. februar 1765 at blive sognepræst til Sønder og Nørre Onsild.
    De to første børn var dødfødte. De to næste børn blev fødte i Sønder Onsild, og det tredje i Tirstrup, idet han den 5. marts 1768 af general J.F. Sehested blev kaldet som sognepræst til Tirstrup og Fuglslev, og den 28/6 fik han ventebrev på Lyngby og Albøge sogne, hvor han dog først blev præst ti år senere den 9/6 1781. Til den tid var imidlertid hans kone død i 1777 i Tirstrup og begravet i kirken. Christen H. Barfoed døde i 1785 og blev også begravet i Tirstrup kirke.
    Christen Hansen Barfoed havde, som det er antydet i ovenstående, let ved at føre pennen både på vers og i prosa, og han var en god taler, en alvorlig kristen og en samvittighedsfuld præst, hvis liv begyndte i fattigdom. Han fik med sin første kone fem børn (XIII,16-20), og han blev stamfar til 6 generationer af præster i lige linie.

    Christen blev gift med Christiane Elisabeth Kruuse 15 jun. 1762, Segeberg, Schleswig-Holstein. Christiane (datter af Johan Peter Kruuse og Dorthea Elisabeth f. Kjerlingen) blev født 21 jan. 1736; døde 17 jul. 1777, Tirstrup. [Gruppeskema]


  2. 17.  Christiane Elisabeth Kruuse blev født 21 jan. 1736 (datter af Johan Peter Kruuse og Dorthea Elisabeth f. Kjerlingen); døde 17 jul. 1777, Tirstrup.
    Børn:
    1. dødfødt datter blev født 5 apr. 1763, Skalkendrup præstegård; døde 5 apr. 1763, Assens.
    2. dødfødt datter blev født 14 feb. 1765, Skalkendrup præstegård; døde 14 feb. 1765, Aunslev kirke.
    3. Hans Peter Barfoed blev født 18 mar. 1766, Sønder Onsild; døde 15 feb. 1769, Tirstrup.
    4. Else Cathrine Dorthea Barfoed blev født 11 jul. 1768, Sønder Onsild; døde 7 feb. 1842, Fakse præstegård.
    5. 8. Hans Peter Barfoed blev født 15 feb. 1770, Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt ; blev døbt 1 mar. 1770, Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; døde 14 nov. 1841, Fakse Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt; blev begravet 23 nov. 1841, Fakse Kirkegård, Fakse Herred, Præstø Amt.

  3. 18.  Jørgen Hansen Hjorth

    Notater:

    Jørgen Hansen Hjorth var major i Københavns borgerbevæbning samt brygger af profession.

    Jørgen — Dorethea Marie Ørsland. [Gruppeskema]


  4. 19.  Dorethea Marie Ørsland
    Børn:
    1. 9. Marie Catharine Hjort blev født 31 dec. 1776, Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amr; blev døbt 7 jan. 1777; døde 17 jan. 1816, Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; blev begravet 24 jan. 1816, Lyngby Kirkegård, Djurs Sønder Herred, Randers Amt.


Generation: 6

  1. 32.  Hans PedersenHans Pedersen (søn af Peder og Christine); døde 28 mar. 1743.

    Andre Begivenheder:

    • Beskæftigelse: Smed

    Notater:

    Efter at Hans Pedersen i 14 år havde været brugt i embedsforretninger, blev han den 26. november 1728 kongelig udnævnt borgmester i Assens og blev indsat her den 8. januar 1729. Embedet var blot af ringe indkomst, og han søgte derfor i 1730 yderligere herredsfogedstjeneste i Bogense. Da Else Cathrines stedfar Pastor Jørgen Bang døde i 1738, meddelte Hans Pedersen, at han ikke havde fået fyldest for sin kones fødrenearv, "men vel tid efter anden var blevet foræret noget bohave og sengeklæder samt høns, slagtekræ og andet, som han havde modtaget ikke alene som gave med han kæreste, da han med hende kom i ægteskab, men også i betaling for en del af hans forretninger for den salig mand i København og herudi landet, hvorom den salig mand og en del havde antegnet og takseret hans forretninger, som velbemeldte borgmester ikke tilstår siden han formener sig tredobbelt mere at have fortjent." Med sin svoger Hans Christian Bangs og enkens samtykke fik han dog udbetalt sin hustrus fædrenearv, men uden renter.
    Han døde i 1743 og blev begravet den 4. april i den nordre gang ved kordøren i Assens kirke, og han fik efter stiftamtmandens og biskoppens ordre ringning med alle klokker og frit lejersted.

    Hans blev gift med Else Cathrine Barfod 9 dec. 1726, København. Else (datter af Christen Clausen Barfod og Karen Pedersdatter Vinding) blev født 1700; døde 20 apr. 1776, Mølleknap, gård, Kerte sogn ved Assens. [Gruppeskema]


  2. 33.  Else Cathrine BarfodElse Cathrine Barfod blev født 1700 (datter af Christen Clausen Barfod og Karen Pedersdatter Vinding); døde 20 apr. 1776, Mølleknap, gård, Kerte sogn ved Assens.

    Andre Begivenheder:

    • Referencenummer: XI,7

    Notater:

    Else Cathrine Barfod kom som ung pige til København, hvor hun tjente hos generalfiskal kancelliråd Troels Smith. Her mødte hun sin tilkommende mand, Hans Pedersen, der da var fuldmægtig samme sted. Hendes bror, cand.theol. Thomas Barfod, lod trykke en hyldest til dem hos P:J.Phønixberg på Ulfelds Plads. Der stod:
    Så parres Hjerterne, hvem Himlen selv vil bøje, (a)
    Og lenke sammen ved sit Forsyyns Raad og Øje, (b)
    To Hjerter bliver nu til eet (c) ved Egte-Baand
    som fordum Træerne udi Prophetens Haand. (d)
    I Troo-Foreenede, Jeg eder ynsker Lykke:
    Gud med Velsignelser i Mengde Eder smykke. (e)
    Hand lade alt sit Got for Eders Ansigt gaae, (f)
    Indtil I Methed ved Hands Ansigts Lyys skal faae. (g)
    (a) Prov.21.1 - (b) Psalm.32.8 - (c) Gen.2:24 - (d) Ezecb.37.17 - (e) Psalm 84.7 - (f) Exod.33.19 - (g) Psalm.17.15.

    Da Hans Pedersen døde i 1743 havde de den 22/3 1743 fået bevilling for den længslevende til uskiftet bo og skifte med samfrænder, men Else Cathrine og hendes børn sad dog i trange kår. Den 20/9 samme år fik hun forundt i fæste den indhegnede have som hendes mand havde haft liggende norden for vejen, som løber fra provstegården til Kaals mølle og for den nordre ende af hr. krigsråd Ludvigsens Toft. Den havde efter jordebogen nr. 31. Hun havde pension af postkassen og opholdt sig sine tre sidste leveår hos sin datter Else Catharina og hendes mand Hans Broholm, der var kirkeværge i Assens, men også en kort tid hos sin søn Peder, da denne som dr.med. var flyttet til Mølleknap ved Assens, hvor hun døde 1776 og blev begravet i Kjerte kirke den 29/4. Hun skal i de sidste år have været vanskelig at omgås og været misfornøjet og klagende. De fik elleve børn, hvoraf de tre døde som små (XII,16-26). Som det var sædvane på denne tid, blev de opkaldt efter slægtninge.
    Det er ofte sagt, at Barfod-slægten er en præsteslægt, og der er noget om det, idet der har været præster i hver generation siden reformationen, men alligevel er det meget koncentreret om en enkelt slægtslinie. I de første generationer var der en del præster. Peder Barfod, der var den første protestantiske præst til Vigsnæs på Lolland, var i slægtens generation VI. I VII generation er der en Barfod som præst både i Nørre Nebel og Sneum, og fra præsten i Sneum, Claus Barfod, går en lige linie af præster til Else Cathrine Barfoed i XI generation. Der var iøvrigt 4 præster af slægten i VIII generation, 6 præster i IX generation og 6 præster i X generation foruden 3 præster i slægten i Skåne, mens XI generation havde 5 præster, hvoraf de 2 i Skåne og en i Uppsala i Sverige. Else Cathrine Barfoed var søster til en præst, der havde præster som efterkommere i de første to led, men fra Else Cathrine selv er der en lige linie af præster i 7 generationer op til vore dages XVIII generation.



    Da hendes far, Christen Barfod (X,7), døde allerede i 1707 blot 42 år gammel, var alle hans børn ganske små. Den ældste Else Cathrine var 7 år og den yngste Knud var knapt et år gammel. Christen Barfods yngre søster Valborg, der netop var blevet gift i 1706 med forpagteren af Sanderumgård, Jacob Rasmussen, tog sig herefter af de 4 børn. Sanderumgård ligger ikke langt fra Fraugde og børnene forblev således på deres hjemegn.

    Børn:
    1. Truels Barfoed blev født 18 sep. 1727; døde 23 sep. 1727, København.
    2. Ellen Cathrine Barfoed blev født 26 nov. 1728, København; døde 16 dec. 1728, København.
    3. 16. Christen Hansen Barfoed blev født 15 jan. 1730, Assens sogn; blev døbt 19 jan. 1730, Assens kirke; døde aug. 1785, Lyngby sogn, Randers; blev begravet 15 aug. 1785, Tirstrup Kirkegård, Randers.
    4. Hans Christian Treven Barfoed blev født 13 jun. 1731, Assens; døde 5 maj 1788, Horsens.
    5. Christine Susanne Barfoed blev født 27 nov. 1732, Assens; døde 19 mar. 1799, Assens.
    6. Anna Catharina Barfoed blev født 17 feb. 1734, Assens; døde 1809, Avnsøgaard ved Kalundborg.
    7. Elisabeth Christina Becker Barfoed blev født 17 mar. 1735, Assens; blev begravet 1 aug. 1737, Assens kirke.
    8. Peder Barfoed blev født 4 apr. 1736; døde 8 nov. 1792.
    9. Else Catharina Barfoed blev født 12 jul. 1737, Assens; døde 24 dec. 1819.
    10. Christian Barfoed blev født 11 dec. 1741; døde 15 mar. 1791, Nakskov.
    11. Johanne Petronelle Hansdatter Barfod blev født 7 apr. 1743, Assens; blev døbt 09 apr. 1743, Assens; døde 1 okt. 1800, Horsens; blev begravet 5 okt 1800, Horsens.

  3. 34.  Johan Peter Kruuse

    Andre Begivenheder:

    • Beskæftigelse: Kommandant på Færø

    Johan — Dorthea Elisabeth f. Kjerlingen. [Gruppeskema]


  4. 35.  Dorthea Elisabeth f. Kjerlingen
    Børn:
    1. 17. Christiane Elisabeth Kruuse blev født 21 jan. 1736; døde 17 jul. 1777, Tirstrup.


Generation: 7

  1. 64.  Peder

    Peder — Christine. [Gruppeskema]


  2. 65.  Christine
    Børn:
    1. 32. Hans Pedersen døde 28 mar. 1743.

  3. 66.  Christen Clausen BarfodChristen Clausen Barfod blev født 6 jan. 1665 (søn af Claus Lauritsen Barfod og Karen Christensdatter Braad); døde 24 maj 1707; blev begravet 31 maj 1707, Fraugde kirke.

    Andre Begivenheder:

    • Beskæftigelse: Præst
    • Referencenummer: X,7
    • Døbt: 29 jan. 1665, Fraugde kirke

    Notater:

    (X,7) Født 1665 i Fraugde og blev student 1684 fra Odense. 17/11 1695 ordineredes han som kapellan hos sin far og efterfulgte senere ham som sognepræst i Fraugde ved et kaldsbrev af 3/1 1698 og med kgl. konfirmation den 15/3 1698. Gift 1698, og han fik 6 børn med sin kone, der iøvrigt giftede sig med hans efterfølger i embedet, da hun blev enke efter ham i 1707.

    Christen blev gift med Karen Pedersdatter Vinding 22 jun. 1698. Karen (datter af Peder Jensen Vinding og Susanne Hahne) blev født aug. 1669. [Gruppeskema]


  4. 67.  Karen Pedersdatter VindingKaren Pedersdatter Vinding blev født aug. 1669 (datter af Peder Jensen Vinding og Susanne Hahne).

    Notater:

    Fik 6 børn med Christen Barfod. Efter hans død gifter hun sig med efterfølgeren.

    Børn:
    1. Christopher Balslev Barfod blev født MAJ 1699, Fraugde; blev begravet 15 maj 1705, Fraugde.
    2. 33. Else Cathrine Barfod blev født 1700; døde 20 apr. 1776, Mølleknap, gård, Kerte sogn ved Assens.
    3. Thomas Kingo Barfod døde MAJ 1743; blev begravet 20 maj 1743, Hasle kirke.
    4. Claus Barfoed
    5. Peter Vinding Barfod blev begravet 21 maj 1705, Fraugde kirke.
    6. Knud Barfod blev født 3 apr. 1706, Fraugde; døde 23 okt. 1761, Nyborg; blev begravet 28 okt. 1761, Holmsteds gravsted i Nyborg.


Generation: 8

  1. 132.  Claus Lauritsen BarfodClaus Lauritsen Barfod blev født 1632 (søn af Laurids Clausen Barfod og Mette Nielsdatter); døde 26 dec. 1697, Fraugde.

    Andre Begivenheder:

    • Beskæftigelse: Præst
    • Referencenummer: IX,5

    Notater:

    (IX,5) Født 1632 i Hesselager og blev student fra Odense i 1653, hvor han bliver immatrikuleret ved Københavns Universitet og fik mester Finchius som præceptor eller vejleder. Den 22/1 1660 blev han indsat som sognepræst i Fraugde, og i 1685 blev han tilmed provst i Aasum herred.
    Han "var en brav og dygtig mand, men temmelig svag", så i 1695 fik han tilladelse til at have sin søn Christen som kapellan. Han er sælig kendt fordi han opbyggede Fraugde præstegård og anskaffede "en lille hvid flaske", som i mere end de følgende hundrede år brugtes ved sygeberettelser i sognet. Hans kone var datter af den tidligere sognepræst (se der), og de fik 11 børn.
    Ved Claus Barfods død, får vi i skifteprotokollen en ganske nøje gennemgang af hans formue, der skulle deles mellem arvingerne. I store træk ser det således ud: Præstegårdens bygning er takseret i penge til 300 sletdaler. Diverse sølv- og kobbersager solgt for 149 sl.dl. 2 mrk. 9 sk. Besterne (hestene) 11 stk. solgt for 135 sl.dl. 2 mrk. Kvæg (køer og kalve) 17 stk. solgt for 97 sl.dl. 4 mrk. 4 sk. 13 får og en vædder solgt for 25 sl.dl. 12 svin og grise, 2 geder, 2 lam solgt for 21 sl.dl. 5 mrk. 4 sk. 8 bistader solgt for 18 sl.dl. 2 mrk. Desuden i køkkenet tin, kobber og jernsager solgt for 98 sl.dl. 4 mrk. 15 sk. Korn solgt 192 sl.dl. 1 mrk. 10 sk. Endvidere nævnes udi den store stue borde, kister m.v., i den øverste stue, trævarer i mellemstuen, det lille kammer, den daglige stue, det lille havekammer, køkkenet, sovekammeret, bryggerset, mælkehuset, Hr. Christens kammer og på studerekammeret står der ligeledes opført hvert stykke møbel for sig. Derefter følger, hvad der er på kornloftet, i kælderen og i gården, der alt blev solgt ved auktionen for 131 sletdaler 2 mark 6 skilling. Endvidere nævnes sengeklæder, omhæng, bænke, dyner og hynder i den store stue, i det øverste kammer, i pigernes seng, i havekammeret, i børnenes seng, i de daglige stue og i svendekammeret, der ialt solgtes for 84 sletdaler 1 mark 14 skilling. Linklæder solgtes for 38 sletdaler 2 mark. Alle bøgerne: 41 folio, 60 octavo, duo cirmo vurderes til ialt 28 sletdaler 3 mark 8 skilling, men de blev ikke sat til auktion, idet Hr. Mads Trane i Rønninge fik lov til at beholde dem efter vurderingen. Med diverse fradrag beløb boets formue sig da til ialt 1501 sletdaler 6½ skilling, hvorfra yderligere skal trækkes forskellige gældsposter samt løn til folkene på ialt 515 sletdaler 3 mark 20 skilling, hvorefter det beløb, som blev tilbage til deling mellem enken og børnene var 985 sletdaler og 12½ skilling. Det må vel siges at være en ganske velstående præst, der iøvrigt i folkehold havde haft 2 avlskarle, 2 tærskere og en karl samt 5 piger.

    Epitafiet i Hesselager Kirke, som findes i Barfod Sagaen på side 55 forestiller ikke Claus Lauritsen Barfod, som tidligere antaget, men derimod Peder Christensen Humle, der var gift med Mette Nielsdatter. Hun var i første ægteskab gift med Laurids Clausen Barfod. Det nyrestaurerede epitafium (i 2012) forestiller således Peder Christensen Humle og til venstre to sønner samt til højre Mette Nielsdatter (der var gift i første ægteskab med Laurids Clausen Barfod og mor til Claus Lauritsen Barfod). Det er således kun Mette, der delvis kan kaldes for en Barfod på billedet.

    Claus blev gift med Karen Christensdatter Braad 9 jun. 1661. Karen (datter af Christen Olufsen Braad og Anna Nielsdatter) blev født ca. 1637; døde 25 apr. 1710. [Gruppeskema]


  2. 133.  Karen Christensdatter Braad blev født ca. 1637 (datter af Christen Olufsen Braad og Anna Nielsdatter); døde 25 apr. 1710.

    Notater:

    Får 11 børn.

    Børn:
    1. Laurits Barfod blev begravet 11 maj 1663.
    2. Edele Katrine Barfod blev født 9 sep. 1663, Fraugde.
    3. 66. Christen Clausen Barfod blev født 6 jan. 1665; døde 24 maj 1707; blev begravet 31 maj 1707, Fraugde kirke.
    4. Laurits Clausen Barfod døde eft. ER 1687, Udlandet.
    5. Mette Marie Barfod blev begravet 12 jun. 1667.
    6. Dødfødt datter blev født 1668; blev begravet 19 nov. 1668.
    7. Niels Clausen Barfod døde 16 mar. 1727, Svendborg; blev begravet , Svendborg kirkes kor.
    8. Hans Clausen Barfod døde 27 jan. 1728, Hvaler i Norge; blev begravet , koret i Hvaler kirke.
    9. Valborg Clausdatter Barfod blev begravet 31 jul. 1748, Vejstrup.
    10. Peder Clausen Barfod døde eft. ER 1727.
    11. Anna Clausdatter Barfod døde eft. ER 1745.

  3. 134.  Peder Jensen Vinding

    Andre Begivenheder:

    • Beskæftigelse: Lic. jur., Assessor i kancellikollegiet

    Peder — Susanne Hahne. [Gruppeskema]


  4. 135.  Susanne Hahne
    Børn:
    1. 67. Karen Pedersdatter Vinding blev født aug. 1669.