Barfod-Barfoed Slægten
Du er i øjeblikket anonym Login
 
Aage Immanuel Tang Barfod

Aage Immanuel Tang Barfod

Mand 1878 - 1956  (78 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie

Generation: 1

  1. 1.  Aage Immanuel Tang BarfodAage Immanuel Tang Barfod blev født den 2 feb. 1878 i Ålborg (søn af Hans Peter Barfod og Marie Cathrine Tang); døde den 6 maj 1956.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Departementschef
    • Referencenummer: XVI,45

    Notater:

    Aage Immanuel Tang Barfod blev student 1896 fra Ålborg Katedralskole. Den 10/6 1902 blev han cand.jur. og indtil 1919 var han fuldmægtig hos højesteretssagfører Chr. Shaw, hvor han allerede havde arbejdet i 4 år i sin studietid. I juni 1906 blev han tillige vikar i kultusministeriet, 1907 assistent og i 1914 konstitueret fuldmægtig og 1916 fuldmægtig. 1919 udnævntes han til ekspeditionssekretær, og 1921 konstitueredes han som kontorchef og blev 1923 kontorchef i Undervisningsministeriet. Han havde desuden fra 1912 til 1921 været sekretær ved Tandlægeskolen og 1919-23 sekretær for skolekommissionen og fra den 1/4 - 30/9 var han konstitueret administrator ved Det kgl. Akademi for de skønne Kunster. Fra 1921 til 1933 var han formand for styrelsen for Statens og Hovedstadskommunernes Kursus til Studentereksamen, mens han fra den 1/10 1933 til 1/4 1950 var administrator for Det kgl. Akademi. I 1925 blev han Undervisningsministeriets repræsentant i bestyrelsen for de private eksamenskolers pensionskasse af 1925. Fra 1925 til 1932 var han sekretær for Rosenborgsamlingens bestyrelse og i 1932 medlem af Rosenborgsamlingens revisionsudvalg. Endelig var han 1931-32 medlem af dobbeltscenens kontrolkomite.

    Han udgav i 1930 sammen med fuldmægtig Hegermann-Lindencrone og Paludan-Müller den 3. udg. af "Håndbog i lovgivningen om den danske folkeskole" og i 1938 kom et tillæg hertil samt i 1950 en ny udgave. Han studerede svensk skolelovgivning i Stockholm 1930, norsk i Oslo 1933 og islandsk i Reykjavik i 1938. I 1927-28 konstitueredes han som departementschef og den 1/1 1933 blev han departementschef i Undervisningsministeriet, hvilket førte ham til en betydningsfuld position under Danmarks besættelse 1940-45, specielt efter regeringen fra den 19/8 1943 var ophørt med at fungere. Som medlem af departementschefstyret ydede han en væsentlig indsats, og den 28/2 1949 tog han sin afsked. Han var 1942 medlem af Foreningen Nordens repræsentantskab og var iøvrigt ivrig for et nært samarbejde med ministerierne i de andre nordiske lande og har deltaget i flere nordiske skolemøder og i tre nordiske undervisningsministermøder, nemlig i København 1938, i Stockholm 1946 og i Oslo 1948.

    Den lidt reserverede, stilfærdige embedsmand havde en evne til at gøre sig fortrolig med sine arbjedsområder og lede deres udvikling ind i sunde og naturlige baner. Han var en dygtig embedsmand med en klar og skarp hjerne og en usædvanlig arbejdsevne. Ingen sag er nogensinde blevet syltet i bunker på hans arbejdsbord, for her lå der nemlig ingen. Han tjente under ialt 14 ministre og ført i pennen de mange forskellige love, der prægede Borgbjergs og Jørgen Jørgensens ministertid og arbejdet med deres gennemførelse. Som følge af sin indsats blev han 1922 Ridder af Dannebrog, 1923 Ridder af den svenske Nordstjerneorden, 1925 Officier de l'instruction publique, 1926 Ridder af 1. grad af Finlands Hvide Rose, 1928 Dannebrogsmand og i 1935 Kommandør af 2. grad af Dannebrog, 1937 Kommandør af 1. grad af den svenske Nordstjerneorden samt i 1943 Kommandør af 1. grad af Dannebrog. Efter krigen blev han i 1948 Kommandør med stjerne af den norske Sct. Olavsorden og den 1. maj 1950 fik han tildelt Storkorset af Dannebrog og han valgte som motto på sit skjold, der blev hængt op i Frederiksborg Slotskirke, ordene "Semper tiro", hvilket betyder "altid begynder", dvs aldrig udlært. De havde to sønner (XVII,29-30).

    Død:
    Begravet på Tibirke Kirkegård

    Aage blev gift med Inger Marie Hammer den 15 sep. 1915 i Holmens kirke. Inger (datter af Rørd Regnar Johannes Hammer og Fanny Eleonora f. Hedemann) blev født den 28 jul. 1884 i København; døde den 22 jul. 1967. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Jørgen Hammer Barfod blev født den 11 jul. 1916 i København; døde den 20 feb. 2007; blev begravet i Nivå kirke.
    2. Bent Hammer Barfod blev født den 16 maj 1918 i København; døde den 26. Jul. 1995 i Tisvilde.

Generation: 2

  1. 2.  Hans Peter BarfodHans Peter Barfod blev født den 11 maj 1834 i Køge (søn af Christian Severin Barfoed og Johanne Marie Grouleff); døde den 4 sep. 1892 i Ålborg.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Hospitalsforstander
    • Referencenummer: XV,27

    Notater:

    Hans Peter Barfod blev 1854 exam.jur. og året efter ansat som fuldmægtig hos justitsråd Svanenskjold i Nykøbing Sjælland og i 1861 blev han skriver i Indenrigsministeriets sekretariat. Samme år oprettede han "Aalborg Posten", som han tillige var redaktør af indtil 1865. Dette år blev han ammanuensis hos biskop Kierkegaard i Aalborg og senere hos bisperne Lind og Schousboe, og desuden blev han samme år også stiftskasserer i Aalborg. I 1875 blev han hospitalsforstander. Han var meget optaget af tidens problemer og udførte et stort arbejde som hospitalsforstander, og da han desuden havde en digterisk åre skrev han mange vers. Omkring 1860 foretog han en rejse gennem Tyskland og Schweitz til Italien. Han skrev en bog om sine indtryk fra rejsen: "Efter en rejse", som blev udgivet i 1861.

    Han døde 1896 i Ålborg, hvorefter hans enke i 1896 flyttede til København, og siden alle sønnerne havde fået eget hjem flyttede hun i 1912 sammen med døtrene Anna og Molly på Frederiksberg, hvor hun døde i 1928. De havde otte børn (XVI,40-47).

    Hans blev gift med Marie Cathrine Tang den 24 sep. 1868 i Ulfborg. Marie (datter af Andreas Evald Meinert Tang og Molly Elise Fenger) blev født den 9 mar. 1840 i Nørre Vosborg; døde den 2 mar. 1928 i Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Marie Cathrine TangMarie Cathrine Tang blev født den 9 mar. 1840 i Nørre Vosborg (datter af Andreas Evald Meinert Tang og Molly Elise Fenger); døde den 2 mar. 1928 i Frederiksberg.
    Børn:
    1. Johanne Marie Tang Barfod blev født den 24 aug. 1869 i Ålborg; døde den 22 apr. 1948.
    2. Andreas Evald Meinert Tang Barfod blev født den 22 jul. 1871; døde den 10 aug. 1872.
    3. Molly Elise Birgitte Tang Barfod blev født den 1 feb. 1873 i Ålborg; døde den 28 jul. 1929 i Ringkøbing.
    4. Anna Tang Barfod blev født den 1 jan. 1875 i Ålborg; døde den 13 sep. 1957.
    5. Peter Christian Kierkegaard Tang Barfod blev født den 9 okt. 1876 i Ålborg; døde den 29 jan. 1967.
    6. 1. Aage Immanuel Tang Barfod blev født den 2 feb. 1878 i Ålborg; døde den 6 maj 1956.
    7. Poul David Tang Barfod blev født den 20 mar. 1881 i Ålborg; blev døbt den 11 apr. 1881 i Helligåndsklosteret i Aalborg; døde den 26 mar. 1968 i Holte; blev begravet den 31 mar. 1968 i Søllerød.
    8. Peter Noe Andreas Tang Barfod blev født den 1 jun. 1883 i Ålborg; døde den 9 jun. 1952 i Kgs. Lyngby.


Generation: 3

  1. 4.  Christian Severin BarfoedChristian Severin Barfoed blev født den 13 aug. 1804 i Brænderup, Haderslev (søn af Hans Peter Barfoed og Marie Catharine Hjort); døde den 23 jan. 1857 i Maribo.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Handelsbetjent og købmand
    • Referencenummer: XIV,25

    Notater:

    Christian Severin Barfoed var i handelslære fra 1819 til 1826 og blev den 1. maj 1827 handelsbetjent hos tobaksspinder Kastrup i København, indtil han fra den 1/101833 til 1838 blev købmand i Køge. I 1840 blev han atter handelsbetjent i København og i 1845 konstitueret toldbetjent i København, men kaldes samme år også købmand. I 1846 kom han til Rødby, hvor han var toldbetjent indtil 1851, da han flyttedes til Maribo, hvor han døde 1857. De havde fem børn (XV,27-31), hvoraf de 4 bortkastede "e" i Barfoed og skrev sig Barfod.

    Christian blev gift med Johanne Marie Grouleff den 26 mar. 1834 i Fakse. Johanne (datter af Jens Grouleff og Anne Marie f. Smollerup) blev født den 20 sep. 1810 i Pedersborg ved Grenå; døde den 30 apr. 1874 i Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Johanne Marie GrouleffJohanne Marie Grouleff blev født den 20 sep. 1810 i Pedersborg ved Grenå (datter af Jens Grouleff og Anne Marie f. Smollerup); døde den 30 apr. 1874 i Frederiksberg.

    Notater:

    Johanne Marie fik som enke i 1860 fribolig i Treschows Stiftelse på Christianshavn, men flyttede senere til sin datter Anna på Frederiksberg, hvor hun døde i 1874.

    Børn:
    1. 2. Hans Peter Barfod blev født den 11 maj 1834 i Køge; døde den 4 sep. 1892 i Ålborg.
    2. Anna Marie Adelaide Barfod blev født den 24 maj 1836 i Køge; døde den 24 nov. 1909 i København.
    3. Jens Ivar Barfod blev født den 1 jan. 1840 i Køge; døde den 29 jun. 1913 i Esbjerg.
    4. Caroline Amalie Barfoed blev født den 17 apr. 1845; døde den 4 jul. 1845.
    5. Laurits Christian Clausen Barfod blev født den 17 apr. 1845; døde den 4 sep. 1906.

  3. 6.  Andreas Evald Meinert TangAndreas Evald Meinert Tang blev født den 26 maj 1803 i Nørre Vosborg; blev døbt den 4 jul. 1803 i Ulfborg kirke; døde den 12 aug. 1868 i Nørre Vosborg; blev begravet i gravhøjen på Ulfborg kirkegård.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Etatsråd og ejer af Nørre Vosborg

    Notater:

    Ejer af Nørre Vosborg, landvæsenskommissær, medlem af Viborg Stænderforsamling, medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling, landstingsmand 1850-66.
    (Se iøvrigt Dansk Biografisk Leksikon og wikipedia - link: http://da.wikipedia.org/wiki/Andreas_Evald_Meinert_Tang)
    (Om hans forslægt, se også: http://stamtavle.poulsteen.dk/extrastree.php?personID=I27&tree=Poul&showall=1)

    Andreas blev gift med Molly Elise Fenger. Molly blev født den 16 apr. 1807 i Christianshavn, København; døde den 5 feb. 1885 i Nørre Vosborg; blev begravet i gravhøjen på Ulfborg kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Molly Elise FengerMolly Elise Fenger blev født den 16 apr. 1807 i Christianshavn, København; døde den 5 feb. 1885 i Nørre Vosborg; blev begravet i gravhøjen på Ulfborg kirkegård.
    Børn:
    1. 3. Marie Cathrine Tang blev født den 9 mar. 1840 i Nørre Vosborg; døde den 2 mar. 1928 i Frederiksberg.


Generation: 4

  1. 8.  Hans Peter BarfoedHans Peter Barfoed blev født den 15 feb. 1770 i Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt ; blev døbt den 1 mar. 1770 i Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt (søn af Christen Hansen Barfoed og Christiane Elisabeth Kruuse); døde den 14 nov. 1841 i Fakse Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt; blev begravet den 23 nov. 1841 i Fakse Kirkegård, Fakse Herred, Præstø Amt.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: præst, seminarieforstander
    • Referencenummer: XIII,20

    Notater:

    Som 13-årig blev Hans Peter Barfoed sendt til Viborg, hvor han blev elev i Viborg Latinskole og boede hos stadsmusikus Johan Jacob Brandt sammen med Jørgen la Cour. Efter faderens død i 1785 blev han hjulpet frem af byens embedsmænd og borgere og blevi 1789 student. Herefter ernærede han sig for en stor del ved undervisning i forskellige familier og blev den 10/5 1792 cand.theol. Samme år var han så heldig den 21/6 at blive kataket ved Nikolaj Kirke i København. Som kataket underviste han skolebørn i kirken og bistod iøvrigt præsten med forskellige opgaver, og den 19/8 1796 blev han sognepræst til Branderup i Jylland. Her fik han i 1802 oprettet et almuebibliotek ved at indsamle bøger. I 1805 skriver han en ansøgning til det Kgl. Danske Kancelli for at bede om man vil betrygge dets fortsættelse. Her står der bl.a.: "I de nu næsten tre år, da samlingen allerede har bestået, har jeg også fået lejlighed til at se dette håb end mere befæstet, da ikke så få haver betjent sig af den," - "hvorved da vi alene nyttig kundskab og renere begreber efterhånden udbredes, men vel endog en og anden ved denne ædlere syssel afholdes fra anden for moraliteten mindre gavnlig idræt". Samtidig vedlægges en fortegnelse over "Branderup sogns Almuebogsamling" med navne på 231 titler. (Breve og fortegnelsen findes i slægtsarkivet ligesom en hel del andre breve og dokumenter).

    I 1808, den 8. april, blev han sognepræst ved Lyngby og Albøge, hvor det den 30/4 1813 lykkedes ham at få oprettet et kongeligt skolelærerseminarium og han blev dets forstander og førstelærer. Han var, som det allerede fremgik af hans arbejde i Branderup, en virksom natur med stor kærlighed for lærergerningen.

    Hans kone fødte ham 7 børn (XIV,22-30), men ulykkeligvis døde hun i 1816 efter at have bragt en dødfødt dreng til verden. Året efter giftede Hans Peter Barfoed sig igen med enken efter sin barndomsven cand.theol. Jørgen la Cour, der var død 1809, Charlotte Christine Guldberg. Hun overtog moderværdigheden over en række mindreårige børn, og ét af dem, Frederik Barfod, skriver senere herom: "Lotte Guldberg var bleven min mor, og det vidnesbyrd skal jeg give hende, at hun var bleven det i ordets fuldeste og fyldigste mening. - Hun var mild og kærlig, men hun var fast og alvorlig, og det kunne vel gøres nødigt lige overfor en tylvt af viltre drenge, hvis far mest måtte passe sit embede og sin pult."

    Den 5/12 1821 blev han karakteriseret amtsprovst og den 6/11 1822 sognepræst til Fakse, og her døde hans anden kone Charlotte i 1826 efter at have født ham endnu en søn. Han giftede sig da for tredje gang med sin søsterdatter Christine Elisabeth Priergaard. Den 27/8 1828 blev han provst i Fakse, Stevns og Bjeverskov herred.

    Det siges om ham, at han var en anset præst, en udmærket kateket og en fortrinlig seminarieforstander, hvem bispestolen to gange var tilbudt, men som han afslog med den motivering, at han holdt for meget af sin præstegerning til at ville ombytte den med kontorarbejde. Han var dog en dygtig embedsmand. I sine første år var han ortodoks, men blev senere rationalist for endelig at ende som fuldtroende kristen, hvortil bl.a. samtaler med sønnen Peter Marius bragte ham. Han havde let ved at skrive både vers og prosa, og enkelte af hans prædikener blev trykt, ligesom en del sange opbevares i familien. Han skrev således hvert år en sang til sin kones fødselsdag. Han fik ialt 14 børn (XIV,22-35), af dem blev de 4 præster.

    Hans blev gift med Marie Catharine Hjort den 24 jun. 1797 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Marie (datter af Jørgen Hansen Hjorth og Dorethea Marie Ørsland) blev født den 31 dec. 1776 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amr; blev døbt den 7 jan. 1777; døde den 17 jan. 1816 i Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; blev begravet den 24 jan. 1816 i Lyngby Kirkegård, Djurs Sønder Herred, Randers Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Marie Catharine HjortMarie Catharine Hjort blev født den 31 dec. 1776 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amr; blev døbt den 7 jan. 1777 (datter af Jørgen Hansen Hjorth og Dorethea Marie Ørsland); døde den 17 jan. 1816 i Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; blev begravet den 24 jan. 1816 i Lyngby Kirkegård, Djurs Sønder Herred, Randers Amt.

    Notater:

    Gift 24/6 1797 på Christianshavn og viet af svogeren pastor Ferslev til Linnerup. Det var betegnende for Marie Catharines karakter, at hun for at drive sine yngre brødre frem havde lært sig både latin og græsk som en student og derved kunne støtte dem i deres studier, "men dog ikke taget skade på sin kvindelighed".
    Maleriet af Marie er muligvis problematisk, da Ove Kann mener at, portrættet skulle vise An(n)e Marie Hof(f)gaard gift med Frederik Matthias Barfred (?). Pr. 20-11 2012 har vi fjernet billedet og lagt det under Barfred.

    Børn:
    1. Christen Hansen Barfoed blev født den 23 apr. 1798 i Branderup; blev døbt den 23 apr. 1798 i Hjemmedøbt og Branderup Kirke; døde den 15 jun. 1868 i Rengegaard, Store Heddinge Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt ; blev begravet den 22 jun. 1868 i Store Heddinge Kirkegaard.
    2. Hans Christian Theodor Barfoed blev født den 7 Okt 1799 i Brænderup; blev døbt den 9 Okt 1799 i Hjemmedøbt; døde den 4 feb. 1878 i Frederiksberg; blev begravet den 8 feb. 1878 i Frederiksberg, Assistens kirkegård.
    3. Magnus Kruse Barfoed blev født den 28 jun. 1801 i Branderup; døde den 16 sep. 1858 i Arninge.
    4. 4. Christian Severin Barfoed blev født den 13 aug. 1804 i Brænderup, Haderslev; døde den 23 jan. 1857 i Maribo.
    5. Georg Laurits Barfoed blev født den 7 nov. 1805 i Branderup; døde den 27 jun. 1888 i København.
    6. dødfødt datter blev født den 15 mar. 1810 i Lyngby; døde den 15 mar. 1810 i Lyngby.
    7. Poul Frederik Barfod blev født den 7 apr. 1811 i Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; blev døbt i 14 apr1811 i Hjemmedøbt. Fremstillet i kirken 11. juni; døde den 15 jun. 1896 i Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt; blev begravet den 20 jun. 1896 i Frederiksberg Kirkegård, Frederiks Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt.
    8. Peter Marius Barfod blev født den 1 maj 1813 i Lyngby ved Grenå; døde den 2 sep. 1889.
    9. Dødfødt søn blev født den 11 jan. 1816 i Lyngby ved Grenå; døde den 11 jan. 1816 i Lyngby ved Grenå.

  3. 10.  Jens Grouleff

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Landinspektør

    Jens blev gift med Anne Marie f. Smollerup. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 11.  Anne Marie f. Smollerup
    Børn:
    1. 5. Johanne Marie Grouleff blev født den 20 sep. 1810 i Pedersborg ved Grenå; døde den 30 apr. 1874 i Frederiksberg.


Generation: 5

  1. 16.  Christen Hansen Barfoed blev født den 15 jan. 1730 i Assens sogn; blev døbt den 19 jan. 1730 i Assens kirke (søn af Hans Pedersen og Else Cathrine Barfod); døde i aug. 1785 i Lyngby sogn, Randers; blev begravet den 15 aug. 1785 i Tirstrup Kirkegård, Randers.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Præst
    • Referencenummer: XII,18

    Notater:

    Christen Hansen Barfoeds far, Hans Pedersen, var da blevet borgmester i Assens, og han skriver i sine optegnelser "klokken 3 om morgenen fødte min allerkæreste hustru vores liden søn til verden, som blev døbt her udi Assens kirke den 19. januar af Hr. Ludvig Bertelsen, og blev udi dåben kaldet Christen Barfoed. Mad. Bles bar ham og Mad. Treven udi Synderby. Fadderne var borgmester Bles fra Odense, Hr. vejer og måler Hans Christian Trevens og min svoger Hans Christian Bang fra Fraugde." Han modtog sin første undervisning hjemme, men i 1742, da hans morbror Knud Barfoed var blevet provisor på Nyborg apotek hjalp denne ham med at få ham sat i Nyborg skole, og da hans far døde 1743 er det næppe uden grund, at han i 1761 kan skrive: "Denne min morbror har indtil denne stund ydet mig så mange velgerninger og med så kærligt et sind, at han med fuld ret fortjener, at jeg med sønlig ærefrygt agter ham som min fader, sålænge jeg lever, thi flere og større velgerninger kunne en søn ikke modtage af sin far." I 1748 blev han student og kom til København, hvor han den 29. juli fik sit akademiske borgerbrev.
    Han kunne imidlertid ikke klare sig økonomisk, og måtte derfor skaffe sig til livets opretholdelse ved at blive huslærer. Først var han informator, som det hed, hos madame Landorph i Nakke ved Assens fra den 10/10 1748 til den 12/7 1749, derefter hos pastor Ivar Assens i Gamborg indtil dagen efter Mikkelsdag 1750 for endelig at komme til pastor Peder Weile i Ronæs indtil 2. pinsedag 1751, da han rejste til København for at tage sin attestats. Han ankom St. Hansdag og kom til at bo hos sin bror Hans Christian "i "Stadt Horsens" i St. Pederstræde ned mod volden". Broderen fik plads på Regensen og boede her gratis fra den 30/6 til den 24/10. Da havde pastor Weile givet ham en anbefaling, der åbenbart fik til følge, at også han fik plads her. Han skriver blandt andet i sin anbefaling, at studiosus Christian Barfoed har "i sit kald vist sig trofast, flittig og vindskibelig udi sin omgang i mit hus såvelsom uden for holdt sig stille og opbyggelig og christelig, så jeg for den tid ey alene er ham affectioneret, men endog på bedste måde allerydmygst vil have ham recommenderet de ædle professores et patres Academiæ Hafniensis, at som hans inderlige lyster at fortsætte sine studia, hand da også måtte finde den yndest og nåde som en fattig student ved Academiet at blive gratificeret på en eller anden måde for at opnå dette sit gode og gudelige forsæt". Måske var det dette brev, der forårsagede, at han fik en velgører i professor Johan Otto Bang, der hjalp ham ind på Regensen og siden Valkendorfs Kollegium samt antog ham som sin ammanuensis.
    Brødrene måtte på studentervis ernære sig som ligbærere, og da han var syg i sin kind gik han for at spare penge til en dårlig barber, der trak en tand ud uden at få roden med. Da det stadig pinte ham, vidste han ikke bedre end at gennemskære kinden for gennem hullet at gennemrode tandkødet,, og som følge heraf havde han resten af sit liv et vældigt ar i kinden.
    Den 1. juni 1752 kom han hos permierløjtnant i søetaten og senere kaptajn ved søartilleriet Nicolaj Mathias Thye, hvor han fik kosten 3 dage om ugen samt 20 rdl. om året indtil kaptajnen den 19/7 1753 blev udnævnt til indrulleringschef i Østjyllands distrikt. Den 22/6 1753 fik Christen Barfoed tillige "Klosterdaleren" og blev endelig cand.theol. den 26 januar 1756.
    Med professor Bangs anbefaling for flid og skikkelighed og lærdom søgte han 1758 til Skelskør, Vordingborg og Næstved, 1759 til Selbo i Bergens stift og Hellevad samt 1760 til Felding og Assens, men først den 1. juni 1761 fik han stillingen som feltpræst ved tropperne, der var garnisoneret i Holsten for muligvis at rykke mod Rusland. At han nu omsider havde en stilling forårsagede, at han endelig kunne gifte sig. Vi har bevaret nogle af de kærestebreve, han sendte til sin udkårne, som han den 3. juni 1759 var blevet forlovet med, nemlig jomfru Christiane Elisabeth Kruuse. Han skrev således den 4. juli 1759 til hende:
    O, lille søde glut og yndige Christiane.
    Mit hjertes øjemed på Jordens himmelbane
    hvor al den Kjærlighed mig vises ud af dig.
    O, Min Elisabeth, og himmelsendte gave,
    I dig jeg mere får, end som jeg burde have,
    Min dyrebare ven, hvad jeg ej vise kan,
    det viser visselig min Gud og Skabermand.
    I øvrigt må de vist forsikre dig om dette,
    at du og ingen mer skal eje mig med rette,
    så jeg af Hjertet skal dig elske redelig
    så længe jeg er til, så sandt Gud hjælpe mig.
    Først måtte han imidlertid forrette tjeneste, og den 13. august 1761 holdt han sin tiltrædelsesprædiken i Haderslev for det andet norske feltdragonregiment under oberst I.F. Schested, og han forblev ved regimentet til den 13. september 1762. Han skriver i sin beretning: "Den 18. maj 1762 kom min kone fra København til Segeberg for at tale med mig, som lå i Leetzen en mil fra Segeberg for siden at besøge sin søster Madame Anne Dorthea Ripeln, som boede i Walsrode i stiftet Bremen, hvor hun agtede at blive så længe jeg var til felts, men førend hun brotrejste fik jeg hende overtalt at holde bryllup med mig, hvilket skete udi Segeberg den 15. juni 1762, da min kones farbror major Christian Daniel Kruuse som just lå den tid i Segeberg som chef for den 3. division artilleri førte hende til brudeskamlen og her. provst Ludolph Conrad Bargum forrettede brudevielsen over Præd. 18.22 Fra den tid og til den 13. juli var vi samlede i Leetzen, men da regimentet måtte med den øvrige armé merchere til Mecklenborg, måtte min kone forlade mig og rejse til sin søster".
    Det var ikke nemt at få embede på disse tider. Christen Barfoed søgte i 1762 som sognepræst til Stubbekøbing og Maglebrænde samt Middelfart, i 1763 til Sandsvær og Kvikne i Aggershus stift, hvor han erklærer, at han har hustru og børn og intet at leve af. Videre søgte han 1763 Eger i Aggershus stift, samt 1764 søgte han ialt 15 forskellige steder og i 1765 yderligere 3 steder, indtil det lykkedes ham at være hjælpepræst i Avnslev og Bovense for så endelig den 15. februar 1765 at blive sognepræst til Sønder og Nørre Onsild.
    De to første børn var dødfødte. De to næste børn blev fødte i Sønder Onsild, og det tredje i Tirstrup, idet han den 5. marts 1768 af general J.F. Sehested blev kaldet som sognepræst til Tirstrup og Fuglslev, og den 28/6 fik han ventebrev på Lyngby og Albøge sogne, hvor han dog først blev præst ti år senere den 9/6 1781. Til den tid var imidlertid hans kone død i 1777 i Tirstrup og begravet i kirken. Christen H. Barfoed døde i 1785 og blev også begravet i Tirstrup kirke.
    Christen Hansen Barfoed havde, som det er antydet i ovenstående, let ved at føre pennen både på vers og i prosa, og han var en god taler, en alvorlig kristen og en samvittighedsfuld præst, hvis liv begyndte i fattigdom. Han fik med sin første kone fem børn (XIII,16-20), og han blev stamfar til 6 generationer af præster i lige linie.

    Christen blev gift med Christiane Elisabeth Kruuse den 15 jun. 1762 i Segeberg, Schleswig-Holstein. Christiane (datter af Johan Peter Kruuse og Dorthea Elisabeth f. Kjerlingen) blev født den 21 jan. 1736; døde den 17 jul. 1777 i Tirstrup. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 17.  Christiane Elisabeth Kruuse blev født den 21 jan. 1736 (datter af Johan Peter Kruuse og Dorthea Elisabeth f. Kjerlingen); døde den 17 jul. 1777 i Tirstrup.
    Børn:
    1. dødfødt datter blev født den 5 apr. 1763 i Skalkendrup præstegård; døde den 5 apr. 1763 i Assens.
    2. dødfødt datter blev født den 14 feb. 1765 i Skalkendrup præstegård; døde den 14 feb. 1765 i Aunslev kirke.
    3. Hans Peter Barfoed blev født den 18 mar. 1766 i Sønder Onsild; døde den 15 feb. 1769 i Tirstrup.
    4. Else Cathrine Dorthea Barfoed blev født den 11 jul. 1768 i Sønder Onsild; døde den 7 feb. 1842 i Fakse præstegård.
    5. 8. Hans Peter Barfoed blev født den 15 feb. 1770 i Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt ; blev døbt den 1 mar. 1770 i Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; døde den 14 nov. 1841 i Fakse Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt; blev begravet den 23 nov. 1841 i Fakse Kirkegård, Fakse Herred, Præstø Amt.

  3. 18.  Jørgen Hansen Hjorth

    Notater:

    Jørgen Hansen Hjorth var major i Københavns borgerbevæbning samt brygger af profession.

    Jørgen blev gift med Dorethea Marie Ørsland. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 19.  Dorethea Marie Ørsland
    Børn:
    1. 9. Marie Catharine Hjort blev født den 31 dec. 1776 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amr; blev døbt den 7 jan. 1777; døde den 17 jan. 1816 i Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; blev begravet den 24 jan. 1816 i Lyngby Kirkegård, Djurs Sønder Herred, Randers Amt.


Generation: 6

  1. 32.  Hans PedersenHans Pedersen (søn af Peder og Christine); døde den 28 mar. 1743.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Smed

    Notater:

    Efter at Hans Pedersen i 14 år havde været brugt i embedsforretninger, blev han den 26. november 1728 kongelig udnævnt borgmester i Assens og blev indsat her den 8. januar 1729. Embedet var blot af ringe indkomst, og han søgte derfor i 1730 yderligere herredsfogedstjeneste i Bogense. Da Else Cathrines stedfar Pastor Jørgen Bang døde i 1738, meddelte Hans Pedersen, at han ikke havde fået fyldest for sin kones fødrenearv, "men vel tid efter anden var blevet foræret noget bohave og sengeklæder samt høns, slagtekræ og andet, som han havde modtaget ikke alene som gave med han kæreste, da han med hende kom i ægteskab, men også i betaling for en del af hans forretninger for den salig mand i København og herudi landet, hvorom den salig mand og en del havde antegnet og takseret hans forretninger, som velbemeldte borgmester ikke tilstår siden han formener sig tredobbelt mere at have fortjent." Med sin svoger Hans Christian Bangs og enkens samtykke fik han dog udbetalt sin hustrus fædrenearv, men uden renter.
    Han døde i 1743 og blev begravet den 4. april i den nordre gang ved kordøren i Assens kirke, og han fik efter stiftamtmandens og biskoppens ordre ringning med alle klokker og frit lejersted.

    Hans blev gift med Else Cathrine Barfod den 9 dec. 1726 i København. Else (datter af Christen Clausen Barfod og Karen Pedersdatter Vinding) blev født i 1700; døde den 20 apr. 1776 i Mølleknap, gård, Kerte sogn ved Assens. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 33.  Else Cathrine BarfodElse Cathrine Barfod blev født i 1700 (datter af Christen Clausen Barfod og Karen Pedersdatter Vinding); døde den 20 apr. 1776 i Mølleknap, gård, Kerte sogn ved Assens.

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: XI,7

    Notater:

    Else Cathrine Barfod kom som ung pige til København, hvor hun tjente hos generalfiskal kancelliråd Troels Smith. Her mødte hun sin tilkommende mand, Hans Pedersen, der da var fuldmægtig samme sted. Hendes bror, cand.theol. Thomas Barfod, lod trykke en hyldest til dem hos P:J.Phønixberg på Ulfelds Plads. Der stod:
    Så parres Hjerterne, hvem Himlen selv vil bøje, (a)
    Og lenke sammen ved sit Forsyyns Raad og Øje, (b)
    To Hjerter bliver nu til eet (c) ved Egte-Baand
    som fordum Træerne udi Prophetens Haand. (d)
    I Troo-Foreenede, Jeg eder ynsker Lykke:
    Gud med Velsignelser i Mengde Eder smykke. (e)
    Hand lade alt sit Got for Eders Ansigt gaae, (f)
    Indtil I Methed ved Hands Ansigts Lyys skal faae. (g)
    (a) Prov.21.1 - (b) Psalm.32.8 - (c) Gen.2:24 - (d) Ezecb.37.17 - (e) Psalm 84.7 - (f) Exod.33.19 - (g) Psalm.17.15.

    Da Hans Pedersen døde i 1743 havde de den 22/3 1743 fået bevilling for den længslevende til uskiftet bo og skifte med samfrænder, men Else Cathrine og hendes børn sad dog i trange kår. Den 20/9 samme år fik hun forundt i fæste den indhegnede have som hendes mand havde haft liggende norden for vejen, som løber fra provstegården til Kaals mølle og for den nordre ende af hr. krigsråd Ludvigsens Toft. Den havde efter jordebogen nr. 31. Hun havde pension af postkassen og opholdt sig sine tre sidste leveår hos sin datter Else Catharina og hendes mand Hans Broholm, der var kirkeværge i Assens, men også en kort tid hos sin søn Peder, da denne som dr.med. var flyttet til Mølleknap ved Assens, hvor hun døde 1776 og blev begravet i Kjerte kirke den 29/4. Hun skal i de sidste år have været vanskelig at omgås og været misfornøjet og klagende. De fik elleve børn, hvoraf de tre døde som små (XII,16-26). Som det var sædvane på denne tid, blev de opkaldt efter slægtninge.
    Det er ofte sagt, at Barfod-slægten er en præsteslægt, og der er noget om det, idet der har været præster i hver generation siden reformationen, men alligevel er det meget koncentreret om en enkelt slægtslinie. I de første generationer var der en del præster. Peder Barfod, der var den første protestantiske præst til Vigsnæs på Lolland, var i slægtens generation VI. I VII generation er der en Barfod som præst både i Nørre Nebel og Sneum, og fra præsten i Sneum, Claus Barfod, går en lige linie af præster til Else Cathrine Barfoed i XI generation. Der var iøvrigt 4 præster af slægten i VIII generation, 6 præster i IX generation og 6 præster i X generation foruden 3 præster i slægten i Skåne, mens XI generation havde 5 præster, hvoraf de 2 i Skåne og en i Uppsala i Sverige. Else Cathrine Barfoed var søster til en præst, der havde præster som efterkommere i de første to led, men fra Else Cathrine selv er der en lige linie af præster i 7 generationer op til vore dages XVIII generation.



    Da hendes far, Christen Barfod (X,7), døde allerede i 1707 blot 42 år gammel, var alle hans børn ganske små. Den ældste Else Cathrine var 7 år og den yngste Knud var knapt et år gammel. Christen Barfods yngre søster Valborg, der netop var blevet gift i 1706 med forpagteren af Sanderumgård, Jacob Rasmussen, tog sig herefter af de 4 børn. Sanderumgård ligger ikke langt fra Fraugde og børnene forblev således på deres hjemegn.

    Børn:
    1. Truels Barfoed blev født den 18 sep. 1727; døde den 23 sep. 1727 i København.
    2. Ellen Cathrine Barfoed blev født den 26 nov. 1728 i København; døde den 16 dec. 1728 i København.
    3. 16. Christen Hansen Barfoed blev født den 15 jan. 1730 i Assens sogn; blev døbt den 19 jan. 1730 i Assens kirke; døde i aug. 1785 i Lyngby sogn, Randers; blev begravet den 15 aug. 1785 i Tirstrup Kirkegård, Randers.
    4. Hans Christian Treven Barfoed blev født den 13 jun. 1731 i Assens; døde den 5 maj 1788 i Horsens.
    5. Christine Susanne Barfoed blev født den 27 nov. 1732 i Assens; døde den 19 mar. 1799 i Assens.
    6. Anna Catharina Barfoed blev født den 17 feb. 1734 i Assens; døde i i Avnsøgaard ved Kalundborg; blev begravet den 25 mar. 1810 i Avnsø kirkegård, Holbæk amt.
    7. Elisabeth Christina Becker Barfoed blev født den 17 mar. 1735 i Assens; blev begravet den 1 aug. 1737 i Assens kirke.
    8. Doktor Peder Barfoed blev født den 4 apr. 1736; døde den 8 nov. 1792.
    9. Else Catharina Barfoed blev født den 12 jul. 1737 i Assens; døde den 24 dec. 1819.
    10. Christian Barfoed blev født den 11 dec. 1741; døde den 15 mar. 1791 i Nakskov.
    11. Johanne Petronelle Hansdatter Barfod blev født den 7 apr. 1743 i Assens; blev døbt den 09 apr. 1743 i Assens; døde den 1 okt. 1800 i Horsens; blev begravet den 5 okt 1800 i Horsens.

  3. 34.  Johan Peter Kruuse

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Kommandant på Færø

    Johan blev gift med Dorthea Elisabeth f. Kjerlingen. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 35.  Dorthea Elisabeth f. Kjerlingen
    Børn:
    1. 17. Christiane Elisabeth Kruuse blev født den 21 jan. 1736; døde den 17 jul. 1777 i Tirstrup.


Generation: 7

  1. 64.  Peder

    Peder blev gift med Christine. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 65.  Christine
    Børn:
    1. 32. Hans Pedersen døde den 28 mar. 1743.

  3. 66.  Christen Clausen BarfodChristen Clausen Barfod blev født den 6 jan. 1665 (søn af Claus Lauritsen Barfod og Karen Christensdatter Braad); døde den 24 maj 1707; blev begravet den 31 maj 1707 i Fraugde kirke.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Præst
    • Referencenummer: X,7
    • Døbt: 29 jan. 1665, Fraugde kirke

    Notater:

    (X,7) Født 1665 i Fraugde og blev student 1684 fra Odense. 17/11 1695 ordineredes han som kapellan hos sin far og efterfulgte senere ham som sognepræst i Fraugde ved et kaldsbrev af 3/1 1698 og med kgl. konfirmation den 15/3 1698. Gift 1698, og han fik 6 børn med sin kone, der iøvrigt giftede sig med hans efterfølger i embedet, da hun blev enke efter ham i 1707.

    Christen blev gift med Karen Pedersdatter Vinding den 22 jun. 1698. Karen (datter af Peder Jensen Vinding og Susanne Hahne) blev født i aug. 1669. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 67.  Karen Pedersdatter VindingKaren Pedersdatter Vinding blev født i aug. 1669 (datter af Peder Jensen Vinding og Susanne Hahne).

    Notater:

    Fik 6 børn med Christen Barfod. Efter hans død gifter hun sig med efterfølgeren.

    Børn:
    1. Christopher Balslev Barfod blev født i MAJ 1699 i Fraugde; blev begravet den 15 maj 1705 i Fraugde.
    2. 33. Else Cathrine Barfod blev født i 1700; døde den 20 apr. 1776 i Mølleknap, gård, Kerte sogn ved Assens.
    3. Thomas Kingo Barfod døde i MAJ 1743; blev begravet den 20 maj 1743 i Hasle kirke.
    4. Claus Barfoed
    5. Peter Vinding Barfod blev begravet den 21 maj 1705 i Fraugde kirke.
    6. Knud Barfod blev født den 3 apr. 1706 i Fraugde; døde den 23 okt. 1761 i Nyborg; blev begravet den 28 okt. 1761 i Holmsteds gravsted i Nyborg.


Generation: 8

  1. 132.  Claus Lauritsen BarfodClaus Lauritsen Barfod blev født i 1632 (søn af Laurits Clausen Barfod og Mette Nielsdatter); døde den 26 dec. 1697 i Fraugde.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Præst
    • Referencenummer: IX,5

    Notater:

    (IX,5) Født 1632 i Hesselager og blev student fra Odense i 1653, hvor han bliver immatrikuleret ved Københavns Universitet og fik mester Finchius som præceptor eller vejleder. Den 22/1 1660 blev han indsat som sognepræst i Fraugde, og i 1685 blev han tilmed provst i Aasum herred.
    Han "var en brav og dygtig mand, men temmelig svag", så i 1695 fik han tilladelse til at have sin søn Christen som kapellan. Han er sælig kendt fordi han opbyggede Fraugde præstegård og anskaffede "en lille hvid flaske", som i mere end de følgende hundrede år brugtes ved sygeberettelser i sognet. Hans kone var datter af den tidligere sognepræst (se der), og de fik 11 børn.
    Ved Claus Barfods død, får vi i skifteprotokollen en ganske nøje gennemgang af hans formue, der skulle deles mellem arvingerne. I store træk ser det således ud: Præstegårdens bygning er takseret i penge til 300 sletdaler. Diverse sølv- og kobbersager solgt for 149 sl.dl. 2 mrk. 9 sk. Besterne (hestene) 11 stk. solgt for 135 sl.dl. 2 mrk. Kvæg (køer og kalve) 17 stk. solgt for 97 sl.dl. 4 mrk. 4 sk. 13 får og en vædder solgt for 25 sl.dl. 12 svin og grise, 2 geder, 2 lam solgt for 21 sl.dl. 5 mrk. 4 sk. 8 bistader solgt for 18 sl.dl. 2 mrk. Desuden i køkkenet tin, kobber og jernsager solgt for 98 sl.dl. 4 mrk. 15 sk. Korn solgt 192 sl.dl. 1 mrk. 10 sk. Endvidere nævnes udi den store stue borde, kister m.v., i den øverste stue, trævarer i mellemstuen, det lille kammer, den daglige stue, det lille havekammer, køkkenet, sovekammeret, bryggerset, mælkehuset, Hr. Christens kammer og på studerekammeret står der ligeledes opført hvert stykke møbel for sig. Derefter følger, hvad der er på kornloftet, i kælderen og i gården, der alt blev solgt ved auktionen for 131 sletdaler 2 mark 6 skilling. Endvidere nævnes sengeklæder, omhæng, bænke, dyner og hynder i den store stue, i det øverste kammer, i pigernes seng, i havekammeret, i børnenes seng, i de daglige stue og i svendekammeret, der ialt solgtes for 84 sletdaler 1 mark 14 skilling. Linklæder solgtes for 38 sletdaler 2 mark. Alle bøgerne: 41 folio, 60 octavo, duo cirmo vurderes til ialt 28 sletdaler 3 mark 8 skilling, men de blev ikke sat til auktion, idet Hr. Mads Trane i Rønninge fik lov til at beholde dem efter vurderingen. Med diverse fradrag beløb boets formue sig da til ialt 1501 sletdaler 6½ skilling, hvorfra yderligere skal trækkes forskellige gældsposter samt løn til folkene på ialt 515 sletdaler 3 mark 20 skilling, hvorefter det beløb, som blev tilbage til deling mellem enken og børnene var 985 sletdaler og 12½ skilling. Det må vel siges at være en ganske velstående præst, der iøvrigt i folkehold havde haft 2 avlskarle, 2 tærskere og en karl samt 5 piger.

    Epitafiet i Hesselager Kirke, som findes i Barfod Sagaen på side 55 forestiller ikke Claus Lauritsen Barfod, som tidligere antaget, men derimod Peder Christensen Humle, der var gift med Mette Nielsdatter. Hun var i første ægteskab gift med Laurids Clausen Barfod. Det nyrestaurerede epitafium (i 2012) forestiller således Peder Christensen Humle og til venstre to sønner samt til højre Mette Nielsdatter (der var gift i første ægteskab med Laurids Clausen Barfod og mor til Claus Lauritsen Barfod). Det er således kun Mette, der delvis kan kaldes for en Barfod på billedet.

    Claus blev gift med Karen Christensdatter Braad den 9 jun. 1661. Karen (datter af Christen Olufsen Braad og Anna Nielsdatter) blev født cirka 1637; døde den 25 apr. 1710. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 133.  Karen Christensdatter Braad blev født cirka 1637 (datter af Christen Olufsen Braad og Anna Nielsdatter); døde den 25 apr. 1710.

    Notater:

    Får 11 børn.

    Børn:
    1. Laurits Barfod blev begravet den 11 maj 1663.
    2. Edele Katrine Barfod blev født den 9 sep. 1663 i Fraugde.
    3. 66. Christen Clausen Barfod blev født den 6 jan. 1665; døde den 24 maj 1707; blev begravet den 31 maj 1707 i Fraugde kirke.
    4. Laurits Clausen Barfod døde efter ER 1687 i Udlandet.
    5. Mette Marie Barfod blev begravet den 12 jun. 1667.
    6. Dødfødt datter blev født i 1668; blev begravet den 19 nov. 1668.
    7. Niels Clausen Barfod døde den 16 mar. 1727 i Svendborg; blev begravet i Svendborg kirkes kor.
    8. Hans Clausen Barfod døde den 27 jan. 1728 i Hvaler i Norge; blev begravet i koret i Hvaler kirke.
    9. Valborg Clausdatter Barfod blev begravet den 31 jul. 1748 i Vejstrup.
    10. Peder Clausen Barfod døde efter ER 1727.
    11. Anna Clausdatter Barfod døde efter ER 1745.

  3. 134.  Peder Jensen Vinding

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Lic. jur., Assessor i kancellikollegiet

    Peder blev gift med Susanne Hahne. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 135.  Susanne Hahne
    Børn:
    1. 67. Karen Pedersdatter Vinding blev født i aug. 1669.