Barfod-Barfoed Slægten
Du er i øjeblikket anonym Login
 
Else Cathrine Barfod

Else Cathrine Barfod

Kvinde 1700 - 1776  (76 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Else Cathrine BarfodElse Cathrine Barfod blev født i 1700 (datter af Christen Clausen Barfod og Karen Pedersdatter Vinding); døde den 20 apr. 1776 i Mølleknap, gård, Kerte sogn ved Assens.

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: XI,7

    Notater:

    Else Cathrine Barfod kom som ung pige til København, hvor hun tjente hos generalfiskal kancelliråd Troels Smith. Her mødte hun sin tilkommende mand, Hans Pedersen, der da var fuldmægtig samme sted. Hendes bror, cand.theol. Thomas Barfod, lod trykke en hyldest til dem hos P:J.Phønixberg på Ulfelds Plads. Der stod:
    Så parres Hjerterne, hvem Himlen selv vil bøje, (a)
    Og lenke sammen ved sit Forsyyns Raad og Øje, (b)
    To Hjerter bliver nu til eet (c) ved Egte-Baand
    som fordum Træerne udi Prophetens Haand. (d)
    I Troo-Foreenede, Jeg eder ynsker Lykke:
    Gud med Velsignelser i Mengde Eder smykke. (e)
    Hand lade alt sit Got for Eders Ansigt gaae, (f)
    Indtil I Methed ved Hands Ansigts Lyys skal faae. (g)
    (a) Prov.21.1 - (b) Psalm.32.8 - (c) Gen.2:24 - (d) Ezecb.37.17 - (e) Psalm 84.7 - (f) Exod.33.19 - (g) Psalm.17.15.

    Da Hans Pedersen døde i 1743 havde de den 22/3 1743 fået bevilling for den længslevende til uskiftet bo og skifte med samfrænder, men Else Cathrine og hendes børn sad dog i trange kår. Den 20/9 samme år fik hun forundt i fæste den indhegnede have som hendes mand havde haft liggende norden for vejen, som løber fra provstegården til Kaals mølle og for den nordre ende af hr. krigsråd Ludvigsens Toft. Den havde efter jordebogen nr. 31. Hun havde pension af postkassen og opholdt sig sine tre sidste leveår hos sin datter Else Catharina og hendes mand Hans Broholm, der var kirkeværge i Assens, men også en kort tid hos sin søn Peder, da denne som dr.med. var flyttet til Mølleknap ved Assens, hvor hun døde 1776 og blev begravet i Kjerte kirke den 29/4. Hun skal i de sidste år have været vanskelig at omgås og været misfornøjet og klagende. De fik elleve børn, hvoraf de tre døde som små (XII,16-26). Som det var sædvane på denne tid, blev de opkaldt efter slægtninge.
    Det er ofte sagt, at Barfod-slægten er en præsteslægt, og der er noget om det, idet der har været præster i hver generation siden reformationen, men alligevel er det meget koncentreret om en enkelt slægtslinie. I de første generationer var der en del præster. Peder Barfod, der var den første protestantiske præst til Vigsnæs på Lolland, var i slægtens generation VI. I VII generation er der en Barfod som præst både i Nørre Nebel og Sneum, og fra præsten i Sneum, Claus Barfod, går en lige linie af præster til Else Cathrine Barfoed i XI generation. Der var iøvrigt 4 præster af slægten i VIII generation, 6 præster i IX generation og 6 præster i X generation foruden 3 præster i slægten i Skåne, mens XI generation havde 5 præster, hvoraf de 2 i Skåne og en i Uppsala i Sverige. Else Cathrine Barfoed var søster til en præst, der havde præster som efterkommere i de første to led, men fra Else Cathrine selv er der en lige linie af præster i 7 generationer op til vore dages XVIII generation.



    Da hendes far, Christen Barfod (X,7), døde allerede i 1707 blot 42 år gammel, var alle hans børn ganske små. Den ældste Else Cathrine var 7 år og den yngste Knud var knapt et år gammel. Christen Barfods yngre søster Valborg, der netop var blevet gift i 1706 med forpagteren af Sanderumgård, Jacob Rasmussen, tog sig herefter af de 4 børn. Sanderumgård ligger ikke langt fra Fraugde og børnene forblev således på deres hjemegn.

    Else blev gift med Hans Pedersen den 9 dec. 1726 i København. Hans (søn af Peder og Christine) døde den 28 mar. 1743. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Truels Barfoed blev født den 18 sep. 1727; døde den 23 sep. 1727 i København.
    2. Ellen Cathrine Barfoed blev født den 26 nov. 1728 i København; døde den 16 dec. 1728 i København.
    3. Christen Hansen Barfoed blev født den 15 jan. 1730 i Assens sogn; blev døbt den 19 jan. 1730 i Assens kirke; døde i aug. 1785 i Lyngby sogn, Randers; blev begravet den 15 aug. 1785 i Tirstrup Kirkegård, Randers.
    4. Hans Christian Treven Barfoed blev født den 13 jun. 1731 i Assens; døde den 5 maj 1788 i Horsens.
    5. Christine Susanne Barfoed blev født den 27 nov. 1732 i Assens; døde den 19 mar. 1799 i Assens.
    6. Anna Catharina Barfoed blev født den 17 feb. 1734 i Assens; døde i i Avnsøgaard ved Kalundborg; blev begravet den 25 mar. 1810 i Avnsø kirkegård, Holbæk amt.
    7. Elisabeth Christina Becker Barfoed blev født den 17 mar. 1735 i Assens; blev begravet den 1 aug. 1737 i Assens kirke.
    8. Doktor Peder Barfoed blev født den 4 apr. 1736; døde den 8 nov. 1792.
    9. Else Catharina Barfoed blev født den 12 jul. 1737 i Assens; døde den 24 dec. 1819.
    10. Christian Barfoed blev født den 11 dec. 1741; døde den 15 mar. 1791 i Nakskov.
    11. Johanne Petronelle Hansdatter Barfod blev født den 7 apr. 1743 i Assens; blev døbt den 09 apr. 1743 i Assens; døde den 1 okt. 1800 i Horsens; blev begravet den 5 okt 1800 i Horsens.

Generation: 2

  1. 2.  Christen Clausen BarfodChristen Clausen Barfod blev født den 6 jan. 1665 (søn af Claus Lauritsen Barfod og Karen Christensdatter Braad); døde den 24 maj 1707; blev begravet den 31 maj 1707 i Fraugde kirke.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Præst
    • Referencenummer: X,7
    • Døbt: 29 jan. 1665, Fraugde kirke

    Notater:

    (X,7) Født 1665 i Fraugde og blev student 1684 fra Odense. 17/11 1695 ordineredes han som kapellan hos sin far og efterfulgte senere ham som sognepræst i Fraugde ved et kaldsbrev af 3/1 1698 og med kgl. konfirmation den 15/3 1698. Gift 1698, og han fik 6 børn med sin kone, der iøvrigt giftede sig med hans efterfølger i embedet, da hun blev enke efter ham i 1707.

    Christen blev gift med Karen Pedersdatter Vinding den 22 jun. 1698. Karen (datter af Peder Jensen Vinding og Susanne Hahne) blev født i aug. 1669. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Karen Pedersdatter VindingKaren Pedersdatter Vinding blev født i aug. 1669 (datter af Peder Jensen Vinding og Susanne Hahne).

    Notater:

    Fik 6 børn med Christen Barfod. Efter hans død gifter hun sig med efterfølgeren.

    Børn:
    1. Christopher Balslev Barfod blev født i MAJ 1699 i Fraugde; blev begravet den 15 maj 1705 i Fraugde.
    2. 1. Else Cathrine Barfod blev født i 1700; døde den 20 apr. 1776 i Mølleknap, gård, Kerte sogn ved Assens.
    3. Thomas Kingo Barfod døde i MAJ 1743; blev begravet den 20 maj 1743 i Hasle kirke.
    4. Claus Barfoed
    5. Peter Vinding Barfod blev begravet den 21 maj 1705 i Fraugde kirke.
    6. Knud Barfod blev født den 3 apr. 1706 i Fraugde; døde den 23 okt. 1761 i Nyborg; blev begravet den 28 okt. 1761 i Holmsteds gravsted i Nyborg.


Generation: 3

  1. 4.  Claus Lauritsen BarfodClaus Lauritsen Barfod blev født i 1632 (søn af Laurits Clausen Barfod og Mette Nielsdatter); døde den 26 dec. 1697 i Fraugde.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Præst
    • Referencenummer: IX,5

    Notater:

    (IX,5) Født 1632 i Hesselager og blev student fra Odense i 1653, hvor han bliver immatrikuleret ved Københavns Universitet og fik mester Finchius som præceptor eller vejleder. Den 22/1 1660 blev han indsat som sognepræst i Fraugde, og i 1685 blev han tilmed provst i Aasum herred.
    Han "var en brav og dygtig mand, men temmelig svag", så i 1695 fik han tilladelse til at have sin søn Christen som kapellan. Han er sælig kendt fordi han opbyggede Fraugde præstegård og anskaffede "en lille hvid flaske", som i mere end de følgende hundrede år brugtes ved sygeberettelser i sognet. Hans kone var datter af den tidligere sognepræst (se der), og de fik 11 børn.
    Ved Claus Barfods død, får vi i skifteprotokollen en ganske nøje gennemgang af hans formue, der skulle deles mellem arvingerne. I store træk ser det således ud: Præstegårdens bygning er takseret i penge til 300 sletdaler. Diverse sølv- og kobbersager solgt for 149 sl.dl. 2 mrk. 9 sk. Besterne (hestene) 11 stk. solgt for 135 sl.dl. 2 mrk. Kvæg (køer og kalve) 17 stk. solgt for 97 sl.dl. 4 mrk. 4 sk. 13 får og en vædder solgt for 25 sl.dl. 12 svin og grise, 2 geder, 2 lam solgt for 21 sl.dl. 5 mrk. 4 sk. 8 bistader solgt for 18 sl.dl. 2 mrk. Desuden i køkkenet tin, kobber og jernsager solgt for 98 sl.dl. 4 mrk. 15 sk. Korn solgt 192 sl.dl. 1 mrk. 10 sk. Endvidere nævnes udi den store stue borde, kister m.v., i den øverste stue, trævarer i mellemstuen, det lille kammer, den daglige stue, det lille havekammer, køkkenet, sovekammeret, bryggerset, mælkehuset, Hr. Christens kammer og på studerekammeret står der ligeledes opført hvert stykke møbel for sig. Derefter følger, hvad der er på kornloftet, i kælderen og i gården, der alt blev solgt ved auktionen for 131 sletdaler 2 mark 6 skilling. Endvidere nævnes sengeklæder, omhæng, bænke, dyner og hynder i den store stue, i det øverste kammer, i pigernes seng, i havekammeret, i børnenes seng, i de daglige stue og i svendekammeret, der ialt solgtes for 84 sletdaler 1 mark 14 skilling. Linklæder solgtes for 38 sletdaler 2 mark. Alle bøgerne: 41 folio, 60 octavo, duo cirmo vurderes til ialt 28 sletdaler 3 mark 8 skilling, men de blev ikke sat til auktion, idet Hr. Mads Trane i Rønninge fik lov til at beholde dem efter vurderingen. Med diverse fradrag beløb boets formue sig da til ialt 1501 sletdaler 6½ skilling, hvorfra yderligere skal trækkes forskellige gældsposter samt løn til folkene på ialt 515 sletdaler 3 mark 20 skilling, hvorefter det beløb, som blev tilbage til deling mellem enken og børnene var 985 sletdaler og 12½ skilling. Det må vel siges at være en ganske velstående præst, der iøvrigt i folkehold havde haft 2 avlskarle, 2 tærskere og en karl samt 5 piger.

    Epitafiet i Hesselager Kirke, som findes i Barfod Sagaen på side 55 forestiller ikke Claus Lauritsen Barfod, som tidligere antaget, men derimod Peder Christensen Humle, der var gift med Mette Nielsdatter. Hun var i første ægteskab gift med Laurids Clausen Barfod. Det nyrestaurerede epitafium (i 2012) forestiller således Peder Christensen Humle og til venstre to sønner samt til højre Mette Nielsdatter (der var gift i første ægteskab med Laurids Clausen Barfod og mor til Claus Lauritsen Barfod). Det er således kun Mette, der delvis kan kaldes for en Barfod på billedet.

    Claus blev gift med Karen Christensdatter Braad den 9 jun. 1661. Karen (datter af Christen Olufsen Braad og Anna Nielsdatter) blev født cirka 1637; døde den 25 apr. 1710. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Karen Christensdatter Braad blev født cirka 1637 (datter af Christen Olufsen Braad og Anna Nielsdatter); døde den 25 apr. 1710.

    Notater:

    Får 11 børn.

    Børn:
    1. Laurits Barfod blev begravet den 11 maj 1663.
    2. Edele Katrine Barfod blev født den 9 sep. 1663 i Fraugde.
    3. 2. Christen Clausen Barfod blev født den 6 jan. 1665; døde den 24 maj 1707; blev begravet den 31 maj 1707 i Fraugde kirke.
    4. Laurits Clausen Barfod døde efter ER 1687 i Udlandet.
    5. Mette Marie Barfod blev begravet den 12 jun. 1667.
    6. Dødfødt datter blev født i 1668; blev begravet den 19 nov. 1668.
    7. Niels Clausen Barfod døde den 16 mar. 1727 i Svendborg; blev begravet i Svendborg kirkes kor.
    8. Hans Clausen Barfod døde den 27 jan. 1728 i Hvaler i Norge; blev begravet i koret i Hvaler kirke.
    9. Valborg Clausdatter Barfod blev begravet den 31 jul. 1748 i Vejstrup.
    10. Peder Clausen Barfod døde efter ER 1727.
    11. Anna Clausdatter Barfod døde efter ER 1745.

  3. 6.  Peder Jensen Vinding

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Lic. jur., Assessor i kancellikollegiet

    Peder blev gift med Susanne Hahne. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Susanne Hahne
    Børn:
    1. 3. Karen Pedersdatter Vinding blev født i aug. 1669.


Generation: 4

  1. 8.  Laurits Clausen BarfodLaurits Clausen Barfod blev født i 1596 i Allerup præstegård (søn af Claus Lauritsen Barfod og Maren Knudsdatter); døde i 1634 i Hesselager; blev begravet i Hesselager kirke.

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Præst
    • Referencenummer: VIII,3

    Notater:

    (VIII,3, 5 børn (IX,1-5)) Han blev indskrevet på Københavns Universitet den 16. april 1617 som kommende fra "scholæ Ribe", i 1619 fik han Friisernes legat , og den 29. maj 1620 tog han baccalaureusgraden med mester Longomontanus som præceptor (vejleder). Herefter blev han først hører (lærer) ved Ribe skole, men allerede den 25. september 1622 aflagde han ed for biskoppen som kapellan i Hesselager på Fyn, hvorefter han i 1629 også blev sognepræst hér. Han døde allerede 1634 og biskop Mikkelsen udtalte, at han var en god prædikant og at ungdommen fandtes vel hos ham. Der findes både et portræt, et epitafium og en ligsten for ham i Hesselager kirke. Ligstenen ligger i korsgangen mod nord og har følgende indskrift: "Anno 1656 loed hr. Peder Christsøn (Peder Christensen Humle) sognepræst i Hesselager lægge denne sten over sin formand Hr. Laurids Barfod, som her i Hesselager døde Anno 1634 og herunder hviler". I hjørnerne er der fire evangeliske tegn og i kanten om stenen står: "Min Frelser lefver oc hand skal opvecke mig paa den yderste Dag af Jorden. Joeb 19". Han fik fem børn (se øverst). Se også under hans kone, Mette Nielsdatter, og hendes anden mand (epitafium for Peder Christensen Humle i Hesselager Kirke) (også biografi).

    DE BAREFOED PRÆSTER OG ANDRE GEJSTLIGE
    Der var mange Barfoeder, som blev gejstlige efter reformationen, og ser vi på Københavns Universitets matrikel for 1600-årene er der jævnligt teologistuderende hér, som det fremgår af følgende oversigt:
    1617 d. 16/4 Laurentius Claudij Barfodius ex schola Ribe
    1620 d. 11/5 Laurentius Nicolai Barfodius ex schola Roskildensi privati præceptores M. Longomontanus
    1620 d. 29/5 Laurentius Claudij Barfodius ex gymn. Otthon. præceptor M. Jacob Mathæus
    1635 d. 22/11 Henricus Jacobi Barfodius ex Friedeichsb. præceptor M. Jacob Matthæus
    1639 d. 23/11 Nicolaus Claudij Barfodius præceptor M. Jacobus Finch
    1653 d. 16/5 Claudius Laurentij Barfod fra Odense Skole præceptor M. Finchius
    1656 d. 27/11 Nicolaus Claudij Barfodius ex privata institut. præceptor Dr. Joh. Mullerus
    1662 d. 13/7 Ianus Laurentij Barfod ex schola Ripensi præceptor M. B. Bartholinus
    1668 d. 13/7 Ibicus Canuti Barfod ex schola Ripensi præceptor Dr. Olaus Borrichius
    1691 d. 24/7 Nicolaus Claudij Barfodius Otthoniani gymanasio præceptor M. Ian Iac. Bircherod
    1691 d. 24/7 Iohannis Barfodius ex Otthoniani gymnasio præceptor Olig. Jacobæus
    1713 d. 27/6 Nicolaus de Barfod, fil. talassiarchi Nicol de Barfod ex priv. informat. 19 år præceptor Matth. Anchersen
    1714 d. 12/5 Nicolaus Barfod philosophiæ Baccalaurei
    1716 d. 22/5 Andreas Barfod e. priv. 21 år præceptor Sev. Lintrup
    1719 d. 4/7 Thomas Christiaerni Barfod 19 år Ottiniani e. gymnasio præceptor Joh. Bircherod

    Det var således en jævn og god strøm af studerende fra Barfod-slægten, der i løbet af de ca. 100 år hjemsøgte Københavns Universitet for at blive uddannet til præster.

    Det er ofte sagt, at Barfod-slægten er en præste-slægt, og der er noget om det, idet der har været præster i hver eneste generation siden reformationen; dog er det meget koncenterret om en enkelt slægtslinie. I de første generationer var der en del præster. Peder Barfod, der var den første protestantiske præst til Vigsnæs på Lolland, var i slægtens generation VI. I VII generation er der en Barfod som præst både i Nørre Nebel og i Sneum, og fra præsten i Sneum Claus Barfod går en lige linie af præster til Else Cathrine Barfoed i XI generation. Der var iøvrigt 4 præster af slægten i VIII generation, 6 præster i IX generation og 6 præster i X generation, foruden 3 præster i slægten i Skåne, medens XI generation havde 5 præster, hvoraf 2 i Skåne og en i Uppsala i Sverige. Else Cathrine Barfoed var søster til en præst, der havde præster som efterkommere i de to første led, men fra Else Cathrine selv er der en lige linie af præster i 7 generationer op til vore dages XVIII generation.

    Laurits blev gift med Mette Nielsdatter. Mette (datter af Niels Clausen og Maren Lauritsdatter Bremer) blev født i OKT 1602 i Dalby; blev begravet den 9 dec. 1681 i Hesselager. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Mette Nielsdatter blev født i OKT 1602 i Dalby (datter af Niels Clausen og Maren Lauritsdatter Bremer); blev begravet den 9 dec. 1681 i Hesselager.

    Notater:

    Datter af sognepræst i Dalby Niels Clausen og Maren Lauritsdatter Bremer. Efter Laurids Barfods død giftede hun sig med efterfølgeren Peder Christensen Humble sognepræst til Hesselager, provst i Gudme herred. Hun fik fem børn med Laurids Barfdod (IX,1-5); omtalt i kap. 6 side 53 og kap. 17 side 221.

    Børn:
    1. Edele Barfod blev født i 1624 i Hesselager på Fyn; døde den 9 aug. 1636.
    2. Peder Larsen/Lauritsen Barfod blev født cirka 1625 i Hesselager, Svendborg; døde den 4 jan. 1679 i Åkirkeby.
    3. Valborg Barfod blev født i 1627; døde efter ER 1684.
    4. Barn af ukendt køn blev født efter ER 1627.
    5. 4. Claus Lauritsen Barfod blev født i 1632; døde den 26 dec. 1697 i Fraugde.

  3. 10.  Christen Olufsen Braad

    Andre begivenheder:

    • Beskæftigelse: Sognepræst i Fraugde

    Christen blev gift med Anna Nielsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 11.  Anna Nielsdatter
    Børn:
    1. 5. Karen Christensdatter Braad blev født cirka 1637; døde den 25 apr. 1710.