Barfod-Barfoed Slægten
Du er ikke logget ind Login
 

Notater


Match 151 til 200 fra 3,269

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 ... 66» Næste»

   Notater   Knyttet til 
151 (VIII,19) Hans fars (VII,10) arvinger fraskrev sig arv og gæld, så han overtog sin fars gård i fæste, men vi kender ellers ikke noget til hans skæbne. Barfod, Christian (I3531)
 
152 (VIII,2). Barfod, Ingeborg Clausdatter (I3572)
 
153 (VIII,20, men hører altså egentlig til IX generation) Tog sin mormors efternavn Barfod (Gertrud Lauritsdatter Barfod VII,4), idet dog hans morfar, pastor Jørgen Jørgensen til Grimstrup, også havde antaget sin kones efternavn: Barfod. Født ca. 1607 og blev student fra Ribe i 1624. Den 18. maj 1631 blev han indskrevet ved universitetet i Leyden. Han blev hurtigt personel kapellan i Lydom og Lønne og i 1634 sognepræst hér, men allerede samme år var det så ulykkeligt, at hans præstegård brændte,hvorfor der blev lovet ham hjælp fra de mest formuende kirker i Ribe stift. I 1641 var der en stor stormflod og floden gik over sine bredder og medtog meget hø fra en del Lønneboere og også fra præstens marker, "og samme hø flød hen i store hobetal, og de så, at høet landede norden for Landsø (på Nebels jord), og Peder Adsersens og Mikkel Sørensens folk strøede samme hø på det jordsmål, der nordøst for, på de åsteder, hvor der ikke er avlet hø nu i år". De pågældende bønder dømtes da også på tinge for at have "gjort uret". I 1649 dømtes præsten til gengæld for injurier, idet han til en bonde havde sagt, at dennes far i 14 år havde frarøvet ham et stykke eng. I 1650 ses det, at Hr. Laurits havde 150 rdl. til gode hos sin kollega i Lunde, og samme år lod han læse et kongebrev af 8/12 1649, hvorved han, fordi "agermarken i hans annex Lønne med skadelig sandløb moxen (næsten) er overløben og fordærvet, så hans tiende derover dagligen forringes", da fik han overdraget for sig og sine arvinger den halve kongetiende af Nebel sogn og resten ved fæsteledighed, således som allerede Christian IV havde skænket ham. Han døde 1653 og efterlod enken Anne Jensdatter med 7 børn, der stævnedes til at betale en ham påhvilende gæld på 5 sletdaler. Interessant er det iøvrigt, at præstegården, som Laurits Barfod havde bygget, i hans efterfølgers tid blev synet, og her ser vi at hovedhuset, Salshuset, var på 17 fag á 6 mark og det havde en lille kvist på 2 fag til 2 rdl.. Laden havde 24 fag á 1 daler, og der var 14 fag småhuse vesten i gården á 2 mark. D.v.s. en præstegård på ca. 50 daler, hvilket svarer til de andre på egnen (Kærgård birks Tingbog og Oluf Nielsen: Hist. Efterretn. om Malt herred, 1870 side 141, Vester Horne herreds Tingbog, H.H. Fussing i Pers. hist. Tidsskrift 1944). Barfod, Laurids Sørensen (I3585)
 
154 (VIII,21) Han var født ca. 1608 og blev ved kongebrev af 6/6 1640 tolder på Nordmøre og boede da i Kristiansund. I 1646 blev han foged i Inderøen og var der til han i 1655 blev rådmand i Trondheim. Efter kgl. ordre blev han ifølge statholderens brev af 4/2 1659 proviantmester nordenfjelds, hvilket han var indtil den 3/2 1661. Han døde i Trondheim den 4/6 1663 og blev begravet øst for koret på domkirkegården. Ved skiftet efter ham var der 1402 rdl. som broderlod og 690½ rdl. som søsterlod, hvilket er ganske anselige summer. Han skrev sig altid Jørgen Nielsen, hvilket også står på hans gravsten sammen med bogstaverne INSK, men hvad disse bogstaver hentyder til er ikke klart. Iøvrigt var hans segl ikke Barfodvåbnet. Det var jo heller ikke altid, at det faldt i god jord at henvise til et adelskab, da borger og adel ofte stod i et vist modsætningsforhold til hinanden. Han var gift med Abel Frantzdatter Frøling, som var født ca. 1612 og døde den 10/7 1683. Hun overlevede således sin mand og blev da gift igen med en anden købmand og rådmand i Trondheim Erich Erichsen Blix, der var født 1599 og døde 2/8 1669. Sammen med Jørgen Nielsen Barfoed havde hun 4 børn, vi kender til, en søn og tre døtre (Hornemanns Samlinger i Stadsarkivet i Trondheim, Berg: Trondheim før Cicignon, Brodahl: Trøndersk Personalhistorie). Barfoed, Jørgen Nielsen (I3607)
 
155 (VIII,22) Blev rådmand i Trondheim, og han var overformynder fra den 2. september 1639 til 10. april 1652. Vi finder ham bl.a. som vitterlighedsvidne den 29. juli 1640 af biskoppen i Trondheim. Vi ved ikke hvem han var gift med, men han døde i 1660 og er begravet "oppe i koret" i Vor Frue Kirke. Hans kone var død tidligere og i skiftet efter ham den 5/9 1660 opgøres boet til 340 3/4 rdl. og 10 skilling. En søn var nerop død året før og hans part blev delt til de to søstre. Siden er der i overformynderiprotokollen tilføjet, at overformynderen havde ingen ære af de to piger "så deres velmente møje var spildt forgæves. Gud bedre sådanne børn skal så ilde skikke dem" (Norske Rigsregistranter 1640, Fogedregnskaber for Inderøens Fogderi 1646, Ovenstad: Militærbiografier i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift III). Barfoed, Claus Nielsen (I3617)
 
156 (VIII,23) Udover at han var købmand i Trondheim, ved vi ikke meget mere om ham, end at han døde allerede i 1659, og ved skiftet (7/1 1662) var broderlodden på 221 rdl. 16 sk. og søsterlod på 110½ rdl. 8 sk.. Han var gift med Margrethe Pettersdatter, hvis far vistnok var Petter Mortensen Grum, der døde 1631 og hendes mor Kiersten Nielsdatter Skriver, der døde 1659. De havde en søn og tre døtre (Norsk Slekthist. Tidsskrift XVI side 114, Brodahl: Trøndersk Personalhistorie samt Hornamanns Samlinger i Statsarkivet i Trondheim). Barfoed, Laurits Nielsen (I3626)
 
157 (VIII,24) Var vist kaptajn i flåden. Har fire børn (IX,49-52). Barfod, Jakob Nielsen (I3636)
 
158 (VIII,25) Hans far sad endnu i 1645 på gården, men få år efter fæster han selv gården og gav 22 rdl. i indfæstning. Det sidste vi hører om ham er i 1661. Barfod, Jens (I3517)
 
159 (VIII,26) Fæstede 1682 den fædrene gård som ryttergods. Da han døde 1708 overdrog enken gården til en datter (IX,53). Besætningen bestod da af 2 heste, 2 køer, 1 kvie, 1 kalv og 3 får. Barfod, Peder (I3524)
 
160 (VIII,27) Efter mandens død i Jordløse i 1667 boede hun hos sønnen Mads Hoff, der var præst i Svaninge. Her døde hun 16/11 1706. Barfod, Maren Madsdatter (I3552)
 
161 (VIII,28) Han blev ligeledes herredsfoged i Hammerum herred og nævnes bl.a. den 16/5 1657 i Lundenæs lens regnskaber og boede da i Hammerum i Gjellerup sogn. Han havde to børn. Barfod, Peder Jacobsen (I1841)
 
162 (VIII,29). Ham kender vi ikke noget til. Det er ikke engang sikkert, at Jacob Mortensen barfod (IX,77) er han søn. Barfod, Morten Jacobsen (I1844)
 
163 (VIII,3, 5 børn (IX,1-5)) Han blev indskrevet på Københavns Universitet den 16. april 1617 som kommende fra "scholæ Ribe", i 1619 fik han Friisernes legat , og den 29. maj 1620 tog han baccalaureusgraden med mester Longomontanus som præceptor (vejleder). Herefter blev han først hører (lærer) ved Ribe skole, men allerede den 25. september 1622 aflagde han ed for biskoppen som kapellan i Hesselager på Fyn, hvorefter han i 1629 også blev sognepræst hér. Han døde allerede 1634 og biskop Mikkelsen udtalte, at han var en god prædikant og at ungdommen fandtes vel hos ham. Der findes både et portræt, et epitafium og en ligsten for ham i Hesselager kirke. Ligstenen ligger i korsgangen mod nord og har følgende indskrift: "Anno 1656 loed hr. Peder Christsøn (Peder Christensen Humle) sognepræst i Hesselager lægge denne sten over sin formand Hr. Laurids Barfod, som her i Hesselager døde Anno 1634 og herunder hviler". I hjørnerne er der fire evangeliske tegn og i kanten om stenen står: "Min Frelser lefver oc hand skal opvecke mig paa den yderste Dag af Jorden. Joeb 19". Han fik fem børn (se øverst). Se også under hans kone, Mette Nielsdatter, og hendes anden mand (epitafium for Peder Christensen Humle i Hesselager Kirke) (også biografi).

DE BAREFOED PRÆSTER OG ANDRE GEJSTLIGE
Der var mange Barfoeder, som blev gejstlige efter reformationen, og ser vi på Københavns Universitets matrikel for 1600-årene er der jævnligt teologistuderende hér, som det fremgår af følgende oversigt:
1617 d. 16/4 Laurentius Claudij Barfodius ex schola Ribe
1620 d. 11/5 Laurentius Nicolai Barfodius ex schola Roskildensi privati præceptores M. Longomontanus
1620 d. 29/5 Laurentius Claudij Barfodius ex gymn. Otthon. præceptor M. Jacob Mathæus
1635 d. 22/11 Henricus Jacobi Barfodius ex Friedeichsb. præceptor M. Jacob Matthæus
1639 d. 23/11 Nicolaus Claudij Barfodius præceptor M. Jacobus Finch
1653 d. 16/5 Claudius Laurentij Barfod fra Odense Skole præceptor M. Finchius
1656 d. 27/11 Nicolaus Claudij Barfodius ex privata institut. præceptor Dr. Joh. Mullerus
1662 d. 13/7 Ianus Laurentij Barfod ex schola Ripensi præceptor M. B. Bartholinus
1668 d. 13/7 Ibicus Canuti Barfod ex schola Ripensi præceptor Dr. Olaus Borrichius
1691 d. 24/7 Nicolaus Claudij Barfodius Otthoniani gymanasio præceptor M. Ian Iac. Bircherod
1691 d. 24/7 Iohannis Barfodius ex Otthoniani gymnasio præceptor Olig. Jacobæus
1713 d. 27/6 Nicolaus de Barfod, fil. talassiarchi Nicol de Barfod ex priv. informat. 19 år præceptor Matth. Anchersen
1714 d. 12/5 Nicolaus Barfod philosophiæ Baccalaurei
1716 d. 22/5 Andreas Barfod e. priv. 21 år præceptor Sev. Lintrup
1719 d. 4/7 Thomas Christiaerni Barfod 19 år Ottiniani e. gymnasio præceptor Joh. Bircherod

Det var således en jævn og god strøm af studerende fra Barfod-slægten, der i løbet af de ca. 100 år hjemsøgte Københavns Universitet for at blive uddannet til præster.

Det er ofte sagt, at Barfod-slægten er en præste-slægt, og der er noget om det, idet der har været præster i hver eneste generation siden reformationen; dog er det meget koncenterret om en enkelt slægtslinie. I de første generationer var der en del præster. Peder Barfod, der var den første protestantiske præst til Vigsnæs på Lolland, var i slægtens generation VI. I VII generation er der en Barfod som præst både i Nørre Nebel og i Sneum, og fra præsten i Sneum Claus Barfod går en lige linie af præster til Else Cathrine Barfoed i XI generation. Der var iøvrigt 4 præster af slægten i VIII generation, 6 præster i IX generation og 6 præster i X generation, foruden 3 præster i slægten i Skåne, medens XI generation havde 5 præster, hvoraf 2 i Skåne og en i Uppsala i Sverige. Else Cathrine Barfoed var søster til en præst, der havde præster som efterkommere i de to første led, men fra Else Cathrine selv er der en lige linie af præster i 7 generationer op til vore dages XVIII generation.  
Barfod, Laurids Clausen (I2638)
 
164 (VIII,30) Han boede i Rødding i Vildbjerg sogn i 1688, og han var da herredsskriver i Ulfborg herred. Han deltog iøvrigt i arvehyldningen i København i 1660, da Frederik III blev enevældig konge. Vi kender fire af hans børn (IX,56-58 og 78). Barfod, Jens Jacobsen (I1846)
 
165 (VIII,31) Boede i (på?) Hagelskjær, som han i 1652 havde fået af sin far. Han var delefoged til Lundenæs slot i krigsårene 1657-60, da svenskerne atter hærgede her på egnen.Efter krigen i 1660 blev forholdene på egnen synet og synsmændene skriver bl.a.: "Dernæst så vi den gård Hagelskjær, som delefogden Christen Jacobsen beboede, hvor husene var nogenlunde ved magt, men den halve part af hans sæd og avl syntes vi at være forringet". Dernæst så de på den gård i Bjødstrup, som Jacob Mortensen havde beboet, og de måtte fastslå, at husene også her var "nogenledes ved magt" samt at "den tredje part af sæden og avlen kunne være forringet". Man må vel derfor sige, at familien denne gang var sluppet noget bedre fra krigen end sidste gang (Jens Abildtrup side 31, 82 ff.). Han havde fire børn. Barfod, Christen Jacobsen (I1898)
 
166 (VIII,32) Knud Jacobsen Barfod var Jacob Barfods femteældste søn, og han var fra 1660 herredsskriver i Hammerum herred. I 1672 ansøgte han om at blive herredsfoged, idet 24 dannemænd erklærede, at han som skriver "har stillet og forholdt sig meget oprigtig, retfærdig og vel mod alle og enhver, fattige og rige og formuende og andre inden herred og uden herred som en oprigtig herredsskriver og god dannemand vel sømmer, egner og anslår i alle måder, så ingen kan ham andet end retfærdighed påsige i nogen måde". Efter denne lange svada kan det vel næppe undre, at han fik stillingen fra den 7/11 1672.
I 1687 blev der imidlertid foretaget en større gennemgang af de jyske landsdommere, der i den forbindelse erklæredes om Hammerum herred bl.a., at det "er af den vidtløftighed, at det ikke med andet kan sammenlægges såsom det er 9 mile i sin længde og 7 mile i sin bredde", hvad der åbenbart regnedes for et stort område for et herred. Desuden skriver synsmændene: "Herredsfogden Knud Jacobsen Barfoed er af mærkelig stor malice og uforstand, mens endda af større uvederhæftighed, hvorover parterne sjældent nogen ret hos ham kan erlange. Tingskriveren Søren Christensen er en gammel udlevet mand, som sjældent selv betjener retten og til skrivers embede er aldeles udygtig og utjenlig: Hvorfor en anden foged såvelsom skriver udkræves, om retten ellers tilbørligen og lovligen skal administreres". Det var således en længere og alvorlig anklage, der ikke rigtigt rimer med den rosende omtale før hans tiltræden. I alle tilfælde resulterede det i, at Knud Barfod samme år den 20/12 blev udskiftet med Knud Pedersen Søltoft.
Knud Barfod boede i 1688 i Bjødstrup, men var 1695 flyttet til Hesselbjerg, da han den 30. maj bortskødede Store Langelund i Gjellerup til sin søstersøn, ærlig og velagt mand Anders Pedersen og hans trolovede Anne Matzdatter. Den 16/6 1700 boede Knud Barfod i Gjellerup, da han vidnede i en sag vedrørende kirkestolene i Gjellerup kirke. Striden drejede sig om de lukkede stole i kirken, og den fremkom da Laurids Christensen flyttede ind i den gamle herredsfogedgård, som både Jacob Mortensen Barfod og siden sønnen Knud Jacobsen Barfod havde beboet indtil den sidstnævnte solgte gården til Peder Jørgensen Fastrup i 1688. Knud Jacobsen Barfod var trods sin høje alder mødt frem i retten, hvor han fremlagde et skriftligt indlæg i sagen mellem Laurids Christensen og Svend Lauridsen, der boede i Bjødstrup. Knud Barfod kunne her meddele, at efter faderen Jacob Barfods død havde han og hans bror Claus begge ved skiftet delt ejendommen i to lige store lodder, og derfor boede Knud i den gård, som Laurids Christensen nu boer i og broderen Claus i den ejendom, som nu Svend Lauridsen boer. "Jeg boede i samme gård i 34 år og i den tid stod jeg og min bror og efter ham Svend Lauridsen i den ene stol, mens vore kvinder tilsammen søgte den anden af de lukkede stole". Det vil sige, at begge parter havde lige ret til stolene, og sagen, hvis udfald vi ikke kender, er muligvis derfor blevet forligt (Jens Abildtrup side 48 ff., 84, 108 f.). Han havde seks børn, der alle drog uden for sognet (IX,63-68). 
Barfod, Knud Jacobsen (I1909)
 
167 (VIII,33) Boede i Hammerum og havde to børn. Barfod, Niels Jacobsen (I1945)
 
168 (VIII,34) Det gik ham åbenbart ikke så godt, for i 1680 måtte han pantsætte en halv bolig i Bjødstrup for 26½ sletdaler, men da han døde i 1688 og hans enke giftede sig igen med Svend Laursen blev denne indstævnet for gælden, som han måtte betale. Barfod, Claus Jacobsen (I1949)
 
169 (VIII,35) I 1688 boede hun i gården Store Langelund, da hun var gift med Peder Jensen. Han må være død det år, idet hendes børn giver deres morbror Knud Jacobsen i Bjødstrup fuldmagt til at sælge Store Langelund. Anden oplysning siger, at Peder Jensen er død 1672 i Horsens. Barfod, Inger Jacobsdatter (I1952)
 
170 (VIII,36). Barfod, Apollonia Jacobsdatter (I1954)
 
171 (VIII,37) Blev student fra Frederiksborg og immatrikuleret ved Københavns Universitet den 22/11 1635 med mester Jacob Matthæus som præceptor. Den 17/1 1640 blev han sognepræst til Årsige og Asige i Halland, idet han blev kaldet af Corfits Trolles enke fru Anne Basse til Sannarp. Efter krigene 1657-60, da Danmark måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, forblev han i sin præstegerning hos sine sognebørn og døde her i Årstad 1674. Barfod, Henrik Jacobsen (I1397)
 
172 (VIII,38) Er sandsynligvis søn af Christen Hansen Barfoed, og havde i hvert tilfælde tre sønner. Barfod, Hans (I3643)
 
173 (VIII,39) Viborg Landstings Dombog fra 23/11 1622 omtaler en sag fra 23/2 1602, hvor pastor Niels Barfoeds arvinger anføres. Ellers kender vi ikke noget til ham. Barfod, Hendrik Nielsen (I3565)
 
174 (VIII,4) Omtales i 1649 som gift med Niels Nielsen i Skads, og de har tre børn: Laurits, Ingeborg og Karen. I 1653 klager Karen Nielsdatter således over, at hendes morbroder Knud Clausen Barfod (VIII,6) ikke behandler hende ordentligt; hun var hans myndling. Barfod, Anne Clausdatter (I3537)
 
175 (VIII,40) Viborg Landstings Dombog fra 23/11 1622 omtaler en sag fra 23/2 1602, hvor pastor Niels Barfoeds arvinger nævnes. Ellers kender vi ikke noget til ham. Barfod, Jørgen Nielsen (I3566)
 
176 (VIII,41) Viborg Landstings Domborg fra 23/11 1622 omtaler en sag fra 23/2 1602, hvor pasror Niels Barfoeds arvinger nævnes. Ellers kender vi ikke noger til ham. Barfod, Klaus Nielsen (I3567)
 
177 (VIII,42) Viborg Landstings Dombog fra 23/11 1622 omtaler en sag fra 23/2 1602, hvor pastor Niels Barfoeds arvinger nævnes. Ellers kender vi ikke noget til ham. Barfod, Albert Nielsen (I3569)
 
178 (VIII,43) Viborg Landstings Dombog fra 23/11 1622 omtaler en sag fra 23/2 1602, hvor pastor Niels Barfoeds arvinger nævnes. Ellers kender vi ikke noget til hende. Barfod, Ingeborrig Nielsdatter (I3570)
 
179 (VIII,5) Angives 1649 som bonde i Skads herred. Han boede i Allerup og havde iøvrigt i 1640 været fuldmægtig for sin far pastor Claus Barfod (VII,2). Barfod, Ingvard Clausen (I3539)
 
180 (VIII,6) Født ca. 1610 og blev indskrevet på Københavns Universitet den 21/4 1631 som student fra "Gymn. Otthon" d.v.s. fra Odense Katedralskole og hans præceptor hed mester Jacob Matthæus. Han fik sammen med 14 andre at vide, at de måtte lægge sig mere efter latin og græsk, hvis de ville have "mensani region" (fri kost, kommunitet). Han har tilsyneladende allerede i 1638 været kapellan hos sin far i Sneum, hvem han efterfulgte som præst i 1641, men han havde samme år inden faderens død en strid med forældrene, der ikke ville give deres samtykke til hans ægteskab. Han har tilsyneladende været noget enerådig og vel også lidt vidtløftig. Han var gift første gang med Maren og anden gang med Mette, der endnu levede 12. januar 1657, men døde under den store hærgende pest i 1659. Hans tredje kone var Anne Søfrensdatter Ravnsø, hvis far var sognepræsten til Ravnsø Søren Lambertsen. I 1641 fik han tingsvidne på, at præstegården i årene 1634-37 havde været plaget af "gespenst og spøgelse", og samme år overtog han gården i Sæddinge fra Laurits Barfod (VIII,9) mod at han skulle underholde dennes forældre (VII,5) for 10 rdl. årligt, som Laurits skulle betale. I 1649 var han i strid med præsten i Bramminge om noget husmandshoveri af Tømmerby, og vidner erklærede, at de i 50 år havde hovet til Sneum præstegård. Hans søsterdatter (datter af Anne, VIII,4) og myndling Karen Nielsdatter klagede i 1653 over, at han ikke behandlede hende ordentligt. Krigshandlingerne under svenskekrigene 1657-60 ramte også egnen ved Sneum. Ikke mindst de polske "hjælpetropper" bragte alverdens ulykke, vold og sygdom med sig i deres jagt på landsbyernes fødemidler og værdier, så deres hærgen var næppe til at skelne fra svenskernes. Selv ikke Sneum præstegård gik ram forbi. Den 18/8 1663 tog Knud Barfod tingsvidne på, at han "i den forgangne bedrøvelige ufredstid meget og elendig var ruineret, så middel og formue uden en ganske ringe ting er spoleret og ham frateget, og besynderlig måtte han rømme fra polakkerne og andre og være fra hus og hjem noget nær en ganske sommer, og siden han kom hjem, faldt han med sine børn og hus udi stor sygdom, lå og rasede nogen tid hårdt angreben, så man ikke havde troet ham til livet, og hans korn en part ukastet og rådnet på jorden, og da han var kommet noget tilpas, så kom polakkerne igen og handlede ilde med ham, så han i elendig måde med sine små moderløse børn om natten, som enhver vel vitterligt er, måtte forløbe hus og hjem nogle dage, ja barfodet måtte han løbe mellem sine kirker, så han var en elendig mand, pløjede og såede ikke på det andet år". Det var hårdt i datiden, når både krige og sygdomme drog over egnen, og man forstår præstens jammer over forholdene. Han døde omkring 1671 (Personalhist. Tidsskrift 1944, H.H. Fussing: Oplysninger til dansk præstehistorie. Skads herreds Tingbog). Han havde fire børn IX,6-9 (formodentlig kun med sine to første koner, måske kun den første). Barfod, Knud Clausen (I3543)
 
181 (VIII,7) Niels eller Nicolaj blev student fra Odense og den 22/11 1639 indskrevet ved Københavsn Universitet med mester Jacob Finch som præceptor. I 1641 ridser han sit navn i Sneum degnestol" Nicolaus Barfodius 1641", ligesom slægtningene Knud Barfod (VI,9) og Mads Barfod (VII,15) havde gjort; den findes dog ikke mere. Hans navn skal også have stået i Hesselager degnestol. Død 1649. Barfod, Niels Clausen (I3562)
 
182 (VIII,8) Han ordineredes den 5. april 1601 som præst til Øsse og Næsberg, og han blev provst her i 1637. Der står om ham, at han "var den provst, som først visiterede i Skads herred". I 1640 erklærede han i en ansøgning, at "for en rum tid siden er den bedste eng kommet bort fra Øsse præstegård, så den nu er meget ringe og rimgere end en kronegård i byen". Han ansøgte derfor om, at et bol, som han hidtil havde haft i fæste måtte overdrages til præstegården "til hans mange fattige børns forfremmelse, af hvilke en har været holdt "in studios" og to andre endnu er der, foruden andre, som er på andre steder". Ifølge kgl. befaling af 22/4 1645 begyndte han at føre kirkebog, og af denne ses det, at "en smitsot hjemsøgte disse sogne" i hele 1650 og januar 1651 og bortrev 36 mennesker, mens der i de foregående år blot var døde 7 i 1647, 11 i 1648 og 9 i 1649. Det er derfor næppe uden grund, at præsten siden kalder året 1650 for "nødens tid". Præsteparret må åbenbart i dette år have gjort sig fortjent til en erindring, idet der i Nationalmuseet opbevares et sølvkrus med følgende indskrift: "Hr. Poul Jørgensen Barfod, Øse. Anna Lambertsdatter, Øse. Soli Deo Gloria 1650". Han dør i 1654, blot et par måneder efter sin kone. De havde tre børn (som vi kender til) IX,10-12. Barfod, Poul Jørgensen (I3580)
 
183 (VIII,9) Han boede også ligesom faderen i Allerup og allerede 1636 nævnes han som sin fars efterfølger som herredsskriver. Han solgte i 1640 gården til Knud Barfod (VIII,6, se under faderens biografi) og flyttede ligesom faderen til Roust i Grimstrup sogn. I 1651 benævnes Laurits Barfod som fhv. herredsskriver i Skads herred, da han følte sig højligt forurettet af Skads herreds sandemænd. De havde nemlig til Viborg landsting svoret ham fra hans fred, fordi han i nødværge havde slået Niels Hansen ned med sin blotte næve "ved hans venstre øre", så han døde. Den 28. maj 1651 fik han kgl. beskærmelsesbrev, så han sikkert og frit kunne indstævne sagen for sine "tilbørlige overdommere". Han døde imidlertid den 26/8 1656 inden dommen, og hans enke Anne Lauritsdatter klagede over sin fattigdom på grund af mandens misgerninger, hvorfor øvrigheden havde taget alt, hvad de ejede, og hun søgte derfor kristne mennesker om hjælp. Barfod, Laurits Pedersen (I3544)
 
184 (X,,8) Født 1666 i Fraugde og er rejst udenlands efter 1687. Hans opholdssted kendes hverken i 1693, 1697 eller 1707, hvorfor han regnedes for at være død. Barfod, Laurits Clausen (I3741)
 
185 (X,1) Var gift før den 29. maj 1687, da hun omtales som gift med landstingsskriver Morten Joensen, der var født ca. 1649. I 1690 bar hun sin søsterdatter til dåben og ved sin mors død (1712) arvede hun, som angivet i gavebrevet, nydelsen af Kobbegården indtil sin egen død den 27/7 1715. Hun havde en datter, som hendes søster Bertha bar til dåben 1693 i Åkirkeby. Barfod, Sidsel Pedersdatter (I2648)
 
186 (X,10). datter, Dødfødt (I3743)
 
187 (X,100). Barfodius, Carl Gabrielsson (I1711)
 
188 (X,101). Barfodius, Jacob Gabrielsson (I1712)
 
189 (X,102). Barfodia, Anna Christina Gabrielsdotter (I1713)
 
190 (X,103) Skræddermester. Havde ti børn. Barfodius, Joachim Friderich Gabrielsson (I1715)
 
191 (X,104). Barfodius, Lars Gabrielsson (I1719)
 
192 (X,105) Fik navn som sin ældre bror fra 1714, der kun blev en måned gammel (X,104). Barfodius, Lars Gabrielsson (I1720)
 
193 (X,106) Erik Jonsson Barfot staver sit navn som slægtsgrenen i Bohuslen, og han bor da også i den kant af Sverige i Åmål ved nordvestbredden af Vänern. Han ernærede sig som skipper. Vi ved også, han havde en bror Olof Barfot (X,107), og at denne var i live 1770-1776. Erik var gift tre gange og havde tre børn. Barfot, Erik Jonsson (I1799)
 
194 (X,109). Barfod, Inger (I1854)
 
195 (X,11) Født 1671 i Fraugde og blev student fra Odense og immatrikuleret på Københavns Universitet i 1691, hvor han fik mester Jan Jac. Bircherod som vejleder. Den kåde student indridsede i 1693 sit navn på Mette Brahes epitafium i Fraugde kirke. Samme år bad hans far biskop Bircherod om at få kost i klosteret i København til sønnen og dennes bror Hans, der begge studerede. Niels blev cand. theol. og siden kabinetspræst på Tåsinge. Han døde i Svendborg i 1727 og blev begravet i Svendborg kirkes kor. Barfod, Niels Clausen (I3744)
 
196 (X,110) Vi ved blot, at han i 1616 boede i Lydom Hede i Lydom sogn i Vester herred i Ribe amt, og at han var gift med en kone, hvis far var bror til "salig fru Gertrud Olufsdatter i Staby Kjærgaard" (Viborg Landstings Dombog den 7/12 1616 side 333-334). Barfod, Jens (I1389)
 
197 (X,110). Barfod, Anne Marie (I1856)
 
198 (X,111). Barfod, Kirsten (I1858)
 
199 (X,112). Barfod, Sophie (I1860)
 
200 (X,113). Hjemmedøbt. Næste barn (X,114) fik samme navn, da han kun blev 2 måneder gammel. Barfod, Jens (I1862)
 

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 ... 66» Næste»