Barfod-Barfoed Slægten
Du er ikke logget ind Login
 

Notater


Match 51 til 100 fra 3,269

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 ... 66» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
51 (IX,36) Nævnes blot i skiftet i 1654. Barfod, Christen (I3596)
 
52 (IX,37) Studerede nogle måneder ved universitetet i Franecher som Olaus Frolichius (efter moderens pigenavn) Norwegus, jur & phil, og han blev siden indskrevet ved Københavns Universitet i 1660 under navnet Olaus Georgij Frøllichius, e schola Nidaros. Han angives som student i 1663 og døde formentlig 1674. Barfoed, Oluf Jørgensen (I3610)
 
53 (IX,38) Hun overlevede sin mand med 10 år. Per Erik Bekken i Norge er efterkommer til hende (2014). Barfoed, Maren Jørgensdatter (I3611)
 
54 (IX,39) Hun døde året før sin mand, men kaldes ved skiftet dateret 15/6 1685 efter hendes mand for Elsebeth Jørgensdatter Frøling efter moderens pigenavn (ligesom iøvrigt hendes bror havde gjort). Barfoed, Elisabeth Jørgensdatter (I3613)
 
55 (IX,4) Er afbilledet på faderens epitafium i Hesselager Kirke, men må være død som spæd. køn, Barn af ukendt (I3720)
 
56 (IX,40). Barfoed, Sidsel Jørgensdatter (I3615)
 
57 (IX,41) Sandsynligvis søn af Claus (VIII,22) og anføres som student ved Københavns Universitet i 1556 "ex privata institut" og med præceptor dr. Joh. Mullerus. Han har i et dokumant selv skrevet: "underskrevne Niels Clausen Barfoed, barneføed udi Trundhiemb", men han undertegnede sig blot: Niels Clausen. Han studerede teologi, og under Københavns belejring stod han i studenternes 1. kompagni 9. rode. Da København var blevet indesluttet og Frederik III havde besluttet at forsvare byen, opfordrede han til at frivillige meldte sig, da der manglede soldater. Studenterne erklærede sig straks villige til med liv og blod atforsvare fædrelandet, men de ansøgte dog kongen om, at de ikke måtte blive nødt til at adlyde andre overanførere end oberst Kjeld Lange og Mogens Krag, der var indfødte danske mænd og derfor "bedst kendte danske studenters humør" og at de måtte forblive under Universitetets jurisdiktion samt at det måtte forbydes officererne at "traktere dem med hug og slag" eller unødig overskælden, når de ellers gjorde deres pligt og adlød kommando. Dette og en del andet godkendte kongen omgående i et kongeligt frihedsbrev for de "militære studenter". Hvorledes Niels Barfoed har været placeret under kampene er det desværre ikke kendt, men en gang i 1659 måske under stormen eller som følge deraf døde han og han blev begravet i København den 3. maj samme år (Norske Herredags Dombøger 4 rk. 2 bd. side 529, og E. Marquard: Københavns borgere 1659, kbhvn. 1920). Barfoed, Niels Clausen (I3619)
 
58 (IX,42) Ved faderens død arver de to søstre alt, da broderen er død også, men overformynderen siger om dem, at han havde ingen ære af de to piger "så deres velmente møje var spildt forgæves. Gud bedre sådanne børn skal så ilde skikke dem" (se iøvrigt under faderen og broderens biografi). Barfoed, Anne (I3624)
 
59 (IX,43) Ved faderens død arver de to søstre alt, da broderen også er død, men overformynderen siger om dem: At han havde ingen ære af de to piger "så deres velmente møje var spildt forgæves. Gud bedre sådanne børn skal så ilde skikke dem" (se iøvrigt under faderen og broderens biografi). Barfoed, Synnøve (I3625)
 
60 (IX,44) Han var den 1/6 1650 indskrevet ved Københavns Universitet fra "schola Helsingør" som Nicolaus Laurentij Norvegus og den 26/5 1652 som "ex privata institutione". Han var bortrejst ved skiftet efter moderen i 1669, men han blev residerende kapellan i Sparbu i det nordenfjeldske fra ca. 1674. Det angives efter hans død i 1728, at han var "en gammel og enfoldig, men redelig og flittig mand". Han har været gift, men vi kender hverken hans kone eller børn (Erlandsen: Geistligheden i Trondheim Stift). Barfoed, Niels Lauritsen (I3630)
 
61 (IX,45) Står som ejer af faderens gård i Trondheim efter faderens død i 1662, men hun er død inden moderens død i 1669. Barfoed, Kiersten Lauritsdatter (I3632)
 
62 (IX,46) Levede endnu i 1682 og var muligvis gift med Peter Lorentzen Stadt, men han døde i så fald før hun. Barfoed, Anne Lauritsdatter (I3633)
 
63 (IX,47) Hun kendes kun fra skifterne efter forældrene i 1662 og 1669. Barfoed, Dorethe Lauritsdatter (I3635)
 
64 (IX,48) Omtales i 1690, da hun fik tilskødet en gård i Trondheim. Hvem hendes far er, ved vi ikke, men hun levede endnu i 1711. Hun kan muligvis også være gift Barfoed. Barfoed, Lisbeth Vincentsdatter (I3638)
 
65 (IX,49) Blev født 1665. Hun bar i 1713 to børn til dåben i København. Hun og hendes mand boede i flere år hos en svigersøn, Christian Peter Getreuer, og hun blev begravet i 1724 i Ønslev, hvor svigersønnen var præst. Barfoed, Dorthea Margrethe (I3703)
 
66 (IX,5) Født 1632 i Hesselager og blev student fra Odense i 1653, hvor han bliver immatrikuleret ved Københavns Universitet og fik mester Finchius som præceptor eller vejleder. Den 22/1 1660 blev han indsat som sognepræst i Fraugde, og i 1685 blev han tilmed provst i Aasum herred.
Han "var en brav og dygtig mand, men temmelig svag", så i 1695 fik han tilladelse til at have sin søn Christen som kapellan. Han er sælig kendt fordi han opbyggede Fraugde præstegård og anskaffede "en lille hvid flaske", som i mere end de følgende hundrede år brugtes ved sygeberettelser i sognet. Hans kone var datter af den tidligere sognepræst (se der), og de fik 11 børn.
Ved Claus Barfods død, får vi i skifteprotokollen en ganske nøje gennemgang af hans formue, der skulle deles mellem arvingerne. I store træk ser det således ud: Præstegårdens bygning er takseret i penge til 300 sletdaler. Diverse sølv- og kobbersager solgt for 149 sl.dl. 2 mrk. 9 sk. Besterne (hestene) 11 stk. solgt for 135 sl.dl. 2 mrk. Kvæg (køer og kalve) 17 stk. solgt for 97 sl.dl. 4 mrk. 4 sk. 13 får og en vædder solgt for 25 sl.dl. 12 svin og grise, 2 geder, 2 lam solgt for 21 sl.dl. 5 mrk. 4 sk. 8 bistader solgt for 18 sl.dl. 2 mrk. Desuden i køkkenet tin, kobber og jernsager solgt for 98 sl.dl. 4 mrk. 15 sk. Korn solgt 192 sl.dl. 1 mrk. 10 sk. Endvidere nævnes udi den store stue borde, kister m.v., i den øverste stue, trævarer i mellemstuen, det lille kammer, den daglige stue, det lille havekammer, køkkenet, sovekammeret, bryggerset, mælkehuset, Hr. Christens kammer og på studerekammeret står der ligeledes opført hvert stykke møbel for sig. Derefter følger, hvad der er på kornloftet, i kælderen og i gården, der alt blev solgt ved auktionen for 131 sletdaler 2 mark 6 skilling. Endvidere nævnes sengeklæder, omhæng, bænke, dyner og hynder i den store stue, i det øverste kammer, i pigernes seng, i havekammeret, i børnenes seng, i de daglige stue og i svendekammeret, der ialt solgtes for 84 sletdaler 1 mark 14 skilling. Linklæder solgtes for 38 sletdaler 2 mark. Alle bøgerne: 41 folio, 60 octavo, duo cirmo vurderes til ialt 28 sletdaler 3 mark 8 skilling, men de blev ikke sat til auktion, idet Hr. Mads Trane i Rønninge fik lov til at beholde dem efter vurderingen. Med diverse fradrag beløb boets formue sig da til ialt 1501 sletdaler 6½ skilling, hvorfra yderligere skal trækkes forskellige gældsposter samt løn til folkene på ialt 515 sletdaler 3 mark 20 skilling, hvorefter det beløb, som blev tilbage til deling mellem enken og børnene var 985 sletdaler og 12½ skilling. Det må vel siges at være en ganske velstående præst, der iøvrigt i folkehold havde haft 2 avlskarle, 2 tærskere og en karl samt 5 piger.

Epitafiet i Hesselager Kirke, som findes i Barfod Sagaen på side 55 forestiller ikke Claus Lauritsen Barfod, som tidligere antaget, men derimod Peder Christensen Humle, der var gift med Mette Nielsdatter. Hun var i første ægteskab gift med Laurids Clausen Barfod. Det nyrestaurerede epitafium (i 2012) forestiller således Peder Christensen Humle og til venstre to sønner samt til højre Mette Nielsdatter (der var gift i første ægteskab med Laurids Clausen Barfod og mor til Claus Lauritsen Barfod). Det er således kun Mette, der delvis kan kaldes for en Barfod på billedet. 
Barfod, Claus Lauritsen (I3721)
 
67 (IX,50) Ansøgte i 1689 gentagne gange om at blive antaget som lærling ved søetaten, men forgæves. Han anførte tilmed, at han havde været 7 år i Ostindien og henviste til sin aldrende far, der allerede havde tjent Hans Majestæt i mange år, og også i krigen og nu levede som pensionist. Johan er muligvis den Hans Barfod, der siden ses som provisionsmester ved Holmen. Barfoed, Johan Nicolaj Jacobsen (I3705)
 
68 (IX,52) Var i 1695 fyrværker ved Københavns Tøjhus. Han fik den 6/7 1698 sin afsked for uskikkelighed, men fra den 6/9 1699 og til 1702 er han i drabantgarden som menig med fændriks karakter. Barfoed, Christian Jacobsen (I3714)
 
69 (IX,53) Ved faderens død i 1708 overdrog moderen gården til datteren. Besætningen bestod da af 2 heste, 2 køer, 1 kvie, 1 kalv, og 3 får. navn, Datter med ukendt (I3526)
 
70 (IX,54). Barfod, Niels Pedersen (I1842)
 
71 (IX,55). Barfod, Jacob Pedersen (I1843)
 
72 (IX,56) Boede 1701 i Kastbjerg. Hér døde hans mor, Maren Jensdatter, 21/3 1704. Han var gift med Kirsten Christensdatter Rind, men alligevel aflagde han den 4/9 1706 ed på, at han ikke var far til hendes barn i en sag, som hun havde anlagt mod ham. Den 2/3 1709 var han forpagter af Skarrild præstegård, da han ved Hammerum herreds ting stævnede en anden mand for noget gæld. Siden boede han i Lindvig i Borris sogn og var da gift anden gang med Margrethe Boltvig, der var datter Nils Boltvig. Da Jacob Barfod dør 14/6 1736 gifter enken sig den 22/10 1739 med Jens Hjøllund. Vi kender 18 børn (X,109-126) (Hammerum Herreds Justitsprotokol 1700-1707, Christiania Notarialprotokol nr. 1 side 127 b.).
Vi ved ikke, hvordan børnene fordeler sig på de to ægtefæller, så alle børn står under første.
Oplysninger fra Johs. Blæsbjerg. 
Barfod, Jacob Jensen (I1849)
 
73 (IX,57). Barfod, Maren Jensdatter (I1879)
 
74 (IX,58) Omtales i 1688, da hendes far ifølge notarialprotokollen af 31/3 i Christiania i Norge lovede 500 rdl. til en karl Jørgen Søfrensen, hvis han ville indgå ægteskab med hans datter Ingeborg, som han havde besovet, men desværre kender vi ikke sagens udfald (Christiania Notarialprotokol nr. side 127 b (?)). Barfoed, Ingeborg Jensdatter (I1895)
 
75 (IX,59) Boede i Hagelskjær med sin mor, der var enke, i 1681, idet hver af dem ejede en halvdel af gården. I 1689 vil moderen sælge gården til sine svigersønner, men det forhindres af Christens onkel Knud Jacobsen Barfod (VIII,32), der har forkøbsret og byder først 19/10 1689. Barfod, Christen Christensen (I1902)
 
76 (IX,6) Gift med en præst; se under hendes mands biografi. Barfod, Margrethe (I3845)
 
77 (IX,60) Boede i Hammerum i 1689. Barfod, Niels Christensen (I1903)
 
78 (IX,62). Barfod, Kirsten Christensdatter (I1907)
 
79 (IX,62). Boede i Seglgården i Funder Sogn, 1689, Viborg. Barfod, Maren Christensdatter (I1905)
 
80 (IX,63) Drog mod nord i Jylland og kendes 1713 og 1715 som kirkeprior i Skagen Barfod, Søren Knudsen (I1911)
 
81 (IX,64) De flyttede til København, hvor hun døde den 20/10 1753 i sin ejendom på Købmagergade og blev begravet fra Nicolaj kirke. Barfod, Unse Knudsdatter (I1915)
 
82 (IX,65) Hun levede i 1753 som enke i Bedsted i Ålborg amt. Barfod, Kirsten Knudsdatter (I1917)
 
83 (IX,66). Barfod, Karen Knudsdatter (I1919)
 
84 (IX,67) Vi ved blot, at hendes arvinger efterlystes ved tingsvidne den 19/12 1752. Barfod, Anne Knudsdatter (I1921)
 
85 (IX,68) Han havde 1711-1718 tjent tolderen i Skagen, da han forgæves søgte at blive visitør i Christiania. I stedet udvandrede han til Christiansand, hvor det sansynligvis er ham, der i byregnskaberne nævnes som Claus Knudsen skomager i årene 1719.21. I 1721 var han endnu ungkarl og i tjeneste hos Morten Michelsen, da han den 29/9 1721 troloves med Gunhild Pedersdatter fra Farestad. Han kendes kun videre fra da han den 15/6 1734 var vurderingsmand ved et skifte i Mandal. Barfod, Claus Knudsen (I1922)
 
86 (IX,69). Barfod, Morten Nielsen (I1947)
 
87 (IX,7) Kender vi ikke så meget til, men vi ved dog, at hans far betalte skolepenge for ham til Ribe Latinskoles 2. klasse i 1653 og til den 3. klasse i 1654, og endnu St. Hansdag 1657 nævnes han i skolen. I 1675 var han degn i Sneum og Tjæreborg. Vi kender ikke hans kone, men vi ved, at hans søn Stefan Barfod (X,16) blev sin fars efterfølget som degn i Sneum og Tjæreborg, og denne søn levede endnu i 1749. Barfod, Claus Knudsen (I3848)
 
88 (IX,70). Barfod, Maren Nielsdatter (I1948)
 
89 (IX,71) Kom i skole i Göteborg og blev den 8/11 1662 indskrevet ved universitetet i Greifswald. Siden studerede han i Rostock og endelig forsvarede han sin disputats i 1667 på Göteborg Gymnasium. Den hed "De iustificatione hominis corum deo" og dette er vel baggrunden for, at han i 1674 kunne efterfølge sin far som præst i Årstad og Åsige, der ligger nær Falkenberg i Halland. Hans navn findes på byens ældste kirkeklokke. Han havde fire børn. Barfoth, Ioachim Friederich Henricsson (I1675)
 
90 (IX,72) Som den lærde mand, han blev, kaldes han også Hilarius Barfodius. Han kom i Göteborgs skole i 1657 og derefter i 1658 i Halmstad skole for endelig at slutte i Lund skole i 1660. Han var åbenbart en opvakt elev, thi han blev student i 1664 i Greifswald og disputerede der i 1666. Herefter begav han sig til Rostock, og det var nu en lærd mand på blot 21 år, der i 1667 kunne rejse hjem for at hjælpe sin far, og desuden blev han i 1669 indskrevet ved det nye universitet i Lund. I 1670 blev han huslærer hos Mogens Rosenkrantz i Glimminge, og han rejste derefter med sønnen Holger Rosenkrantz udenlands i årene 1672-74, hvor han besøgte en række europæiske lande, som det var sædvane på den tid, når fornemme adelsmænd skulle have indblik i den europæiske kultur. I 1676 blev Ejlert Barfoed præst i Glimminge og Tosterup i Skåne. Han blev præsteviet den 11. februar 1677(?). Det danske forsøg på at generobre de tabte landsdele gik stærkt ud over indbyggerne i Skåne, da de anvendte tyske lejetropper ikke var særlig hensynsfulde, selvom de havde fået strenge ordrer til at undlade plyndringer. Det gik også ud over pastor Ejler Barfoed i Glimminge og Borreby sogne, trods forbud, havde de benyttet nattens mørke til at tage "was ihnen vorgekommen". En fortegnelse fra pastor Barfoed viser således, at havde mistet tre dusin store tinfade, fire dusin tintallerkener, 8 sølvskeer, et stort sølvbæger, tre par store støbte messingstager, fem kobberkedler, et kobberbadekar samt forskellige beklædningsgenstande og som præsten skriver "alle mine og min hustrus klæder fra hovede til fod" (Knud Fabricius: Skånes overgang fra Danmark til Sverige, bind 3 side 192, 198 og bind 4 side 131). Efter krigen begyndte imidlertid forsvenskningen for fuldt tryk. I Ingelstad herred opstod der således i 1684 stor ængstelse hos alle præster, da deres kollega blev suspenderet for at have prædiket på dansk, og da pastor Ejler Barfoed anklagedes for landemodet for at have holdt en ligtale på dansk. Han må åbenbart have klaret sig, for den 15. august 1692 blev han herredsprovst i Ingelstad. Den 5/12 1692 blev han dr. phil. på afhandlingen "De sagis et magis veneficis", og i 1695 indrettede han nye kirkebøger for Ingeltorp og Valleberg sogne. Han må åbenbart være faldet godt til blandt sine kolleger, for i 1697 deltog han i den svenske Rigsdag som udsending for Skånes gejstlighed og han var endvidere til stede ved bisættelsen af kong Karl XI og overværede ligeledes samme år kong Karl XII's kroning. I 1705 præsiderede han ved præstemødet og forsvarede den 7. oktober et par år senere sin syndaldisputats "In Aug. invariata Conf. art. XV de ritibus Eccleriasticis". Han døde ved et ulykkestilfælde den 15/9 1709. Han fik fire børn med sin første kone (Judith Jacobsdotter) og 15 børn med sin anden (Cathrina Ifvardotter) og blev deved stamfar til en stor og forgrenet slægt. Fem af børnene døde dog som unge og tre af dem savnedes efter slaget ved Poltava i 1709.

Ved Roskildefreden 1658 mistede den danske konge de gamle landskaber Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Hvilke følger fik det for befolkningen? Desværre fortæller de få data fra slægten ikke om følelser, men der er dog visse karakteristiske træk, der kan fastslås. Det mest iøjnefaldende er naturligvis, at alle Ejlert Barfoeds børn, der fødes mellem ca. 1675 og 1705 alle fik ændret stavemåden i deres efternavn. Desuden ser vi, at så godt som alle slægtens medlemmer forbliver i Skåne, og kun enkelte rejser ind i Sverige eller tilbage til Danmark. Mange er præster og bliver naturligvis uddannet på det nye svenske universitet, der var blevet indrettet i Lund i 1668. Måske er det ellers netop præsterne, der friholdes for en forsvenskning, men der var vel heller ikke så store forskelle, som f.eks. vi finder i Slesvig og Holsten mellem dansk og tysk. Vi finder endog her medlemmer af slægten i den svenske hær i kamp mod danskerne og endvidere nogle brødre, der forsvinder i 1709 efter Karl XII's nederlag ved Poltava. Det kunne have været spændende at have haft nogle breve eller andre tilkendegivelser fra slægten. 
Barfoed, Ejlert Henricsson (I1399)
 
91 (IX,73) Døde som ung. Barfoth, Gøran Henricsson (I1678)
 
92 (IX,74) Han blev student i Lund 16/1 1673, hvorefter han blev prædikant ved Västgöta Kavalleriregiment og deltog endog 1677-79 i krigen mod Danmark. Han blev på denne tid gift med sin første kone. Da freden sluttedes blev han 1680 medhjælper for præsten i Getinge i Halland Hans Spelling, men ordineredes året efter som præst i Bollebygd i Älvsborg len, hvorfra han dog blev afsat i 1696 eller 1697. Hans første kone var død i 1695, og allerede samme år giftede han sig med sin anden kone, så det var en ung kone, han fik i huset, og muligvis har det været dette forhold, der havde forårsaget hans afsked det følgende år. Med hende fik han ni børn. Efter sin afsked nedsatte han sig som gæstgiver i Fläskjum i Bollebygd, hvor han døde. Af hans femten børn døde de otte som unge, men alligevel stammer slægten i Bohuslen hovedsagelig fra ham. Barfodius, Gabriel Henricsson (I1679)
 
93 (IX,75). Barfoth, Christina Henricsdotter (I1685)
 
94 (IX,76). Barfoth, (?) (I1687)
 
95 (IX,77) Er muligvis søn af Morten Jacobsen Barfod (VIII,29). En Jaob Mortensen Barfod, der tjener hos Christian Pedersen i Frederikshald i Norge og er vidne i en retssag, kan være ham. Barfod, Jacob Mortensen (I1845)
 
96 (IX,78) Hun fik seks børn, som alle blev døbt i Hee kirke. Barfoed, Else Jensdatter (I1896)
 
97 (IX,79) Omtales 1666 som husejer i Larvik, men hvorledes han iøvrigt er knyttet til slægten er ikke kendt. Selvom vi ikke kender så meget til denne norske gren af slægten, der tilsyneladende ikke har efterkommere, så er det bemærkelsesværdigt, at døtrene gifter sig med købmænd og at de tre sønner alle søger studier ved universiteter og ender ved Københavns Universitet, og de to af dem har studeret teologi og en jura. Barfod, Christen (I3646)
 
98 (IX,8) Han blev født i 1645 og gik sammen med sin ældre bror i Ribe Latinskole, og han nævnes i de samme klasser som broderen i 1653, 1654 og 1657. I 1658 var han ved Københavns Universitet som student fra Ribe og med Dr. Olaus Borrichius som vejleder. Han blev teologisk kandidat den 1/8 1671, og derefter var han huslærer indtil han den 10/10 1676 aflagde ed som hører (lærer) ved Ribe Skole. Endelig i 1683 blev han residerende kapellan til Vigerslev og Veflinge på Fyn, og den 15/9 noteres det: "Blev læst Iberi Canuti Barfodij skriftlig begæring, at såsom han sin attestats og dimiss i original har tabt på rejsen, han dog sit Testamonium Academicum publicum måtte forundes, hvilket blev bevilget, efterdi det hans skriftlig attest med højeste ed bekræftes". Det har nok været en temmelig slukøret Ib Barfod, der mødte op efter at have sløset sine vigtigste dokumenter bort. Han blev i 1684 gift med Sophie Amalie Nim (se under hendes biografi). Ib Barfod boede i Farstrup i Vigerslev og var endnu engang uheldig, da han lastede en fordrukken herremand for hans drukkenskab. Denne huggede nemlig i en rus spidsen af Hr. Ibs næse. Han døde af en smitsom sygdom og blev begravet i 1705. Af deres syv børn (X,17-23) blev fire gejstlige, mens de tre ældste flyttede til Lolland (Oplysninger fra Cand. mag. Arne Jensen Knudby). Barfod, Ib Knudsen (I2092)
 
99 (IX,80) Den 12/5 1677 sender han fra Dragør en rapport til admiral Niels Juel vedr. en svensk kaper, men hans tilknytning til familien er ukendt. Barfoed, Mourits (I3716)
 
100 (IX,9). Barfod, Laurits Knudsen (I3851)
 

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 ... 66» Næste»