Notater
Match 1,501 til 1,550 fra 3,159
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1501 | 1930: Bor Strandgade 6, København | Barfred, Arne Degn (I7286)
|
| 1502 | 1930: Bor Wilders Plads, København | Pedersen, Betzy Marie Barfred (I7290)
|
| 1503 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Ringsbo, Gustaf Ludvig (I4191)
|
| 1504 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Cassmer, Lars-Ove (I4195)
|
| 1505 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Christiansen, Bente (I5012)
|
| 1506 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kann, Ove Ernst (I5005)
|
| 1507 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hansen, Birgitte Watson (I4749)
|
| 1508 | 28 feb 1835 tobaksfabrikant. Associé i Huset Jørgen Bech & Sønner. 25. sep. 1862 grosserer på Færøerne. | Bech, Jørgen Peter Herman (I6700)
|
| 1509 | ? | Barfod, Maren Mikkelsdatter (I5539)
|
| 1510 | ?Der gøres opmærksom på, at der kun er ca. 31 års aldersforskel mellem Anne Hansdatter Buch og hendes mormor Anne Lambertsdatter Riber. ?Anne Hansdatter Ølgod var gift med tre præster i Albæk-Voer sogn, fik 13 børn, 63 børnebørn og 90 oldebørn. Foruden Peder Iversen Hemmet var hun gift med de to eftermænd Poul Clausen og Jacob Thomsen Mumme, jvf. Wiberg Albæk-Voer sogn nr. 7., 8. og 9. Kilder: Buch-puslespillet Wibergs almindelig dansk præstehistorie v/Tom Stryhn http://www.nielsen-termansen.com/getperson.php?personID=I1493&tree=tree1 http://birgitfamily.dk/getperson.php?personID=I627&tree=Birgit | Buch, Anne Hansdatter (I6993)
|
| 1511 | A H O Haag var gas- og vandmester. | Haag, Adolf Herman Oluf (I53)
|
| 1512 | Aage Barfoed tog i 1896 første del af artium fra Schneekloths Skole. 1897 til 1907 var han asssistent ved Statsbanernes hoved kassererkontor og han tog derefter med to års orlov på rejse i Italien, Frankrig, England, og schweitz og opholdt sig et halvt år i Afrika. Desuden studerede han engelsk klassisk litteratur ved Universitetet i Oxford samt kunst og litteratur i Italien og Frankrig. Han har udgivet: Viljer (1904), Væven (1905), Asta Kanning (1906, Det kgl Teater), Skyggen (1907), Blodet (1908), Søfolket (1908), Jørgen Gylling (1909, Det kgl Teater), Ovnen (1910), Mørkets kontrakt (1912), Granatæblet (1913), Madonnas ansigt (1916), Duen og Slangen (1923), Under Ørnens Vinger (1925), Storhedstid i Danmark, en cyklus historiske romaner i Herremanden på Kaas (1915), Den Store Bryllupsfest (1922), Den udvalgte Konge (1923), Staden falder (1924), Leonora Christina (1926, Det kgl Teater), Duen og Slangen (1926), Ivar på Storfangst (1933), Tempelherrene (1934), Madonnas ansigt (1935, Det kgl Teater), Tyge Brahe (1938, opført i radio 1940), Guds Stemme (1939, under pseudonym: Victor Fabricius), Aandelige Sange (1939), Leonora Christina i Maribo (1943). Til "Nordisk Film" har han skrevet manuskripter til : De evige Flammer (1916), Troen, der frelser (1917), Synd, der skal sones (1917), Kvinden med de smukke øjne (1917), Under kærlighedens Aag (1917), Glædens Dag (1918), Fattigdrengen (1919), og desuden foretaget flere oversættelser og skrevet talrige filmtekster. Derudover var han redaktør i 1919 af Kino Revyen. Han var ugift. | Barfoed, Aage (I736)
|
| 1513 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Berg, Aage (I331)
|
| 1514 | Aage Carl christian Hansen var dispachørfuldmægtig. | Hansen, Aage Carl Christian (I87)
|
| 1515 | Aage Immanuel Tang Barfod blev student 1896 fra Ålborg Katedralskole. Den 10/6 1902 blev han cand.jur. og indtil 1919 var han fuldmægtig hos højesteretssagfører Chr. Shaw, hvor han allerede havde arbejdet i 4 år i sin studietid. I juni 1906 blev han tillige vikar i kultusministeriet, 1907 assistent og i 1914 konstitueret fuldmægtig og 1916 fuldmægtig. 1919 udnævntes han til ekspeditionssekretær, og 1921 konstitueredes han som kontorchef og blev 1923 kontorchef i Undervisningsministeriet. Han havde desuden fra 1912 til 1921 været sekretær ved Tandlægeskolen og 1919-23 sekretær for skolekommissionen og fra den 1/4 - 30/9 var han konstitueret administrator ved Det kgl. Akademi for de skønne Kunster. Fra 1921 til 1933 var han formand for styrelsen for Statens og Hovedstadskommunernes Kursus til Studentereksamen, mens han fra den 1/10 1933 til 1/4 1950 var administrator for Det kgl. Akademi. I 1925 blev han Undervisningsministeriets repræsentant i bestyrelsen for de private eksamenskolers pensionskasse af 1925. Fra 1925 til 1932 var han sekretær for Rosenborgsamlingens bestyrelse og i 1932 medlem af Rosenborgsamlingens revisionsudvalg. Endelig var han 1931-32 medlem af dobbeltscenens kontrolkomite. Han udgav i 1930 sammen med fuldmægtig Hegermann-Lindencrone og Paludan-Müller den 3. udg. af "Håndbog i lovgivningen om den danske folkeskole" og i 1938 kom et tillæg hertil samt i 1950 en ny udgave. Han studerede svensk skolelovgivning i Stockholm 1930, norsk i Oslo 1933 og islandsk i Reykjavik i 1938. I 1927-28 konstitueredes han som departementschef og den 1/1 1933 blev han departementschef i Undervisningsministeriet, hvilket førte ham til en betydningsfuld position under Danmarks besættelse 1940-45, specielt efter regeringen fra den 19/8 1943 var ophørt med at fungere. Som medlem af departementschefstyret ydede han en væsentlig indsats, og den 28/2 1949 tog han sin afsked. Han var 1942 medlem af Foreningen Nordens repræsentantskab og var iøvrigt ivrig for et nært samarbejde med ministerierne i de andre nordiske lande og har deltaget i flere nordiske skolemøder og i tre nordiske undervisningsministermøder, nemlig i København 1938, i Stockholm 1946 og i Oslo 1948. Den lidt reserverede, stilfærdige embedsmand havde en evne til at gøre sig fortrolig med sine arbjedsområder og lede deres udvikling ind i sunde og naturlige baner. Han var en dygtig embedsmand med en klar og skarp hjerne og en usædvanlig arbejdsevne. Ingen sag er nogensinde blevet syltet i bunker på hans arbejdsbord, for her lå der nemlig ingen. Han tjente under ialt 14 ministre og ført i pennen de mange forskellige love, der prægede Borgbjergs og Jørgen Jørgensens ministertid og arbejdet med deres gennemførelse. Som følge af sin indsats blev han 1922 Ridder af Dannebrog, 1923 Ridder af den svenske Nordstjerneorden, 1925 Officier de l'instruction publique, 1926 Ridder af 1. grad af Finlands Hvide Rose, 1928 Dannebrogsmand og i 1935 Kommandør af 2. grad af Dannebrog, 1937 Kommandør af 1. grad af den svenske Nordstjerneorden samt i 1943 Kommandør af 1. grad af Dannebrog. Efter krigen blev han i 1948 Kommandør med stjerne af den norske Sct. Olavsorden og den 1. maj 1950 fik han tildelt Storkorset af Dannebrog og han valgte som motto på sit skjold, der blev hængt op i Frederiksborg Slotskirke, ordene "Semper tiro", hvilket betyder "altid begynder", dvs aldrig udlært. De havde to sønner (XVII,29-30). | Barfod, Aage Immanuel Tang (I814)
|
| 1516 | Aage Olsen Barfoed tog præliminæreksamen i 1892 fra Melchiors Skole i København. Derefter var han maskinlærling hos Kofoed & Hauberg fra 1892 til 1897 og tog i 1898 konstruktøreksamen ved Teknisk Skole i København. 1898 blev han ansat ved Allgemeine Electr. Gesellschaft i Berlin og var fra 1898 til 1901 ingeniør ved anlægget af de elektriske sporveje på Frederiksberg. Han rejste nogle år udenlands, idet han fra 1901 til 1904 var ansat ved Elektricitets-selskabet Schenectady i staten New york. | Barfoed, Aage Olsen (I516)
|
| 1517 | Aage Vagn Schrøder Poulsen var uddannet som smed og værktøjsmager men fik sin uddannelse forsinket af krigen, da han optrådte som sabotør allerede i 1940, hvor han blev arresteret af dansk politi. Han arresteredes atter den 23/12 1944 af HIPO, men slap ud fra Politigården, og igen den 3/1 1945 blev han taget af HIPO, overførtes den 4/2 1945 til Vestre Fængsel, hvorfra han den 22/2 1945 blev sendt til den tyske koncentrationslejr Dachau, til han befriedes ved grev Bernadottes "Hvide busser" i april. Siden 1951 har han været ansat ved Københavns Belysningsvæsen ved varmeforsynigen. | Poulsen, Aage Vagn Schrøder (I868)
|
| 1518 | Aase Augusta Barfod tog i 1935 realeksamen fra Helsingør højere Almenskole, hvorefter hun blev korrespondent i tysk på Translatørskolen. I 1942 blev hun ansat i Direktoratet for Vareforsyning og beskæftiget med hulkortbogholderi (Hollerithsystemet) som assistent, hvorefter hun fra 1958 kom til Finansministeriet og arbejdede i sømandsbeskatningen. Hun var et særdeles aktivt medlem af Slægtsforeningens bestyrelse siden 1958 og var meget interesseret i forskningen af slægtens historie, ligesom hun havde et stort personkendskab til de forskellige slægtsmedlemmer. | Barfod, Aase Augusta (I364)
|
| 1519 | Aase Barfod blev 1958 student fra Randers Statsskole. Hun læste til farmaceut, men afbrød sine studier og giftede sig i 1962. De har 3 sønner. | Barfod, Aase (I772)
|
| 1520 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfoed, Ada Sophie Johanne (I629)
|
| 1521 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Mortensen, Ole Peter (I4489)
|
| 1522 | Adolf Andersen var pakmesterformand. | Andersen, Adolf (I229)
|
| 1523 | Adolf Lytton Haag er udlært i isenkrambranchen, var 1928 til 1930 i Canada, og havde siden tobaks- og vinforretning ved Kildegårds Plads på Lyngbyvejen, men vejreguleringen her forårsagede, at han opgav forretningen 1976. | Haag, Adolf Lytton (I52)
|
| 1524 | Adolph John Hugo Barfoed blev student 1846, hvorefter han læste jura og blev den 10/1 1853 og den 9/6 1859 cand.jur. Han fik stilling i 1853 som byfogedfuldmægtig i Nakskov, hvorefter han i 1854 blev gift med sin halvkusine. I 1857 blev han kopist i Landsover- samt Hof- og Stadsrettens skifteskriverkontor, indtil han 1861 blev birkedommer på Læsø og i 1870 herredsfoged og skriver i Bølling og Nørre herreder, hvor han boede i Skjern. 1878 blev han tillige bestyrer af de staten tilhørende Tipperenge i Ringkøbing fjord, og han blev den 21/7 1875 Ridder af Dannebrog. Efter sin kones død giftede han sig igen i 1888. Han havde ni børn med sin første kone (XVI,19-27) og tre børn med sin anden (XVI,28-30). | Barfoed, Adolph John Hugo (I572)
|
| 1525 | Adolph John Hugo Barfoed tog handelseksamen fra Roskilde Handelsskole og kom 1928 til 1932 i købmandslære. 1932 til 1934 var han kommis afbrudt af et ophold 1932-33 på handelshøjskolen Købmandshvile og 1935 til 1938 var han skibshandlerrepræsentant (water clerk), men i 1938 etablerede han sin egen forretning. De har en søn (XVIII,140). | Barfoed, Adolph John Hugo (I645)
|
| 1526 | Adolph John Hugo Barfoed tog i juli 1916 dyrlægeeksamen, hvorefter han samme år blev assistent i Kirkehyllinge. Den 1/5 1917 blev han reservedyrlæge og i 1918 dyrlæge i Ousted ved Lejre. De har fire børn (XVII,19-22). | Barfoed, Adolph John Hugo (I641)
|
| 1527 | Adopterer en datter i 1911. Boede sidst Clarasvej 11 i Ordrup. Begravet af Clemens Benjamin Barfod (XVI,87). Skifte 29/8 1958 i Nordre Birk. | Spangenberg, Else (I3306)
|
| 1528 | Adrian Renier Barfoed blev efter faderens død opdraget hos proprietær Fabricius på Søbygaard. Siden lærte han handel i Odense og Helsingør. Under krigen 1807-1814 var han kaper og endte i Norge som sine ældre brødre. Først var han fuldmægtig på Kragerø Postkontor, derefter forsøgte han sig som handelsbetjent, men omkring 1820 tog han tilbage til Danmark og bosatte sig som købmand i Horsens. I 1834 blev han kæmner. De havde fire børn (XIV,18-21). | Barfoed, Adrian Renier (I1079)
|
| 1529 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Adrian Sánchez (I346)
|
| 1530 | Advokat, Dr. i Equador. Har tre døtre. | Viteri, Carlos Regnoso y (I1596)
|
| 1531 | Af er dokument, som Jacob Jensen (i5458) er i besiddelse af, fremgår: Jep Nielsen var svigersøn til Hintze Hansen (i5572), der i 1670 overdrog 2. selvejergård i Ibsker Sogn til Jep Nielsen. Jep Nielsen nævnes endnu som ejer af gården i jordebog af 1689, men han overdrog gården kort efter til sin søn og arving Anders Nielsen. | Nielsen, Jep (I5573)
|
| 1532 | Af et dokument, som Jakob Jensen (i5458) er i besiddelse af, fremgår: Hintzegård, den 2. selvjergård i Ibsker Sogn, har en interessant historie, idet gårdens besiddere kan følges gennem 300 år. I følge Bornholms præsters indberetning om øens skatteydere 1651 (originalen findes i Malmøhus Lens Landskontors Arkiv) ejedes 2. selvejergård i Ibsker da af HINTZE HANSEN,efter hvem gården har navn. Han nævnes ensnu som ejer af 2. selvejergård i 1662 i Bornholms ældste jordebog i Landsarkivet i København. Bornholms kommandant, oberst Michel Eckstein, havde da pant i gården for lån, som han havde ydet Hintze Hansen, og hvorfor der svaredes en årlig landgildeydelse, en såkaldt proprietærskat. Ved år 1670 overdrog Hintze Hansen 2. selvejergård til sin svigersøn, Jep Nielsen. | Hansen, Hintze (I5572)
|
| 1533 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Maintyre, Gunner Rana (I4515)
|
| 1534 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Bielle Bolette Schack (I353)
|
| 1535 | Aftjente sin værnepligt i søværnet, hvor han sejlede med skibet "Islands Falk". Uddannet som mejerist på Gjøl Mejeri. Ansat som mejerist på Borup Mejeri ved Rønnede. Her mødte han sin kommende hustru, Maren Jensine Olsen. Ansat som mejeribestyrer på Tornemark Andelsmejeri fra 1935 til 1968, hvor mejeriet lukkede. Han var herefter ansat i en kort årrække ved korn- og foderstoffirmaet Carl J. Ulrich & Søn i Haslev. Erhvervede sig herefter som kongelig vejer og måler i Næstved indtil 1978. Var i en lang årrække medlem af såvel Rotary som Frimurerlogen i Næstved. | Christiansen, Arvid Peter Daniel (I5195)
|
| 1536 | Agathe Johanne Gote Birkedal Barfod foretog sammen med sin far en rejse i Dalarne. Hun blev gift med sin halvfætter Jørgen la Cour til Brede Ladegaard. Efter hans død boede hun som enke de første 9 år på landbrugsskolen i Lyngby, fra 1907 til 1915 på Brede Ladegaard og derefter i Lyngby. De havde 4 sønner og 2 døtre. | Barfod, Agathe Johanne Gote Birkedal (I176)
|
| 1537 | Agner Ostenfeld Barfod var landvæsenselev og forvalter. I årene 1892-94 var han elev på Lyngby Landbrugsskole derefter på Vallekilde Højskole. Den 17/8 1900 købte han Storgården ved Haslev på 230 tdr. land og 16 tdr. hartkorn for 84.000 kr., men solgte den atter den 29/2 1908. Han styrede etatsråd H.N. Andersens ejendom Gl. Holtegårds avlsgård fra 1908 til 1912. den 13/3 1912 købte han Nørregård ved Saunte og solgte den igen den 12/6 1915, hvorefter han den 1/4 1915 forpagtede grev Brockenhuus-Schacks ejendom Prøvegården ved Ringsted. I ca. 14 år havde han tilsyn med Hendes Majestæt enkedronning Louises landejendom Egelund ved Fredensborg. De havde 1 barn (XVII,45). | Barfod, Agner Ostenfeld (I201)
|
| 1538 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Møller, Agnes Binh (I4287)
|
| 1539 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Christensen, Agnete Scheving (I430)
|
| 1540 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jensen, Egon (I4558)
|
| 1541 | Albert Emil Christensen var slagter | Christensen, Albert Emil (I302)
|
| 1542 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Palumbo, Albert (I962)
|
| 1543 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Møller, Albert Ratan (I4286)
|
| 1544 | Alfred Barfoed blev omkring 1885 vejer og måler i Frihavnen i København, hvor han var indtil 1900. Derefter blev han inspektør ved "Dansk Normal Tid" også i København. De havde fire børn (XVII,4-6 og 255). | Barfoed, Alfred (I437)
|
| 1545 | Alice Barfod udgik fra Katrinedals skole 1960, hvorefter hun fra den 11/4 1960 til den 31/10 1963 var ansat i International Language Service. Hun blev fra 15. maj 1980 ansat i Kommunernes Landsforening (Kommunecervice) som kontorassistent. | Barfod, Alice (I59)
|
| 1546 | Allered to dage efter hendes mands begravelse i 1743 stillede en kreditor og forlangte 185 rdl., og hun flyttede til Mejercrones Stiftelse i Roskilde (se under hendes mands biografi). Havde otte børn. | Starck, Anna Margrethe (I2855)
|
| 1547 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Amalie Harris (I4697)
|
| 1548 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Anders (I342)
|
| 1549 | Anders Bendix Fritzemeier tager navnet Barfod ved sit ægteskab. | Fritzemeier, Anders Bendix (I4321)
|
| 1550 | ANDERS NIELSEN BADEN. Nævnes 1442. Borgmester i København 1461 og 1466, til 1477. Raadmand sst. 1477 og 1496. - 4 Sønner, hvoraf den næstældste var Borgmester JENS ANDERSEN BADEN. | Baden, Anders Nielsen (I5277)
|