Barfod-Barfoed Slægten
Du er ikke logget ind Login
 
Jørgen Henrik Pagh Barfod

Jørgen Henrik Pagh Barfod

Mand 1918 - 2015  (97 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Jørgen Henrik Pagh Barfod 
    Født 2 mar. 1918  København Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Referencenummer XVII,51 
    Død 9 sep. 2015  Gentofte Hospital Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravet 18 sep. 2015  Lyngby Kirke, Hellerup Kirkegård Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I102  Barfod-Barfoed
    Sidst ændret 1 okt. 2015 

    Far Halfdan Barfred Barfod,   f. 19 jul. 1880, Ruds Vedby Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 14 nov. 1947  (Alder 67 år) 
    Mor Helga Pagh,   f. 5 sep. 1889, Esbjerg Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 23 jan. 1976  (Alder 86 år) 
    Gift 25 apr. 1912  Esbjerg Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F32  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie Sigrun Sams 
    Børn 
     1. Halfdan Sams Barfod,   f. 3 maj 1948,   d. 17 okt. 1985  (Alder 37 år)
     2. Gunner Sams Barfod
     3. dødfødt pige
     4. Troels Sams Barfod
    Familie-ID F48  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Billeder
    Jørgen Henrik Pagh Barfod
    Jørgen Henrik Pagh Barfod

  • Notater 
    • Jørgen Henrik Pagh Barfod begyndte at studere historie ved Københavns Universitet, men afbrød dette for at blive værnepligtig soldat fra maj 1942, blev kornet maj 1943 og interneredes den 29/8 1943 ved tyskernes angreb på de danske kaserner. Da soldaterne blev løsladt den 13/10 blev han straks medlem af sabotageorganisationen Holger Danske indtil han i foråret 1944 blev overført til militærgrupperne, hvor han blev delingsfører i Gentofte. På grund af en stikker blev han arresteret den 5/12 1944 af Gestapo, da han var ved at instruere en gruppe og under arrestationen blev et gruppemedlem dødeligt såret. Efter forhør i Shellhusetblev han den 11/1 1945 ført til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamburg, hvorfra han førtes til udekommandoen Dessauer Ufer i Hamburgs frihavn i en bomberamt lagerbygning og senere til Bullenhuser Damm indtil den 11/4, da han sammen med de andre danskere førtes tilbage til Neuengamme og den 21/4 kørte med "De hvide busser" hjem til Danmark. I 1944 udarbejdede han et skrift "Partisankrigen", der blev trykt illegalt.

      Han var aktivt medlem af partiet Dansk Samling fra 1938 og deltog i "Landsforeningen Frivillig Dansk Arbejdstjeneste"s arbejdslejre i 1939 og 40 og blev formand for landsforeningen 1945-47. Han fuldførte sit studium efter krigen og blev cand.mag. i historie januar 1947, hvorefter han var ansat som voluntør ved Tøjhusmuseet fra 1/2 til 1/9 1947, og den 1/6 1947 blev han ansat som marinehistoriker under Forsvarsministeriet indtil den 1/12 1953. I juni 1945 til oktober 1950 kompagnichef i Hjemmeværnet, hvorefter han blev flotillechef i Det maritime Hjemmeværn fra 1/11 1950 til 1/9 1961. Den 1/4 1959 fik han som en af de første tildelt Hjemmeværnets Fortjensttegn.

      Den 5/3 1951 var han initiativtager til oprettelsen af "Marinehistorisk Selskab" og har siden da været medlem af styrelsen. Desuden fik han genoprettet slægtsforeningen "Barfod-Barfoed" i 1952 og har siden været formand for denne. Den 1/8 1954 blev han timelærer ved Lyngby Statsskole, den 1/7 1956 adjunkt og den 22/4 1961 lektor. 1959 til 61 var han medlem af styrelsen for Lyngby Private Skole, og fra 1964 til 69 censor ved Handelshøjskoleni København samt censor ved universiteterne i København, Århus og Odense fra 1969 til 88, og bestyrelsesmedlem i Gymnasieskolens Historielærerforening fra 1963 til 67. Samtidig var han formand for Landsforeningen Gestapofangerne fra 1963 til 68 og medstifter af og formand for "Sammenslutningen af danske fanger fra Frihedskampen 1945-45" fra 1967 til 74. Endvidere var han medstifter af og bestyrelsesmedlem i "Foreningen til gamle skibes bevarelse" fra 1963 til 78.

      I 1971 blev han opfordret til at blive leder af "Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945" og var her indtil sin pensionering i 1987. Han var initiativtager til oprettelsen af "Foreningen Frihedsmuseets Venner" 1972 og "Frihedsmuseets Venners Fond" 1975. Ved et besøg af Yogoslaviens præsiden, marskal Tito, i 1974 fik han tildelt den yuogoslaviske Zastava Orden. Desuden var han medstifter og bestyrelsesmedlem af Bernadottefonden 1970-77, hvis opgave det var at indsamle penge til opførelse af plejehjem for tidligere modstandsfolk. Han stod for opførelsen af disse plejehjem, Bernadottegården i Roskilde og i Hadsund, i samarbejde med Foreningen Frihedskampens Beteraner. De indviedes henholdsvis den 29/8 1976 og den 5/5 1977. I 1973 var han initiativtager til stiftelsen af "Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforskning" og har 1973-92 været formand for dette, der fra 1980 har udsendt en række værdifulde skrifter under navnet "Maritim kontakt". Den 27/10 1982 blev han Ridder af Dannebrog, og ved hans 70-årsdag 2/3 1988 fik han tilegnet et festskrift "Maritim Kontakt til Jørgen H.P.Barfod" skrevet af kolleger. 1991 blev han æresmedlem af Foreningen Frihedsmuseets Venner.

      Han har skrevet en række artikler i faglige og populære tidsskrifter og udgivet en række bøger, hvoraf de væsentligste er "Slaget i Køge Bugt den 1. juli 1677" 1952, "Danmark under 2. verdenskrig I-II" 1959 sammen med rektor Edele Kruchow. Den anvendtes i gymnasiet og udkom i flere oplag. Slægsbogen "19 generationer" udkom 1960 og "19 generationer i billeder" udsendtes i hæfter af slægtsforeningen 1963-80. "Danmark i 60-erne", en samfundslære i samarbejde med lektor P. Askgaard og redaktør Carl Kauffeldt udkom 1964 og kom ligeledes i flere oplag. "Danmarks-Norges Handelsflåde 1648-99" udkom 1967, "I kamp for friheden" 1966, "Helvede har mange navne" 1969, der omtaler alle de lejre og fængsler i Tyskland, hvor der har siddet danske modstandsfolk under krigen, "Et centrum i periferien" 1976, om Bornholm under besættelsen, "Niel Juel, liv og gerning" 1983, "København kampklar" 1988, "Flådens Fødsel 1414-1530" 1990 og "Folkets oprør, modstandskamp på Amager" 1991. De har børnene XVIII,43-46.