Barfod-Barfoed Slægten
Du er i øjeblikket anonym Login
 

Peder Thomsen Barfod

Mand 1617 - 1694  (~ 77 år)


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Peder Thomsen Barfod 
    Født 1617  Nørre Nebel Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Landmand 
    Referencenummer VIII,11 
    Begravet 2 maj 1694  Ydby kirke Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Søskende 7 søskende 
    Person-ID I1391  Barfod-Barfoed
    Sidst ændret 22 mar. 2008 

    Far Thomas Barfod,   f. Sidste halvdel af 1500-tallet Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1626 
    Mor Lisbeth Sørensdatter 
    Familie-ID F587  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Kirsten Naul,   f. 1612,   d. 9 jun. 1685, Ydby Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 73 år) 
    Børn 
     1. Thomas Pedersen Barfoed
    +2. Laurids Pedersen Barfoed,   f. Okt 1648, Toftum Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1694, Smerupgård, Hvidbjerg Thy, Thisted Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 46 år)
     3. Ellen Barfoed,   f. 1652, Toftum Find alle personer med begivenheder på dette sted
    Familie-ID F589  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Notater 
    • (VIII,11) Ligesom slægten, der flyttede til Hammerum herred i Midtjylland var der også nogle, der tog rejsen helt op til det nordlige Thy. Peder Thomsen Barfod (VIII,11), der var søn af Thomas Barfod (VII,6) var således født i Nørre Nebel i 1617, men boede i 1648 og 1658 på Toftum i Heltborg sogn i Thy. Han fik nogle gårde i Tvolm i Ydby sogn i 1654 og 1662, og i 1664 finder vi ham boende på Brendgaard i Heltborg sogn. Den 19. oktober 1652 gav Jørgen Naul til Odde og hustru fru Dorthe Kruse deres kære svoger og søster Peder Thomsen Barfod og hans hustru Kirsten, børn og arvinger til sjette led lensbrev på to bøndergårde i Ydby sogn, Refs herred i Thy, i Tvolm, som Pouell Nielsen og Anders Christensen beboer. "Den 23/4 1664 lod Peder Barfod læse et kgl. brev, som hans forfædre Barfoders slægt havde fået af kgl. Majestæt for mange år siden, og hvori de er adelig frihed forundt for dem og deres efterkommere. Derpå vidnede 24 dannemænd fra Nebel sogn, at velfornemme og agtbare mand Peder Barfod på Brendegaard var ærlig og ægte født og båren i Nebel sogn i Sædding by af de Barfoder deres slægt, byrd og afkom". Der var åbenbart gået ham godt, for i 1673 kaldes han velfornemme mand Peder Tommesen i Brendgaard, men lykken varede ikke ved, da krigens ulykker ramte ham, og han måtte sælge gården i Tvolm i 1681. I en ansøgning fra den 18. juli 1685 erklærede han desuden, at han i den sidste fejde blev ganske udplyndret og spoleret af en Brandenburgs officer, der bl.a. fratog ham 18 heste og hopper, og da han ikke har kunnet svare kontribution er 8 tønder bondeskyld efter en dom hjemfalden. Det må være Den skånske Krig (1675-79), han omtaler og de brandenborgske tropper må da være allierede, der åbenbart er kommet ret langt nordpå, og vi må konstatere, at allierede styrker ofte var lige så ubehagelige som fjendtlige. Imidlertid resolverede kongen den 29/12 1685, at han måtte få de udgivne skatter af Brendgaard bondeskyld 1663-70 afkortet i de resterende skatter den 1. januar 1680, men han skulle dog betale det øvrige og han måtte mod kaution igen overtage gården. Han blev 77 år 4 måneder 15 dage gammel.