Barfod-Barfoed Slægten
Du er ikke logget ind Login
 
Ejlert Henricsson Barfoed

Ejlert Henricsson Barfoed

Mand 1646 - 1709  (62 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Ejlert Henricsson Barfoed 
    Født 28 okt. 1646  Årstad (Halland?) Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Præst 
    Referencenummer IX,72 
    Død 15 sep. 1709 
    Søskende 5 søskende 
    Person-ID I1399  Barfod-Barfoed
    Sidst ændret 22 mar. 2008 

    Far Henrik Jacobsen Barfod,   f. CA, 1614,   d. 1674, Årstad (Halland?) Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder ~ 60 år) 
    Mor Christine Christensdatter Grim 
    Familie-ID F592  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie 1 Judith Jacobsdotter,   d. 1676 
    Børn 
     1. Christian Barfoth,   d. CA, 1709
     2. Henric Barfoth,   f. ca. 1680,   d. 1711, Ingelstad Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder ~ 31 år)
     3. Rutger Barfoth
     4. Lorenz (Lars) Barfoth,   d. 18 jan. 1725, Östra Eneby Find alle personer med begivenheder på dette sted
    Familie-ID F595  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie 2 Cathrina Ifvardotter 
    Gift 1683 
    Børn 
    +1. Judith Barfoth,   f. Okt 1684
     2. Christina Barfoth
     3. Christina Barfoth,   f. 15 nov. 1685,   d. 22 aug. 1776  (Alder 90 år)
     4. Ifvar Barfoth,   f. 16 nov. 1686, Glimminge Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 19 nov. 1743  (Alder 57 år)
     5. Apolonia Barfoth,   d. 25 okt. 1768, Malmø Find alle personer med begivenheder på dette sted
     6. Sivert Barfoth,   f. 1688,   d. 29 jun. 1739, Malmø Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 51 år)
    +7. Margaretha Barfoth,   f. 1690,   d. 14 mar. 1769  (Alder 79 år)
     8. Jacob Barfoth,   d. ca. 1709, Rusland Find alle personer med begivenheder på dette sted
     9. Rutger Barfoth
     10. Lena Barfoth
     11. Brita Sophia Barfoth
     12. Ulrica Barfoth
     13. Johan Barfoth,   f. ca. 1700,   d. 7 mar. 1756  (Alder ~ 56 år)
     14. Helena Barfoth,   f. dec. 1702,   d. 17 jan. 1783, Västra Hargs præstegård Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder ~ 80 år)
     15. Ulrica Mariana Barfoth,   d. 27 nov. 1747, Linköping Find alle personer med begivenheder på dette sted
    Sidst ændret 7 aug. 2011 
    Familie-ID F596  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Billeder
    Tosterup kirke i Skåne
    Tosterup kirke i Skåne
    Ejlert Henricsson Barfoed (IX,72) og hans søn, Ifvar Barfoth (X,78) var begge præster i Glimminge og Tosterup kirker.
    Glimminge kirke, Skåne
    Glimminge kirke, Skåne
    Ifvar Barfoth (X,78) og hans far Ejlert Henricsson Barfoed (IX,72) var begge præster i Glimminge og Tosterup kirker.

  • Notater 
    • (IX,72) Som den lærde mand, han blev, kaldes han også Hilarius Barfodius. Han kom i Göteborgs skole i 1657 og derefter i 1658 i Halmstad skole for endelig at slutte i Lund skole i 1660. Han var åbenbart en opvakt elev, thi han blev student i 1664 i Greifswald og disputerede der i 1666. Herefter begav han sig til Rostock, og det var nu en lærd mand på blot 21 år, der i 1667 kunne rejse hjem for at hjælpe sin far, og desuden blev han i 1669 indskrevet ved det nye universitet i Lund. I 1670 blev han huslærer hos Mogens Rosenkrantz i Glimminge, og han rejste derefter med sønnen Holger Rosenkrantz udenlands i årene 1672-74, hvor han besøgte en række europæiske lande, som det var sædvane på den tid, når fornemme adelsmænd skulle have indblik i den europæiske kultur. I 1676 blev Ejlert Barfoed præst i Glimminge og Tosterup i Skåne. Han blev præsteviet den 11. februar 1677(?). Det danske forsøg på at generobre de tabte landsdele gik stærkt ud over indbyggerne i Skåne, da de anvendte tyske lejetropper ikke var særlig hensynsfulde, selvom de havde fået strenge ordrer til at undlade plyndringer. Det gik også ud over pastor Ejler Barfoed i Glimminge og Borreby sogne, trods forbud, havde de benyttet nattens mørke til at tage "was ihnen vorgekommen". En fortegnelse fra pastor Barfoed viser således, at havde mistet tre dusin store tinfade, fire dusin tintallerkener, 8 sølvskeer, et stort sølvbæger, tre par store støbte messingstager, fem kobberkedler, et kobberbadekar samt forskellige beklædningsgenstande og som præsten skriver "alle mine og min hustrus klæder fra hovede til fod" (Knud Fabricius: Skånes overgang fra Danmark til Sverige, bind 3 side 192, 198 og bind 4 side 131). Efter krigen begyndte imidlertid forsvenskningen for fuldt tryk. I Ingelstad herred opstod der således i 1684 stor ængstelse hos alle præster, da deres kollega blev suspenderet for at have prædiket på dansk, og da pastor Ejler Barfoed anklagedes for landemodet for at have holdt en ligtale på dansk. Han må åbenbart have klaret sig, for den 15. august 1692 blev han herredsprovst i Ingelstad. Den 5/12 1692 blev han dr. phil. på afhandlingen "De sagis et magis veneficis", og i 1695 indrettede han nye kirkebøger for Ingeltorp og Valleberg sogne. Han må åbenbart være faldet godt til blandt sine kolleger, for i 1697 deltog han i den svenske Rigsdag som udsending for Skånes gejstlighed og han var endvidere til stede ved bisættelsen af kong Karl XI og overværede ligeledes samme år kong Karl XII's kroning. I 1705 præsiderede han ved præstemødet og forsvarede den 7. oktober et par år senere sin syndaldisputats "In Aug. invariata Conf. art. XV de ritibus Eccleriasticis". Han døde ved et ulykkestilfælde den 15/9 1709. Han fik fire børn med sin første kone (Judith Jacobsdotter) og 15 børn med sin anden (Cathrina Ifvardotter) og blev deved stamfar til en stor og forgrenet slægt. Fem af børnene døde dog som unge og tre af dem savnedes efter slaget ved Poltava i 1709.

      Ved Roskildefreden 1658 mistede den danske konge de gamle landskaber Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Hvilke følger fik det for befolkningen? Desværre fortæller de få data fra slægten ikke om følelser, men der er dog visse karakteristiske træk, der kan fastslås. Det mest iøjnefaldende er naturligvis, at alle Ejlert Barfoeds børn, der fødes mellem ca. 1675 og 1705 alle fik ændret stavemåden i deres efternavn. Desuden ser vi, at så godt som alle slægtens medlemmer forbliver i Skåne, og kun enkelte rejser ind i Sverige eller tilbage til Danmark. Mange er præster og bliver naturligvis uddannet på det nye svenske universitet, der var blevet indrettet i Lund i 1668. Måske er det ellers netop præsterne, der friholdes for en forsvenskning, men der var vel heller ikke så store forskelle, som f.eks. vi finder i Slesvig og Holsten mellem dansk og tysk. Vi finder endog her medlemmer af slægten i den svenske hær i kamp mod danskerne og endvidere nogle brødre, der forsvinder i 1709 efter Karl XII's nederlag ved Poltava. Det kunne have været spændende at have haft nogle breve eller andre tilkendegivelser fra slægten.