Bjørn Erling Barfod

1919 - 1990  (71 år)

• Navn	Bjørn Erling Barfod
  Født	19 apr. 1919
  Køn	Mand
  Referencenummer	XVII,57
  Død	15 aug. 1990
  Søskende	2 søskende
  1. Ilse Barfod,   f. 18 okt. 1914, København ,   d. 07 aug. 2005
  2. Nynne Barfod,   f. 6 feb. 1923, København ,   d. 22 aug. 1999
  Person-ID	I150	Barfod-Barfoed
  Sidst ændret	22 mar. 2008

  
  

  Far	Torkil Barfred Barfod,   f. 24 jul. 1889, Hjørlunde ,   d. 1947  (Alder 57 år)
  Mor	Edith Barfod,   f. 4 jul. 1886, Svendborg ,   d. 11 aug. 1979  (Alder 93 år)
  Gift	12 maj 1914	Frederikskirken i København
  Familie-ID	F67	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie 1	Tove Siri Binger
  Børn	1. Vibeke Barfod,   f. 29 dec. 1940, København ,   d. JANUAR 1960  (Alder 19 år)   2. en pige
  Familie-ID	F70	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie 2	Nuka Asiarpa Lund,   f. 24 nov. 1918, Narssak i Grønland ,   d. 29 jan. 1998  (Alder 79 år)
  Gift	31 dec. 1943	Vor Frelsers Kirke i København
  Børn	1. Sten Lund Barfod   2. Aviaja Barfod
  Familie-ID	F71	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Billeder

  Asiarpa og Bjørn, 1943.

  
  

• Notater

  Bjørn Erling Barfod sejlede efter endt skolegang i 1934 med skoleskibet Georg Stage. Derefter var han i 1935 ungmand på amerikabåden Frederik VIII og kom i 1935-36 ud med skoleskibet Danmark. I 1936-37 var han letmatros på DFDS skib Rota og var i 1937 med den finske bark Hertiginde Cecilie i australien, hvor han pådrog sig malaria og en øjenlidelse, der forhindrede videre sejlads. Han belv da den 18/8 1938 tegneelev hos stadsarkitekten i København og den 18/9 1942 teknisk assistent her. Fra den 1/7 1943 var han teknisk tegner og konstruktør ved forskellige ingeniør- og entreprenørvirksomheder. I 1946-47 tog Bjørn Erling til Grønland med sin 2. kone, Nuka Asiarpa, og fra maj 1947 var han ansat som teknisk assistent ved A/S De danske Sukkerfabrikker og fra 1/12 1953 ansat i Ministeriet for Grønland, Grønlands Tekniske Organisation, hvor han var til 1966, da de flyttede til Narssaq og her oprettede privat rådgivende ingeniørvirksomhed, som han havde til 1970, da han blev ansat som teknisk leder på flyvepladseni Narssarssuaq indtil 1972, da han lod sig pensionere. Hans interesse for geologi og smykkestensslibning resulterede imidlertid i, at hans smykkefremstilling blev en turisattraktion og han skabte i sit "Krystalpalads" Grønlands største og mest spændende mineralsamling, der hvert år besøgtes af 3-4000 turister. Hans kone arbejdede samtidig som pelssyserske på "Eskimopels" i Narssaq.