Barfod-Barfoed Slægten
Du er ikke logget ind Login
 

Laurids Thomasen Barfod

Mand ca. 1614 - 1687  (~ 73 år)


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Laurids Thomasen Barfod 
    Født ca. 1614 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Konsumptionsforpagter, byfoged 
    Referencenummer VIII,10 
    Begravet 13 maj 1687 
    Person-ID I2502  Barfod-Barfoed
    Sidst ændret 22 mar. 2008 

    Far Thomas Barfod,   f. Sidste halvdel af 1500-tallet Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1626 
    Mor Lisbeth Sørensdatter 
    Familie-ID F587  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie Christine Hansdatter Løve,   f. 1618,   begr. 3 mar. 1698, København Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder ~ 80 år) 
    Børn 
     1. Niels Lauritsen Barfoed,   f. 5 apr. 1650, Tåsinge Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 23 feb. 1730, København Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 79 år)
     2. Hans Lauritsen Barfoed,   f. eft. ER 1650,   d. ca. 1688  (Alder < 37 år)
     3. Thomas Lauritsen Barfoed,   f. ca. 1655,   d. 12 jun. 1705, København Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder ~ 50 år)
     4. Jens Lauritsen Barfoed,   f. eft. ER 1655, Svendborg Find alle personer med begivenheder på dette sted,   begr. 3 feb. 1702  (Alder ~ 46 år)
     5. Marie Barfoed,   f. før 1668
    Familie-ID F1038  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Notater 
    • Arent Berntsen skrev om Fyn som sammen med Falster og Langeland kaldes " de bedste, nyttigste og lystigste blandt de danske lande", og lystighed og munterhed kunne man nok have brug for midt i 1600-tallet, hvor landet mange gange blev rendt over ende af svenske krigsfolk og andre, der gjorde landet mindre hyggeligt at bebo. Karl X Gustafs færd over Fyn og Langeland til Lolland midt i den strenge vinter har nok sat sine spor, og især var det bondebefolkningen , der måtte lide under plyndringer for at skaffe underhold til de fremmede hære. I 1658 kom en polsk officer til landet med de allierede hjælpetropper, og han priser de danske kvinder for deres blonde skønhed og smukke klædedragt - kun træskoene bryder han sig ikke om. Desuden er polakken Pasek chokeret over de lukkede alkover med deres stabler af dyner, og så beretter han, at "danskerne sover nøgne, som deres mor har skabt dem, og de anser det ikke for nogen skam, men klæder sig af og på i hverandres nærværelse - og først når de er splitternøgne låser de døren, slukker lyset og går ind i skabet" (alkoven).

      (VIII,10 se kap. 3 side 29) Laurids Thomasen Barfod var en af de medlemmer af slægten, der flyttede fra Vestjylland til Tåsinge. Han fødtes ca. 1614 og nævnes i 1637 i Skads herreds tingbog, da han fordrede en sum penge, men i 1650 boede han på Tåsinge - vist i Barfodsgård, der nok har navn efter ham. Han kaldes proviantforvalter og i 1654 måtte Christen Carstensen og Knud Krone bøde efter en dom i Svendborg, fordi de havde været i klammeri med ham. Han måtte dog selv i 1665 bøde 10 rdl. for ulovlig skovhugst i kgl. majestæts skove ved Svendborg. Den 4. maj 1665 lovede han at stille præsidenten Claus Rask tilfreds for de båndstager, han havde hugget i Hestehauge Skov, og kort efter, den 24. juli, måtte han ved Svendborgs byting love at opfylde sine forpligtelser, men den 7. august blev han igen indstævnet, da han ikke havde efterkommet dommen, og endelig den 21. august mødte han i retten og fik henstand i 6 uger. I 1672 efterlyste han på Tåsinge birketing et natskrin, som enkedronning Sophie Amalie havde tabt på rejsen, og desuden ser vi ham optræde som vidne i forskellige sager i 1673 og 1675. Han har været konsumptionsforpagter, idet han 17. marts 1673 stævnede Oluf Jacobsen Mørch til inden 8 dage at bevise, hvorfra han har købt malt, da det ikke fandtes angivet i konsumptionsprotokollerne. Statens indirekte skatter dengang var bl.a. skat på varer, der indførtes til byerne, og disse afgifter var ofte forpagtet ud til konsumptionsforpagtere, idet samlingen af de forskellige indirekte skatter kaldtes for konsumption. Den 12. juni samme år (1673) stævnede han også Niels Hansen for at have ladet to køer komme ind i byen uden at angive dem, og samme dag har han også en anden sag for kongen vedr. konsumption. Han afløstes imidlertid kort efter af en Laurits Jørgensen, der havde forpagtet konsumptionen og den 15. november 1683 blev han antaget som byfogdens stedfortræder i Svendborg, men sad kun få år i embedet, da han døde og blev begravet 13/5 1687. Han fik fem børn (IX,14-18) af hvilke de 4 flyttede til København (kap. 5) og blot en af dem blev på Tåsinge (IX,17).