Poul Abraham Barfoed  1820 - 1904

Forside    Søg    Udskriv    Log ind    Tilføj bogmærke

• Født	31 Mar. 1820	Jordløse
  Køn	Mand
  Beskæftigelse	Skibsbygmester
  Referencenummer	XIV,49
  Død	7 Mar. 1904	Frederiksberg
  Person-ID	I2686	Barfod-Barfoed
  Sidst ændret	22 Mar. 2008
  Far	Thomas Barfoed,   f. 10 Maj. 1780, Strynø ,   d. 12 Aug. 1845, Jordløse
  Mor	Christine Qvist,   f. Mar. 1790, Svendborg ,   d. 03 Nov. 1826, Jordløse
  Gift	24 Aug. 1808
  Familie-ID	F1102	Gruppeskema
  Familie	Cathrine Elisabeth Barfoed,   f. 1 Apr. 1813, Stege ,   d. 29 Okt. 1883
  Gift	16 Nov. 1845
  Børn	1. Erik Christian Barfoed,   f. 27 Jul. 1847, Helsingør ,   d. 9 Jan. 1937   2. Anna Cathrine Barfoed,   f. 6 Okt. 1849, Helsingør ,   d. 31 Mar. 1850, Helsingør   3. Thomas Barfoed,   f. 12 Mar. 1850,   d. 27 Dec. 1852
  Familie-ID	F1108	Gruppeskema

• Billeder		Poul Abraham Barfoed, Juli 1900. Status: Lokaliseret.
  		Helsingør Træskibsbyggeri, 1881. Status: Lokaliseret.

• Notater

  (XIV,49) Er født 31/3 1820 i Jordløse og undervistes de første ni år i hjemmet, hvorefter han i de følgende fem år kom på Bojden, hvor han blev undervist af sin svoger lærer P.A. Vedel. Efter konfirmationen i Marts 1834 kom han i lære i Falsted hos skibsbygmester Jens Møller, der var en streng læremester, men kendt for sit fine skibsbygningsarbejde selvom han ikke kunne udføre konstruktionstegninger og heller ikke forstod at bygge efter tegninger, men byggede "på klamp". Efter læretidens ophør i 1836 tog han i foråret 1837 arbejde hos bygmester Lars Møller, som havde sit værft på Øxenbjerg ved Christiansminde ved Svendborg. I de følgende år var han om vinteren hjemme i Jordløse, men tog om sommeren arbejde hos R. Dyreborg i Faaborg og P. Hansen i Troense. Da han gerne ville lære noget nærmere om skibskonstruktion, tog han med 100 rdl. på lommen, som han havde fårt af sin far, til København, hvor han efter noget besvær fik optagelse på skibskonstruktørskolen på Orlogsværftet. I efteråret 1840 lykkedes det ham gennem en farbror, der var apoteker i Stege, Erik Christian Barfoed (XIII,37), trods sin unge alder, at får i entreprise at bygge en skonnert til konsul Christopher Hage i Stege. Efter at have fået 300 rdl. i afregning rejste han i foråret 1843 til Königsberg og videre til Antwerpen, hvor han fik arbejde på et par værfter, hvorefter han i september 1843 rejste med en Troense-skonnert til Liverpool, hvor han traf broderen Christen og sammen fulgtes de til Danmark. I december 1843 kom han til Helsingør og etablerede sig som skibsbygmester og lejede et areal af havnen til værft. I grundkapital lånte han 1300 rdl. af apoteker Barfoed i Stege, der foruden at være hans onkel, i 1845 blev hans svigerfar. Han blev gift den 16/11 1845 med sin kusine Cathrine Elisabeth Barfoed, der var født den 1/4 1813 i Stege som datter af apoteker Erik Christian Barfoed og Anneke Cathrine f. Laurberg. Han begyndte at reparere skibe og i 1852 tog han sin bror Magnus til sig som lærling og regnede senere med at optage ham som kompagnon, men da han efterhånden blev nærmere tilknyttet søassurancevirksomhed solgte han i 1856 værftet til sin 19-årige bror Magnus Barfoed og Christian Rohmann, der blot var 23 år gammel (Poul A. Barfoeds selvbiografi findes i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1953). I 1856 overtog han stillinge som havariekspert fro "Den kjøbenhavnske Søe-Assurance-Forening" og "Det kgl. Octroyerede Søe-Assurance-Compagni, hvor han var indtil 1900. Samtidig var han fra 1856 tik 1884 ekspert for Bureau Veritas. I denne forbindelse har han naturligvis foretaget mange rejser i ind- og udland for at varetage selskabernes interesser ved havarier, strandinger og reparationer. I 1865 deltog han i taksationen af de under krigen 1864 opbragte tyske handelsskibe, der blev solgt ved en offentlig auktion. Han var også medlem af en komité, som vurderede de svenske skibe, der blev overtaget af "Det Forenede Dampskibs Selskab", da dette blev dannet og fra 1888 til 1901 var han medlem af en voldgiftsret til afgørelse af bjærgningssager og havde tilsyn med fyrskibenes bygning og reparation, i hvilken egenskab han i løbet af 13 år var med til at behandle 359 sager. Den 6/3 1891 blev han Ridder af Dannebrog. Hans kone døde den 19/10 1883 og han selv af et hjerteslag på Frederiksberg den 7/3 1904. De fik tre børn.