Født 1911. I 1931 blev han student fra Odense Katedralskole og studerede teologi og derefter musik ved Københavns Universitet. Han blev koncertsanger og uddannet i musikforlagsbranchen og fra den 1/1 1946 direktør for Skandinavisk Koncertdirektion A/S. Fra 1954 til 1958 var han direktør for Århushallen, i 1956-57 Ledende Senior for Studenterforeningen i Århus og fra 1958 til 1971 direktør for Falkonercentret i København. Han var derefter indtil 1978 direktør for Ålborghallen og blev i forbindelse med sit arbejde højt værdsat. Han modtog således ordenen Ridder af Dannebrog af 1. grad, samt fik Italiens Fortjenstmedalje og den svenske Nordstjerneorden. Han har udgivet en række bøger og skrevet kronikker i dagblade ligesom han har været en yndet foredragsholder. Har to sønner.