Barfod-Barfoed Slægten
Du er ikke logget ind Login
 
Albert   Barfod

Albert Barfod

Mand ca. 1400 - ca. 1467  (~ 67 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Albert Barfod 
    Født ca. 1400 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Væbner, godsejer 
    Referencenummer II,1 
    Død ca. 1467  ikke efter Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I3464  Barfod-Barfoed
    Sidst ændret 31 jan. 2009 

    Far Niels Mikkelsen Barfod,   f. Ca. 1360-70 i Randers ? Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. Efter 1418 Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F1438  Gruppeskema

    Familie 1 Datter af Markvard Pedersen Skiernow 
    Børn 
     1. Markvard Barfod,   f. ca. 1430,   d. før 1468, Dør ung, før faderen (1468), men efter 1461 Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder ~ 37 år)
     2. Datter med ukendt navn
    Familie-ID F1440  Gruppeskema

    Familie 2 Datter af Jens Jensen Brok 
    Børn 
     1. Jens Barfod,   f. ca. 1425,   d. Efter 1486, og før 1493 Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder ~ 61 år)
     2. Anne Barfod,   f. MIDT I 1400-TALLET,   d. eft. ER 1508
    Familie-ID F1441  Gruppeskema

  • Billeder
    i3464, Albert Barfod
    i3464, Albert Barfod
    Segl fra et skiftebrev d. 23. apr. 1453

  • Notater 
    • (II,1) Formentlig søn af Niels (I,1). Han må vel være født omkring 1400, og første gang vi møder ham er den 5/6 1432, da han vidner i en sag, hvor en Terkel Pedersen skøder noget gods til Esge Jensen Brok i Aale sogn i Vrads herred. To år senere omtales han som væbner og med betegnelsen Albert Barfod af Alsted. Den 14/4 1434 erklærer han sig skyldig 30 lybske mark i mønter, "som nu er i gænge i Ribe", og pantsatte derfor alt sit gods i Meylum sogn, Ly herred. Pantet blev ikke indfriet og den 2/3 1444 solgte han alt sit gods i Meylden(?) sogn til panthaveren. Alsted var en hovedgård, der lå i Nykirke sogn, Nørvang herred, nordvest for Vejle, men Albert Barfod ejede dog også ejendomme andre steder. Den gik senere over til hans svigersøn Enevold Jensen Rafvad, der har ejet den 1467 til 1508, hvor den overtages af datteren Kirsten, som var gift med Peder Skram, hvis datter Anne bragte dentil slægten Juel, hvor den forblev i en længere årrække. Albert Barfod havde som nævnt ejendomme flere steder. I 1440 fæstede han således en øde jord i Ildeved i Nørvang herred, og i 1446 fik han skøde på en gård i Kockspang by i Hastrup sogn, Skads herred i Ribe amt samt på et øde sted i Krantz med al rettighed i Kockspang mølle til Sct. Hans kloster i Viborg. Særlig interessant er dog Hundshoved gods i Vrads herred. Dette gods var i 1366 købt af Peder Munck til Holbækgaard, der i 1407 havde givet det til sin svigersøn Jens Nielsen Løvenbalck. Imidlertid havde denne i 1404 dræbt Jens Jensen Brok, hvorefter der i 1460 afsluttedes en orfejde (d.v.s. forlig). Forinden havde den danske kong Christoffer af Bayern ved et domsbrev i 1440 tildømt Hundshoved gods i Vrads herred til Jens Brok og Barfod, men sagen var ikke blevet bilagt da, og til støtte for Løvenbalkerne optrådte flere medlemmer af den indflydelsesrige slægt Rosenkrantz. Disse og Brokkerne var naboer, idet deres jorder stødte op til hinanden. Lave Brok var et barnebarn af Jens Jensen Brok og en "udpræget repræsentant for tiden, idet han gik vidt i voldsomhed og foragt for loven, imod enhver, der trådte ham i vejen", og han viste det bl.a. overfor Rosenkrantzerne. Sagen behandledes Sct. Mortens aften 1460, og blandt beskyldningerne, som Rosenkrantz fremførte mod Lave Brok var, "at han havde taget en gård fra Barfod, som Laves far havde givet ham og åbent beseglet et brev derpå, og Barfod var Rosenkrantz's svend". Det er interessant her at høre om væbneren Albert Barfods tilknytning til Rosenkrantz, men desuden kommer vi her ind i familieforhold, idet han på dette tidspunkt var gift med en søster til Lave Broks far, Esge Brok. Barfod fik iøvrigt tildømt gården. I 1450 og 1452 bevidnes det, at Albert Barfod havde 2 gårde i Hundshoved og Nordvig i Vrads herred som pant af Mariager kloster på livstid, og i 1473 fastslog nogle tings-vidner, at de var de bedste gårde i de to byer. Det seneste vi hører om Albert Barfod er, da han vidner den 31/3 1459. Desuden hører vi efter hans død i 1468, at han og Anders Skeel til Sct. Mariae alter i Vejle kirke har givet noget jord i Søndergade ved vestre side, hvor Jep Breydall, Knud Smed, Nis Suder og Terkel Nielsen bor. Det må således have været et større jordstykke. Han er gift to gange og har to (kendte) børn med hver af sine koner. (Rep.Dipl. d. 5/6 1432, d. 14/4 1434, d. 23/6 1440, d. 2/3 1444, d. 11/11 1468, d. 31/3 1459, d. 23/4 1453 og d. 18/12 1454. Trap Danmark 3. udg. 1904, V side 370, Danske Domme bd. I side 42, De ældste arkivreg. 1446, 1450, 1452 og 1473 samt Jyske Saml. 1938 side 150-159, Barner: Familien Rosenkrantz I side 140 ff. Om slægten Brok se Dansk Adelsårbog 1889 side 101 ff. Om slægten Skjernow se Dansk Adelsårbog 1916 side 434 f.).