- 1641

Forside    Søg    Udskriv    Log ind    Tilføj bogmærke

• Født	Midt i sidste halvdel af 1500-tallet
  Køn	Mand
  Beskæftigelse	Præst
  Referencenummer	VII,2
  Død	1 Jul. 1641
  Person-ID	I3535	Barfod-Barfoed
  Sidst ændret	22 Mar. 2008
  Far	Laurits Barfod,   d. Ca. 1585
  Mor	Anne,   d. Eft. ER 1605
  Familie-ID	F588	Gruppeskema
  Familie	Maren Knudsdatter,   d. Eft. ER 1641
  Børn	1. Ingeborg Clausdatter Barfod,   d. 29 Maj. 1620, Sneum præstegård   2. Laurids Clausen Barfod,   f. 1596, Allerup præstegård ,   d. 1634   3. Anne Clausdatter Barfod   4. Ingvard Clausen Barfod   5. Knud Clausen Barfod,   f. Ca. 1610,   d. Ca. 1671   6. Niels Clausen Barfod,   d. 1649
  Familie-ID	F1087	Gruppeskema

• Billeder		Prædikestolen i Sneum kirke med Claus Barfods navn Status: Lokaliseret.

• Notater

  (VII,2) Var ligesom sin ældre bror Niels (VII,1) blevet gejstlig. Han var 1593 blevet kapellan i Sneum og i året 1600 blev han også sognepræst hér. På prædikestolen findes de 4 evangelister malet med deres navne under, men over Mattæus står der "Her Claus Barfodt 1604. Muligvis er det indsat af en af hans efterfølgere, der ikke har kunnet finde anden plads for at hædre den, der formentlig har skænket prædikestolen til kirken. Natten mellem den 11. og den 12. oktober 1634 ramte en vældig katastrofe hele Sønderjyllands vestkyst. Med stormen kom en stormflod, der gennembrød digerne, og havet og stormen var så kraftig, at skibe blev kastet langt ind i land, huse styrtede sammen, presset af både vand og storm og samtidig trak et voldsomt uvejr med torden og lynild henover landet. "Luften var fuld af ild, hele himlen brændte, og Gud Herren lod det tordne, regne, hagle, lyne og vinden blæste så stærkt, at jordens grundvold bevægede sig" har et øjenvidne fortalt. Alene på øen Nordstrand druknede 6000 af øens 9000 indbyggere, og omkring 50.000 stykker kvæg og heste omkom i bølgerne hér. Også nordligere trængte vandet langt ind i landet, så sognene led betydelige skader. Det gik også ud over præsterne "så at en del har mistet både huse, boskab, kvæg og andet, som de havde haft, og kun en part, en ringe del har de igen beholdt". Biskoppen pålagde derfor ved kongebrev af 17/2 1635 de andre præster i stiftet at de skulle komme nødlidende præster til hjælp. I 1621 mageskiftedes præstegården i Sneum imidlertid med en bondegård i Allerup. Præsten måtte ofte føre sager for at få sit tiendekorn som f.eks. i 1637, hvor en bonde skyldte ham 1½ tønde tienderug eller 7½ sletdaler. I december 1640 ser vi ham bruge sin søn Ingvar Barfod (VIII,5) som sin fuldmægtig i disse sager. Han døde den 1. juli 1641, men uheldet forfulgte dog familien, idet hans arvinger 8 år efter hans død, den 6/11 1649, på Skads herreds ting førte vidner på, "at salig Hr. Claus Barfods hus og Allerup præstegård i 1634, 35, 36 og 37 med gespenst eller spøgelse har været beladen og desmidlertid dermed hårdeligen været anfægtet, hvoraf han både selv med hustru og børn blev tribuleret, såvel som andre, hans hus besøgte, så og led stor skade på hans formue, gods, bøger og breve, som en part deraf blev kastet på ilden og opbrændt, en part i andre elendige måder blev ruineret og ilde medhandlede, så der tit og ofte i de førnævnte åringer måtte holdes vagt i huset for ildebrands skyld". Han var gift med Maren Knudsdatter, der overlevede ham og muligvis var datter af den sognepræst i Sneum, Knud Hansen, der var hans forgænger (Skads herreds Tingbog 1636-40).