Marie Barfoed

før 1668 -

• Navn	Marie Barfoed
  Født	før 1668
  Køn	Kvinde
  Beskæftigelse	Kgl. amme (Chr. VI's?), kroholderske
  Referencenummer	IX,18
  Søskende	4 søskende
  1. Niels Lauritsen Barfoed,   f. 5 apr. 1650, Tåsinge ,   d. 23 feb. 1730, København
  2. Hans Lauritsen Barfoed,   f. eft. ER 1650,   d. ca. 1689
  3. Thomas Lauritsen Barfoed,   f. ca. 1655,   d. 12 jun. 1705, København
  4. Jens Lauritsen Barfoed,   f. eft. ER 1655, Svendborg ,   begr. 3 feb. 1702
  Person-ID	I3701	Barfod-Barfoed
  Sidst ændret	22 mar. 2008

  
  

  Far	Laurids Thomasen Barfod,   f. ca. 1614,   begr. 13 maj 1687  (Alder ~ 73 år)
  Mor	Christine Hansdatter Løve,   f. 1618,   begr. 3 mar. 1698, København  (Alder ~ 80 år)
  Familie-ID	F1038	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Nicolaj Wiwet
  Gift	jun. 1727	Fem dage før St. Hansdag
  Familie-ID	F1532	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Notater

  (IX,18) Admiralens yngste søster flyttede også til København. Hér blev hun viet til kgl. køkkeninspektør Nicolaj Wiwet, som hun havde lært at kende ved hoffet, hvor hun var amme for de kongelige børn (formentlig bl.a. Chirstian VI, "Nutrices Sernissemorum"), og man kan herefter se en vis forbindelse til admiralen Niels Barfoed, der både har haft gode fortalere hos sin svoger Michel Michelsen, der var søfiskal, d.v.s. en art domsmyndighed i søetaten, der var ret højt placeret, og desuden gennem sin søsters forbindelse til selveste kongehuset, hvilket nok kan forklare et og andet i hans karriere. Marie Barfoeds stilling fik naturligvis også betydning for hendes mand. Efter Nyboder var bygget 1631 til 1643, og efter at Nyholm var anlagt under Christian V, skulle søfolkene fra Nyboder direkte ned til havnen for at blive sejlet over til Nyholm. Derved opstod en ny og betydningsfuld vej, Toldbodvej, og hvad er mere naturligt end at der også blev brug for en eller flere små beværtninger - og der kom mange (Jørgen H. Barfod: Christian IV.s Nyboder, Kbhvn. 1983, side 57). En af de bedre var Toldbod Vinhus, der efter først at have ligget i en træbygning i 1732, blev indrettet i en stor og grundmuret bygning, hvor også Toldhuset holdt til. Ved kgl. koncession af 20/6 1732 blev "den Wiwetske familie tilladt at bruge Toldhusets våninger her i staden med tilhørende privilegium til krohold uden nogen afgift mod at familien opførte en forsvarlig kroholds-bygning, og som når benådningen til sin tid ophører uden noget vederlag skal hjemfalde til Hans Majestæt Kongen". Således lød det i koncessionen, der blev givet til Marie Barfoed i stedet for de nålepenge på 200 rdl., som ellers blev tilstået dem, der havde opfostret de kongelige børn. Nicolaj Wiwet blev i øvrigt både kancelliråd, toldskriver og borgmester i København.