Barfod-Barfoed Slægten
Du er ikke logget ind Login
 
Hans Clausen Barfod

Hans Clausen Barfod

Mand - 1728

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Hans Clausen Barfod 
    Køn Mand 
    Døbt 29 dec. 1672  Fraugde kirke Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Beskæftigelse Præst 
    Referencenummer X,12 
    Død 27 jan. 1728  Hvaler i Norge Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravet koret i Hvaler kirke Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Søskende 10 søskende 
    Person-ID I3745  Barfod-Barfoed
    Sidst ændret 22 mar. 2008 

    Far Claus Lauritsen Barfod,   f. 1632,   d. 26 dec. 1697, Fraugde Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 65 år) 
    Mor Karen Christensdatter Braad,   f. ca. 1637,   d. 25 apr. 1710  (Alder ~ 73 år) 
    Gift 9 jun. 1661 
    Familie-ID F1539  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Sara Hansdatter,   f. 20 jul. 1675,   d. 7 jan. 1729  (Alder 53 år) 
    Gift 1 sep. 1700 
    Børn 
     1. Claus Hansen Barfoed,   d. 1741, Frederikshald Find alle personer med begivenheder på dette sted
     2. Karen Hansdatter Barfoed,   f. ca. 1707, Christiansand Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. dec. 1737, Idd i barselsseng Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder ~ 30 år)
     3. Niels Hansen Barfod,   f. ca. 1709,   begr. 30 maj 1773, Hvaler Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder ~ 64 år)
     4. Christian Hansen Barfod,   d. før 1756
     5. Sille Marie Hansdatter Barfod,   f. Christiansand Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1761
     6. Edel Cathrine Hansdatter Barfod,   d. ca. 1781, Frederikshald (Halden) Find alle personer med begivenheder på dette sted
    Familie-ID F1545  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Billeder
    Hvaler kirke i Norge
    Hvaler kirke i Norge
    Hans Clausen Barfod (1672-1728), der var født i Fraugde, kom i 1963 til Norge og blev senere sognepræst i Hvaler. Han blev stamfar til en norsk gren af slægten, der i flere generationer har boet på egnen.
    Hans Clausen Barfods underskrift
    Hans Clausen Barfods underskrift
    Hans Clausen Barfods segl på brev fra 1715
    Hans Clausen Barfods segl på brev fra 1715
    Gården Sandbrekke, Hvaler.
    Gården Sandbrekke, Hvaler.

  • Notater 
    • (X,12) Født 1672 i Fraugde. Han blev student fra Odense og kom til Københavns Universitet og immatrikuleredes samtidig med sin bror 24/7 1691, og han fik som præceptor Olig. Jacobæus. Mens han studerede var han i vinteren 1692-93 mellemste hører (lærer) i Nykøbing Falster og i 1693 søgte faderen ophold på Regensen for de to brødre. I 1693 til 1706 var han imidlertid hører og kantor i Christiansand i Norge, hvor han i 1704 havde en uheldig strid med rektor Tobias Jensen. Ifølge rektorens klage til biskoppen havde Barfod gjort ham stor uret i skolen noget før Jul 1702, og desuden havde han og en anden af hørerne spottet ham i godtfolks hus juleaften. Sagen kom for provsteretten og den 9. maj (1703) faldt dommen, at da rektor ikke kunne føre bevis for sine beskyldninger skulle han betale hørerne 3 rdl.. Da Tobias Jensen ankede dommen fastslog Overhofretten den 15. februar 1704, at da rektor ikke havde godtgjort sine hårde og nærgående beskyldninger og "mere på vrang måde havde procederet mod dem i retten" blev han dømt til at betale de to hørere 24 rdl. og til konsistorialretten 8 rdl. I sagen stod biskoppen på Barfods side og han berettede bl.a., at Barfod var kommet til bispen slagen og reven på næse og hænder og fortalte, at "han så var medhandlet af hans hustrus søskende og moder, så han måtte retirere sig fra sit hus om natten til hans genbo Monsieur Losbys hus uden hat og paryk". Meget tyder således på, at det har været en familiestrid, der har været baggrund for Tobias Jensens anklager. Den 1/9 1700 var han blevet gift med Sara Hansdatter, der var født 1675 som datter af Johanne Jensdatter og hendes anden mand Hans Tommesen. Sandsynligvis har forholdet mellem mand og kone ikke været det bedste, hvilket var nok så uheldigt for en præst. Hun var desuden en søster til rektor Tobias Jensen, som han var raget uklar med. Efter sin afsked i 1706 blev han personlig kapellan hos provst Turrimontan i Åmli i Christiansand stift, der var gift med Margrethe Barfod (IX,6). Da søetaten i disse år havde en flådestation i Christiansand blev han tillige i 1709-10 præst ved galejerne hér. Sandsynligvis er det schoutbynacht Georg Carstensen Nybuhr, som var chef for skærgårdsflotillen, der under et møde i Christiania har fået den kommanderende general i Norge Woldemar Løvendal til at skrive et anbefalingsbrev til kongen, hvor der står, at da sognepræsten i Hvaler fornylig var død "og en af de præster, som er på krigsfartøjet under schoutbynacht Nybuhrs kommando navnlig Hr. Hans Barfoed gør ansøgning samme kald igen at nyde, såsom han er en gammel mand og formedelst svaghed ikke kan tåle at være på søen, så indstilles allernådigst til Eders Kongl. Mayestæts allernådigste behag, om bemeldte Hr. Hans Barfoed dette kald, som er det ringeste og af de mindste indkomne heromkring findes, allernådigst må forundes". Med denmne anbefaling var embedet sikret og han fik sin bestalling den 5/12 1710. Man kan dog undre sig over, at han i anbefalingen som 37-årig kaldes gammel og svagelig. I 1713 søgte han et bedre kald i Tosnæs, da han "med kone og seks børn ej kan have livets ophold i Hvaler", og igen i 1718 søgte han væk til Vaaler i Christiania stift, men begge gange uden held. Helt ringe kan det dog ikke have stået til for ham, thi i 1720 købte han størsteparten af gården Sandbrekke og i 1724 yderligere en part af Gjurød, og disse drev han sammen med præstegården samt Brekke og Rove. Når man teger hans familiære forhold i betragtning kan det måske ikke undre, at hans interesse for jorddyrkningen har været større end hans præstelige gerning. Han var da også en af de største jordbrugere, som har været på Hvaler, og også den eneste, som har haft kapellan. Svigersønnen Thomas Vosgraff, der var gift med hans datter Karen, var således kapellan hos ham i hans seneste år. I sit signet førte han slægtsvåbnet med bogstaverne H.C.B. ovenover. Han døde i 1728 og hans kone i 1729 og de blev bisat i koret i Hvaler kirke. Da man restaurerede kirken i begyndelsen af 1950-erne åbnedes også deres grave, og man så, at Hans Barfod havde været usædvanlig høj, mens hans kone havde været "nærmest spædlemmet". De havde seks børn (Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, Oslo 1978, Atle Steinar Nielsen: Christian Hansen Barfod, side 274-284. Andreas Madsen: Sognepræst Hans Christian Barfods efterkommere, Oslo 1928 og Andreas Madsens artikel i Frederikstad Blad den 8/1 1972).