Barfod-Barfoed Slægten
Du er ikke logget ind Login
 
Edvard Bech

Edvard Bech

Mand 1841 - 1904  (63 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Edvard Bech 
    Født 23 sep. 1841  Helligånds Sogn, København Staden Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Døbt 15 dec. 1841  Helligåndskirken, København Staden Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Godsejer (Tårnborg ved Korsør). 
    Begravet 17. dec. 1904  Garnisons Sogn, Københavns Amt, begr. Vestre Kirkegård Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Død 13 dec. 1904  Sct. Josephs Hospital, København Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Søskende 5 søskende 
    Person-ID I5046  Barfod-Barfoed | Efterkommere efter Ernst Kristian Kann
    Sidst ændret 15 feb. 2018 

    Far Jørgen Albert Bech,   f. 24 feb. 1808, København Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 10 sep. 1876, Tårnborg ved Korsør Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 68 år) 
    Mor Lovise Mathilde Becker,   f. 14 mar. 1814, Tirsbæk Gods ved Vejle Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 9 nov. 1882, Vor Frue Sogn, København Staden Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 68 år) 
    Gift 26 mar. 1836  Engom Kirke ved Vejle Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F2035  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Marie Schøning,   f. 28 okt 1853, Kirkerup Sogn, V. Flakkebejerg Herred, Sorø Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 20 nov. 1929, Øresø ved Jyderup, Jorløse Sogn, Holbæk Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 76 år) 
    Gift 12 maj 1885  Sorø Sogn, Sorø Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
     1. Jørgen Rudolf Bech,   f. 20 feb. 1886, Tårnborg Gods, Tårnborg Sogn, Korsør, Sorø Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 3 maj 1971, Jyderup, Holbæk Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 84 år)
     2. Tyge Alexander Bech,   f. 12 jul. 1887, Tårnborg Gods, Tårnborg Sogn, Korsør, Sorø Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 21 maj 1951, Iisgård, Mols, Tved Sogn, Randers Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 63 år)
     3. Anna Sophie Mathilde Bech,   f. 5 maj 1890, Tårnborg Gods, Tårnborg Sogn, Korsør, Sorø Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 28 jun. 1956, Holbæk Sygehus (boede Øresø, Jorløse sogn, Skippinge Herred, Holbæk Amt) Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 66 år)
    Sidst ændret 16 apr. 2016 
    Familie-ID F2034  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Billeder
    Edvard Bech
    Edvard Bech
    Edvard Bech
    Edvard Bech
    Edvard Bech
    Edvard Bech
    Edvard Bech
    Edvard Bech

  • Notater 
    • 1869 forpagter på Tårnborg Gods ved Korsør.
      1877 ejer af Tårnborg Gods (ved arveudlægsskøde).
      1896-1901 medlem af bankrådet for Banken for Korsør og Omegn.
      1898-1901 medlem af Tårnborg Sogneråd.
      1901 solgte Tårnborg efter brand.
      1902 flyttede med familien til Palægade 6, København.

      Edvard Bech's søn, Jørgen Rudolf Bech, skrev i sine erindringer (1970) således om sine forældre og om Tårnborg Gods:

      "Kun få herregårde er i løbet af de godt halvhundrede år siden 1900 blevet mishandlet og forandret i landskabelig henseende som mit kære barndomshjem TÅRNBORG ved Korsør, og jeg vil derfor i det følgende forsøge at bevare en forestilling om hvordan forholdene var omkring 1900 i landskabelig henseende, bygningernes beliggenhed og familielivet der.

      Tårnborg var i landskabelig henseende, da min bedstefar, apoteker og etatsråd JØRGEN ALBERT BECH købte Tårnborg og Kruusesminde i 1865 af general Oxholm, en af de skønneste herregårde på Sjælland, men var allerede da blevet vansiret af jernbanelinien København-Korsør som blev anlagt i 1850-erne. Jorderne strakte sig fra udkørslen fra Halsskov og jernbanestationen med de gamle færgelejer, (og bestod derfor af værdifulde byggegrunde) forbi Lilleø til Korsør Nor ved vandmøllen, som med vindkraft besørgede en mangelfuld afvanding af de inddæmmede arealer ved Magleø og Egø og nord for sognevejen Tårnborg-Svendstrup til jernbanelinien. Videre strakte jorderne sig over Højbjerg og fiskerhusene ud til Storebælt, og fra skellet til Kruusesminde til Kablers Teglværk og til Halsskov. Denne form gjorde Tårnborg til en vanskelig gård at drive.
      Men det er naturskønheden jeg vil beskrive i det følgende.

      Avlsbygningernes symmetriske beliggenhed foran hovedbygningen dannede en smuk ramme på siderne af den store gårdsplads, og i forlængelse deraf de åbne marker, der gav en smuk udsigt over til Kællingehoved, som bestod af forskellige småbevoksninger og en mindre skov på toppen af det højeste bakkedrag, som nu er afgravet og planeret ud til hovedvej. - Den store kuperede have og park syd og øst for hovedbygningen, tildels indgravet i en bakke, var altid, i modsætning til nu, velholdt og velplejet af en gartner med 3-4 mand til hjælp, og indeholdt et par smådamme, som var vores lege- og skøjteterræn, foruden Kongehøjen med det gamle, nu forfaldne, udsigtstårn og selve Kongehøjsbakken var en fortrinlig ski- og kælkebakke om vinteren. Parken fortsattes mod øst af en stor frugthave, tidligere fasangård med allerede i 8o-erne et stort fasaneri, hvorfra der leveredes mange fasaner til udsætning på andre herregårde, og videre til Dyrehovedet, den gang hovedsagelig gran- birke- og ellebevoksninger med enkelte gamle ege som endnu heldigvis findes. Her var mange ræve- og grævlingegrave, og også en lille bestand af råvildt. Udenfor Dyrehovedet dannede Søndre Inddæmning udsigten til Magleø, atter kuperet med småbevoksninger i kanten af marken, og til teglværksgravene bagved ud til Noret. Nu er Egø af militæret omdannet til ammunitionsdepot indgravet i skoven på begge sider og lukket af.
      Men den gang bestod bevoksningen af gamle til dels forkrøblede ege med vedbend, der snoede sig opad, og hvor ørnene om vinteren havde et yndet opholdssted. Desuden noget gran og bøgebevoksning og en enestående bundflora med anemoner, hanekam og lærkesporer, og dertil overalt den vilde skovløg med de hvide blomster, og senere ganske vist den ramme løgduft. Et net af gange derinde snoede sig med udsigt over Noret. Ved stranden lå en lille rørstråhytte med en lille stenbro og tilhørende båd, hvorfra vi dagligt badede om sommeren i det lave vand. Endvidere fandtes den gang Skovfogedboligen hvor Vilhelm Bergsøe skrev eller rettere dikterede "Fra Piazza del Popolo." Nord for linien Kongehøjen-Dyrehovedet-Egø begyndte de egentlige marker over til Kællingehovedet, med det bagved liggende Bøgekullen til jernbanelinien, og på den anden side heraf mod nord og vest de øvrige marker ud til Storebælt. - Tæt syd for sognevejen Tårnborg-Svendstrup ligger på toppen af en bakke en grus- og mergelgrav, hvor far engang tog plads med bøssen mens vi drenge fik jaget et par stykker råvildt ud fra Kællingehovedet, og som beregnet tog de retning derover til og passerede tæt forbi. Men til vor store skuffelse faldt der intet skud. Far forklarede at han havde placeret sig på den forkerte side af grusgraven, så han ikke kunne nå dem.

      Den høje isolerede bakke Haneklint omtrent midt for norets nordside var under tyskernes besættelse et stærkt befæstet punkt, hvorfra sognevejen og det flade terræn Nordre Inddæmning kunne beskydes virkningsfuldt. I det lille krat på Kællingehovedet skød jeg mit første stykke råvildt 2. Juledag med en lille bøsse, jeg netop havde fået i julegave. For enden af stakhaven op mod Kongehøjen var der en dyb grusgrav hvori der blev henlagt tærskeaffald, et sted som var stærkt besøgt af fasanerne, og herfra har vi fra toppen af grusgraven skudt mange fasaner med salonbøsse, når de fouragerede i avnerne.

      Fra avlsgården førte en markvej "Fægangen" med stengærder på begge sider over jernbanen og ud til markerne mod vest og nord til Storebælt. på mange bakketoppe fandtes stendysser, de fleste udgravede eller tomme. I kanten af Magleø ned mod Søndre Inddæmning findes endnu talrige pilespidser og flinteredskaber fra den ældste oldtidsbeboelse. Der er to ret store moser, Stigbjergmosen med tæt rørbestand og geddefiskeri og andetræk, og Brændemosen, som i gamle dage brugtes til tørveskær, bl. a. af fæsteren i Stigbjerghuset, der havde ret til at tage sit forbrug af tørv derfra. Nu er Brændemosen reservebeholder for det gamle Korsør vandværk. Der var en stor bestand af karusser som blev fanget med vod, og navnlig var der mange blishøns og lappedykkere; disse sidste dykker så hurtigt at de er væk før end kuglen fra en riffel når ud til dem. - Alle markerne var omgivet af store smukke stengærder; men de senere ejere Madelung og Jørgensen plyndrede dem på grund af pengetrang.

      Til hovedgården hørte mange fæstegårde i Svendstrup. De blev efterhånden afløst eller solgt, den sidste ca. 1905. Avlsgårdens bygninger bestod som på tegningen fra før branden i 1901 på højre side af længdeaksen af en gammel stråtækt bindingsværksbygning med herskabsstald og hjulmagerværksted, arbejdshestestald og karlekamre, kviestald og redskabsrum. Midt for hestestalden var hesteomgangen til hakkelsesmaskinen, hvortil en gammel rød hest "Slagter Nyborg" dagligt i et par timer leverede trækkraften. Udenfor fortovet til hestestalden stod gårdens 15-16 arbejdsvogne opmarcheret på linie. På en ubrugt skorsten over hjulmagerværkstedet var anbragt en storkerede og her har jeg set en af de gamle storke snappe en stær ud af en flok, som passerede for nær forbi. Hele denne bygning og en af de stråtækte kampestenslader med mure på mere end en alens tykkelse, hvoraf en side endnu findes (årstallet er så vidt jeg husker 1830) er væk og erstattet af trægrupper, også i den nederste ende mod sognevejen, hvor kornmagasinerne lå. Her holdtes de store årlige høstgilder med 60-70 til middag og op mod 130 til aftensdans. - Endelig lidt skråt til højre langs sognevejen, byggede far en stor stakhjælm ca. 1895 til erstatning for stakhaven, hvor der tidligere stod 20-25 store stakke. Denne hjælm fristede d. 22/9-1901 en landevejsridder til at sætte ild på, hvilket forårsagede den store brand som resulterede i at far solgte Tårnborg.

      På venstre side af længdeaksen lå den af bedstefar og far byggede kostald, og derefter tærskeladen ligeledes bygget i bedstefars tid. Hertil blev alt kornet kørt fra stakke og andre lader, og halmen båret på mandsryg til de mange loftslemme på staldene, i knipper så store at man kun kunne se en stor stak komme vandrende på to ben. Op til træladen stødte den anden store kampestenslade af samme årstal som den første, med en tilbygning langs siden som benyttedes til kviestald. I denne lade foretog vi drenge forvovne spring og rutcheture fra de højt beliggende bjælker ned i halmen på gulvet. - Den anden gårdsplads var foran forpagterboligen, hvor far boede så længe han var forpagter. Den er forvalterbolig, men den var i nogle år udlejet til afdøde admiral Scheller så længe han som kaptajn førte postdampskibet Korsør-Kiel, og hans familie blev der igennem mine forældres gode venner, et venskabsforhold som bevaredes gennem årene. På de andre sider af denne gårdsplads var kostalden og mejeribygningen. Den gang behandledes al gårdens mælk til smør og ost under min mors tilsyn og administration. Den omtalte anden store kampestenslade dannede den fjerde og nordlige side. Omtrent midt på denne plads byggede far en asylbygning for gårdens arbejderbørn, og senere blev den brugt som polakbolig.

      Således var rammen om vort barndomshjem, hvor vi børn voksede op, omgivet af vore forældres store kærlighed og omsorg. Vi kunne frit lege i gård og have og omgås med folkene, som alle var vore gode venner. Særlig kusken Lauritz, som lærte os de første grundsætninger i at omgås og behandle heste og seletøj og i renholdelse af herskabsvognene. Da vi blev store nok forærede morfar Schønning os et gymnastikapparat, som blev stillet op i haven, og desuden også et par gedebukke, som vi kørte med forspændte for vore legevogne.

      Selvfølgelig beredte vi også vore forældre ængstelser ved forskellige sygdomsanfald. Jeg fik blindtarmsbetændelse og difteritis, navnlig min bror Tyge, som blev angrebet af St. Veitsdans, så han blev taget hjem fra Sorø Akademi, var sengeliggende flere måneder og derefter sammen med mor og Anna på rekreation i Båstad i Sverige. Det tog et halvt år at få ham rask igen. - Vi drenge kom 1896 på Sorø Akademi, boede hos bedsteforældrene Schønning, med tanterne Anna og Margrethe. Tyge boede der nogle måneder, men jeg gennem flere år, og jeg kom hjem hver lørdag-søndag foruden i ferierne. på vejen fra jernbanestationen i Sorø til byen, så jeg d. 22/9-1901 skæret af branden på Tårnborg. Anna gik i skole hjemme og havde som lærerinder søstrene Ellen Strøm, senere baronesse Haxthausen, og Eva Strøm som også fulgte med da vi flyttede til Palaisgade.

      Far var ivrig jæger, og vi drenge fik lov til at følge med, først med vore legetøjsgeværer, senere med salonbøsse, hvormed vi skød alt - gråspurve, rotter stære, solsorte, duer, krager, fasaner og harer. En gang kom jeg galt af sted, idet jeg skød med salonbøsse efter en fremmed hund, der ville besøge vores foxterrier, Pussie. Jeg var så uheldig at ramme den i det ene bagben, og til straf for min ubetænksomhed, beordrede far mig til at opsøge hundens ejer, som boede på Halsskov, og betalte ham med en medbragt tier. Det var en lærestreg for livet.
      Vores interesse for heste var også stor. Først red vi på arbejdshestene, derefter fik vi et par Galliziere, og Tyge havde da han var 2 år fået et nordbakkeføl af vores farbror Alex, og dette føl afløste sammen med en anden nordbakke vore galliziere. På disse nordbakker havde vi mange rideture sammen med fætter Jørgen på Kruusesminde, som skønt han var fire-fem år ældre end vi, var vores gode kammerat og ven, et venskab som bevaredes resten af livet.

      Kan børn karakterisere deres forældre fra deres første barndomsår til 15-16 års alderen? Jeg vil prøve så godt jeg kan. Far var en middelhøj slank mand med et karakteristisk fuldskæg og whiskers og virkede distingveret som en virkelig herremand. Punktlig og præcis i sit daglige liv, og flittig ved sit skrivebord og med tilsynet med bedriften. Stærkt præget af en vis melankoli og nervøsitet, som forøgedes ved stærke anfald af hovedpine, og derfor lod han sig ikke byde noget af andre. Men overfor os børn var han blød og god, nærmest forkælede han mor og os, som han kaldte sine herlige drenge, og Anna for Tulde, som han tænkte på frem for nogen anden.

      Mor var lille, buttet og rund, kærlig og flittig og overalt afholdt. Om formiddagen ledede hun sit store hus, folkehusholdning og have og passede rugehøns iført sort, vid lang kjole med flip, og et stort hvidt forklæde om maven. Efter frokost var hun travlt beskæftiget med reparation af dækketøj, og hun syede alt vort tøj selv. Hvor var vi trætte, når vi skulle stå foran hende for at få prøvet tøjet. Dertil var hun altid i godt humør, og med sin glade latter hjalp hun far ud over sine mange nervøse og tungsindige anfald. I særlige vanskelige høstperioder, hvor far var ved at bukke under for nervøsitet, fik hun ham til at tage til Jylland på jagt, og ledede så sammen med forvalteren indhøstningen. Engang i en særlig vanskelig høst, hvor der skulle køres ind til det blev mørkt, ville folkene ikke mere; men mor gik roligt ned til dem og forklarede at det var nødvendigt at fortsætte, og så var der ikke mere nogen uvilje blandt dem. - Sit livs store sorg fik hun da far efter gårdens brand i 1901, af skræk for landbrugets fremtid og af hensyn til sine børns fremtid, besluttede at sælge Tårnborg. Da kæmpede hun vel nok sit livs kamp for at få ham fra det, men forgæves. Hun skriver i sin dagbog d. 12/10 1901:
      "Den tristeste dag for os alle". - Antagelig den dag da Tårnborg blev solgt til Korsør by. Alligevel tog hun, da vi flyttede til København, de forandrede forhold op på enestående måde, og førte hjemmet i Palaisgade videre på den smukkeste måde.

      Gårdens salgssum var 660.000 kr. Det var den gang en meget stor pris, og satte far og mor i stand til at leje en lejlighed i Palaisgade 6, med 9 værelser og 2 pigeværelser, og næste år købte de villa "Egebakken? i Vedbæk til sommerophold. Lige så stor som min her i Jyderup, og med særskildt bolig for pigerne og med staldbygning og have på 1/2 tdr. land.

      Vi boede på Tårnborg til oktober 1902, hvor det store opbrud fandt sted. Vi drenge blev overført til Gl. Holms latin- og realskole i København, hvorfra vi to år senere fik henholdsvis studenter- og realeksamen. Professor Niels Bohr og hans bror Harald gik en klasse over mig. De var nok dygtige, men udmærkede sig den gang som dygtige fodboldspillere. Jeg havde ikke nogen kammerater, som jeg sluttede mig til. Men Tyge gik sammen med Henning Rottbøll, Børglum Kloster, og det blevet venskab for livet mellem de to. Men jeg traf i studenterforeningen Paul Dahl, søn af ejeren af Silkehuset, Lauritz Dahl. Vi har holdt sammen så længe han levede. Først gik vi på Landbohøjskolen og læste sammen begyndelsesgrundene til skovdyrkning hos skovridder Lassen, Glorup.

      Livet i København blev stort set noget af en skuffelse for min far. Den store overgang fra en stor bedrift til en relativ uvirksomhed, og mors og vores længsel efter vort gamle hjem, fik ham snart til at tænke på at købe en gård igen, og han fik oplysninger om forskellige store gårde, men det blev heldigvis, havde jeg nær sagt, ikke til noget, for han begyndte at få vanskeligheder med vandladningen, som man den gang intet middel havde imod, og det udviklede sig så hurtigt, at han allerede i september 1904 lod sig indlægge på st. Josefs hospital. Den gang forstod man sig ikke på at operere for prostata, og han og mor var nok klare over, hvor det bar hen. Mor og vi besøgte ham hver dag, og når smerterne blev for store, måtte vi holde ham i hånden. Mor bragte hver dag en stærk kødsuppe med, som skulle styrke ham. I begyndelsen af december udviklede sygdommen sig til en forgiftning af hele kroppen, og det gik over i lungebetændelse, indtil han endelig blev befriet d. 13/12 1904. Det sidste han sagde, var: "Pas på Jeres mor"."