Berthel Seidelin f. 25 sep. 1736 Nykøbing Falster d. 1 nov. 1803 Slemminge Præstegård: Slægten Barfod-Barfoed V13

1736 - 1803 (67 år)

Personlige oplysninger | Notater | Alle | PDF

Navn	Berthel Seidelin
Født	25 sep. 1736	Nykøbing Falster
Køn	Mand
Beskæftigelse	Sognepræst i Slemminge på Lolland
Død	1 nov. 1803	Slemminge Præstegård
Person-ID	I5162	Barfod-Barfoed
Sidst ændret	6 feb. 2012

Far	Claus Seidelin, f. 26 jan. 1702, Nykøbing F., Falster Sønder, Maribo , d. 16 maj 1782, Nykøbing F., Falster Sønder, Maribo (Alder 79 år)
Mor	Elisabeth Catharine Wichmand, f. 21 maj 1713, Nykøbing F., Falster Sønder, Maribo , d. 6 maj 1800, Nykøbing F., Falster Sønder, Maribo (Alder 87 år)
Familie-ID	F2087	Gruppeskema \| Familietavle

Familie Karen Green, f. 13 jan. 1744, Nykøbing F., Falster Sønder, Maribo , d. 5 jan. 1831, Sakskøbing (Alder 86 år)

Børn

1. Claus Friderich Seidelin, f. 1784, Slemminge Præstegård

, d. 28 apr. 1835, Vanløsehøj

(Alder 51 år)

Sidst ændret 26 jan. 2012

Familie-ID F2086 Gruppeskema | Familietavle

Notater

Fra Den Seidelinske Slægtsbog udarbejdet af Mogens Seidelin citeres:

98. e. BERTHEL SEIDELIN, * 25. September 1736 i Nykøbing F., døbt l. Oktober og opkaldt efter sin Morfader Købmand og Godsejer BERTHEL WICHMAND (S. 21 l); han blev baaret til Daaben af sin Mormoder Etatsraadinde RASMUSSEN; Christenhuen holdtes af Mosteren METTE CHRISTINA WICHMAND, der var gift med Købmand KNUD SØLLING i Maribo, og af Faderens Plejesøster SARA MARGRETHE HOLM (S. 208); de øvrige Faddere var reside¬rende Kapellan i Nykøbing F. JØRGEN BUSCH (senere Sognepræst i Sdr. Kirkeby og Sdr. Alslev paa Falster), Raadmand og Købmand i Nykøbing EDVARD HINCHELDEY og dennes Broder HANS HENRIK HINCHELDEY, Købmand sammesteds.

BERTHEL SEIDELIN blev i 1753 sammen med sin yngre Broder HANS konfirmeret af Provst WEDERKINCH i Nykøbing, »og [de] aflagde ved Overhørelse gode Prøver paa Oplysninger udi deres Christendom, saa at Provsten var vel fornøjet med dem«. Den 31. Juli 1756 blev BERTHEL SEIDELIN Student fra Nykøbing F. og kom til Universitetet i København, hvor han den 20. December 1759 tog teologisk Embedseksamen med Laud. 1760 holdt han sin Dimisprædiken, for hvilken han og-saa fik Laud.

Sammen med Fætteren CHRISTIAN SEIDELIN (S. 368), som tog teologisk Embedseksamen i 1760 og siden blev Sognepræst i Odense, drog han i Foraaret 1761 ud paa en godt toaarig Udenlandsrejse for det Elerske Rejsestipendium. De to Fætre drog over Hamborg til Leipzig, ved hvis Universitet de blev immatrikulerede den 28. April, og hvor de i to Aar hørte Forelæsninger i Teologi og Filologi. Ved Paasketid begav de sig paa Hjem¬rejsen, paa hvilken de bl.a. gjorde Ophold i Dresden, Halle, Gottingen, Kassel, Braun¬schweig, Berlin og Rostock, hvorfra BERTHEL SEIDELIN lod sig sætte over østersøen til Gedser, og i August 1763 arriverede han frisk og rask til sin Fødeby.

Apoteker CLAUS SEIDELIN fortæller videre om Sønnen i sin Selvbiografi: »Det var nok Anno 1766, at min K. Søn BERTHEL gjorde en Rejse til Kiøbenhafn for at lade sig giøre nogle Klæder, og ved den Lejlighed blev han af Gehejme-Raad, Grev RANTZAU, recommenderet at være Hovmester hos den unge Grev SCHACK, hvilken Station han og kort derefter maatte tiltræde og rejse med den unge Herre til Schackenborg; dog blev han der ikke længere end et halvt Aar, skiønt Faderen, Grev SCHACK, gierne villet beholdet ham, men han havde under¬haanden forlovet sig med sin nuværende Kiæreste, da Jomfru KARE GREEN , og derfor kunde hans Fraværelse ikke længe taales. Nu havde jeg vel paa denne Forlovelse aldeles intet videre at udsætte, end at min Søn endnu ikke havde Brød at forsyne hende, men just denne Mangel foraarsagede, at samme [Forlovelsen] blev langvarig og bekymmerlig, thi Jomfruens Moder, Fru GREEN vilde endelig have dem et Sted i Nærheden, og Hr. HJORT i Slemminge, som min Søn haabede at succedere, levede længe og vilde ikke imod anselig Pension afstaa Kaldet. Min Søn søgte og Tid efter anden adskil-lige Kald i Falster, Lolland og Møen, men var ikke saa lykkelig at obtinere nogen deraf, og maa jeg sige, det var et særdeles fatum for mig og mit Hus, at jeg, som var af en gammel indfødt, honnet dansk Familie, og havde haft 11 Børn, ikke skulde se en af dem ved Kongelig Naade employeret og befordret.«

Den 9. April 1770 blev BERTHEL SEIDELIN af Landsdommer, Etatsraad, senere Konferensraad HENRIK FUNDT kaldet (Kaldsbrevet kgl. konf. 18. Maj s. A.) til Sognepræst NIELS HJORTS Efterfølger i Slemminge og Fjelde paa Lolland, Syd for Sakskøbing, men overtog først Kaldet 7 Aar senere, et halvt Aar før HJORTS Død. Den 15. August 1777 blev han af Biskop JACOB RAMUS (S. 176) ordineret i Sct. Knuds Kirke i Odense og to Maaneder efter omsider gift med den nu 33aarige KAREN GREEN.

SEIDELIN havde ikke regnet med at skulle vente i 7 Aar paa at overtage Embedet, thi HJORT var en svagelig Mand, c. 70 Aar gammel; men skønt Biskop JACOB RAMUS i Odense fandt ham »formedelst hans høje Alder og Skrøbelighed ganske uduelig til Embedet«, kunde hverken han eller Provsten formaa ham til at antage Kapellan eller trække sig tilbage. Først 1777 blev han omsider til Sinds at afstaa Embedet til BERTHEL SEIDELIN, i hvilket Øjemed han sendte Bud efter denne og Provsten, HANS HORNEMANN SUHR i Hunseby. I Provstens og to andre Mænds Overværelse sluttede HJORT og SEIDELIN da den 14. Februar - »efter megen Vanskelighed« skriver SEIDELINS Fader i sin Selvbiografi - en Kontrakt, ifølge hvilken SEI¬DELIN skulde betale HJORT 181 Rd. 5 Mk. for Naadsens Aaret og 500 Sld. for Præstegaarden, skønt denne var saa forfalden, at den ikke uden stor Bekostning kunde bringes i beboelig Stand, samt 200 Rd. i aarlig Pension, svarende til Halvdelen af Kaldets Indkomster. Kontrakten blev paa Hr. HJORTS Vegne underskrevet af hans Stedsøn, Degnen ØSTRUP. Samtidig bad HJORT Provsten om senere at foretage Registrering og Vurdering hos ham til Auktion, og kort efter lejede han et Hus i Sakskøbing, hvor han agtede at flytte ind midt i April.
Alt syntes saaledes at være ordnet paa bedste Maade, og SEIDELIN drog til Odense for at blive ordineret. Men da indtraf der noget ganske uventet. Den gamle HJORT havde 9. April indsendt en Skrivelse til Kongen med Klage over, at SEIDELIN og hans Raadgivere havde »indtrængt sig paa ham og udlokket af ham at ville afstaa Kaldet til SEIDELIN«, og foregav, at han ikke havde været ved sin Forstands fulde Brug, da Kontrakten blev indgaaet, hvorfor han ønskede denne ophævet. Da Biskoppen »med megen Forundring« havde erfaret dette, anmodede han 23. April Provst SUHR om at undersøge Sagen nærmere og spørge Hr. HJORT, om det var sket med hans Vidende og Vilje, thi Biskoppen var af den Opfattelse, at ØSTRUP, med hvis Haand Klagen til Kongen var skrevet, var den egentlige Ophavsmand til den; samtidig berettede Biskoppen, at »Hr. SEIDELIN, som var kommen hertil for at ordineres, har for denne uventende Aarsags Skyld maattet forføje sig tilbage med uforrettet Sag«.

Den 14. Maj indsendte Biskop RAMUS sin egen samt Provst SUHRS og SEIDELINS Erklæringer til Danske Kancelli, hvoraf det klart fremgik, som Biskoppen skriver, at HJORTS Andragende »er ganske urigtig og ugrundet, og at han ikke har haft mindste Føje og Anledning til at beskylde enten den ene eller den anden for nogen ham tilføjet Overvold og underfundig Omgang med den ... oprettede Contracts og Forenings Forfattelse, eller at de i nogen Maade har sagt at indtrænge sig paa ham eller dertil imod hans Vilje og Vidende at forlokke ham, som han urettelig foregiver, men at alting er gaaet lovlig og ordentlig til«. Videre skriver Biskoppen, at HJORT, da Kontrakten blev sluttet, »var ved sin fulde Fornuft, var vidende om dens Indhold og dermed fornøjet«, at alt var afgjort »i Kiærlighed og Enighed«, samt at SEIDELIN havde »i alle Maader handlet ærlig og redelig med Hr. HJORT«. Derfor undrer det Biskoppen, at HJORT nu vil have Kontrakten tilintetgjort. »Enten maa Manden i sin høje Alder gaa i Barndom, eller der maa være andre, som mueligen finder deres Regning ved, at et bliver ved det gamle, der har foresnakket ham noget og instigeret ham dertil.« Biskoppen mener derfor, at der ikke skal reflekteres paa HJORTS Andragende, men at Kontrakten skal staa ved Magt, især da »Menigheden trænger saa meget mere til en ny Præst, som den allerede en Del Aar har kun maadelig været betjent ved denne gamle Mand«.
Kancelliet anmodede 24. Maj Biskop RAMUS om i Mindelighed at faa afgjort Sagen, at "foreholde den gamle HJORT, at man ikke maa spille med slige Ting, og at, ifald han ikke godvillig vil holde den saa lovlig og solenniter indgangne Contract, hvortil han da ved Lands Lov og Ret vil blive tvungen, til stor Omkostning og Ulej-lighed for ham selv, saa maa De imidlertid imponere ham en Capellan, som bliver den, der har Exspectance paa Kaldet«. Sagen var saaledes ganske klar; SEIDELIN skulde overtage Embedet, enten som Sognepræst eller først - midlertidigt - som Kapellan. Biskoppen lod straks Provst SUHR meddele HJORT Kancelliets Afgørelse og udtalte samtidig i sit Brev til Provsten: »Det er mit faste Forsæt, saa snart jeg kommer hjem igen fra Lolland, at ordinere Hr. SEIDELIN ifølge Resolutionen til Capellan hos ham, paa det Embedet kan blive behørig forsynet. Dernæst vilde Deres Velærværdighed beordre Degnen ØSTRUP at møde hos mig ved Landemodet i Ma-ribo, saasom jeg har noget paa Embeds Vegne at tale med ham om.« Umiddelbart før HJORT fik Kancelliets Svar overbragt havde han den 28. Maj ansøgt Kancelliet om at faa en Kapellan til at forrette sit Embede.
Men Kancelliets Afgørelse og Trussel om Sagsanlæg fik ikke HJORT til at give op. Biskoppen gjorde sig under sit Ophold paa Lolland »al Umage for i Mindelighed at disponere ham til at efterkomme den af ham med sin Successor indgaaede Contract«, men trods hans Anstrengelser og til Trods for, at SEIDELIN »har endog i samme Henseende gjort ham saa fordelagtige Tilbud uden for Contracten, har dog hos denne egensindige og opiniatre Mand intet været at udrette«. Tværtimod anmodede HJORT 11. Juni Biskoppen, der da var i Sakskøbing, om at udnævne to Eksaminatorer til at beregne Kaldets Indtægter; herpaa svarede Biskoppen ham omgaaende, at det stred imod Kancelliets Skrivelse, og »desuden maatte Deres Velærværdighed, som har tjent ved Kaldet i 47 Aar, vel vide at beregne dets Indkomster før Contractens Slutning. Jeg vil altsaa alvorlig herved advare og formane Deres Velærværdighed, at De ikke videre modsætter sig en saa lovlig og solenniter indgaaet Contract, hvoraf Følgerne vilde blive alt for ubehabelige for Dem selv. Ved min Hjemkomst til Odense bliver, saa snart ske kan, ifølge Cancelliets Skrivelse Studiosus BERTHEL SEIDELIN ordineret og indsat til Deres Capellan pro persona«.
Da HJORT stadig ikke ville bøje sig, blev der da intet andet for SEIDELIN at gøre end at anlægge Sag imod ham, »dels for at befri sig selv fra de ugrundede Beskyld-ninger, Hr. HJORT har gjort mod ham, dels for at bevise, at alle Ting med Contractens Slutning er gaaet lovlig, ordentlig og redelig til, samt tillige at erholde vedbørlig Satisfaction for de ham derved foraarsagede Ulejligheder og Bekostninger«. Den 9. Juli ansøgte SEIDELIN om, at Provst ISAK SIDENIUS i Nørre Vedby og Nørre Alslev og Hospitalsforstander BERTHEL STUB i Nykøbing maatte udnævnes til Kommissarier for at dømme mellem ham og HJORT; Biskoppen paategnede Ansøgningen den 16. Juli og tilbagesendte samme Dag til Kancelliet HJORTS Ansøgning om at faa Kapellan, med sin egen og SEIDELINS Erklæring; i Biskoppens Erklæring hedder det: »Jeg maa aldeles give Successor [SEIDELIN] fuldkommen Bifald udi de af ham anførte Aarsager, hvorfor han ikke tør eller kan paatage sig at være hans Capellan, da det unægtelig vilde blive baade uanstødeligt for Menigheden og fortrædeligt for ham selv samt til Hinder i hans Embeds Førelse, saa længe de skal føre Proces med hinanden. Det indstilles til Deres Kongelige Majestæts allernaadigste Resolution, om der ikke ad interim og indtil Sagens Uddrag maatte beskikkes ham en af de her værende ledige Capellaner i Stiftet.«

Det optrækkende Sagsanlæg fik omsider HJORT til at bøje sig. Den 30. Juli kan Biskop RAMUS meddele Kancelliet og Provst SUHR, at han netop har faaet Brev fra HJORT, der i Mindelighed er blevet enig med SEIDELIN om Kaldets Afstaaelse efter Kontrakten; HJORTS Anmeldelse til Biskoppen var underskrevet af to Præster og dateret 22. Juli. »Det er mig mangfoldig kiært«, skriver Biskoppen til Provsten, »at det derved nu er kommen til Rigtighed imellem dem, og at den Sag nu bortfalder. Jeg har i Dag skrevet til SEIDELIN, at han jo før jo heller vilde indfinde sig til Ordination«. Fredag den 15. August fandt BERTHEL SEIDELINS Ordination som nævnt omsider Sted i Odense.

Apoteker CLAUS SEIDELIN skriver, at Sønnen, efter at være blevet ordineret og indsat til Sognepræst for Slemminge og Fjelde Menigheder, maatte da »straks være betænkt paa at nedrive den gamle og rent forfaldne Præstegaard og at opbygge en ny igien; men da han længtes efter at føre sin kiære Brud hjem og at nyde hendes kiærlige Bistand ved dette ham forestaaende urolige Arbejd, resolver til han til den Ende først at sætte et Par af de gamle Værelser i skikkelig Stand og holdt saa i October samme Aar Bryllup med hende, som stod i hans Frue Sviger-Moders Hus her i Nykiøbing og med al Højtidelighed blev celebreret, hvorved jeg dog formedelst min Skrøbelighed og mange Alderdommens Tilfælde ikke kunde have den Glæde at være nærværende; men mine faderlige Forbønner og Ønsker om al Velsignelse af Gud til deres kiærlige Forening vare derfor ikke adskilte fra dem ... Anno 1778 blev Hr. HJORT ved Døden bortkaldet, hvorved min K. Søn Hr. BERTHEL SEIDELIN blev befriet fra den anselige aarlige Pension, som han efter Accord ved Afstaaelsen skulde betale ham, hvilket var megen stor Glæde«.

Fra 1777 var BERTHEL SEIDELIN derefter Sognepræst i Slemminge og Fjelde til sin Død 26 Aar senere.
Biskop TØNNE BLOCH, der efter Biskop JACOB RAMUS' Død 1785 blev Biskop over Fyens Stift, hvortil dengang ogsaa Lolland-Falster og Als hørte, og som hvert tredie Aar visiterede hvert enkelt Sogn i sit Stift, har fra sin første Visitats i Slemminge den 28. Juni 1787 optegnet: »Med Kirker, Menigheder og deres Ungdom saare vel fornøjet. Sognepræsten Hr. BERTEL SEIDELIN prædikede ypperligen over 1. Joh. 3, 5-6. Der var ingen Klage.« Ved den følgende Visitats den 26. Juni 1790 var Biskop BLOCH ikke helt tilfreds: »Sognepræsten Hr. BERTEL SEIDELIN catecheserede meget vel, men (som paakiendtes) kun sielden.« Den 22. Juni 1793 katekiserede han »ordentligen og vel«, og om Præstegaarden oplyser Biskoppen, at den var »godt i Stand«.

Den 21. September 1786 oprettedes Kontrakt mellem Pastor SEIDELIN og Stamhuset Krenkerups (Hardenbergs) Ejer Gehejmeraad C. A. V. HARDENBERG angaaende Fjelde Anneksgaards Afstaaelse fra Sognekaldet til Stamhuset paa Vilkaar, som Biskop BLOCH fandt fordelagtige for Sognekaldet.

Provsten, Dr. Theol. JENS SANDØE i Thoreby, visiterede 11. Februar 1787; Slemminge Kirke var da sat i forsvarlig Stand, og Fjelde Kirke var under Reparation indvendig.

Bertel Seidelin døde 1. November 1803 i Slemminge, bisat 6. s. M. i Kirken. - En senere Sognepræst i Slemminge FREDERIK WINTHER skriver i et Brev (nu i Det kgl. Bibliotek) af 10. Februar 1853 til Cand. philol. H. C. P. SEIDELIN - efter at have citeret Slemminge Kirkebogs Indførsel om BERTHEL SEIDELINS Bisættelse i Slemminge Kir-ke: »At ovenomtalte Pastor BERTHEL SEIDELINS Lig blev ført til Nykjøbing og der begravet, har jeg en dunkel Erindring om at have hørt.« Nykøbing Kirkebog indeholder imidlertid intet herom.

Sognepræst SEIDELIN og Hustru fik 20. Maj 1802 Bevilling til at sidde i uskiftet Bo. Tre Aar efter hans Død ansøgte Enken om Myndighedsbevilling for den 25aarige Datter under Sognepræst WICHMANDS Kuratel for at kunne tillægge hende hendes fædrene Arv, hvilket bevilgedes 5. December 1806.

Bertel Seidelin blev gift 15. Oktober 1777 i sin Svigermoder Justitsraadinde GREENS Hus i Nykøbing F. KAREN GREEN , * 13. Januar 1744 i Nykøbing F., døbt 17. s. M. Datter af FRIDERICH GREEN (1736 Forstander ved Hospitalet i Nykøbing F., nævnes 1738 (S. 364) som Fuldmægtig hos Stiftamtmand NEVE; 1739-64 Borgmester og 1745-64 Byfoged sst., 1761-75 Vice-Landsdommer, 1770 Justitsraad, død 21. Februar 1775, den 14. Marts indsat i sin Begravelse paa Rosengaarden (Nykøbing Kbg.)) og Hustru CATHARINE ANDREAS DATTER RIEGELSE (* 1723 i Nakskov, døbt 9. Maj, gift 20. februar 1743 i hendes Moder KAREN HOLMS Hus i Nakskov, død 7. Juni 1779 i Nykøbing F., indsat 15. s. M. i sin Begravelse paa Rosengaarden (Nyk. Kbg.)).