1744 - 1831 (86 år)
-
Navn |
Karen Green |
Kælenavn |
Seidelin |
Født |
13 jan. 1744 |
Nykøbing F., Falster Sønder, Maribo |
Køn |
Kvinde |
Død |
5 jan. 1831 |
Sakskøbing |
Person-ID |
I5163 |
Barfod-Barfoed |
Sidst ændret |
6 feb. 2012 |
-
Notater |
- Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin citeres:
KAREN GREEN blev gift 15. Oktober 1777 i sin moder Justitsraadinde GREENS Hus i Nykøbing F. med BERTEL SEIDELIN.
KAREN GREEN , * 13. Januar 1744 i Nykøbing F., døbt 17. s. M. Hun var Datter af FRIDERICH GREEN (1736 Forstander ved Hospitalet i Nykøbing F., nævnes 1738 (S. 364) som Fuldmægtig hos Stiftamtmand NEVE; 1739-64 Borgmester og 1745-64 Byfoged sst., 1761-75 Vice-Landsdommer, 1770 Justitsraad, død 21. Februar 1775, den 14. Marts indsat i sin Begravelse paa Rosengaarden (Nykøbing Kbg.)) og Hustru CATHARINE ANDREAS DATTER RIEGELSE (* 1723 i Nakskov, døbt 9. Maj, gift 20. februar 1743 i hendes Moder KAREN HOLMS Hus i Nakskov, død 7. Juni 1779 i Nykøbing F., indsat 15. s. M. i sin Begravelse paa Rosengaarden (Nyk. Kbg.)).
KAREN GREEN overlevede sin Mand i 27 Aar. De havde i deres Ægteskab en Datter HENRIETTE FRIDERICA CHRISTIANA SEIDELIN, der i sit Ægteskab med Told- og Konsumptionsinspektør i Sakskøbing, Kammerraad JØRGEN PETER SCHOUGAARD havde 2 Børn, samt en Søn Gaardejer og Prokurator Claus Frederich Seidelin, der sikkert har forvoldt sin gamle mor megen sorg. Han blev i Aarenes Løb gentagne Gange stævnet for forskellige uheldige forhold i forbindelse med Udøvelsen af sin Prokuratorvirksomhed samt for at være i Restance med Skatter, Renter og Forpagtningsafgift, foruden at han i 1826 dømtes for Legemsbeskadigelse og Injurier samt for Udeblivelse fra pligtigt Vejarbejde. Ogsaa hans ægteskabelige Forhold gav adskillige Gange Anledning til Indblanding fra Myndighedernes Side; han var fader til 14 (rimeligvis 15) børn, hvoraf 6 (eller 5) er født 1809-22 af hans første hustru BIRGITTE SOPHIE PETERSEN, som han i 1825 blev separeret fra efter 17 Aars Ægteskab, 4 er født 1817-23 af hans Tjenestepige ANE KIRSTINE HANSDATTER - hun og hendes senere Mand Husmand PEDER JENSEN, som hun ægtede 1828, blev i 1832 begge dømt for Tyveri, l er muligvis født (uden for Ægteskab) i 1825, og 4 er født 1828-36 af hans anden Hustru JOHANNE CHRISTOPHINE LUND, som han dog først ægtede i 1831, en Maaned efter sin Moders død.
Den gamle KAREN GREEN, efter hvem hendes to ældste Børnebørn blev opkaldt, har sikkert med megen Bekymring fulgt Sønnens Liv; hun boede som Enke i Sakskøbing, rimeligvis hos sin Datter og Svigersøn, indtil hun døde 87 Aar gammel. Som Enke stiftede hun ved Fundats af 1. November 1811, konfirmeret 24. Januar 1812, "Seidelins Legat" med 400 Rd., hvis Renter uddeltes til de mest værdige og trængende fattige i Slemminge og Fjelde Sogne.
KAREN GREEN døde 5. Januar 1831 om Aftenen i Sakskøbing paa sin Bopæl i Søndergade, begravet 13. s. M. Hendes Bo, der blev ekstraderet de to Arvinger, maa have været ret stort, idet de i Afgift til Justitsfondet maatte betale 32 Rd. Sølv foruden 120 og 40 Rd. Sølv til henholdsvis Skifteforvalteren og Skifteskriveren. 2 Børn.
|
|