Barfod-Barfoed Slægten
Du er ikke logget ind Login
 
Aage Immanuel Tang Barfod

Aage Immanuel Tang Barfod

Mand 1878 - 1956  (78 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Aage Immanuel Tang Barfod 
    Født 2 feb. 1878  Ålborg Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Departementschef 
    Referencenummer XVI,45 
    Død 6 maj 1956 
    Person-ID I814  Barfod-Barfoed
    Sidst ændret 29 maj 2010 

    Far Hans Peter Barfod,   f. 11 maj 1834, Køge Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 4 sep. 1892, Ålborg Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 58 år) 
    Mor Marie Cathrine Tang,   f. 9 mar. 1840, Nørre Vosborg Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 2 mar. 1928, Frederiksberg Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 87 år) 
    Gift 24 sep. 1868  Ulfborg Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F324  Gruppeskema

    Familie Inger Marie Hammer,   f. 28 jul. 1884, København Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 22 jul. 1967  (Alder 82 år) 
    Gift 15 sep. 1915  Holmens kirke Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
     1. Jørgen Hammer Barfod,   f. 11 jul. 1916, København Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 20 feb. 2007  (Alder 90 år)
     2. Bent Hammer Barfod,   f. 16 maj 1918, København Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 26. Jul. 1995, Tisvilde Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 77 år)
    Familie-ID F357  Gruppeskema

  • Billeder
    Aage Immanuel Tang Barfod, 1950.
    Aage Immanuel Tang Barfod, 1950.
    Våbenskjold i Frederiksborg Slotskirke.
    Våbenskjold i Frederiksborg Slotskirke.

    Historier
    Uddrag af Aage Tang Barfods erindringer: Sommerferier på Nørre Vosborg
    Uddrag af Aage Tang Barfods erindringer: Sommerferier på Nørre Vosborg

  • Notater 
    • Aage Immanuel Tang Barfod blev student 1896 fra Ålborg Katedralskole. Den 10/6 1902 blev han cand.jur. og indtil 1919 var han fuldmægtig hos højesteretssagfører Chr. Shaw, hvor han allerede havde arbejdet i 4 år i sin studietid. I juni 1906 blev han tillige vikar i kultusministeriet, 1907 assistent og i 1914 konstitueret fuldmægtig og 1916 fuldmægtig. 1919 udnævntes han til ekspeditionssekretær, og 1921 konstitueredes han som kontorchef og blev 1923 kontorchef i Undervisningsministeriet. Han havde desuden fra 1912 til 1921 været sekretær ved Tandlægeskolen og 1919-23 sekretær for skolekommissionen og fra den 1/4 - 30/9 var han konstitueret administrator ved Det kgl. Akademi for de skønne Kunster. Fra 1921 til 1933 var han formand for styrelsen for Statens og Hovedstadskommunernes Kursus til Studentereksamen, mens han fra den 1/10 1933 til 1/4 1950 var administrator for Det kgl. Akademi. I 1925 blev han Undervisningsministeriets repræsentant i bestyrelsen for de private eksamenskolers pensionskasse af 1925. Fra 1925 til 1932 var han sekretær for Rosenborgsamlingens bestyrelse og i 1932 medlem af Rosenborgsamlingens revisionsudvalg. Endelig var han 1931-32 medlem af dobbeltscenens kontrolkomite.

      Han udgav i 1930 sammen med fuldmægtig Hegermann-Lindencrone og Paludan-Müller den 3. udg. af "Håndbog i lovgivningen om den danske folkeskole" og i 1938 kom et tillæg hertil samt i 1950 en ny udgave. Han studerede svensk skolelovgivning i Stockholm 1930, norsk i Oslo 1933 og islandsk i Reykjavik i 1938. I 1927-28 konstitueredes han som departementschef og den 1/1 1933 blev han departementschef i Undervisningsministeriet, hvilket førte ham til en betydningsfuld position under Danmarks besættelse 1940-45, specielt efter regeringen fra den 19/8 1943 var ophørt med at fungere. Som medlem af departementschefstyret ydede han en væsentlig indsats, og den 28/2 1949 tog han sin afsked. Han var 1942 medlem af Foreningen Nordens repræsentantskab og var iøvrigt ivrig for et nært samarbejde med ministerierne i de andre nordiske lande og har deltaget i flere nordiske skolemøder og i tre nordiske undervisningsministermøder, nemlig i København 1938, i Stockholm 1946 og i Oslo 1948.

      Den lidt reserverede, stilfærdige embedsmand havde en evne til at gøre sig fortrolig med sine arbjedsområder og lede deres udvikling ind i sunde og naturlige baner. Han var en dygtig embedsmand med en klar og skarp hjerne og en usædvanlig arbejdsevne. Ingen sag er nogensinde blevet syltet i bunker på hans arbejdsbord, for her lå der nemlig ingen. Han tjente under ialt 14 ministre og ført i pennen de mange forskellige love, der prægede Borgbjergs og Jørgen Jørgensens ministertid og arbejdet med deres gennemførelse. Som følge af sin indsats blev han 1922 Ridder af Dannebrog, 1923 Ridder af den svenske Nordstjerneorden, 1925 Officier de l'instruction publique, 1926 Ridder af 1. grad af Finlands Hvide Rose, 1928 Dannebrogsmand og i 1935 Kommandør af 2. grad af Dannebrog, 1937 Kommandør af 1. grad af den svenske Nordstjerneorden samt i 1943 Kommandør af 1. grad af Dannebrog. Efter krigen blev han i 1948 Kommandør med stjerne af den norske Sct. Olavsorden og den 1. maj 1950 fik han tildelt Storkorset af Dannebrog og han valgte som motto på sit skjold, der blev hængt op i Frederiksborg Slotskirke, ordene "Semper tiro", hvilket betyder "altid begynder", dvs aldrig udlært. De havde to sønner (XVII,29-30).

    Død:
    • Begravet på Tibirke Kirkegård