Baltzer Bartskærer

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Barber (og kirurg?)

Familie/Ægtefælle/Partner: Marine Pedersdatter. Marine (datter af Peder og Anne) blev født i ca. 1550 i Helsingør, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt; døde i ca. 1578 i Helsingør, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

MARGRETHE BALTZERSDATTER ægtede MICHEL SEIDEL omkring 1590 - mellem 1586 og 1592.
Hendes Fader var BALTZER BARTSKÆRER, om hvem der kun vides, at han endnu i 1578 boede i Helsingør, men i 1581 var bosiddende i Marstrand i Sverige.

MARGRETHE BALTZERSDATTERS Moder, hvis Navn vistnok var MARINE PEDERSDATTER, var Søster til den velhavende Raadmand OLUF PEDERSEN i Helsingør. Hun døde c. 1578, men det vides ikke, om hun er død i Helsingør eller i Marstrand.

"1. Maj 1581 skød Mester BALTZER BARTSKÆRER, nu boende i Marstrand, sit og sin Hustru MARINES Skudsmaal om deres Omgiængelse, mens de her boede [i Helsingør], og ingen skyldte dennem andet end godt.« Paa de 2 næste Tingdage den 22. Maj og 5. Juni »skød OLUF PEDERSEN sin Svogers Skudsmaal«.

Aarsagen til, at Mester BALTZER ønskede sit Skudsmaal beskrevet, kendes ikke; antagelig var det, fordi han nu agtede at indgaa nyt Ægteskab (i Marstrand) efter sin Hustru Marines Død.

Paa den 4. Tingdag den 26. Juni blev alle Bartskærerne i Helsingør sammenkaldede paa Raadstuen, da Borgemestre og Raad, efterdi BALTZER BARTSKÆRER haver paa den Tid, han her bosad, været Embedsbroder med dennem, vilde forhøre deres Ord og Vidnesbyrd, før man vilde give beskrevet samme Skudsmaal; derfor, hvis de vide noget at skælde enten hannem eller hans Hustru eller vide med dennem noget deres Ære anrørende, da skulde de det nu fremsige og tilkendegive. Svarede alle Bartskærerne, at hvis Mester BALTZER paa hans Embeds Vegne anligger, vide de ikke andet hannem over at sige end godt. Men han og hans Hustru MARINE holdt et sælsomt Hus, mens de her boede, saa som hannem ikke vel anstod blandt hans Embeds Brødre. Synderlig gav de for, at Mestermanden [Bøddelen] skulde have været hos ham engang og drukket, og da danset med BALTZERS Hustru. Dog ingen af dem vilde for sande hannem det tilsige. Noget andet paa deres Æres Vegne bekendte de ikke at vide med dennem.« Maaske har MARINES Dans med Mestermanden været Aarsag til, at BALTZER BARTSKÆRER maatte fortrække fra Helsingør.

Ca. 1578 døde som nævnt MARGRETHE BALTZERSDATTERS Moder, og der vides intet om, hvorvidt MARGRETHE senere har haft nogen Forbindelse med sin Fader.

Heller ikke vides det, om BALTZER BARTSKÆRER har haft andre Børn end MARGRETHE, men disse maa i saa Fald være døde smaa, thi ved Mormoderens Død 1586 var MARGRETHE eneste Barnebarn.

Efter Moderens Død kom MARGRETHE i Huset hos sin Mormoder ANNE i Helsingør. Morfaderen (PEDER?), om hvem der intet vides, var tidligere død, og Mormoderen var nu gift igen, med JESPER SKRÆDDER. Hos disse tilbragte MARGRETHE BALTZERSDATTER sine 8 Barndoms- og Ungdomsaar til Mormoderens Død 1586.

Ligesom MICHEL SEIDEL (i hvert Fald de første Aar) boede ogsaa JESPER SKRÆDDER i 2. Fjerding, d. v. s. den Del af Byert, der ligger mellem St. Anna Gade og Bjergegade; JESPER SKRÆDDERS Gaard synes at have ligget i St. Anna Gade.

Mellem 1586 og 1592 blev MARGRETHE BALTZERSDATTER gift med MICHEL SEIDEL; antagelig har Brylluppet fundet Sted kort efter, at MICHEL SEIDEL i 1589 havde købt en Gaard i Kampergade i Helsingør.

I dette Ægteskab var 8 Børn, l Søn og 7 Døtre, der alle levede ved Moderens Død 1611.
Desuden har der i det mindste været l Barn, der er død lille; St. Olai Kirkes Regnskabsbog oplyser, at den 12. August 1603 »ringedes alle Klokkerne for MICHEL SEIDELS Barn«.

I Overensstemmelse med Tidens Skik og Brug havde Michel Seidel Amme til sine Børn; »den 24. Julius 1601 ringedes med de smaa Klokker for MICHEL SEIDELS Ammes Barn«.

Efter c. 20 Aars Ægteskab døde MICHEL SEIDELS første Hustru MARGRETHE BALTZERSDATTER 1611 og blev begravet den 26. Marts, da alle St. Olai Kirkes Klokker »ringedes for MARGRETE MICHELL GREFFUIS«.

Den 11. September s. A. skiftede »ærlig og velagt Mand MICHEL SEIDEL, kgl. Majst.s Byfoged og Raadmand her udi Helsingør, med sine Børn, han udi det hellige Ægteskab avlet haver med sin forrige afgangne Hustru«.
MICHEL SEIDEL »overregnede og overslog alt sit Gods, være sig af Guld, Sølv, Klenodier, rede Penninge, Huse, Gaarde og Grunde inden Byen og uden Byen, desligeste indhavende Gods, Bo og Boskab, ved hvad Navn det er eller være kan, samt anden Provision af Malt og Korn, som kunde findes, hver efter sit Navn, udi Kælderen, deslige hvis Fiskerredskab, som for Haanden vare, beløb sig i en Summa alt dette forskrevne til 6.313 Rd.«
Efter Fradrag af Gæld, som MICHEL SEIDEL var skyldig »til Kongelig Majestæt samt til andre Godtfo1k«, blev der 3.263 Rd. tilbage, som han havde at skifte med sine Børn. Heraf tilkom den ene Halvdel, 1.631½ Rd., ham selv, den anden Halvdel hans 8 Børn, men »af sin gode Vilje vil han dog give og fornøje samtlige sine Børn 1.800] Rd., hvorudaf Sønnen JACOB MICHELSEN skal have 400 Rd., og hver Datter 200 Rd., for hvilket fornævnte MICHEL SEIDELS faderlige Hjertelag imod sine Børn begge Svogere [d. v. s. Svigersønner, de 2 ældste Døtres Mænd] saavel som de andre Børns Formyndere sig imod hannem højlig betakkede.«
Efter den afdødes »egen yderste og sidste Vilje og Begiæring« skulde de 4 smaa umyndige Pigebørn, »eftersom de 2 ældste [gifte] Døtre med fri Bryllupskost ere udstyret«, have 3 Guldringe, 7 Smykker, 2 forgyldte Sølvkæder, l forgyldt Messingkæde, 5 Perlesnore og 1 liden Perlesnor at smykke Brude med«, samt en Del Guld- og Sølvmønter - ialt til en Værdi af 350 Rd. Den 7. Datter blev dog ikke forbigaaet: »Belangendes LISABET MICHELSDATTER lovede Faderen, at dersom Gud sparede hannem sit Liv, til den Tid hun bliver mandvoksen, da vil han i lige Maade gøre hende en fri Bryllups Kost, men dersom han efter Guds Vilje før skulde skilles fra denne Verden, da skulde LISABET og JACOB« have Del sammen med de andre smaa Søstre i det nævnte Guld og Smykker m. m.
Endvidere lovede MICHEL SEIDEL »at holde sine umyndige Børn til Gudsfrygt, Skolegang og anden ærlig Optugtelse og forsørge dem med det nødtørftige til Kost, Klæde og Føde.«
»Belangendes de 2 ældste Døtre, som er udi Mands Vold, lovede MICHEL SEIDEL at ville nu med første Lejlighed fornøje sin Svoger [Svigersøn] ERIK NIELSEN og HANS OLSEN enhver 200 Rd., udi Jordegods eller udi andre Maader dennem tilfredsstille.«
Og »hermed er dette Skifte udi al Venlighed og Ende besluttet.«
8 Børn.

MARGRETHE BALTZERSDATTERS SLÆGTNINGE:
Skiftet efter MARGRETHE BALTZERSDATTERS Mormoder ANNE foretoges den 22. Juni 1586.
Arvingerne var paa den ene Side ANNES Mand JESPER SKRÆDDER, paa den anden Side hendes Søn Raadmand OLUF PEDERSEN og hendes Datterdatter MARGRETHE BALTZERSDATTER; sidstnævntes Værge var Raadmand (siden Borgmester) GUDMAND NIELSEN (der senere ægtede Raadmand OLUF PEDERSENS Enke) (S. 28).
JESPER SKRÆDDER og OLUF PEDERSEN enedes om, at JESPER skulde indkræve »al til" staaende Gæld [tilgodehavende], som beløb sig til LXIIII Daler og endnu mere Gæld, hvilken JESPER nu paa denne Tid ikke kunde komme i Hu«, samt skulde betale al bortskyldig Gæld, der »beløb sig til LXIII Daler, - og skal OLUF PEDERSEN intet videre have dermed at gøre, men dermed alting at være klaret.«
Alt indehavende Gods, som fandtes i Boet, deltes i tvende Parter, af hvilke JESPER SKRÆDDER fik den ene; deri anden Halvdel deltes mellem OLUF PEDERSEN og MARGRETHE BALTZERSDATTER, der fik henholdsvis to og en Trediedel af den.
Det var ikke store Mængder Gods, OLUF og MARGRETHE arvede: l Sølvkande, nogle Sølvringe, 2 Sølvskeer (af Klippingesølv); af Tin: Fade, Tallerkner, Kander, Potter, Kovsken og andet nyt og gammelt; af Kobber: 2 gamle Gryder og l Brændevinspande med Hjelm; af Messing: 3 Lysestager, 2 Bordkranse, l Lyseplade og l gammelt Bækken. 1 Ildtang og 1 Træøkse. 1 Par halvslidte Hørgarnslagner , 3 Par Blaargarnslagner og l Hørgarnsdug. 2 gamle Agedyner og 3 Hynder; 3 gamle Sengedyner, 2 gamle Hoveddyner og 3 gamle Sengeklæder; af Træværk: 2 Fyrreskiver, l Fyrreskab, l Foldestal og l Haandkværn. »Margrethe annammede straks til sig sin Mormoders Gangklæder«, nemlig l sort, engelsk Kaabe, l brun Saiens Underkjortel og l brunt, engelsk Skørt med Lammeskind.
Der var dog lidt, der ikke blev delt mellem Arvingerne; »OLUF PEDERSEN godvillig samtykte JESPER at maa beholde den opredte Seng i Stuen med alle sine Klæder og Tilbehøring, som den nu forefindes.«
Skiftet var saaledes tilsyneladende endt i Venlighed, men senere gør J ESPER forskellige Krav gældende over for OLUF PEDERSEN, bl. a. kræver han Betaling for de 8 Aar, »han havde holdt OLUFS Søsterdatter MARGRETHE BALTZERSDATTER til Underholding, Mad og Øl, siden hendes Moder døde,« og »paa det at OLUF PEDERSEN engang kunde blive JESPER med Klammer og Trætte undslagen, tilbød han endnu at ville betale Pigens Kost, og da omsider er med begge Parters Samtykke saa bevilget, at OLUF PEDERSEN paa sin Søsterdatters Vegne skal give og betale JESPER SKRÆDDER for de VIII Aars Kost, hvert Aar VIII Daler, er LXIIII Daler.« Disse 64 Daler fordeltes paa samme Maade som den øvrige Arv, saaledes at JESPER fik 32 Daler, OLUF 21 og MARGRETHE 11 Daler.
Et andet Stridsemne mellem JESPER SKRÆDDER og OLUF PEDERSEN var 7 forgyldte Spænder, som OLUF havde hos sig, men som JESPER paastod at have Part i; »OLUF PEDER¬SEN beskedeligen berettede dennem at være betalt for lang Tid siden, og JESPER havde derfor bekommet Damstøl« [dansk Øl] og andet mere, det dog JESPER benægtede. Da, paa det at OLUF kunde blive hannem og hermed kvit og med videre Mundspilde undslagen«, fremlagde OLUF (28. August 1587) de 7 Par Spænder paa Skiftet; de vurderedes til 17 Ort. )OLUF beholdt Spænderne med JESPERS Samtykke og betalte JESPER derfor 8½ Ort.«
Endnu manglede der imidlertid at tages Bestemmelse om »den Gaard, som JESPER ibor paa Hospitals Grund, og udi hvilken Halvparten var tilfalde t OLUF PEDERSEN og MARGRETHE BALTZERSDATTER.« Den 18. Oktober 1587 forhandledes herom, »og blev endeligen saa forligt og bevilget, at JESPER SKRÆDDER maa beholde OLUFS og MARGRETHES Andel udi Gaarden og skal herfor betale dem 90 Daler samt for Husleje 10 Daler, hvilke 100 Daler han til trende St. Michelsdage 1588, 89 og 90 skal betale. Og hermed er nu altingest om Gaarden dennem imellem klart og forligt udi alle Maade.«
JESPER SKRÆDDER har aabenbart haft lidt vanskeligt ved at komme ud af det med Folk.
Ogsaa tidligere hører man herom; den 7. Maj 1576 blev han saaledes stævnet for Retten af Oluf Ipsen for at have sagt, »at Oluf er ikke den Mand, han vil gaa i Hus til«, og »at Olufs Moder er bandsat«.
3 Aar efter MARGRETHE BALTZERSDATTERS Mormoders Død er JESPER SKRÆDDER atter gift, og denne Hustru synes ligesom den forrige at have heddet ANNE.
10. November 1589 skødte JESPER SKRÆDDER )fra sig, sin Hustru og begges Arvinger, til Hans Wulner, Borger her i Helsingør, sin halve Gaard paa Hospitals Jord og Grund, paa nørre Side paa Sudergaden, mellem den anden Bolig, Jesper Skrædder nu selv ibor, og Dirieh von Hoffs Gaard.«
Den 3. Januar 1602 ringedes« St. Olai Kirkes 3 store Klokker for JESPER SKRÆDDER (til hans Begravelse). Den 8. Februar valgtes Anders Persen Snedker til Formynder for hans Enke ANNE.
Skiftet efter JESPER SKRÆDDER foretoges 15. Juni 1602. Han efterlod sig ingen Børn. Hans Arvinger var paa den ene Side Enken, paa den anden Side hans Slægtninge, nemlig hans Farbroders Datter MARINE MICHELSDATTER samt en JEP JENSEN, dennes Hustru og muligvis flere. Paa Enkens Vegne mødte Anders Persen Snedker, og paa de øvrige Arvingers Vegne Niels Thygesen, Kronborg Slots Ridefoged.
JESPER SKRÆDDERS Hus og Bolig vurderedes til 80 Daler.
»Da der findes megen Gæld og kun lidet Gods og Boskab, som ikke kan vel adspredes, samtykte Niels Thygesen godvilligen, at Anne Jesper Skrædders skal give Marine Michelsdatter 15 Daler som dennes Arvelod, Halvparten at betale til St. Michelsdag og den anden Halvpart til St. Mortensdag nu førstkommendes.(1
JESPER SKRÆDDERS Enke ANNE overlevede ham i 10 Aar; den 27. Januar 1612 ringedes St. Olai Kirkes 3 store Klokker for hende.
Som omtalt, var den velhavende RAADMAND OLUF PEDERSEN, MARGRETHE BALTZERSDATTERS Morbroder. Han blev den 10. August 1579 - sammen med DAVID LEJEL, Farbroder til den tidligere omtalte ALEXANDER LEJEL - valgt til Raadmand i Helsingør.

Margrethe blev gift med Michel Seidel i ca. 1590. Michel blev født i ca. 1550 i Werder, Pommeren eller Østprøjsen; døde i aug. 1616. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidel, citeres:

LISBETH MICHELSDATTER, * midt i 1590'erne.
Fra hende nedstammer Slægten SEIDELIN, idet 2 af hendes Sønner - HANS og JØRGEN, der begge blev Præster - antog deres Morfaders, Byfoged MICHEL SEIDELS Navn med Hunkønsendelsen -in: SEIDELIN.

Lisbeth Michelsdatter var først gift med Handelsmand i Helsingør HANS JØRGENSEN, med hvem hun havde 3 Sønner og l Datter, nemlig en Søn MICHEL, der døde ung, Datteren DORITHE, der var gift 2 Gange og havde 4 Børn, samt de 2 Sønner HANS og JØRGEN, der tog Navnet SEIDELIN. HANS SEIDELIN blev Sognepræst ved Holmens Kirke i København og Holmens Provst, og JØRGEN SEIDELIN blev Slotspræst i Skanderborg. I sit andet Ægteskab med CHRISTOPHER HOLSTEIN havde Lisbeth Michelsdatter l Søn, der døde som Barn.

Lisbeth Michelsdatter, der overlevede begge sine Mænd, døde 1659, begravet 21. Januar 1659 i St. Olai Kirke i Helsingør - nøjagtigt 3 Uger før Stormen paa København.
Hun døde saaledes midt under Krigen mellem Danmark og Sverige; knap ½ Aar før hendes Død var Karl Gustav gaaet i Land ved Korsør, det skete Lørdagen den 7. August 1658; da Efterretningerne herom næste Dag, om Søndagen ved Middagstid, naaede til Helsingør, idet de 2 Rigsraader Axel Urup og Otte Krag hurtig rejste fra København til Kronborg for at fremskynde Slottets Forsyning med Proviant og Forøgelsen af Krigsberedskaben, opstod der stor Uro og Opstandelse i Helsingør; Borgere og Soldater stimlede sammen i Gaderne og diskuterede Nyhederne, og saavel Borgere som Soldater stod Natten mellem den 8. og 9. August under »fuld Gevær« og ventede Fjenden. Den Il. August ankom en svensk Flaade og lagde sig mellem Helsingør og Helsingborg. Kl. l Natten mellem den 16. og 17. August ankom Wrangel til Helsingør med 4 Fod- og l Rytterregiment, ialt 3000 Mand, og besatte straks den store Bygning, hvori Øresunds Toldkammer var; allerede samme Dag skød Kronborgs Forsvarere Toldbygningen sammen, saa at Svenskerne maatte forlade den over Hals og Hoved. Efter at Svenskernes Belejring havde varet i 19 Dage, overgav Kronborg sig den 6. September Kl. 9 om Formiddagen, hvorefter Oberst Fersen med 300 Mand rykkede ind og besatte Slottet. Efter mange samtidige og overensstemmende Vidnesbyrd blev Belejringen ført med ganske overordentlig Kraft, idet Svenskerne ikke sparede noget Middel for hurtigt at blive Herre over Slottet; den Modstand, de mødte af Kronborgs 3-400 Mands danske Besætning, overgik langt, hvad de havde ventet.

En god Maaneds Tid senere - den 29. Oktober - fandt et voldsomt Søslag Sted i Øresund ud for Helsingør imellem en hollandsk og en svensk Flaade.

Det følgende Foraar dannedes en Sammensværgelse, bestaaende af Lorens Tuxen, Hans Rostgaard, Henrik Gerner, Student Gregers Hansen, Bygmesteren paa Kronborg Oluf Stenvinkel m. fl., med det Formaal ved List at tilbageerobre Kronborg fra Svenskerne. Gennem et Brev fra Gregers Hansen; hvilket faldt i Svenskernes Hænder kun 5 Dage, før Planen skulde virkeliggøres, blev Svenskerne klare over, hvad der forestod. Den af Svenskerne nedsatte Kommission til Opklaring af Sagen dømte 14 skyldige, og 29. Juli 1659 blev Oluf Stenvinkel henrettet Uden for Svingelen i Helsingør.

Først over l Aar efter Lisbeth Michelsdatters Død fandt Fredsslutningen Sted - den 27. Maj 1660.

Efter Fredsslutningen drog hele den svenske Hær til Helsingør for derfra at blive transporteret over Sundet.
Skiftet efter Lisbeth Michelsdatter beretter, at Oberst TAUBE var indkvarteret i hendes Hovedgaard den sidste Tid hun levede og nogen Tid derefter, samt at LISBETH og hendes 2 Sønner HANS og JØRGEN dels havde sendt det »Løsøre af Klæder, Kobber, Tin, Messing og andet, som de haver kunnet salvere og i Forvaring bringe« over til LISBETHS Datter DORITHE i Malmø, og dels havde "medersat noget i LENERT LAURIDTZENS [LISBETHS Svoger] gewelft Kiælder, af hvilket Gods, nemlig Linklæder, af Fugtighed nogle ere blevne fordærvet.«

Først næsten 4 Aar efter Lisbeth Michelsdatters Død fandt Skiftet efter hende Sted, den18. Oktober 1662. Arvingerne var hendes 2 Sønner HANS og JØRGEN (SEIDELIN) samt deres afdøde Søster DORITHES 4 Børn.

Lisbeth Michelsdatter efterlod sig et temmelig stort og rigt Bo, der ialt beløb sig til 4.119 Dl. 2 Mk. 3 Sk. Naar hertil lagdes de udestaaende Fordringer - »den tilstaaende Giæld« kom Boets samlede Formue op paa 5.067 Dl. l Mk. Il Sk. Boets Gæld - »den bortskyldige Giæld« - udgjorde ialt 3.275 Dl. l Mk. 212 Sk., saaledes at der blev 1.792 Dl. 812 Sk. tilbage til Skifte og Deling mellem Arvingerne. Heraf fik Sønnerne HANS og JØRGEN (SEIDELIN) hver 2 Femtedele, nemlig 716 Dl., den sidste Femtedel (358 Dl.) tilfaldt Datteren DORITHES 4 Børn.
Lisbeth Michelsdatter efterlod sig følgende Jordegods:
»Hovedgaarden paa [Sydsiden af] Stengaden med 3 Jern Kakkelovne, den ene med 4 Messingpiller og 4 Skruer; en hosliggende Bolig, som Hartvig Maer bewohner, med l Jern Kakkelovn; en Bolig med l Jern Kakkelovn op til Porten ved Hovedgaarden; 2 Boliger op til Muren ved Stranden« (ialt vurderet til 2.250 Dl. Mønt). - Af disse 2.250 Dl. tilfaldt 750 Dl. den latinske Skole i Helsingør, 50 Dl. St. Olai Kirke, 100 Dl. Clemmet Petersen i Slagelse, 491 Dl. hver af de 2 Sønner i Arv efter deres Moder, og endelig tilfaldt 358 Dl. Datteren Dorithes 4 Børn i Arv efter deres Mormoder.
Endvidere »4 Boliger liggendes i Bagstrædet bag Gammel Kloster [vurderet til 200 Dl.; tilfaldt Raad¬mand Hans Hansen], l Bolig liggendes over for Gammel Kloster, som Christen Lædertover ibor, [60 Dl., tilfaldt Jørgen Buhr], noch 2 Boliger næst op til [120 Dl., til Sønnen Hans Seidelin som hans fædrene Arv], l: Gaard med 2 Boliger i Kongens Gade med l Jern Kakkelovn udi, som S. Annanias Kruse tilforn havde ejet [450 Dl., heraf fik hver af de 2 Sønner 225 Dl. som deres mødrene Arv], l Vang i Marken [250 DL] og l Have Jord oven for Grøften i Gammel Kloster [50 Dl., tilfaldt begge Christian Rumble].«
Hun efterlod sig følgende Stolestader i St. Olai Kirke: »2½ Mands Stolestader næst op til Brudgom¬mens Stol [50 Dl., tilfaldt Raadmand Hans Hansen], 2 Mandsstader ved Fonten bag Pillen [30 Dl., til¬faldt Jørgen Buhr] og 3 Kvinde Stolestader paa Mellemgulvet [a 30 Dl. = 90 Dl. Det ene tilfaldt Jørgen Niemand paa Kirkens Vegne, de 2 andre Sønnen Hans Seidelin som hans fædrene Arv].«
Trævarer: 3 Borde, 5 Senge og Sengesteder, 5 Skabe, 3 Kistebænke og andre Bænke, 2 Spejle, 3 Kister, 10 smaa Tavler, 4 gamle dantziger Stole og 2 smaa grønne Stole, samt l Flaskefor.
Linklæder: 4 lange Damaskes Duge, 25 Drejls Duge, 8 Lagner, 2 Mandsskjorter, 11 Stykker Sperlagen, l Par Pudevaar og l fint Drejls Haandklæde.
Sengeklæder: 6 Dyner, l fordærvet Olmerdugs Dyne, 6 Hoveddyner, 4 Sengedyner, l gammel Læderdyne og l gammel Overdyne.
Bænkeklæder: 7 Bænkedyner, 6 flamske Hynder, 8 Trips Hynder og 6 syede Glindings Hynder. Sølv: 3 Sølvkander, 6 Sølvskeer, l Fløjlsbog med Sølvbeslag, g Rigsdaler og 2 dobbelte Rosenobler [Sølvmønter].
Tin: 12 Fade, l Vandfad, 3 Dusin og 3 Tallerkner, 3 Kander og 2 Sengepotter. Messing: 7 Bækkener, 10 Lysestager, l gammel Kedel og l gammel Røgelse Kar.
Kobber: 2 Mortere og l Støder, 5 Gryder, 4 Kedler, 4 Fade, l gammel Tertepande og l gammelt Sejerværk uden Klokke. Sejerværket arvede Sønnen Jørgen Seidelin.
Af Bøger efterlod Lisbeth Michelsdatter sig 4, nemlig en dansk Bibel (6 Dl.), som Sønnen Jørgen Seidelin arvede, en Jydske Lovbog (2 Dl.), som tilfaldt Hospitalsfoged Mads Pedersen, og 2 Psalmebøger (il. 8 Sk. = l Mk.), der tilfaldt Jørgen Buhr.
Sønnerne Hans og Jørgen Seidelin arvede de 12 Skilderier, som hun efterlod sig, nemlig 11 Stykker om Joseph [8. 3 Mk.] og l Stykke bag Kakkelovnen [12 Sk.]«.

Sønnerne HANS og JØRGEN SEIDELIN krævede hver 1.000 Kurant Daler som Arv efter deres afdøde Fader HANS JØRGENSEN ifølge Skiftekontrakten. Medens Datteren DORITHE tidligere havde faaet sin fædrene Arv udbetalt, henstod nemlig Sønnernes Arv hos deres Moder og Stedfader CHRISTOPHER HOLSTEIN. »Borgemester og Raad derimod svarede og formente, at efterdi begge Sønnerne havde været i Moderens Hus og haft deres Underholdning, først saavidt Contracten Moderen tilholder, men siden fremdeles til deres Studering og Underholdning her paa Stedet, saa og paa andre Stede, ... da, efter Overvejelse, er saaledes »forabschedit« og nu derom endelig sluttet, at Hr. Hans og Hr. Jørgen Hansønner« hver skal have 300 Dl. i Arv efter deres Fader.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Jørgensen Seidelin. Hans døde i jul. 1639 i Sct. Olai Kirke, Helsingør. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kapellan i Helsingør, derefter provst ved Holmens Kirke, København

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

12. c. HANS HANSEN SEIDELIN, * 14. Marts 1632 i Helsingør. Provst.
I Giessings »Jubel-Lærere« (1783) nævnes intet om, hvornaar Hans Seidelin er født, medens Broderen JØRGEN SEIDELIN angives at være født 1632. I Wibergs Præstehistorie (1867) og i Stamtavlen over Familien SEIDELIN (1877) anføres, at Hans er født den 14. Marts 1632, og at Broderen Jørgen er født 1632. Herfra stammer antagelig den almindelig udbredte Mening, at de har været Tvillinger; herom foreligger der dog intet sikkert.
Imod at de 2 Brødre skulde være Tvillinger, taler deres (forskellige) Aldersangivelse i Skiftet efter deres Fader 8. Oktober 1640. De benævnes her: »Hanns Hansen Otte Aar gammell, Jürgen Hannsenn paa Siuffuende Aar«. Jørgen er da vel snarere født 1633 (eller 1634).

Sammen med Broderen Jørgen blev Hans Seidelin 16. Maj 1653 Student fra Helsingør Skole. Giessing beretter, at de med Ære fuldendte deres teologiske Studier ved Københavns Universitet og derefter rejste til Udlandet, hvor de traf et Par svenske Studenter, som fik dem til at drage til Upsala Universitet (i hvis Matrikel de dog ikke er indført). Her hørte de, at Karl Gustav havde besluttet at genoptage Krigen, der var standset ved Roskildefreden 1658, og »gaa paa Sjælland for at belejre Kiøbenhavn. Om saadant søgede vore Seideliner at faa af deres Upsalske Venner den mueligste Kundskab, og derpaa lavede sig hemmeligen til Hjemrejsen. De meldede sig straks ved Hjemkomst hos den Kongelige Cabinets-Secretair, CHRISTOPHER GABEL, som befandt deres medbragte Tidende saa vigtig, at han førte dem ind til Kong FRIDERICH selv, som da skal have fattet for dem den første Naade.« Det er dog tvivlsomt, om dette er paalideligt, da man saa ikke kan forstaa, hvorledes man i København kunde være helt uforberedt paa Fjendens Komme"). Sikrere er det formodentligt, hvad der videre fortælles om dem, at de under Københavns Belejring, »som duelige Personer, der vare færdige at opofre Liv og Blod for deres Fædreland«, viste sig i høj Grad nyttige ved at modarbejde Fjendens Angrebsforsøg. Takket være deres gode Kundskaber i Matematik og Ingeniørvidenskab, samt deres Evne til at tale Svensk var de gentagne Gange i Stand til at udforske, »hvad der forhandledes midt i den svenske Lejr«, - »for saadanne Rapporter vidste Commandanten fast ikke, hvor højt han vilde agte dem«. De skal ogsaa have været med til at opsnappe Maalene paa Svenskernes Stormbroer og Stiger, hvorfor man lod Gravene gøre bredere, hvilket havde den ønskede Virkning, at da Stormen gik for sig, var Stormbroerne for korte, saa at der næsten druknede flere i Gravene, end der dræbtes fra Voldene.
»Dette gjorde, at Kongen [FREDERIK III] efter Belejringen i egen Allerhøjeste Person takkede disse to Brødre, og tillod dem at vælge sig Belønning enten i civil, militair eller geistlig Stand. Efter Commandantens Tilskyndelse skal Kongen gierne have befordret dem i Krigsstanden, hvortil de lode at være skikkede og skabte, som høje og velvoxne Personer, der nu havde ladet se mange Tapperheds Prøver, men de betakkede sig allerunderdanigst, bedende om Kongens Naade og Befordring i den geistlige Stand at blive Lærere i Guds Kirke, hvortil de fra Ungdom af ganske havde opofret sig, og haabede ved Guds Naade lige saa nidkiær og trolig at tjene Gud og hans Menighed, som de nu efter Formue havde tjenet Kongen og Staden. Denne deres Bestandighed behagede Hans Majestæt, som allernaadigst forsikrede dem, at de ej aleneste skulde blive forsørgede med Præstekald, men endog ved forefaldende Vacancer blive Præster i Hovedstaden, for hvis Frelse de havde vovet deres Liv.«

Hans Seidelin blev da ogsaa straks efter Freden - 1660 - øverste Kapellan ved St. Olai Kirke i Helsingør og boede nu 5 Aar i sin Fødeby, indtil han 1665 blev Sognepræst i København.

Aaret før Hans Seidelin kom til Helsingør, var hans Moder død; hun blev begravet i St. Olai Kirke den 21. Januar 1659, nøjagtigt 3 Uger før Stormen paa København, men først 18. Oktober 1662 blev der holdt Skifte efter hende. Samtidig fik Hans Seidelin udbetalt sin fædrene Arv, der siden Faderens Død 1639 havde henstaaet hos Moderen, nemlig 300 Daler, for hvilke han fik udlagt 2 Boliger ved Gammel Kloster, der var vurderet til 120 Dl., 2 Kvin- destolestader paa Mellemgulvet i St. Olai Kirke (á 30 Dl.) samt for det resterende Beløb Møbler, Husgeraad, Sengeklæder og Linned. Efter Moderen arvede han 716 Dl. 3 Mk. 61/3 Sk., hvorfor der blev ham udlagt Halvdelen af "den Gaard med 2 Boliger i Kongensgade med l Jernkakkelovn, som salig ANNANIAS KRUSE tilforn havde ejet", og som vurderedes til 450 Dl (Den anden Halvdel fik Broderen JØRGEN). Det resterende Beløb - 491 Dl. - blev ham udlagt i hans Moders efterladte Hovedgaard paa Stengaden.

11. December 1665 blev Hans Seidelin Sognepræst ved Holmens Kirke i København og Holmens Provst. »M. Hans Seidelin sang sin første Messe Nytaarsdag i Holmens Kirke.« Biskop JENS BIRCHEROD skriver i sin Dagbog: »1666, l. Januar. Blef M. Hans Hansen Seidelin (tilforn øverst Capellan i Helsingør) indsat i Holmens Kirke i Kiøbenhafn til at være Sognepræst ved samme Holmens Meenighed og Proust over Kongl. Mayts. Skibs- Præster, og holdte hand samme Dag sin første Prædiken ibidem.«

Den 10. August 1666 indviede Provst Hans Seidelin Holmens Kirkegaard uden for østerport eller »Skibskirkegaarden«, som den oprindelig kaldtes, den ældste af Københavns nuværende Kirkegaarde. Kirkens ældste »Register over begravne« meddeler: »1666 St: Laurentii Dag den 10. Augusti blev den ny Kirkegaard uden for østerport indviet, at begrave Kongl: Betjenters Lig, som ikke har Middel at begraves her inde. Og skete af H: Hans Hansen Seidelino, da denne Steds Sognepræst og Provst. Blev kaldet Skibs-Kirkegaard.«

28. Juni 1667 tog Hans Seidelin Magistergraden, men døde allerede den 20. Juni 1668, i København, kun 36 Aar gammel; han blev begravet 30. Juni i Holmens Kirke.
Paa Bagsiden af Altret i Holmens Kirke findes en Indskrift, hvori det hedder: »Anno 1665 i Novembri maanit bleff M: Torkild vdvald at vere Bisp vdi Aalborig .... , vdi hans sted bleff Her Hans Hansen Seidelinus / da øffuerst Cappellan vdi Helsingør aff Høyestbemelt: Kong: Mays. forordnet at vere denne Stedz Sogne Præst oc Prouist, giorde der effter sin første Præken ny-Aars dag 1666 her i Kirken. Herre Jesu giff at alting maa Skie dig till ærre. / Anno 1668 Den 20. Juny Døde M: Hans Hanszen Seidelin.«

Paa en af de 38 Messingbalustre, der dan¬ner Korskranken i Holmens Kirke, læses følgende Indskrift: »Hans Hansen Seidelinvs, Sognepræst og Pro vist her till Staden, Sophia Davids Daater 1668.«

Hans Hansen Seidelin blev gift 19. Maj 1661 i St. Olai Kirke i Helsingør - »til Højmessen« med SOPHIA DA-VIDSDATTER, * 10. April 1643 i Helsingør, døbt 16. s. M. i St. Olai Kirke. Dt. af Provst DAVID CHRISTENSEN (* 1607 i Helsingør. 1633 Magister. 1636 øverste Kapellan ved St. Olai Kirke i Helsingør, 11. Juni 1646 Sognepræst sst. Provst. Død 7. December 1658, begr. 14. s. M. i St. Olai Kirke) og GEDSKE FREDERIKS-DATTER (* 1623, død 28. December 1696).

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophia Davidsdatter. Sophia (datter af David Christensen og Gedske Frederiksdatter) blev født den 10 apr. 1643 i Helsingør, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt; døde den 11 apr. 1716 i Nykøbing Falster. [Gruppeskema] [Familietavle]