Thomas Barfod

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Godsejer, bonde
• Referencenummer: VII,6

Notater:

(VII,6) Thomas Barfod, der var brorsøn af Peder Barfod (VI,3) og yngste søn af Laurits Barfod ((VI,1) overtog Sædding Storgård efter onkelen (Peder) sammen med Jens Christensen. Første gang vi hører om Thomas, er da han er i tjeneste i 1605 hos Erik Vasbyrd, og samme år anklages for at have rømt af tjenesten samt medtaget nogle guldknapper, sølvdaggerter og mere, ligesom han også havde oppebåret en del af Vasbyrds landgilde i Nørrejylland. Da Thomas Barfod nu opholdt sig i Riberhus len, gav kongen lensmanden hér ordre til at pågribe ham og overlevere ham til Vasbyrd. Thomas Barfod må imidlertid have kunnet klare for sig, idet han som fri mand den 7. august 1608 fæstede halvparten af Storgården og gav 80 daler i indfæstning. Under gården hørte tillige et hus i Nebel by. I 1609 og 1622 omtales han som værende blandt "de otte mænd" i Sædding, d.v.s., at han var blandt de nævninge eller sandemænd, der skulle udtale sig, når der behandledes grovere sager. Han måtte dog samme år, 1609, betale 15 daler i bøde, fordi han havde "skeldet" Peder Christensen for en mynde, og fordi han sloges på Nebel kirkegård. Desuden havde han også på anden måde været mindre heldig, da han sammen med Jens Christensen og C. Kallesen i 1618 måtte bøde, fordi de "tog gunst eller gave af Hr. Svend, før han måtte bekomme Nebel kald". Kort sagt, de havde solgt embedet og det måtte de nu bøde for, og Christensen måtte bøde 20 daler, Barfod 5 daler og Kallesen 4 daler. Gårdfællesskabet af Storgården var iøvrigt en indviklet sag, der ikke alene omfattede jorden og bygningerne, men også ser ud til at have omfattet risikoen ved at være nævning. Dømtes der forkert, kunne man nemlig drages til ansvar. Den 19. maj 1609 skete det netop, og Thomas Barfod måtte henvise til, at da Jens Christensen havde vedtaget at gøre "sandemænds tog af den gård de begge ibor, da ville han stande halvt af alle udgifter, halvt last og halvt brast" med ham. Thomas Barfod har imidlertid ikke rigtigt kunne klare de økonomiske forhold i det hele taget, for da han døde i 1626 overtog Karl Hansen gården for blot 65 rigsdaler i indfæstning. Desuden frasagde Thomas Barfods børn sig arv og gæld, men tilsyneladende har hans enke Lisbeth Sørensdatter ikke gjort det. Hun blev nemlig ofte i de følgende år plaget for den gæld, som han havde efterladt sig. Siden blev hun gift med Jacob Kristensen, der tilmed i 1630 blev dømt til at betale 215 daler 3½ mark til en Vardeborger for Thomas Barfods gæld, og efter at hun derefter blev gift med Karl Hansen, blev denne i 1633 mindet om, at han til Therkel Brixen i Præstbøl skyldte 7 mark, som "rester med Lisbeths part af et brev, som salig Thomas Barfod har udgivet". Hun blev endnu engang gift og denne gang med Eske Hansen, men også han måtte i 1640 betale en restgæld, da han blev stævnet for halvparten af salig Thomas Barfods gæld til delefogden Hans Nielsen på ialt 2 ørte rug samt 10 rigsdaler og 5 skæppe byg foruden rente i 14 år, nemlig ialt 8 rigsdaler og 4½ mark (Riberhus Lensregnskaber 1622-27 og Kærgård Birks tingbog 1631-40). Thomas Barfod og Lisbeth Sørensdatter havde 8 børn (VIII,10-17). Laurids Barfod (VIII,10) og Maren Barfod (VIII,13), der flyttede til Tåsinge; Peder, der flyttede til Thy; de øvrige Karen (VIII,12), Ingeborg (VIII,14), Kirsten (VIII,15), Ane (VIII,16 og Mette (VIII,17) kender vi blot fra boopgørelsen i 1626, da alle fragik arv og gæld den 24/3. Sædding Storgård var således nu gået ud af Barfodslægtens hænder, idet det blot var enken, der var tilbage. Nu er det Jens Christensen, der overtager Barfodernes rolle og bl.a. bliver byens oldermand og i det hele taget optræder på bymændenes vegne med stor dygtighed. Jens Christensen døde den 16/5 1630 54 år gammel.

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbeth Sørensdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Konsumptionsforpagter, byfoged
• Referencenummer: VIII,10

Notater:

Arent Berntsen skrev om Fyn som sammen med Falster og Langeland kaldes " de bedste, nyttigste og lystigste blandt de danske lande", og lystighed og munterhed kunne man nok have brug for midt i 1600-tallet, hvor landet mange gange blev rendt over ende af svenske krigsfolk og andre, der gjorde landet mindre hyggeligt at bebo. Karl X Gustafs færd over Fyn og Langeland til Lolland midt i den strenge vinter har nok sat sine spor, og især var det bondebefolkningen , der måtte lide under plyndringer for at skaffe underhold til de fremmede hære. I 1658 kom en polsk officer til landet med de allierede hjælpetropper, og han priser de danske kvinder for deres blonde skønhed og smukke klædedragt - kun træskoene bryder han sig ikke om. Desuden er polakken Pasek chokeret over de lukkede alkover med deres stabler af dyner, og så beretter han, at "danskerne sover nøgne, som deres mor har skabt dem, og de anser det ikke for nogen skam, men klæder sig af og på i hverandres nærværelse - og først når de er splitternøgne låser de døren, slukker lyset og går ind i skabet" (alkoven).

(VIII,10 se kap. 3 side 29) Laurids Thomasen Barfod var en af de medlemmer af slægten, der flyttede fra Vestjylland til Tåsinge. Han fødtes ca. 1614 og nævnes i 1637 i Skads herreds tingbog, da han fordrede en sum penge, men i 1650 boede han på Tåsinge - vist i Barfodsgård, der nok har navn efter ham. Han kaldes proviantforvalter og i 1654 måtte Christen Carstensen og Knud Krone bøde efter en dom i Svendborg, fordi de havde været i klammeri med ham. Han måtte dog selv i 1665 bøde 10 rdl. for ulovlig skovhugst i kgl. majestæts skove ved Svendborg. Den 4. maj 1665 lovede han at stille præsidenten Claus Rask tilfreds for de båndstager, han havde hugget i Hestehauge Skov, og kort efter, den 24. juli, måtte han ved Svendborgs byting love at opfylde sine forpligtelser, men den 7. august blev han igen indstævnet, da han ikke havde efterkommet dommen, og endelig den 21. august mødte han i retten og fik henstand i 6 uger. I 1672 efterlyste han på Tåsinge birketing et natskrin, som enkedronning Sophie Amalie havde tabt på rejsen, og desuden ser vi ham optræde som vidne i forskellige sager i 1673 og 1675. Han har været konsumptionsforpagter, idet han 17. marts 1673 stævnede Oluf Jacobsen Mørch til inden 8 dage at bevise, hvorfra han har købt malt, da det ikke fandtes angivet i konsumptionsprotokollerne. Statens indirekte skatter dengang var bl.a. skat på varer, der indførtes til byerne, og disse afgifter var ofte forpagtet ud til konsumptionsforpagtere, idet samlingen af de forskellige indirekte skatter kaldtes for konsumption. Den 12. juni samme år (1673) stævnede han også Niels Hansen for at have ladet to køer komme ind i byen uden at angive dem, og samme dag har han også en anden sag for kongen vedr. konsumption. Han afløstes imidlertid kort efter af en Laurits Jørgensen, der havde forpagtet konsumptionen og den 15. november 1683 blev han antaget som byfogdens stedfortræder i Svendborg, men sad kun få år i embedet, da han døde og blev begravet 13/5 1687. Han fik fem børn (IX,14-18) af hvilke de 4 flyttede til København (kap. 5) og blot en af dem blev på Tåsinge (IX,17).

Familie/Ægtefælle/Partner: Christine Hansdatter Løve. Christine blev født i 1618; blev begravet den 3 mar. 1698 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand
• Referencenummer: VIII,11

Notater:

(VIII,11) Ligesom slægten, der flyttede til Hammerum herred i Midtjylland var der også nogle, der tog rejsen helt op til det nordlige Thy. Peder Thomsen Barfod (VIII,11), der var søn af Thomas Barfod (VII,6) var således født i Nørre Nebel i 1617, men boede i 1648 og 1658 på Toftum i Heltborg sogn i Thy. Han fik nogle gårde i Tvolm i Ydby sogn i 1654 og 1662, og i 1664 finder vi ham boende på Brendgaard i Heltborg sogn. Den 19. oktober 1652 gav Jørgen Naul til Odde og hustru fru Dorthe Kruse deres kære svoger og søster Peder Thomsen Barfod og hans hustru Kirsten, børn og arvinger til sjette led lensbrev på to bøndergårde i Ydby sogn, Refs herred i Thy, i Tvolm, som Pouell Nielsen og Anders Christensen beboer. "Den 23/4 1664 lod Peder Barfod læse et kgl. brev, som hans forfædre Barfoders slægt havde fået af kgl. Majestæt for mange år siden, og hvori de er adelig frihed forundt for dem og deres efterkommere. Derpå vidnede 24 dannemænd fra Nebel sogn, at velfornemme og agtbare mand Peder Barfod på Brendegaard var ærlig og ægte født og båren i Nebel sogn i Sædding by af de Barfoder deres slægt, byrd og afkom". Der var åbenbart gået ham godt, for i 1673 kaldes han velfornemme mand Peder Tommesen i Brendgaard, men lykken varede ikke ved, da krigens ulykker ramte ham, og han måtte sælge gården i Tvolm i 1681. I en ansøgning fra den 18. juli 1685 erklærede han desuden, at han i den sidste fejde blev ganske udplyndret og spoleret af en Brandenburgs officer, der bl.a. fratog ham 18 heste og hopper, og da han ikke har kunnet svare kontribution er 8 tønder bondeskyld efter en dom hjemfalden. Det må være Den skånske Krig (1675-79), han omtaler og de brandenborgske tropper må da være allierede, der åbenbart er kommet ret langt nordpå, og vi må konstatere, at allierede styrker ofte var lige så ubehagelige som fjendtlige. Imidlertid resolverede kongen den 29/12 1685, at han måtte få de udgivne skatter af Brendgaard bondeskyld 1663-70 afkortet i de resterende skatter den 1. januar 1680, men han skulle dog betale det øvrige og han måtte mod kaution igen overtage gården. Han blev 77 år 4 måneder 15 dage gammel.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Naul. Kirsten blev født i 1612; døde den 9 jun. 1685 i Ydby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,12

Notater:

(VIII,12) Fraskriver sig 24/3 1626 arv og gæld.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,13

Notater:

(VIII,13) Var datter af Thomas Barfod (VII,6) og nævnes ved skiftet efter faderens død, da børnene fragik arv og gæld. Hun er muligvis den Maren Barfoed, der blev begravet den 11/3 1683 i Bjerreby på Tåsinge, idet hun vel er flyttet til Tåsinge med sin ældste bror. Hun var gift med Rasmus og de havde sandsynligvis 5 børn sammen.

Familie/Ægtefælle/Partner: Rasmus Rasmussen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,14

Notater:

(VIII,14) Fraskriver sig 24/3 1626 arv og gæld.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,15

Notater:

(VIII,15) Fraskriver sig 24/3 1626 arv og gæld.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,16

Notater:

(VIII,16) Fraskriver sig 24/3 1626 arv og gæld.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,17

Notater:

(VIII,17) Fraskriver sig 24/3 1626 arv og gæld.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Søofficer, admiral
• Referencenummer: IX,14

Notater:

KØBENHAVN OG HOLMEN
Der var sket store ting siden Christian IV.s død i 1648. Den gamle samfundsstruktur var blevet afgørende ændret. Den store magt, som den gamle danske adel havde skabt sig og levet højt på i løbet af de sidste 100 år, var blevet knust, da Frederik III indførte enevælden i 1660. Nogle af de danske Barfoder var medunderskrivere, da magten blev overdraget til kongen. Krigene med Sverige havde ellers præget hele 1600-tallet. Først havde der været Kalmarkrigen 1610-11, så Danmarks deltagelse i 30-årskrigen fra 1625 til 1629 og siden krigen 1643-45, da svenskerne havde vendt sig mod Christian IV. Flådens nederlag i Femern Bælt den 13. oktober 1644 blev det skæbnesvangre vendepunkt for Danmark, idet kongen da blev tvunget til at slutte fred og bøje sig for den svenske overmagt. Den nye svenske konge Carl X Gustaf ville imidlertid gøre det helt af med Danmark, da den overmodige danske adel udfordrede ham og resultatet blev krigene 1657-60. Det blev dog ikke landets endeligt, men Danmark måtte give så store landafståelser, at der ikke blev noget tilbage på den anden side af Øresund, samtidig med at landet kom i en alvorlig økonomisk krise. Under belejringen af København var kongen blevet et samlingspunkt, hvilket han udnyttede til at gøre sig enevældig. Adelen blev sat til side, og kongen søgte støtte hos borgerne. Den stolte danske orlogsflåde, der var opbygget under Christian IV, var reduceret til næsten ingenting, og først i 1663 kom genopbygningen i gang, således at der efter 1670 atter var skabt en værdig og mægtig flåde. Da administrationen samtidig samledes i hovedstaden, er det ikke mærkeligt, at byen tiltrak mange kække unge mænd, der ønskede at skabe sig en fremtid. Blandt dem var også flere af consumptionsforpagter Laurits Barfods børn.

(IX,14) Niels Lauritsen Barfoed var født på Tåsinge den 5/4 1650. Han rejste til København, og efter ansættelse i flåden blev han 1666 sendt til Holland for at lære håndværket. Efter sin hjemkomst kom han i Det Asiatiske Kompagnis tjeneste som overstyrmand på OLDENBORG på en rejse til Ostindien. Da skibets chef, kaptajn Bæhr, døde i Ostindien førte Niels Barfoed skibet hjem fra Batavia til København, hvortil han ankom tidligt 1675. Den 22/3 1675 blev han månedsløjtnant og udkommanderet på det store orlogsskib CHARLOTTE AMALIE, hvorefter han avancerede til at blive chef for sit eget skib den 8/12 samme år. Det var snauen FIRE KRONEDE LILLIER, og på den tjenestegjorde han det første år i Den skånske Krig, der netop var brudt ud. Allerede natten mellem 1. og 2. juledag 1675 fik han opbragt en stralsundsk smakke. Snauen brugtes ellers hovedsageligt til at spionere mod fjenden og at bringe meddelelser rundt mellem større skibe og mellem eskadrer. Vi ser således, at der i admiral Niels Juels regnskabsbog fra 1676 bl.a. står, at løjtnant Niels Barfoed har fået 6 rdl. 4 mrk. til at bringe kundskab om den svenske flåde i de svenske skær. Det var netop et par dage før Niels Juel den 1. maj gik i land på Gotland og generobrede øen til Danmark. En måned senere den 1 juni 1676 deltog Niels Barfoed videre med snauen i slaget ved Øland. Senere på året vendte Niels Juel sig imod Rygen og Nordtyskland, og i begyndelsen af august blev løjtnant Carstensen på Niels Juels sluf og løjtnant Barfoed på snauen beordret til at gå ind mellem Dornbusch og Rygen for at opmåle dybet og grundens beskaffenhed samt at undersøge, om der var en bro. Sidst på året var Niels Barfoed dog så uheldig med en galiot CONCORDIA at gå på grund i nærheden af Præstø. Den 30/12 1676 blev han atter forfremmet, idet han blev chef for en fregat, som den danske flåde havde erobret i Carlshavn. Den var helt ny og fik derfor navnet CARLSHAVN, og den 2/2 1677 fik han bestalling som kaptajnkommandør, og i det segl, som han anvendte ved underskrivelsen af sin tjenesteed, ser vi, at han anvender slægtsvåbenet. Glæden over sin nye kommando varede dog kun kort, for allerede den 18/5 blev han angrebet af en overmagt på tre større svenske skibe, og "efter at have forsvaret sig til det yderste" måtte han stryge flaget og overgive sig. Han var nu fange, men blev lykkeligvis udvekslet samme år, men straks ved hjemkomsten stillet for en krigsret, der imidlertid frikendte ham. I det følgende år 1678 var han chef for fragatten DANSKE HAVFRUE og i 1679 blev han sat til at føre det større orlogsskib DELMENHORST. Med det blev han bl.a. sendt til Bornholm for at hente 530 svenske krigsfanger. Undervejs blev han fulgt af fregatten DEN FLYVENDE HJORT, og selvom de blev angrebet af seks svenske skibe, lykkedes det for dem at undslippe efter en ærefuld træfning. Da krigen var forbi i 1679 skulle antallet af officerer i flåden reduceres. Der skulle således bevares 38 kaptajner og admiralerne udfærdigede derfor lister over de kaptajner, der skulle forblive i søetaten. Niels Juels, Chr. Bjelkes og Henrik Spans bedømmelser er bevarede. Medens de naturligvis var ret enige om de fleste af kaptajnerne, så var der også personer, der kunne give anledning til diskussion. Een af dem var Niels Barfoed. Admiral Christian Bjelke skrev, at han burde afskediges, fordi han blev taget med CARLSHAVN. "Han må have gode venner" føjede Bjelke til. Admiral Span nøjedes med at sætte ham som nr. 16 på listen, men Niels Juel var åbenbart en af de gode venner og han havde vel også taget hensyn til hans dygtige træfning med de svenske skibe i foråret 1679. Han placerede Niels Barfoed som nr. 7, og det blev Niels Juels forslag, som blev fulgt. Det betød også, at Niels Barfoed nu fra blot at være månedstjener blev ansat som årstjener, d.v.s. fast ansat. I 1680 og 1681 var han som chef for fregatten MYNDEN på togter til Island og til Kurland og i 1682 og 1683 var han chef for orlogsskibet NELLEBLADET, men i 1683 blev han sendt på en særlig mission. Man ønskede nemlig at oprette en flådehavn i Østersøen enten ved Ertholmene eller på Bornholm, og man havde her udset stedet omkring Arnakke. Derfor blev kaptajn Niels Barfoed og løjtnant Lavrits Munck beordret til at overvintre hér med fregatten STJERNEN. Ifølge deres journal blev de udsat for bidende storme og stærk frost. For den 20/1 1684 står der således: "Bundfrøs alt som var i skibet, både af øl og vand, så vi måtte hugge det ud og sætte det til ilden, førend man kunne drikke og bruge det", og endnu hele februar lå fregatten fastfrosset og den 13. marts blev skibet med isen under en frygtelig storm kastet mod et rev, så det sank på 9 fod vand. Det kan ikke nægtes, at det åbenbart har været en meget streng vinter. Uden at afvente resultatet af STJERNENs undersøgelser havde kongen imidlertid allerede den 26/1 givet ordre til, at der skulle skaffes de nødvendige materialer til bygning af et fort på Ertholmene. 1684 blev Niels Barfoed chef for NELLEBLADET, 1685 for PRINS GEORG, 1686 for FREDERICUS TERTIUS og samme år den 9/11 blev han udnævnt til kommandørkaptajn. I 1688 var han udkommanderet til assistance for navigationsdirektøren ved opmåling af de danske farvande, og han deltog som chef på den lille jagt SØHESTEN. Derefter var han i 1688 chef for CHURPRINSEN og i 1689 for ANNA SOPHIA. Rangen spillede en vældig rolle i datidens Danmark under den nye enevælde, og for søetatens folk var den også betydningsfuld, da man avancerede efter hvilken plads man havde i rangfølgen. Der var således tre klasser af kaptajner, og i 1686 var der 11 kaptajner i 1. klasse, 10 i 2. klasse og 7 i 3. klasse. Da kaptajnerne i 1. klasse havde mulighed for at avancere op i admiralsklasserne var det særligt gunstigt at se Niels L. Barfoed i 1686 stå som nr. 4 i denne klasse. I 1690 ønskedes atter en bedømmelse af søofficererne, da der igen forestod reduktioner i korpset. Niels Juel skrev om kommandørkaptajn N.L. Barfoed: "Så længe han foer med mig og ellers siden har han sig således skikket, at han ingen har givet årsag til at klage over hans forhold, men forrettet altid hans tjeneste vel, hvor han har været kommanderet, og er noksom en god og dygtig officer til Eders kgl. Majestæts tjeneste". Admiral Bjelke, der tidligere var imod hans ansættelse skrev: "Han har og altid skikket sig vel og er ingen dranker", men denne gang er det admiral Span, der er skeptisk, idet han skriver: "Er en god sømand, men hvad soldatskab angår kan ikke siges meget om, såsom han har givet fregatten CARLSHAVN over til de svenske foruden at skyde et skud derfor". Danmark og Sverige havde indgået en alliance til forsvar for neutraliteten under de store europæiske krige, der da blev udkæmpet, og i forbindelse med denne traktat fik flåden atter en stor betydning, da den skulle sørge for konvojering af handelsskibe. Da bl.a. England var i krig var det især farvandene omkring England og specielt Den engelske Kanal, der var farlige zoner. Niels Barfoed deltog i konvojtjenesten både i 1690 og 1691 som chef for CHURPRINSEN. I 1690 kom der imidlertid et ildevarslende brev fra Christiansand i Norge, hvorfra mange konvojrejser startede. Chefen hér, Carsten Nybuhr, skrev således den 9/9 1690: "Kaptajn Barfoed er dødssyg, så jeg ikke tror, at han kan komme med", men heldigvis hed det sig i et brev tre dage senere: "Hvad sig angår kaptajn Barfoed, da bliver han nu bedre og kommer sig igen". I 1692 blev Niels Barfoed anklaget af sin skibsskriver Anders Friis for lovstridige forhold på en konvojrejse til England. Barfoed indrømmede, at han engang havde drukket over tørsten, men det var uden at forsømme kongens tjeneste derved, og han blev da også frikendt. Desuden indrømmede han, at han havde haft 32 pund privat gods ombord, men da han havde anvendt indtægten af dets salg til at forstrække sine matroser med tobak, klæder o.lign., blev han også frikendt for dette forhold. Derimod blev han dømt, fordi han ikke havde håndhævet retten godt nok og undertiden havde været for lemfældig og somme tider benyttet en utilbørlig måde. Han måtte derfor betale 50 rdl. i procesomkostninger og 50 rdl. til Søkvæsthuset. Dommen blev afsagt den 14/12 1692, men anklageren Anders Friis blev idømt jern på livstid. I 1693 og 1694 konvojerede han atter, og den 30/6 1694 blev han ombord på GYLDENLØVE med omkring 80 handelsskibe omringet af en engelsk flådeeskadre, der tvang ham til at gå til The Downs red. Her blev skibene visiterede, mens han selv var taget til London for at tale med den danske gesandt. Mens han lå for anker hér, kom en anden engelsk eskadre under viceadmiral Showel ind og fordrede, at Barfoed skulle stryge sin vimpel for ham. Da han imidlertid i henhold til sine instrukser nægtede det, begyndte englænderne et bombardement mod det enlige danske orlogsskib, der bed dristigt fra sig, indtil Barfoed så, at englænderne ville sætte endnu flere linieskibe ind mod ham. Træfningen forårsagede 3 dræbte og 18 sårede på dansk side, men endnu flere på engelsk side, og det formindskede ikke den engelske viceadmirals harme mod den stædige dansker. Han kom derfor i fangenskab og blev holdt fanget indtil stærke klager fra den danske konge bragte englænderne på andre tanker. Efter tre måneders fangenskab blev han frigivet med tilladelse til at sejle igen, men da var vinteren kommet, og først den 28. marts 1695 nåede han København. Den 17. oktober 1695 fik han ordre til at møde i sørgedragt i Roskilde for at bære prins Christians lig, men ellers var han egentlig i nogen tid uden for aktiv tjeneste, mens undersøgelserne vedrørende affæren i Kanalen stod på. Tilsyneladende har han hele tiden haft en god ven i Niels Juel, da denne i oktober 1695 spurgte kongen om Barfoed igen kunne tage sin funktion på lige for med andre søofficerer, og den 10/3 1696 d.v.s. ca. et år efter hans hjemkomst, fik han endelig ordre til atter at gøre tjeneste. I 1697 mistede han sin velgører generaladmiralløjtnant Niels Juel, men vi ser ham dog i 1698 som chef for fregatten SVÆRMEREN, og ved Christian V.s død i 1699 havde han det ærefulde hverv at bære "Blodfanen". Der begynder nu en ny tid for Niels Barfoed, idet han har fået den 22-årige admiral Ulrik Christian Gyldenløve imod sig. I året 1700 udnævntes Barfoed til provisionel schoutbynacht på TREKRONER, og under det svensk-engelsk-hollandske angreb på København den 20/7 til den 18/8 1700 var han chef for prammene ved København. Det var Karl XII.s første store angreb på Danmark, der dog denne gang mislykkedes. Det havde hidtil været sådan, at søofficerer af samme grad som landofficerer havde en lavere rang end disse. Det var ordnet umiddelbart efter rangforordningens ikrafttræden under Christian V, der dengang ville stække den gamle danske adel, der i størst udstrækning sad på stillingerne i flåden, mens det var indkaldte tyske officerer, der havde den største indflydelse i hæren. I 1671 indrangeredes således generaler til hest eller fods i 13. rangklasse, mens admiraler var i 28. klasse, oberster over livgarden var i 26. klasse og oberster til hest eller fods i 40. rangklasse. I en tid, hvor rang spillede en så afgørende rolle, var det af betydning, at de øvrige søofficerer slet ikke indrangeredes, mens oberstløjtnanter dog nåede ind i 52. rangklasse. Dette ønskede Gyldenløve ændret, således at han som admiral rangerede på linie med en generalløjtnant i hæren og en kommandør lig med oberst o.s.v.. Desuden foreslog han visse forfremmelser af søofficerer, og i denne forbindelse ville han forbigå Niels Barfoed. Dette afviste kongen dog og Niels Barfoed blev den 8/3 1701 udnævnt til kommandør og den 30/4 blev han tillige deputeret i admiralitetet. Den 17/3 1703 udnævntes han til schoutbynacht, hvilket svarer til vore dages kontreadmiral, og i 1704 blev han indrulleringschef i hertugdømmerne. 1709 begyndte krigen mod Sverige igen. Mens Karl XII var indviklet i krigsforetagender langt fra hjemlandet i Polen, dristede Frederik IV sig til et angreb på Sverige. Den 24/8 1709 fik schoutbynacht Barfoed ordre til at skaffe 350 mand til flåden fra Østjylland af de knap 4000 mand, som man ønskede indkaldt. Når Gyldenløve skulle sammensætte sin flådestyrke på tre eskadrer, skulle der foruden flådechefen - i dette tilfælde Gyldenløve - bruges to schoutbynachter til at føre henholdsvis avantgarde og arrieregarde og i den forbindelse skriver han til kongen: "Schoutbynacht Barfoed er nok ældre end Raben, men jeg har anno 1700 lært ham at kende så meget, så jeg beder om at blive ham forskånet". Kongen ville det dog igen anderledes, og den 13. marts 1710 blev Niels Barfoed udnævnt til viceadmiral og eskadrechef i Gyldenløves flåde. Senere samme år sendtes han som chef for en eskadre til Nordsøen for at sikre de danske handelsskibe. Han var da ombord på orlogsskibet FYEN og blokerede bl.a. Gøteborg. I 1711 deltog han atter i Gyldenløves flåde under blokaden af Pommern, og han blev flådechef, da Gyldenløve 10/12 måtte gå i land på grund af sygdom. Fra august 1712 blev han atter underlagt Gyldenløve, og han deltog i den tre dages kamp, som Gyldenløve den 28/9 indledte mod svenskerne. Herefter blev han anklaget for at have vist mangel på konduite, men sagen blev hævet igen efter kgl. befaling på grund af Barfoeds tidligere gode tjeneste. Den 29. juni 1714 blev han udnævnt til admiral, og da han den 9/3 1717 på grund af alder udtrådte af admiralskollegiet, blev han samtidig udnævnt til deputeret ved søetatens generalkommissariat, og et af hans hverv var, da han den 19/11 1725 blev medlem af kommissionen vedr. Knippelsbros istandsættelse. Vedr. ægteskaber m.m. se under ægtefæller m.m. Da Niels Barfoed omkring 1706 var indrulleringschef i Jylland, boede han en tid i Århus, da vi ved, at hans to sønner gik i skole i Århus. Da den store ildebrand rasede i København i 1728, hvor store dele af byen blev lagt øde, nåede ilden, der var udgået fra Bremerholm også Skipperboderne med Laxegade, og admiral Barfoed måtte da søge logi andensteds. I forbindelse med denne store katastrofe for byen foretog man en optælling af samtlige borgere, og derfor får vi at vide, at admiral Barfoed da var indlogeret i Gothersgade 83 sammen med sine 2 børn og 2 karle og 1 pige. Han døde den 23/2 1780 - 80 år gammel - og blev begravet i St. Petri Kirke, hvor hans epitafium har været (se iøvrigt Jørgen H. Barfod: Niels Juel, liv og gerning. Århus 1977).

Niels blev gift med Janiche den Dutz i 1676. Janiche blev født cirka 1649; døde den 6 mar. 1687. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Magdalene Jørgensdatter Witt den 14 dec. 1688 i Søfiskal Nichel Michelsens hus i København. Magdalene døde i 1717; blev begravet den 3 feb. 1717 i St. Petri Kirke i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Bødker,sømand
• Referencenummer: IX,15

Notater:

(IX,15) Rejste til København og blev den 1/3 1679 antaget blandt månedstjenerne på Bremerholm som bødker for 3 rdl. om måneden. Han kom samme år til søs ombord på orlogsskibet WRANGELS PALAIS, hvor han sidste gang fik løn den 25/10 1679. Han fik desuden ombord klæde for 1 rdl. 2 mark. Efter krigen var slut flyttede han til Næstved, hvor han blev gift og fik 5 børn. Ved et skifte den4/4 1688 ser vi, at han havde en gæld på 2 mark.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Snedker
• Referencenummer: IX,16

Notater:

(IX,16) Den 18/2 1684 gjorde han forsikring til tinge for stedsønnerne Carl og Christoffers arv. I 1688 var han forlover ved Niels Barfoeds bryllup og han boede i 1689 som snedker i et hjørnehus i Skindergade, matr. nr. 82 i Frimands Kvarter. Den 13/11 1695 var han rodemester i Frimands Kvarter, og han døde den 12. juni 1705 i sin ejendom på Gråbrødre Torv i København. Den 25/6 1705 blev der foretaget skifte med hans datter Marie Kirstine Barfoed (X,42) som eneste arving. Herved får vi et indblik i et interessant ejendomsforhold: I boet blev der takseret en del bøger, hvoraf fire fremhæves. Det var Frederik III.s Bibel på dansk, der blev vurderet til 2 rdl., "Egidium Honum Postil" takseret til 1 rdl., en gammel tysk historiebog til 6 skilling og en "Forklaring over Davis Psalmer" på tysk, som var sat til 8 skilling foruden adskillige "gamle" bøger, tyske og danske, der samlet vurderes til 8 skilling. Herudover blev også ejendommen vurderet og sat til 1050 rdl., sølv til 102 rdl. 5 mark, tin for 27 rdl. 12 skilling, kobber til 12 rdl. 1 mark 4 skilling og messing til 3 rdl. 5 mark 8 skilling og endelig jernfang, bliktøj og stentøj til 4 rdl. 5 mark 8 skilling. Endvidere var det selvfølgelig naturligt for en snedker, at der var trævarer for 99 rdl. 4 mark og 4 skilling og snedkerværktøj for 10 rdl. 2 mark 5 skilling. Der var desuden linklæder, overlagen, bord- og bænkeklæder for 124 rdl. 5 mark 8 skilling samt sengeklæder for 54 rdl. 8 skilling, hvilket ialt gav en formue på 1493 rdl. 1 mark 12 skilling. Huset blev solgt ved en auktion til en plattenslager Peder Sørensen for 1622 rdl. og altså et pænt stykke over vurderingen, og løsøret solgtes for 271 rdl. 5 mark 14 skilling. Efter at alt skyldigt var fratrukket, blev der tilbage en formue på 942 rdl. 3 mark, som datteren arvede, hvilket var i rede penge 676 rdl. 5 mark 4 skilling samt in natura for 265 rdl. 3 mark 12 skilling, så man kan vel nok sige, at datteren var en rig pige.

Thomas blev gift med Kirstine Knudsdatter efter ER 1682. Kirstine døde før 1707. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Skipper
• Referencenummer: IX,17

Notater:

(IX,17) Vi hører første gang om ham, da han i 1681 angives som skipper af Troense på en jagt på 7 læster, der tilhørte hans ældre bror kaptajn Niels Lauritsen Barfoed (IX,14 omtalt i kap. 5). I de følgende 10 år er Jens skipper på denne jagt, og den 19. december 1694 aflagde han borgered i Svendborg, hvilket tyder på, at han er flyttet til byen. I 1696 deltog han sammen med borgmester og råd samt 12 andre borgere i konsumptionsligningen, og den 3. januar 1698 var han takserborger. Året efter havde han langvarige tvistigheder med feldbereder Knud Pedersen om vandløbet fra byens bæk, der flød mellem deres gårde og plankeværker, indtil de blev endeligt forligt den 9. januar 1699. Han havde tre børn.

Jens blev gift med Anna Hansdatter den 13 aug. 1681 i Troense på Tåsinge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kgl. amme (Chr. VI's?), kroholderske
• Referencenummer: IX,18

Notater:

(IX,18) Admiralens yngste søster flyttede også til København. Hér blev hun viet til kgl. køkkeninspektør Nicolaj Wiwet, som hun havde lært at kende ved hoffet, hvor hun var amme for de kongelige børn (formentlig bl.a. Chirstian VI, "Nutrices Sernissemorum"), og man kan herefter se en vis forbindelse til admiralen Niels Barfoed, der både har haft gode fortalere hos sin svoger Michel Michelsen, der var søfiskal, d.v.s. en art domsmyndighed i søetaten, der var ret højt placeret, og desuden gennem sin søsters forbindelse til selveste kongehuset, hvilket nok kan forklare et og andet i hans karriere. Marie Barfoeds stilling fik naturligvis også betydning for hendes mand. Efter Nyboder var bygget 1631 til 1643, og efter at Nyholm var anlagt under Christian V, skulle søfolkene fra Nyboder direkte ned til havnen for at blive sejlet over til Nyholm. Derved opstod en ny og betydningsfuld vej, Toldbodvej, og hvad er mere naturligt end at der også blev brug for en eller flere små beværtninger - og der kom mange (Jørgen H. Barfod: Christian IV.s Nyboder, Kbhvn. 1983, side 57). En af de bedre var Toldbod Vinhus, der efter først at have ligget i en træbygning i 1732, blev indrettet i en stor og grundmuret bygning, hvor også Toldhuset holdt til. Ved kgl. koncession af 20/6 1732 blev "den Wiwetske familie tilladt at bruge Toldhusets våninger her i staden med tilhørende privilegium til krohold uden nogen afgift mod at familien opførte en forsvarlig kroholds-bygning, og som når benådningen til sin tid ophører uden noget vederlag skal hjemfalde til Hans Majestæt Kongen". Således lød det i koncessionen, der blev givet til Marie Barfoed i stedet for de nålepenge på 200 rdl., som ellers blev tilstået dem, der havde opfostret de kongelige børn. Nicolaj Wiwet blev i øvrigt både kancelliråd, toldskriver og borgmester i København.

Marie blev gift med Nicolaj Wiwet i jun. 1727 i Fem dage før St. Hansdag. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Offentlig ansat, amtsskriver
• Referencenummer: IX,19

Notater:

(IX,19) Boede i 1662 i Nykøbing Mors og var da hjælper for amtsskriveren i det nye amt, der var oprettet ved enevældens indførelse i 1660. Da henimod halvdelen af krongodset i Thy og Mors var solgt og administrationen derved var blevet mindre omfattende, forenedes de tre tidligere len Dueholm, Årum og Vestervig sammen under en amtmand og en amtsskriver. I tiden indtil 1671, da der kom nye bestallingsbreve, var der tre amtsskrivere her. Den første var ansat fra 1661 til 67, den anden fra 1667 til 69 og den tredje, der amtsskriver fra 1669 til 1671 var Thomas Barfoed (H. Støvring-Nielsen: Amtsforvalter Jens Hansen i Historisk Årbog for Thisted amt 1958 (side 419-422)). Derudover ved vi blot, at han var fadder i Ydby i 1673.
Det var synligvis ham, der var regimentsskriver og auditør i 1673, og han er opført i regimentet med en årlig gage på 80 rdl., og endnu i 1675 nævnes han.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand
• Referencenummer: IX,20
• Døbt: 15 okt. 1648, Heltborg

Notater:

(IX,20) Han nævnes 1678-79 i Ydby, 1680 i Heltborg og 1681-82 i Brendgård, hvor han sandsynligvis driver gården for sin gamle far. Han er endvidere omtalt som fadder 1687, og den 10/5 1694 boede han på Smerupgård, da han er tingsvidne på Refs herreds ting. Hans søn er Jacob Laursen Barfoed (X,46).

Familie/Ægtefælle/Partner: Navn ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,21
• Døbt: 21 mar. 1652, Heltborg

Notater:

(IX,21) 1681 og 1683 fadder i Ydby.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans From. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,22

Notater:

(IX,22) Er nok den ældste, da hun benævnes den gamle, da hun begraves 25/11 1737 i Gjessing på Tåsinge.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,26

Notater:

(IX,26) Blev den 24/3 1679 trolovet med Hans Rasmussen.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,30

Notater:

(X,30) Flyttede som voksen til Kalundborg og begravedes hér 1747. Havde tre børn, evt fire.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,31
• Døbt: 6 mar. 1687, Hjemmedøbt, moderen dør i barselsseng

Notater:

Se under moderens biografi.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,32
• Døbt: 17 okt. 1689, Holmens kirke

Notater:

(X,32) Blev begravet samme dag som den lidt yngre bror, så de må være død af samme sygdom.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,34
• Døbt: 3 sep. 1692, Holmens kirke

Notater:

(X,34).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,35
• Døbt: 28 aug. 1693, Holmens kirke

Notater:

(X,35) Hun var opkaldt efter sin moster, søfiskal Michel Michelsens kone. Da hendes mand døde i Viborg 6/7 1717, fik hun tilladelse til at begravelsen måtte udsættes i tre uger, da hun var fraværende; desuden fik hun tilladelse til at han måtte begraves om aftenen. I 1719 boede hun hos faderen, da hun stod fadder i Helligåndskirken og i 1729, da hun var fadder i Holmens Kirke. I 1730 søgte faderen om en årlig pension på 100 rdl. for hende og allerede inden årets udgang giftede hun sig og flyttede til Kalundborg, hvor hun døde.

Familie/Ægtefælle/Partner: Mads Rasmussen Trane. Mads blev født i 1669; døde den 6 jul. 1717 i Viborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lucie blev gift med Niels Hansen Bech den 28 nov. 1730. Niels blev født den 5 apr. 1676 i Tværsted; døde den 13 dec. 1745 i Kalundborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst, stiftsprovst
• Referencenummer: X,36
• Døbt: 10 jun. 1696, København

Notater:

(X,36) Født i København 1696 og gik i skole i Århus i 1706. Derefter blev han den 27/6 1713 immatrikuleret ved Københavns Universitet, hvor der står: Nicolaus de Barfod fil.talassiarchi Niol de Barfod, e priv. informat. 19 år. Præceptor Matth. Anchersen. Den 12. maj 1714 blev han bakkalaur, den 19/12 1715 cand. theol. og 1718 dimis og udgav sin disputats "de hæreticis primi seculi". Han rejste så udenlands og studerede først en kort tid i Hamborg under Fabritius og Wolf, hvorefter han i 1718 blev immatrikuleret i Jena og siden i Leipzig, hvor han studerede under I.E. Budæus, F. Dautius og C. Rechenberg, og kort før sin afrejse fra Jena havde han disputeret med "de necessitate juris naturalis". Rejsen gik videre til Leyden den 20/12 1719 og Utrecht, hvor han studerede under Wiltriarius og v.d.Lih, hvorpå han fortsatte til Oxford og var her så heldig i det Bodleyanske bibliotek at finde forskellige utrykte brudstykker af kirkrfædrerne. Det sidste studiested var Paris, inden han vendte hjem i 1727. Det lykkedes ham at blive sognepræst i Kalundborg samme år, efter han først havde søgt et kald i Nysted og Herridslev, ligesom hans far forinden havde søgt for ham i 1725 som slotsprædikant ved Frederiksborg og Hillerød-Herløv sognekald og i 1726 også sognepræstembedet ved Frue Kirke i Århus. Han blev imidlertid kun i kort tid i Kalundborg, idet han efter at være blevet gift den 24. maj 1732 i København fik en stilling i Norge. Vi har bevaret en bryllupssang, der er trykt da "Brudgommen, Ædle, Velærværdige og Høylærde Hr. Niels Barfoed Velmeriterede Sognepræst til Callundborg Meenighed indgik kiærlig Ægteskabs Copulation den 14. Maj 1732 med Bruden, Ædle, Gud- og Dyd- elskende Jomfrue Johanna Fischer her i Kiøbenhavn". Den 28/11 1732 blev Niels Barfoed sognepræst ved Vor Frelsers Kirke i Christiania samt stiftsprovst i Bragenæs provsti. Han døde allerede den 10. maj 1739 og blev den 15. maj nedsat under gulvet i Vor Frelsers Kirke. Hans enke giftede sig igen (se under hende). De havde fem børn.

Niels blev gift med Johanne Fischer den 24 maj 1732 i København. Johanne (datter af Johan Thomesen Fischer og Marta Brinck) døde den 31 okt. 1754 i Christiania. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Soldat, korporal
• Referencenummer: X,41

Notater:

(X,41) Er formentlig søn af Hans Barfoed (IX,15).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,37
• Døbt: 11 nov. 1681, Næstved

Notater:

(X,37).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand, gårdejer i Skovballe
• Referencenummer: X,38
• Referencenummer: X,49
• Døbt: 1 jun. 1686, Næstved

Notater:

(X,49). Også gårdejer i Skovballe. Har to børn.

(X,38).

Peder blev gift med Karen Eriksdatter den 27 nov. 1712 i Landet, Tåsinge. Karen blev født i 1690; døde i Maj 1751. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Eriksdatter. Karen blev født i 1676 i Waarøe på Tåsinge; døde i MAJ 1751. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Soldat i Riegels kompagni
• Døbt: 16 okt. 1687, Næstved

Notater:

(X,39).

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,40
• Døbt: 6 jan. 1690, St. Peders Kirke i Næstved

Notater:

(X,40) I bogen står Hansen?

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,42

Notater:

(X,42) Født ca. 1682 og hun fik toldskriveren ved Københavns Toldbod Nicolaj Petersen Wiwet til formynder, sandsynligvis introduceret af Niels Barfoeds søster, Marie Barfoed (IX,18). Da hun blev gift den 9/3 1707 i Trinitatis Kirke i København med Martin Hansen Hjort fra Hillerød, blev der af formynderen den 8/7 1707 udstedt afkald for hendes arv. Foruden arven fra faderen på 942 rdl. 2 mark havde hun fra moderen arvet 42 rdl. 8 4/5 skilling. Da hun blev enke, giftede hun sig atter omkring 1712 med underfyrværker ved oberst Harboes kompagni, løjtnant Laurits Nielsen Thams, med hvem hun får to børn, men han er død inden 1728, da hun lever som enke af en pension fra Postkassen.

Marie blev gift med Martin Hansen Hjort den 9 mar. 1707 i Trinitatis Kirke i København. Martin blev født i i Hillerød; døde før 1712. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Laurits Nielsen Thams cirka 1712. Laurits døde før 1728. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,43

Notater:

(X,43) Hjemmedøbt i Troense 17/4 1684 sandsynligvis fordi han var svagelig, og snart efter er død.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,44
• Døbt: 26 mar. 1686, Landet kirke, også på Tåsinge

Notater:

(X,44).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,45

Notater:

(X,45) Blev gift med Peder Jensen Slangerup, med hvem hun oprettede et testamente den 20/9 1724 og allerede 1726 angives hun som enke.

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Jensen Slangerup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Soldat, grenader, premierløjtnant
• Referencenummer: X,46

Notater:

(X,46) Fødtes 1681 og var i 1703 grenader under oberst Echstedts regiment i major Grabows kompagni, da han den 12/2 i København gav afkald på en arv på 67 rdl. 2 mark 13½ skilling ifølge et skiftebrev af 21/10, efter sin svigermor Johanne Lauritsdatter. Han blev antagelig gift samme år med Gundel Mathiasdatter og blev den 5/4 1710 sekondløjtnant i Prins Christians Regiment. Hans første kone må da være død, idet han den 10/4 1711 bliver gift i huset i København med Giedske Olufsdatter, der var født 1686, men som samme år - i peståret 1711 - døde af en hidsig feber efter 6 dages sygdom og begravet den 4/8 1711 i København på Den Store Urtegård. Han var netop da i mellemtiden blevet premierløjtnant den 19/6 1711, men ligesom sin kone døde han efter 8 dages hidsig feber og blev begravet den 26/8 i Den Store Urtegård i København. Hans søn af første ægteskab overlever og flytter senere til Falster.

Jacob blev gift med Gundel Mathiasdatter i 1703. Gundel døde før 1711. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jacob blev gift med Giedske Olufsdatter den 10 apr. 1711 i Huset i København. Giedske blev født i 1686; døde i 1711; blev begravet den 4 aug. 1711 i Den Store Urtegård i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Landmand, gårdfæster
• Referencenummer: X,47

Notater:

(X,47) Niels Lauridsen Barfod angives som gårdfæster under Torstedlund gods. Desuden ved vi at Johanne Pedersdatter boede hos ham, men om hun er hans kone, ved vi ikke med sikkerhed. Han havde i hvert fald 6 børn. Det angives, at han ved sin begravelse er 84 år og 3 uger gammel.

Medlemmer af slægten flytter til Midtjylland, hvor vi bl. a. finder dem spredt i det store Hammerum herred, og i 1700-tallet er der således Barfod-er mange steder i Midt- og Nordjylland. Det kan ofte være vanskeligt at finde forbindelserne mellem slægtsmedlemmerne, da de som bønder ofte undlod at bruge slægtsnavnet, således at blot nogle få af dem nu og da genoptog det af den ene eller den anden grund. Derfor er det ikke så nemt at finde forbindelsen til Niels Lauridsen (X 47). Hans barnebarn, Niels Olesen ((XII, 74), er den første, der (gen-)optager navnet, og hér i formen BARFOED, ved sit bryllup i 1790.

Lars J. Helbo, Hammel, har en ny teori (i 2009). NIELS OLESEN (Barfoed) XII,74 (i1172) stammer efter al sandsynlighed ikke fra OLE NIELSEN XI,53 (i1171), men i.s.f. OLE ERICHSØN:
KB Øster Hornum 1765
d 21 Apr. blev Ole Erichsøns Søn i Gulbek døbt og kaldet Niels. Jeps Pedersøns Kone ibid bar ham. Maren Nielsdatter ibid gik med. Fadderne vare Peder Nielsøn fra Siørup, Christen Jensøn og Christen Sørensøn begge Gulbek.
Niels Olesen har så nu fire søstre: Maren (1761), Mette (1763), (Niels Olesen Barefoed 1765) Kirsten (1767) og Anne (1770).
Forældrene blev gift i 1757.
KB Øster Hornum 1757
d. 1 Juny havde Ole Erichsøn Rytter ved Hr Ritmester v. Bülovs Compagnie i Foborg og Sophie Nielsdatter i Gulbek Trolovelse. Deres Forloverne vare Christen Jensøn i Guttentorp og Peder Severup ibid.
Den 24 Juni havde Ole Erichsøn og Sophie Nielsdatter bryllup
Det betyder så også, at Niels Lauritzen og Johanne Pedersdatter ikke kan være farfar og farmor til NIELS OLESEN. Lars J. Helbo's teori er så, at de måske istedet kunne være OLE's morfar og mormor. I så fald kunne de være deres søn Peder, der optræder som fadder ved NIELS OLESEN's dåb. Han er jo den eneste fadder, der kommer udefra, hvilket kunne forklares med, at han så ville være morbror til barnet.
Da Ole Erichsøn som rytter åbenbart er tilflytter til egnen, kunne man jo fint forestille sig, at navnet Barfod er blevet hængende ved familien, selv om det egentlig kom fra moderens (Sophie Nielsdatters) side - hun var jo vokset op i sognet.
Niels Lauridsen X,47 (i1140), født 1684, kunne så måske være søn af Laurids Pedersen Barfoed IX,20 (i1394), født 1648, der stammer fra Heltborg, medens Niels Lauridsen så måske var Niels Olesen Barfoeds morfar og derved Sophie Nielsdatters mor (???).

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Pedersdatter. Johanne blev født den Ca. JUNI 1687; blev begravet den 21 jan. 1770. [Gruppeskema] [Familietavle]