Claus Lauritsen Barfod

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: VII,2

Notater:

(VII,2) Var ligesom sin ældre bror Niels (VII,1) blevet gejstlig. Han var 1593 blevet kapellan i Sneum og i året 1600 blev han også sognepræst hér. På prædikestolen findes de 4 evangelister malet med deres navne under, men over Mattæus står der "Her Claus Barfodt 1604. Muligvis er det indsat af en af hans efterfølgere, der ikke har kunnet finde anden plads for at hædre den, der formentlig har skænket prædikestolen til kirken. Natten mellem den 11. og den 12. oktober 1634 ramte en vældig katastrofe hele Sønderjyllands vestkyst. Med stormen kom en stormflod, der gennembrød digerne, og havet og stormen var så kraftig, at skibe blev kastet langt ind i land, huse styrtede sammen, presset af både vand og storm og samtidig trak et voldsomt uvejr med torden og lynild henover landet. "Luften var fuld af ild, hele himlen brændte, og Gud Herren lod det tordne, regne, hagle, lyne og vinden blæste så stærkt, at jordens grundvold bevægede sig" har et øjenvidne fortalt. Alene på øen Nordstrand druknede 6000 af øens 9000 indbyggere, og omkring 50.000 stykker kvæg og heste omkom i bølgerne hér. Også nordligere trængte vandet langt ind i landet, så sognene led betydelige skader. Det gik også ud over præsterne "så at en del har mistet både huse, boskab, kvæg og andet, som de havde haft, og kun en part, en ringe del har de igen beholdt". Biskoppen pålagde derfor ved kongebrev af 17/2 1635 de andre præster i stiftet at de skulle komme nødlidende præster til hjælp. I 1621 mageskiftedes præstegården i Sneum imidlertid med en bondegård i Allerup. Præsten måtte ofte føre sager for at få sit tiendekorn som f.eks. i 1637, hvor en bonde skyldte ham 1½ tønde tienderug eller 7½ sletdaler. I december 1640 ser vi ham bruge sin søn Ingvar Barfod (VIII,5) som sin fuldmægtig i disse sager. Han døde den 1. juli 1641, men uheldet forfulgte dog familien, idet hans arvinger 8 år efter hans død, den 6/11 1649, på Skads herreds ting førte vidner på, "at salig Hr. Claus Barfods hus og Allerup præstegård i 1634, 35, 36 og 37 med gespenst eller spøgelse har været beladen og desmidlertid dermed hårdeligen været anfægtet, hvoraf han både selv med hustru og børn blev tribuleret, såvel som andre, hans hus besøgte, så og led stor skade på hans formue, gods, bøger og breve, som en part deraf blev kastet på ilden og opbrændt, en part i andre elendige måder blev ruineret og ilde medhandlede, så der tit og ofte i de førnævnte åringer måtte holdes vagt i huset for ildebrands skyld". Han var gift med Maren Knudsdatter, der overlevede ham og muligvis var datter af den sognepræst i Sneum, Knud Hansen, der var hans forgænger (Skads herreds Tingbog 1636-40).

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Knudsdatter. Maren (datter af Knud Hansen) døde efter 1641. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,2

Notater:

(VIII,2).

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: VIII,3

Notater:

(VIII,3, 5 børn (IX,1-5)) Han blev indskrevet på Københavns Universitet den 16. april 1617 som kommende fra "scholæ Ribe", i 1619 fik han Friisernes legat , og den 29. maj 1620 tog han baccalaureusgraden med mester Longomontanus som præceptor (vejleder). Herefter blev han først hører (lærer) ved Ribe skole, men allerede den 25. september 1622 aflagde han ed for biskoppen som kapellan i Hesselager på Fyn, hvorefter han i 1629 også blev sognepræst hér. Han døde allerede 1634 og biskop Mikkelsen udtalte, at han var en god prædikant og at ungdommen fandtes vel hos ham. Der findes både et portræt, et epitafium og en ligsten for ham i Hesselager kirke. Ligstenen ligger i korsgangen mod nord og har følgende indskrift: "Anno 1656 loed hr. Peder Christsøn (Peder Christensen Humle) sognepræst i Hesselager lægge denne sten over sin formand Hr. Laurids Barfod, som her i Hesselager døde Anno 1634 og herunder hviler". I hjørnerne er der fire evangeliske tegn og i kanten om stenen står: "Min Frelser lefver oc hand skal opvecke mig paa den yderste Dag af Jorden. Joeb 19". Han fik fem børn (se øverst). Se også under hans kone, Mette Nielsdatter, og hendes anden mand (epitafium for Peder Christensen Humle i Hesselager Kirke) (også biografi).

DE BAREFOED PRÆSTER OG ANDRE GEJSTLIGE
Der var mange Barfoeder, som blev gejstlige efter reformationen, og ser vi på Københavns Universitets matrikel for 1600-årene er der jævnligt teologistuderende hér, som det fremgår af følgende oversigt:
1617 d. 16/4 Laurentius Claudij Barfodius ex schola Ribe
1620 d. 11/5 Laurentius Nicolai Barfodius ex schola Roskildensi privati præceptores M. Longomontanus
1620 d. 29/5 Laurentius Claudij Barfodius ex gymn. Otthon. præceptor M. Jacob Mathæus
1635 d. 22/11 Henricus Jacobi Barfodius ex Friedeichsb. præceptor M. Jacob Matthæus
1639 d. 23/11 Nicolaus Claudij Barfodius præceptor M. Jacobus Finch
1653 d. 16/5 Claudius Laurentij Barfod fra Odense Skole præceptor M. Finchius
1656 d. 27/11 Nicolaus Claudij Barfodius ex privata institut. præceptor Dr. Joh. Mullerus
1662 d. 13/7 Ianus Laurentij Barfod ex schola Ripensi præceptor M. B. Bartholinus
1668 d. 13/7 Ibicus Canuti Barfod ex schola Ripensi præceptor Dr. Olaus Borrichius
1691 d. 24/7 Nicolaus Claudij Barfodius Otthoniani gymanasio præceptor M. Ian Iac. Bircherod
1691 d. 24/7 Iohannis Barfodius ex Otthoniani gymnasio præceptor Olig. Jacobæus
1713 d. 27/6 Nicolaus de Barfod, fil. talassiarchi Nicol de Barfod ex priv. informat. 19 år præceptor Matth. Anchersen
1714 d. 12/5 Nicolaus Barfod philosophiæ Baccalaurei
1716 d. 22/5 Andreas Barfod e. priv. 21 år præceptor Sev. Lintrup
1719 d. 4/7 Thomas Christiaerni Barfod 19 år Ottiniani e. gymnasio præceptor Joh. Bircherod

Det var således en jævn og god strøm af studerende fra Barfod-slægten, der i løbet af de ca. 100 år hjemsøgte Københavns Universitet for at blive uddannet til præster.

Det er ofte sagt, at Barfod-slægten er en præste-slægt, og der er noget om det, idet der har været præster i hver eneste generation siden reformationen; dog er det meget koncenterret om en enkelt slægtslinie. I de første generationer var der en del præster. Peder Barfod, der var den første protestantiske præst til Vigsnæs på Lolland, var i slægtens generation VI. I VII generation er der en Barfod som præst både i Nørre Nebel og i Sneum, og fra præsten i Sneum Claus Barfod går en lige linie af præster til Else Cathrine Barfoed i XI generation. Der var iøvrigt 4 præster af slægten i VIII generation, 6 præster i IX generation og 6 præster i X generation, foruden 3 præster i slægten i Skåne, medens XI generation havde 5 præster, hvoraf 2 i Skåne og en i Uppsala i Sverige. Else Cathrine Barfoed var søster til en præst, der havde præster som efterkommere i de to første led, men fra Else Cathrine selv er der en lige linie af præster i 7 generationer op til vore dages XVIII generation.

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Nielsdatter. Mette (datter af Niels Clausen og Maren Lauritsdatter Bremer) blev født i OKT 1602 i Dalby; blev begravet den 9 dec. 1681 i Hesselager. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,4

Notater:

(VIII,4) Omtales i 1649 som gift med Niels Nielsen i Skads, og de har tre børn: Laurits, Ingeborg og Karen. I 1653 klager Karen Nielsdatter således over, at hendes morbroder Knud Clausen Barfod (VIII,6) ikke behandler hende ordentligt; hun var hans myndling.

Anne blev gift med Niels Nielsen i Omtales som gift 1649. Niels blev født i i Skads. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VIII,5
• Beskæftigelse: 1649; Bonde i Skads herred, fuldmægtig for sin far

Notater:

(VIII,5) Angives 1649 som bonde i Skads herred. Han boede i Allerup og havde iøvrigt i 1640 været fuldmægtig for sin far pastor Claus Barfod (VII,2).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: VIII,6

Notater:

(VIII,6) Født ca. 1610 og blev indskrevet på Københavns Universitet den 21/4 1631 som student fra "Gymn. Otthon" d.v.s. fra Odense Katedralskole og hans præceptor hed mester Jacob Matthæus. Han fik sammen med 14 andre at vide, at de måtte lægge sig mere efter latin og græsk, hvis de ville have "mensani region" (fri kost, kommunitet). Han har tilsyneladende allerede i 1638 været kapellan hos sin far i Sneum, hvem han efterfulgte som præst i 1641, men han havde samme år inden faderens død en strid med forældrene, der ikke ville give deres samtykke til hans ægteskab. Han har tilsyneladende været noget enerådig og vel også lidt vidtløftig. Han var gift første gang med Maren og anden gang med Mette, der endnu levede 12. januar 1657, men døde under den store hærgende pest i 1659. Hans tredje kone var Anne Søfrensdatter Ravnsø, hvis far var sognepræsten til Ravnsø Søren Lambertsen. I 1641 fik han tingsvidne på, at præstegården i årene 1634-37 havde været plaget af "gespenst og spøgelse", og samme år overtog han gården i Sæddinge fra Laurits Barfod (VIII,9) mod at han skulle underholde dennes forældre (VII,5) for 10 rdl. årligt, som Laurits skulle betale. I 1649 var han i strid med præsten i Bramminge om noget husmandshoveri af Tømmerby, og vidner erklærede, at de i 50 år havde hovet til Sneum præstegård. Hans søsterdatter (datter af Anne, VIII,4) og myndling Karen Nielsdatter klagede i 1653 over, at han ikke behandlede hende ordentligt. Krigshandlingerne under svenskekrigene 1657-60 ramte også egnen ved Sneum. Ikke mindst de polske "hjælpetropper" bragte alverdens ulykke, vold og sygdom med sig i deres jagt på landsbyernes fødemidler og værdier, så deres hærgen var næppe til at skelne fra svenskernes. Selv ikke Sneum præstegård gik ram forbi. Den 18/8 1663 tog Knud Barfod tingsvidne på, at han "i den forgangne bedrøvelige ufredstid meget og elendig var ruineret, så middel og formue uden en ganske ringe ting er spoleret og ham frateget, og besynderlig måtte han rømme fra polakkerne og andre og være fra hus og hjem noget nær en ganske sommer, og siden han kom hjem, faldt han med sine børn og hus udi stor sygdom, lå og rasede nogen tid hårdt angreben, så man ikke havde troet ham til livet, og hans korn en part ukastet og rådnet på jorden, og da han var kommet noget tilpas, så kom polakkerne igen og handlede ilde med ham, så han i elendig måde med sine små moderløse børn om natten, som enhver vel vitterligt er, måtte forløbe hus og hjem nogle dage, ja barfodet måtte han løbe mellem sine kirker, så han var en elendig mand, pløjede og såede ikke på det andet år". Det var hårdt i datiden, når både krige og sygdomme drog over egnen, og man forstår præstens jammer over forholdene. Han døde omkring 1671 (Personalhist. Tidsskrift 1944, H.H. Fussing: Oplysninger til dansk præstehistorie. Skads herreds Tingbog). Han havde fire børn IX,6-9 (formodentlig kun med sine to første koner, måske kun den første).

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette. Mette døde cirka 1659. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Sørensdatter Ravnsø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Degn
• Referencenummer: VIII,7

Notater:

(VIII,7) Niels eller Nicolaj blev student fra Odense og den 22/11 1639 indskrevet ved Københavsn Universitet med mester Jacob Finch som præceptor. I 1641 ridser han sit navn i Sneum degnestol" Nicolaus Barfodius 1641", ligesom slægtningene Knud Barfod (VI,9) og Mads Barfod (VII,15) havde gjort; den findes dog ikke mere. Hans navn skal også have stået i Hesselager degnestol. Død 1649.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,1

Notater:

(IX,1) Blev kun 12 år gammel.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Herredsskriver
• Referencenummer: IX,2

Notater:

(IX,2) Født ca. 1625; flyttede til Bornholm, hvor han blev landstingsskriver. Da bornholmerne i 1658 havde befriet øen fra svenskerne, kom han sandsynligvis med som embedsmand i delegationen til København med et brev om det glade budskab fra Bornholm. I hvert tilfælde fik han den 10/8 1659 af kong Frederik III "for udvist tro tjeneste for egen, hustrus og barns livstid at nyde alle afgifter af Kobbegård i Øster Larsker sogn". Han fik yderligere konfirmation på brevet den 19. august 1670 af Christian V og brevet blev atter stadfæstet for hans enke. Kobbegården var med sine 169 tdr. land sognets næststørste gård og til den hørte også en skøn skov og ved Kobbeåen en vandmølle. I.C. Urne, der siden har fortalt om denne tid skriver bl.a.: "Peder Larsen Barfoed, da herværende Lands-Tings-Skriver, boende i Aakirkeby, skal have været dend som med nogle flere bragte sådant første Budskab, eller som blev siden oversendt med Gave-Brevet, underskrevet af samtlige Landets Stænder. Hand blev da fremstillet for det Høy-Kongelige Herskab, som sad til Taffel, hvor da Hands Mayt Kongen, Hendes Mayt Dronningen og Hands Kongelige Høyhed Kron-Printzen, hver skal have af et Sølv-Bægere eller Pocaler beteed den Naade at drikke Bornholms Landskabs Velgaaende. Dernæst skal hannem være bleven given Tilladelse at drikke det Høy-Kongelige Herskabs Sundhed og endelig blev ham foræret alle trende Bægere". Af disse tre bægre skal det ene i dag befinde sig på Nationalmuseet og et på Rosenborg. Imidlertid har Peder Barfoed næppe deltaget i opstanden mod svenskerne, da han ikke forekommer i et eneste dokument herom, og bornholmerne vil ikke rigtigt godkende, at det skulle være Barfoed, som fik bægrene. Ikke destomindre er der næppe anden grund til den store donation til ham end, at netop han skulle have overbragt det glædelige budskab til kongen (Bornholmske Samlinger 1. rk. bd. 12 side 17 ff, M.K. Zahrtmann: "Mænd fra 1658" og 2. rk. bd. 2 Fritze Lindahl: "Om tre forgyldte sølvpokaler" side 49 ff).
Han fik fire børn.

I 1600-tallet spredtes slægtens medlemmer over det ganske land. En søn af præsten Laurids Barfod (VIII,3) på Fyn, flyttede således til Bornholm sandsynligvis under et af Christian IV.s sidste regeringsår. Om han håbede at få en mere fredfyldt tilværelse der er det vanskeligt at sige. 1600-tallet var jo i Danmark i høj grad præget af krige. 1611-13 Kalmarkrigen, 1625-29 Danmarks deltagelse i 30-årskrigen, 1643-45 Torstensonkrigen og så de to Karl Gustavkrige 1657-58 og 1658-60, for så sidst i århundredet at have den skånske krig 1675-79. Ved freden i Roskilde den 26. februar 1658 måtte Frederik III afstå de gamle danske landskaber øst for Sundet: Skåne, Halland og Blekinge og Bornholm samt fra Norge, Bohuslen, og Tronheim len. Den 8/3 1658 blev den svenske oberstløjtnant Johan Printzensköld udnævnt til landshøvding på Bornholm og kort efter sin ankomst den 29/4 samme år begyndte han en ransagning af øen, der bl.a. skulle fastslå dens skatteevne og mulighederne for at fremskaffe soldater og bådsmænd til flåden. Hans hårdhændede optræden og fremfærd førte imidlertid til et oprør af øens beboere. Printzensköld blev dræbt og Bornholm befriet, hvorefter man sendte en delegation til Frederik III for at give meddelelse om svenskernes fordrivelse.

Peder blev gift med Margrethe Andersdatter i 1659 i Åkirkeby, Bornholm. Margrethe blev født i 1639 i Bornholm; døde den 1 juli 1712 i Åkirkeby, Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,3

Familie/Ægtefælle/Partner: Rasmus Rasmussen. Rasmus blev født i 1620; døde i 1663. [Gruppeskema] [Familietavle]

Valborg blev gift med Jørgen Henriksen Randers efter ER 1663. Jørgen blev født i 1633; døde i 1684. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,4

Notater:

(IX,4) Er afbilledet på faderens epitafium i Hesselager Kirke, men må være død som spæd.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: IX,5

Notater:

(IX,5) Født 1632 i Hesselager og blev student fra Odense i 1653, hvor han bliver immatrikuleret ved Københavns Universitet og fik mester Finchius som præceptor eller vejleder. Den 22/1 1660 blev han indsat som sognepræst i Fraugde, og i 1685 blev han tilmed provst i Aasum herred.
Han "var en brav og dygtig mand, men temmelig svag", så i 1695 fik han tilladelse til at have sin søn Christen som kapellan. Han er sælig kendt fordi han opbyggede Fraugde præstegård og anskaffede "en lille hvid flaske", som i mere end de følgende hundrede år brugtes ved sygeberettelser i sognet. Hans kone var datter af den tidligere sognepræst (se der), og de fik 11 børn.
Ved Claus Barfods død, får vi i skifteprotokollen en ganske nøje gennemgang af hans formue, der skulle deles mellem arvingerne. I store træk ser det således ud: Præstegårdens bygning er takseret i penge til 300 sletdaler. Diverse sølv- og kobbersager solgt for 149 sl.dl. 2 mrk. 9 sk. Besterne (hestene) 11 stk. solgt for 135 sl.dl. 2 mrk. Kvæg (køer og kalve) 17 stk. solgt for 97 sl.dl. 4 mrk. 4 sk. 13 får og en vædder solgt for 25 sl.dl. 12 svin og grise, 2 geder, 2 lam solgt for 21 sl.dl. 5 mrk. 4 sk. 8 bistader solgt for 18 sl.dl. 2 mrk. Desuden i køkkenet tin, kobber og jernsager solgt for 98 sl.dl. 4 mrk. 15 sk. Korn solgt 192 sl.dl. 1 mrk. 10 sk. Endvidere nævnes udi den store stue borde, kister m.v., i den øverste stue, trævarer i mellemstuen, det lille kammer, den daglige stue, det lille havekammer, køkkenet, sovekammeret, bryggerset, mælkehuset, Hr. Christens kammer og på studerekammeret står der ligeledes opført hvert stykke møbel for sig. Derefter følger, hvad der er på kornloftet, i kælderen og i gården, der alt blev solgt ved auktionen for 131 sletdaler 2 mark 6 skilling. Endvidere nævnes sengeklæder, omhæng, bænke, dyner og hynder i den store stue, i det øverste kammer, i pigernes seng, i havekammeret, i børnenes seng, i de daglige stue og i svendekammeret, der ialt solgtes for 84 sletdaler 1 mark 14 skilling. Linklæder solgtes for 38 sletdaler 2 mark. Alle bøgerne: 41 folio, 60 octavo, duo cirmo vurderes til ialt 28 sletdaler 3 mark 8 skilling, men de blev ikke sat til auktion, idet Hr. Mads Trane i Rønninge fik lov til at beholde dem efter vurderingen. Med diverse fradrag beløb boets formue sig da til ialt 1501 sletdaler 6½ skilling, hvorfra yderligere skal trækkes forskellige gældsposter samt løn til folkene på ialt 515 sletdaler 3 mark 20 skilling, hvorefter det beløb, som blev tilbage til deling mellem enken og børnene var 985 sletdaler og 12½ skilling. Det må vel siges at være en ganske velstående præst, der iøvrigt i folkehold havde haft 2 avlskarle, 2 tærskere og en karl samt 5 piger.

Epitafiet i Hesselager Kirke, som findes i Barfod Sagaen på side 55 forestiller ikke Claus Lauritsen Barfod, som tidligere antaget, men derimod Peder Christensen Humle, der var gift med Mette Nielsdatter. Hun var i første ægteskab gift med Laurids Clausen Barfod. Det nyrestaurerede epitafium (i 2012) forestiller således Peder Christensen Humle og til venstre to sønner samt til højre Mette Nielsdatter (der var gift i første ægteskab med Laurids Clausen Barfod og mor til Claus Lauritsen Barfod). Det er således kun Mette, der delvis kan kaldes for en Barfod på billedet.

Claus blev gift med Karen Christensdatter Braad den 9 jun. 1661. Karen (datter af Christen Olufsen Braad og Anna Nielsdatter) blev født cirka 1637; døde den 25 apr. 1710. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,6

Notater:

(IX,6) Gift med en præst; se under hendes mands biografi.

Familie/Ægtefælle/Partner: Herman Hansen Turimontan. Herman (søn af Hans Hermansen) døde i 1708. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IX,7
• Beskæftigelse: 1675; Degn i Sneum og Tjæreborg

Notater:

(IX,7) Kender vi ikke så meget til, men vi ved dog, at hans far betalte skolepenge for ham til Ribe Latinskoles 2. klasse i 1653 og til den 3. klasse i 1654, og endnu St. Hansdag 1657 nævnes han i skolen. I 1675 var han degn i Sneum og Tjæreborg. Vi kender ikke hans kone, men vi ved, at hans søn Stefan Barfod (X,16) blev sin fars efterfølget som degn i Sneum og Tjæreborg, og denne søn levede endnu i 1749.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt navn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst, lærer
• Referencenummer: IX,8

Notater:

(IX,8) Han blev født i 1645 og gik sammen med sin ældre bror i Ribe Latinskole, og han nævnes i de samme klasser som broderen i 1653, 1654 og 1657. I 1658 var han ved Københavns Universitet som student fra Ribe og med Dr. Olaus Borrichius som vejleder. Han blev teologisk kandidat den 1/8 1671, og derefter var han huslærer indtil han den 10/10 1676 aflagde ed som hører (lærer) ved Ribe Skole. Endelig i 1683 blev han residerende kapellan til Vigerslev og Veflinge på Fyn, og den 15/9 noteres det: "Blev læst Iberi Canuti Barfodij skriftlig begæring, at såsom han sin attestats og dimiss i original har tabt på rejsen, han dog sit Testamonium Academicum publicum måtte forundes, hvilket blev bevilget, efterdi det hans skriftlig attest med højeste ed bekræftes". Det har nok været en temmelig slukøret Ib Barfod, der mødte op efter at have sløset sine vigtigste dokumenter bort. Han blev i 1684 gift med Sophie Amalie Nim (se under hendes biografi). Ib Barfod boede i Farstrup i Vigerslev og var endnu engang uheldig, da han lastede en fordrukken herremand for hans drukkenskab. Denne huggede nemlig i en rus spidsen af Hr. Ibs næse. Han døde af en smitsom sygdom og blev begravet i 1705. Af deres syv børn (X,17-23) blev fire gejstlige, mens de tre ældste flyttede til Lolland (Oplysninger fra Cand. mag. Arne Jensen Knudby).

Ib blev gift med Sophie Amalie Nim cirka 1684 i Han var da 40 år og hun 16. Sophie (datter af Anders Frederiksen Nim) blev født cirka 1668; blev begravet den 18 feb. 1743 i Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Tjenestekarl hos præsten i Fraugde
• Referencenummer: IX,9

Notater:

(IX,9).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,1

Notater:

(X,1) Var gift før den 29. maj 1687, da hun omtales som gift med landstingsskriver Morten Joensen, der var født ca. 1649. I 1690 bar hun sin søsterdatter til dåben og ved sin mors død (1712) arvede hun, som angivet i gavebrevet, nydelsen af Kobbegården indtil sin egen død den 27/7 1715. Hun havde en datter, som hendes søster Bertha bar til dåben 1693 i Åkirkeby.

Sidsel blev gift med Morten Joensen før 1687. Morten blev født cirka 1649. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,2

Notater:

(X,2) Hun nævnes som fadder i 1689 i Nexø. Hun begraves sammen med en datter den 28/9 1709 i Nexø.

Familie/Ægtefælle/Partner: Didrich Christiansen Funch. Didrich blev født i 1654. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,4

Notater:

(X,4) Han stod fadder for sin søsterdatter i 1687 og blev den 4/12 1689 gift med Dorthe Frølund i Nexø. Den 27/9 1693 omtales han i en sag vedr. en hare, som han hævdede at have samlet op som død for at bringe den til amtmanden. Da man ikke kunne bevise andet, blev han frikendt for krybskytteri. Han havde fire børn.

Hans blev gift med Dorthe Frølund den 4 dec. 1689 i Nexø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,3

Notater:

(X,3) Hun blev efter kgl. bevilling viet i huset til Valentin Dechner, der var byfoged i Nexø og herredsfoged i Østre herred. I 1693 bar hun sin søster Sidsels datter til dåben i Åkirkeby.

Bertha blev gift med Valentin Dechner i viet i huset efter kgl. bevilling. Valentin blev født den 10 feb. 1661 i Åkirkeby, Bornholm; døde den 20 juli 1707 i Ibsker, Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,5
• Døbt: 10 jul. 1662

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,6

Notater:

Ved skiftet efter Edele barfod og Hans Hansen Bolting i 1698 ses, at der var efterladt tre børn: Johan Otto Bolting, Stephen Bolting samt Claus Barfod Hansen Bolting, der imidlertid altid blot kaldte sig Claus Barfod, ligesom hans børn.

Edele blev gift med Hans Hansen Bolting den 12 jan. 1687 i Fraugde. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: X,7
• Døbt: 29 jan. 1665, Fraugde kirke

Notater:

(X,7) Født 1665 i Fraugde og blev student 1684 fra Odense. 17/11 1695 ordineredes han som kapellan hos sin far og efterfulgte senere ham som sognepræst i Fraugde ved et kaldsbrev af 3/1 1698 og med kgl. konfirmation den 15/3 1698. Gift 1698, og han fik 6 børn med sin kone, der iøvrigt giftede sig med hans efterfølger i embedet, da hun blev enke efter ham i 1707.

Christen blev gift med Karen Pedersdatter Vinding den 22 jun. 1698. Karen (datter af Peder Jensen Vinding og Susanne Hahne) blev født i aug. 1669. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,8
• Døbt: 21 feb. 1666, Fraugde

Notater:

(X,,8) Født 1666 i Fraugde og er rejst udenlands efter 1687. Hans opholdssted kendes hverken i 1693, 1697 eller 1707, hvorfor han regnedes for at være død.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,9
• Døbt: 5 maj 1667

Notater:

(X,9).

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,10

Notater:

(X,10).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: X,11
• Døbt: 13 aug. 1671, Fraugde

Notater:

(X,11) Født 1671 i Fraugde og blev student fra Odense og immatrikuleret på Københavns Universitet i 1691, hvor han fik mester Jan Jac. Bircherod som vejleder. Den kåde student indridsede i 1693 sit navn på Mette Brahes epitafium i Fraugde kirke. Samme år bad hans far biskop Bircherod om at få kost i klosteret i København til sønnen og dennes bror Hans, der begge studerede. Niels blev cand. theol. og siden kabinetspræst på Tåsinge. Han døde i Svendborg i 1727 og blev begravet i Svendborg kirkes kor.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: X,12
• Døbt: 29 dec. 1672, Fraugde kirke

Notater:

(X,12) Født 1672 i Fraugde. Han blev student fra Odense og kom til Københavns Universitet og immatrikuleredes samtidig med sin bror 24/7 1691, og han fik som præceptor Olig. Jacobæus. Mens han studerede var han i vinteren 1692-93 mellemste hører (lærer) i Nykøbing Falster og i 1693 søgte faderen ophold på Regensen for de to brødre. I 1693 til 1706 var han imidlertid hører og kantor i Christiansand i Norge, hvor han i 1704 havde en uheldig strid med rektor Tobias Jensen. Ifølge rektorens klage til biskoppen havde Barfod gjort ham stor uret i skolen noget før Jul 1702, og desuden havde han og en anden af hørerne spottet ham i godtfolks hus juleaften. Sagen kom for provsteretten og den 9. maj (1703) faldt dommen, at da rektor ikke kunne føre bevis for sine beskyldninger skulle han betale hørerne 3 rdl.. Da Tobias Jensen ankede dommen fastslog Overhofretten den 15. februar 1704, at da rektor ikke havde godtgjort sine hårde og nærgående beskyldninger og "mere på vrang måde havde procederet mod dem i retten" blev han dømt til at betale de to hørere 24 rdl. og til konsistorialretten 8 rdl. I sagen stod biskoppen på Barfods side og han berettede bl.a., at Barfod var kommet til bispen slagen og reven på næse og hænder og fortalte, at "han så var medhandlet af hans hustrus søskende og moder, så han måtte retirere sig fra sit hus om natten til hans genbo Monsieur Losbys hus uden hat og paryk". Meget tyder således på, at det har været en familiestrid, der har været baggrund for Tobias Jensens anklager. Den 1/9 1700 var han blevet gift med Sara Hansdatter, der var født 1675 som datter af Johanne Jensdatter og hendes anden mand Hans Tommesen. Sandsynligvis har forholdet mellem mand og kone ikke været det bedste, hvilket var nok så uheldigt for en præst. Hun var desuden en søster til rektor Tobias Jensen, som han var raget uklar med. Efter sin afsked i 1706 blev han personlig kapellan hos provst Turrimontan i Åmli i Christiansand stift, der var gift med Margrethe Barfod (IX,6). Da søetaten i disse år havde en flådestation i Christiansand blev han tillige i 1709-10 præst ved galejerne hér. Sandsynligvis er det schoutbynacht Georg Carstensen Nybuhr, som var chef for skærgårdsflotillen, der under et møde i Christiania har fået den kommanderende general i Norge Woldemar Løvendal til at skrive et anbefalingsbrev til kongen, hvor der står, at da sognepræsten i Hvaler fornylig var død "og en af de præster, som er på krigsfartøjet under schoutbynacht Nybuhrs kommando navnlig Hr. Hans Barfoed gør ansøgning samme kald igen at nyde, såsom han er en gammel mand og formedelst svaghed ikke kan tåle at være på søen, så indstilles allernådigst til Eders Kongl. Mayestæts allernådigste behag, om bemeldte Hr. Hans Barfoed dette kald, som er det ringeste og af de mindste indkomne heromkring findes, allernådigst må forundes". Med denmne anbefaling var embedet sikret og han fik sin bestalling den 5/12 1710. Man kan dog undre sig over, at han i anbefalingen som 37-årig kaldes gammel og svagelig. I 1713 søgte han et bedre kald i Tosnæs, da han "med kone og seks børn ej kan have livets ophold i Hvaler", og igen i 1718 søgte han væk til Vaaler i Christiania stift, men begge gange uden held. Helt ringe kan det dog ikke have stået til for ham, thi i 1720 købte han størsteparten af gården Sandbrekke og i 1724 yderligere en part af Gjurød, og disse drev han sammen med præstegården samt Brekke og Rove. Når man teger hans familiære forhold i betragtning kan det måske ikke undre, at hans interesse for jorddyrkningen har været større end hans præstelige gerning. Han var da også en af de største jordbrugere, som har været på Hvaler, og også den eneste, som har haft kapellan. Svigersønnen Thomas Vosgraff, der var gift med hans datter Karen, var således kapellan hos ham i hans seneste år. I sit signet førte han slægtsvåbnet med bogstaverne H.C.B. ovenover. Han døde i 1728 og hans kone i 1729 og de blev bisat i koret i Hvaler kirke. Da man restaurerede kirken i begyndelsen af 1950-erne åbnedes også deres grave, og man så, at Hans Barfod havde været usædvanlig høj, mens hans kone havde været "nærmest spædlemmet". De havde seks børn (Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, Oslo 1978, Atle Steinar Nielsen: Christian Hansen Barfod, side 274-284. Andreas Madsen: Sognepræst Hans Christian Barfods efterkommere, Oslo 1928 og Andreas Madsens artikel i Frederikstad Blad den 8/1 1972).

Hans blev gift med Sara Hansdatter den 1 sep. 1700. Sara (datter af Hans Tommesen og Johanne Jensdatter) blev født den 20 jul. 1675; døde den 7 jan. 1729. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,13
• Døbt: 10 maj 1674, Fraugde kirke

Notater:

(X,13) Hun opdrog nevøerne Claus (XI,9) og Thomas (XI,8) på Sanderumgård.

Valborg blev gift med Jacob Rasmussen den 9 jul. 1706 i Skaarup. Jacob blev født i 1675; døde den 5 maj 1713. [Gruppeskema] [Familietavle]

Valborg blev gift med Manderup Clemmesen den 3 jan. 1720 i Fåborg. Manderup blev født i 1684; døde i 1757. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,14
• Døbt: 11 nov. 1677, Fraugde kirke
• Beskæftigelse: 1687; Tjenestekarl hos etatsråd Knud Urne på Julskov

Notater:

(X,14) Født 1677 i Fraugde. Vi ved, at han 1687 tjente etatsråd Knud Urne på Julskov. I 1714 stod han desuden fadder i Nicolaj Kirke i København, men herudover ved vi blot, at han i 1727 levede et eller andet sted på Sjælland.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,15
• Døbt: 6 jul. 1679, Fraugde kirke

Notater:

(X,15) Født 1679. Hun blev gift med Daniel Pedersen, der døde før 1745, hvor hun endnu levede.

Familie/Ægtefælle/Partner: Daniel Pedersen. Daniel døde før 1745. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Degn i Sneum og Tjæreborg
• Referencenummer: X,16
• Referencenummer: X,24

Notater:

(X,24) Nogle få af slægten, der ikke blev gejstlige, forblev i det sydlige Jylland. Det er f.eks. Stephan Barfod, der kan være søn af Niels Barfod. Han var høker i Ribe, og vi ved blot, at hans kone gjorde indkøb på auktionen efter broderen Ejler. Senere forskning har gjort disse oplysninger tvivlsomme. Hans kone (og han selv) gjorde indkøb på auktionen ved skiftet efter hans bror Ebbe (ikke Ejlert). I skiftet angives de begge som degne og med forældre, som døde i Varde i eller kort før 1705. Se yderligere information under broreden Ebbe.

(X,16) Efterfulgte sin far (eller svigerfar?) som degn i Sneum og Tjæreborg.

Familie/Ægtefælle/Partner: N.N.. N.N. blev født i ca. 1684; blev begravet den 19 feb. 1756 i Tjæreborg sogn, Skads herred, Ribe amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Tolder, strandinspektør
• Referencenummer: X,17

Notater:

(X,17) Han blev den 31/7 1715 beskikket til den ledigblevne toldertjeneste i Stubbekøbing efter forgængeren Andreas Krouchoes død. Året efter, den 30/11 1716, fik han tilladelse til "årligt at få 2 læs brænde så længe han bliver i tjenesten og opfører sig vel". Hvornår han blev gift og med hvem vides ikke, men i 1719 stod hans kone fadder i Stokkemarke på Lolland og samme år den 16. juni fik han bestalling som strandinspektør på Lolland og Falster efter Just Peder Coldings død. Han var selv fadder hos Claus Krog i Stokkemarke i 1732. Hans anden kone var enke. Han havde syv børn (3+4).

LOLLAND, FALSTER, MØEN M.M.
I 1700-tallet kom der rigtig spredning af slægten og også øerne syd for Sjælland tiltrak medlemmer af Barfod-familien. Der var naturligvis også nogle, som fandt deres arbejde på Sjælland. Først vil vi imidlertid følge Ib Knudsen Barfod's (IX,8Þ, kap. 6 side 62) børn, der søgte fra Fyn til Lolland.

Carl blev gift med navn ukendt før 1719. navn blev begravet den 4 okt. 1743 i Maribo kirkes jomfrukor. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Sidsel Catharine Kradepohl den 27 okt. 1747 i Maribo. Sidsel døde den 31 aug. 1754 i Maribo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,18

Notater:

(X,18) Stod fadder i Stubbekøbing i 1718, men rejste udenlands, hvorefter hun først blev gift med sognepræst Polandt i Mecklenburg og siden med byfoged og postmester Seelandt i Tessin i Mecklenburg.

Familie/Ægtefælle/Partner: Polandt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Seelandt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,19

Notater:

Hun fik tre børn, men de to, en søn og en datter, døde begge som spæde og begravedes begge på Holtoug (Holtug) kirkegård i Stevns herred. Det tredje barn var sønnen Christian, der døde i sit 15. år. Ægteparrets ligsten findes endnu i (Høje) Tåstrup kirke. Til gengæld forgyldes hendes familie (og Hans) i ægteparrets testamente.

Ide blev gift med Jens Andersen Gjøe i 1727. Jens blev født den 21 nov. 1694; døde den 2 apr. 1772. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Degn i Norup i Lunde herred
• Referencenummer: X,20

Notater:

(X,20) Født 1693 og blev student i 1724, hvorefter vi finder ham som degn i Norup i Lunde herred, hvor han var indtil sin død i 1744. Se også under hans kones biografi. De fik seks børn sammen (XI,25-30). Skiftet efter degnen viser at han ikke var helt uformuende; uden at nævne alt det sædvanlige indbo han efterlod ses det, at han havde bl.a. et par guldknapper, 2 skospænder af sølv og et spænde af sølv til en livrem. Desuden efterlod han sig et fiskefad af engelsk tin, 2 stegefade, 4 suppefade, 2 assietter, 12 tallerkner, en tepotte og et par lysestager alt af tin. Af messing var der bl.a. et natbækken, 2 par lyssestager og 3 lyseplader, der var en slags spejle, som anbragtes bag lysene for at øge lysstyrken. I den øverste stue havde de en ege-standkiste, et malet klædeskab og en egedragkiste. Desuden stod der et ovalt bord med ryglæderstole, og på væggene var der bl.a. et billede af kong Christian og et "gammelt stueurværk med hus". I den lille stue var der et hængeskab, hvori der stod 4 teskåle, 2 ølglas, 4 spidsglas og en lille flaske. De havde også en del sølvting med inskriptioner som et sølvbæger med bogstaverne A:B og A:M:B og årstallet 1734, der muligvis kan henvise til hendes 25 års fødselsdag. Der var også 6 sølvskeer med andre forskellige ninitialer. Efter boets opgørelse var der aktiver til en værdi af 124 rdl., hvorfra blev trukket 13 rdl. til begravelsen, hvilket var lige så meget som de fine møbler og uret i den øverste stue til sammen.

Adolph blev gift med Abigael Margrethe Josiasdatter cirka 17 dec. 1726 i Faderens hus i Vestergade i Odense. Abigael (datter af Josias Frandsen og Marie Kirstine Rasmusdatter Lucas) blev født i okt 1707; blev begravet den 3 dec. 1745 i Norup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst, provst
• Referencenummer: X,21

Notater:

(X,21) Havde 9 børn, hvoraf de to af dem blev præster. De syv børn havde forskellige skæbner og forblev i første generation på Fyn. Født 1695 i Farstrup. På grund af faderens tidlige død i 1705 og moderens fattige omstændigheder tog geheimrådinde Sehested f. Gersdorff og geheimerådens to søstre sig af ham. Efter at de havde givet ham noget privat undervisning blev han sat i Odense Latinskole, og den 22/5 1716 blev han immatrikuleret ved Københavns Universitet med Severin Lintrup som vejleder eller præceptor, som det da hed. Han boede med fri kost i geheimråd Sehesteds gård i København under sit studium, som han afsluttede i 1720 med karakteren Laudabilis. I 1721 søgte han kald i Klim, Thorup og Vust, men den 28/6 1721 blev han af geheimeråden kaldet til sognepræst i Lunde og ordineret den 15/8. Samme år blev han gift i Sehesteds gård i København, hvor han kone, Karen Christensdatter Morland, iøvrigt havde tjent i 12 år. I 1731 blev Anders Barfoed sognepræst til Lumby på Fyn og den 4/5 1741 blev han provst i Lunde herred. Det siges, at han skal have manet sin formands formand Hr. Mads i jorden, og han angives iøvrigt at have været en særdeles dygtig, brav og nidkær mand med historisk interesse. Han har bl.a. meddelt Bloch mange efterretninger til dennes bog om Fyns gejstligheds historie. I 1752 døde hans første kone og i 1753 giftede han sig igen. Da han døde i 1761 blev der i kirken opsat en ligsten af hans ældste søn "til skyldig æresminde". Hans enke giftede sig igen. Han havde to børn med sin første kone og syv med sin anden.

Anders blev gift med Karen Christensdatter Morland den 22 dec. 1721 i Sehesteds gård i København. Karen (datter af Christen Morland og Sidsel Andersdatter Bonde) blev født den 19 sep. 1683 i Tønsberg; døde den 9 apr. 1752 i Lumby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anders blev gift med Anna Magdalene Bloch den 10 apr. 1753 i Ryslinge. Anna (datter af Jørgen Nielsen Bloch og Anne Lauridsdatter Lund) blev født den 1 maj 1728 i Sdr. Næraa; døde den 5 apr. 1809 i Odense. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,22

Notater:

(X,22) Bar i 1733 og 1734 et barn til dåben i Ondløse kirke. Gift 1747.

Anna blev gift med Jens Jørgensen Tanke den 19 sep. 1747. Jens blev født den 24 juni 1691 i Christiania, Oslo; døde den 4 aug. 1758 i Rønne, Bornholm. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,23
• Beskæftigelse: 1731; Sognedegn i Søndersted og Ondløse menighed

Notater:

(X,23) I kirkebogen står, at den 3/5 1731 "blev studiosus Knud Ibsen Barfod indsat til at være sognedegn for Søndersted og Ondløse menigheder" kaldet af Henrik Bornemann til Mørkegaard. Han har været gift, men vi kender blot hendes navn som Madam Barfoed, idet hun ofte i årene 1746 til 1749 bærer et barn til dåben. Desværre mangler der oplysningere i kirkebogen fra 1735 til 1745, men vi ved da, at Knud Barfod døde tidligt (1746). De havde i hvert tilfælde to børn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Elisabeth Junge. Margrethe døde den 27 apr. 1797 i Undløse, Holbæk. [Gruppeskema] [Familietavle]