Berthel Wichmand

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand i Nykøbing F. Ejer af Engestofte Gods på Lolland.

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

BERTHEL WICHMAND (* Februar 1677, døbt 11. Februar i St. Knuds Kirke i Odense. Købmand i Nykøbing F. 1727 Ejer af Engestofte Gods paa Lolland.

Berthel Wichmand blev gift 1707. Han havde 19 eller 21 Børn. Død 1732, begravet 27. Oktober i Nykøbing F., 55 Aar og 8 Maaneder gammel). Hustru BODEL CATHARINA FROM (* c. 1690, død 1760 efter langvarig Svaghed, bisat 20. Oktober i Maribo Kirkes Kor, førtes 22. eller 21. s. M. til Nykøbing F. - Hun blev gift 2. gang 9. Marts 1735 paa Engestofte med Assessor i Højesteret, Justitsraad, senere Konferensraad, RASMUS RASMUSSEN, * c. 1680, død 1753, begravet 26. Januar i Roskilde Domkirke).

Berthel Wichmand var meget velhavende og almindelig afholdt paa Grund af sin Redelighed og sin Gavmildhed. Ved Samfrændeskifte efter ham 6. September 1734 fik hans Sønner 1.000 Rd. i Arv hver, hans Døtre 500 Rd. hver. BODEL CATHARINA FROMS andet Ægteskab var meget ulykkeligt. For at betale sin Mands Gæld maatte hun kort Tid efter Brylluppet sælge sit bedste Sølv og skaffe c. 6.500 Rd., saa at de kom til at sidde i ret trange Kaar. Hun fik dog sine Børn godt i Vej, og det lykkedes hende endogsaa at efterlade dem en pæn Arv. Hun - Konferensraadinde RASMUSSEN - var en from og gudfrygtig Kvinde. Hun stiftede 1734 et Hospital i Engestofte By og prydede Kirken. Endvidere lod hun opføre den Enkebolig i Lille Kirkestræde i Nykøbing F., som senere kaldtes Det Wichfeldske Enkehus, og som nu bestaar af en af Kammerherre, Oberstløjtnant HENNING WICHFELD til Stamhuset Engestofte (* 1767, død 1846) opført Bygning med Fribolig til 4 Enker eller ugifte Kvinder af den Wichfeldske Familie eller Embedsmandsdøtre fra Stiftet. Efter at hun var blevet Enke anden Gang, »havde hun ingen større Fornøjelse end den at opdrage sit Sind fra de jordiske og huslige Sorger, og i Samtale og Brevveksling med opvakte Sjæle at styrke sig i sin Forløsers Kundskab.«

Familie/Ægtefælle/Partner: Bodil Catharina From. Bodil blev født i ca. 1690; døde i okt 1760 i Maribo; blev begravet den 20 okt 1760 i Maribo Kirkes kor. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

ELISABETH CATHARINA WICHMAND blev gift den 18. Juli 1730 i Brudens Forældres Hus i Nykøbing F. med Claus Seidelin, * 26 januar 1702, døbt 29. januar s. A. i Nykøbing F. Hun var Datter af BERTHEL WICHMAND (* Februar 1677, døbt 11. Februar i St. Knuds Kirke i Odense. Købmand i Nykøbing F. 1727 Ejer af Engestofte Gods paa Lolland.

Berthel Wichmand blev gift 1707. Han havde 19 eller 21 Børn. Død 1732, begravet 27. Oktober i Nykøbing F., 55 Aar og 8 Maaneder gammel) og Hustru BODEL CATHARINA FROM (* c. 1690, død 1760 efter langvarig Svaghed, bisat 20. Oktober i Maribo Kirkes Kor, førtes 22. eller 21. s. M. til Nykøbing F. - Hun blev gift 2. gang 9. Marts 1735 paa Engestofte med Assessor i Højesteret, Justitsraad, senere Konferensraad, RASMUS RASMUSSEN, * c. 1680, død 1753, begravet 26. Januar i Roskilde Domkirke).

Elisabeth Catharina Wichmands Fader var meget velhavende og almindelig afholdt paa Grund af sin Redelighed og sin Gavmildhed. Ved Samfrændeskifte efter ham 6. September 1734 fik hans Sønner 1.000 Rd. i Arv hver, hans Døtre 500 Rd. hver. Elisabeth Catharina Wichmands Moders andet Ægteskab var meget ulykkeligt. For at betale sin Mands Gæld maatte hun kort Tid efter Brylluppet sælge sit bedste Sølv og skaffe c. 6.500 Rd., saa at de kom til at sidde i ret trange Kaar. Hun fik dog sine Børn godt i Vej, og det lykkedes hende endogsaa at efterlade dem en pæn Arv. Hun - Konferensraadinde RASMUSSEN - var en from og gudfrygtig Kvinde. Hun stiftede 1734 et Hospital i Engestofte By og prydede Kirken. Endvidere lod hun opføre den Enkebolig i Lille Kirkestræde i Nykøbing F., som senere kaldtes Det Wichfeldske Enkehus, og som nu bestaar af en af Kammerherre, Oberstløjtnant HENNING WICHFELD til Stamhuset Engestofte (* 1767, død 1846) opført Bygning med Fribolig til 4 Enker eller ugifte Kvinder af den Wichfeldske Familie eller Embedsmandsdøtre fra Stiftet. Efter at hun var blevet Enke anden Gang, »havde hun ingen større Fornøjelse end den at opdrage sit Sind fra de jordiske og huslige Sorger, og i Samtale og Brevveksling med opvakte Sjæle at styrke sig i sin Forløsers Kundskab.«

Apoteker Claus Seidelin omtaler sin Hustru som »en gudfrygtig, dydig, tugtig, yndig, munter og huslig Ægtefælle«, og han udtaler flere Gange i sin Selvbiografi det Haab, at »Gud er saa naadig at lade hende fremdeles leve med mig og lukke mine øjne.« Dette Haab opfyldtes, idet hun, der var 11 Aar yngre end han, overlevede ham i 18 Aar. Han døde knap 2 Aar efter deres Guldbryllup.
Claus Seidelin fortæller, at 1739 »blev min k. Hustru angrebet af en fatal Quartan-Feber, hvilken, endskiønt den iblandt ved Medicamenter blev stillet, dog immer med nye Recidiver holdt hende hele Vinteren og ud paa følgende Sommer, saa at hun maatte bruge 14 Potter China-Vin derfor, og Feberen redte hende til sidst med Gul-Sot, Sort-Sot og svolne Ben saa¬ledes til, at jeg ikke uden med et beklemt Hjerte og taarefulde øjne kunde anse hende, og derhos anraabe Gud som den bedste Læge om hendes Conservation for mig og vore Børn, som han og naadigst bønhørte, thi da min Kone tillige lavede til Barsel og til Foraaret blev forløst, tog Feberen og de dermed følgende Tilfælde saaledes af, at den endelig ved gelinde Midler lod sig rent fordrive.« - 9 Aar senere skriver Claus Seidelin: »I dette Aar [1748] paakom mig den Sorrig, at min k. Hustru blev meget skrøbelig for mig saavel paa Legemet som især paa Sindet, da hende var paakommen saadan Angst og Forskrækkelse i Blodet, at hun hvert Øjeblik frygtede for et Slag og derved Døden. Hun blev vel et Par Gange aareladt og andre tjenlige Raad brugte, men uden Nytte, indtil hun omsider ved Guds Naade og de salig afdøde gode Venners, nemlig Hr. Provst FLINDT, Hr. Magister JOENSEN og Hr. BURSERUS, deres trøstelige Tiltale efterhaanden kom til Sindets Rolighed og Legemets Helbred igien. Siden har hun ofte været angrebet af et og andet langtvarigt og vanskeligt Tilfælde, som flydende øjen og Øren, Modersmerte etc.; men i Besynderlighed Anno 1760, da det var mod Tiden, at Menses vilde ophøre, blev hun næsten ½ Aar bestandig og daglig plaget med et stærkt Profluvio Mensium [Blødning fra Livmoderen], at man maatte undre sig over, at hun kunde gaa det igiennem, men ved hendes gode Natur udfriede Gud hende naadelig af alle disse Tilfælde, og ved samme hendes lykkelige Constitution og Legems-BeskafIenhed har hun næsten al Tid temmelig let og snart kunnet overvinde alt, hvad som hende saavel indvortes som udvortes er paakommet, undtagen Hovedets Skrøbelighed, hvor Nerverne ere og altid have været svage.«

Elisabeth Catharina Wichmand døde den 6. Maj 1800 i Nykøbing F., begravet 14. s. M.

Forsegling af hendes Bo fandt Sted paa hendes Dødsdag. Boet overlodes i øvrigt til privat Skifte, hvorfor Skiftet ikke er indført i Nykøbings Skifteprotokol. Arvingerne var de samme som efter hendes 18 Aar tidligere afdøde Mand, nemlig Sønnerne Sognepræst BERTHEL SEIDELIN og Apoteker HANS SEIDELIN, samt hendes afdøde Datters 3 Børn CLAUS SEIDELIN JESSEN og GEORG JESSEN samt Datteren ELISABETH CATHARINA JESSEN, gift med Sognepræst CHRISTIAN GOTTLIEB SCHLEGEL i Karleby paa Lolland.
Af Apoteker Claus Seidelins 11 Børn døde de 5 smaa, og l Datter døde 17 Aar gammel.
De 3 ovenfor nævnte, Sønnerne Sognepræst BERTHEL SEIDELIN og Apoteker HANS SEIDELIN samt Datteren MAREN SOPHIE SEIDELIN, gift med Apoteker GEORG JESSEN, var de eneste af de 11, der fik nogen Børn. Claus Seidelins 2 ældste Børn var den meget svagelige Datter KAREN, der boede hjemme lige til sin Død 38 Aar gammel, samt Sønnen FRIDERICH SEIDELIN (Dr. med.), der voldte sine Forældre uendelig megen Sorg, saa at hans Død, da han var 42 Aar gammel, kom som en Befrielse for dem.

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Seidelin. Claus (søn af Frederik Seidelin og Karen Clausdatter) blev født den 26 jan. 1702 i Nykøbing F., Falster Sønder, Maribo; blev døbt den 28 jan. 1702 i Nykøbing F., Falster Sønder, Maribo; døde den 16 maj 1782 i Nykøbing F., Falster Sønder, Maribo; blev begravet den 24 maj 1782 i Nykøbing kirkes kor. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Sognepræst i Slemminge på Lolland

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog udarbejdet af Mogens Seidelin citeres:

98. e. BERTHEL SEIDELIN, * 25. September 1736 i Nykøbing F., døbt l. Oktober og opkaldt efter sin Morfader Købmand og Godsejer BERTHEL WICHMAND (S. 21 l); han blev baaret til Daaben af sin Mormoder Etatsraadinde RASMUSSEN; Christenhuen holdtes af Mosteren METTE CHRISTINA WICHMAND, der var gift med Købmand KNUD SØLLING i Maribo, og af Faderens Plejesøster SARA MARGRETHE HOLM (S. 208); de øvrige Faddere var reside¬rende Kapellan i Nykøbing F. JØRGEN BUSCH (senere Sognepræst i Sdr. Kirkeby og Sdr. Alslev paa Falster), Raadmand og Købmand i Nykøbing EDVARD HINCHELDEY og dennes Broder HANS HENRIK HINCHELDEY, Købmand sammesteds.

BERTHEL SEIDELIN blev i 1753 sammen med sin yngre Broder HANS konfirmeret af Provst WEDERKINCH i Nykøbing, »og [de] aflagde ved Overhørelse gode Prøver paa Oplysninger udi deres Christendom, saa at Provsten var vel fornøjet med dem«. Den 31. Juli 1756 blev BERTHEL SEIDELIN Student fra Nykøbing F. og kom til Universitetet i København, hvor han den 20. December 1759 tog teologisk Embedseksamen med Laud. 1760 holdt han sin Dimisprædiken, for hvilken han og-saa fik Laud.

Sammen med Fætteren CHRISTIAN SEIDELIN (S. 368), som tog teologisk Embedseksamen i 1760 og siden blev Sognepræst i Odense, drog han i Foraaret 1761 ud paa en godt toaarig Udenlandsrejse for det Elerske Rejsestipendium. De to Fætre drog over Hamborg til Leipzig, ved hvis Universitet de blev immatrikulerede den 28. April, og hvor de i to Aar hørte Forelæsninger i Teologi og Filologi. Ved Paasketid begav de sig paa Hjem¬rejsen, paa hvilken de bl.a. gjorde Ophold i Dresden, Halle, Gottingen, Kassel, Braun¬schweig, Berlin og Rostock, hvorfra BERTHEL SEIDELIN lod sig sætte over østersøen til Gedser, og i August 1763 arriverede han frisk og rask til sin Fødeby.

Apoteker CLAUS SEIDELIN fortæller videre om Sønnen i sin Selvbiografi: »Det var nok Anno 1766, at min K. Søn BERTHEL gjorde en Rejse til Kiøbenhafn for at lade sig giøre nogle Klæder, og ved den Lejlighed blev han af Gehejme-Raad, Grev RANTZAU, recommenderet at være Hovmester hos den unge Grev SCHACK, hvilken Station han og kort derefter maatte tiltræde og rejse med den unge Herre til Schackenborg; dog blev han der ikke længere end et halvt Aar, skiønt Faderen, Grev SCHACK, gierne villet beholdet ham, men han havde under¬haanden forlovet sig med sin nuværende Kiæreste, da Jomfru KARE GREEN , og derfor kunde hans Fraværelse ikke længe taales. Nu havde jeg vel paa denne Forlovelse aldeles intet videre at udsætte, end at min Søn endnu ikke havde Brød at forsyne hende, men just denne Mangel foraarsagede, at samme [Forlovelsen] blev langvarig og bekymmerlig, thi Jomfruens Moder, Fru GREEN vilde endelig have dem et Sted i Nærheden, og Hr. HJORT i Slemminge, som min Søn haabede at succedere, levede længe og vilde ikke imod anselig Pension afstaa Kaldet. Min Søn søgte og Tid efter anden adskil-lige Kald i Falster, Lolland og Møen, men var ikke saa lykkelig at obtinere nogen deraf, og maa jeg sige, det var et særdeles fatum for mig og mit Hus, at jeg, som var af en gammel indfødt, honnet dansk Familie, og havde haft 11 Børn, ikke skulde se en af dem ved Kongelig Naade employeret og befordret.«

Den 9. April 1770 blev BERTHEL SEIDELIN af Landsdommer, Etatsraad, senere Konferensraad HENRIK FUNDT kaldet (Kaldsbrevet kgl. konf. 18. Maj s. A.) til Sognepræst NIELS HJORTS Efterfølger i Slemminge og Fjelde paa Lolland, Syd for Sakskøbing, men overtog først Kaldet 7 Aar senere, et halvt Aar før HJORTS Død. Den 15. August 1777 blev han af Biskop JACOB RAMUS (S. 176) ordineret i Sct. Knuds Kirke i Odense og to Maaneder efter omsider gift med den nu 33aarige KAREN GREEN.

SEIDELIN havde ikke regnet med at skulle vente i 7 Aar paa at overtage Embedet, thi HJORT var en svagelig Mand, c. 70 Aar gammel; men skønt Biskop JACOB RAMUS i Odense fandt ham »formedelst hans høje Alder og Skrøbelighed ganske uduelig til Embedet«, kunde hverken han eller Provsten formaa ham til at antage Kapellan eller trække sig tilbage. Først 1777 blev han omsider til Sinds at afstaa Embedet til BERTHEL SEIDELIN, i hvilket Øjemed han sendte Bud efter denne og Provsten, HANS HORNEMANN SUHR i Hunseby. I Provstens og to andre Mænds Overværelse sluttede HJORT og SEIDELIN da den 14. Februar - »efter megen Vanskelighed« skriver SEIDELINS Fader i sin Selvbiografi - en Kontrakt, ifølge hvilken SEI¬DELIN skulde betale HJORT 181 Rd. 5 Mk. for Naadsens Aaret og 500 Sld. for Præstegaarden, skønt denne var saa forfalden, at den ikke uden stor Bekostning kunde bringes i beboelig Stand, samt 200 Rd. i aarlig Pension, svarende til Halvdelen af Kaldets Indkomster. Kontrakten blev paa Hr. HJORTS Vegne underskrevet af hans Stedsøn, Degnen ØSTRUP. Samtidig bad HJORT Provsten om senere at foretage Registrering og Vurdering hos ham til Auktion, og kort efter lejede han et Hus i Sakskøbing, hvor han agtede at flytte ind midt i April.
Alt syntes saaledes at være ordnet paa bedste Maade, og SEIDELIN drog til Odense for at blive ordineret. Men da indtraf der noget ganske uventet. Den gamle HJORT havde 9. April indsendt en Skrivelse til Kongen med Klage over, at SEIDELIN og hans Raadgivere havde »indtrængt sig paa ham og udlokket af ham at ville afstaa Kaldet til SEIDELIN«, og foregav, at han ikke havde været ved sin Forstands fulde Brug, da Kontrakten blev indgaaet, hvorfor han ønskede denne ophævet. Da Biskoppen »med megen Forundring« havde erfaret dette, anmodede han 23. April Provst SUHR om at undersøge Sagen nærmere og spørge Hr. HJORT, om det var sket med hans Vidende og Vilje, thi Biskoppen var af den Opfattelse, at ØSTRUP, med hvis Haand Klagen til Kongen var skrevet, var den egentlige Ophavsmand til den; samtidig berettede Biskoppen, at »Hr. SEIDELIN, som var kommen hertil for at ordineres, har for denne uventende Aarsags Skyld maattet forføje sig tilbage med uforrettet Sag«.

Den 14. Maj indsendte Biskop RAMUS sin egen samt Provst SUHRS og SEIDELINS Erklæringer til Danske Kancelli, hvoraf det klart fremgik, som Biskoppen skriver, at HJORTS Andragende »er ganske urigtig og ugrundet, og at han ikke har haft mindste Føje og Anledning til at beskylde enten den ene eller den anden for nogen ham tilføjet Overvold og underfundig Omgang med den ... oprettede Contracts og Forenings Forfattelse, eller at de i nogen Maade har sagt at indtrænge sig paa ham eller dertil imod hans Vilje og Vidende at forlokke ham, som han urettelig foregiver, men at alting er gaaet lovlig og ordentlig til«. Videre skriver Biskoppen, at HJORT, da Kontrakten blev sluttet, »var ved sin fulde Fornuft, var vidende om dens Indhold og dermed fornøjet«, at alt var afgjort »i Kiærlighed og Enighed«, samt at SEIDELIN havde »i alle Maader handlet ærlig og redelig med Hr. HJORT«. Derfor undrer det Biskoppen, at HJORT nu vil have Kontrakten tilintetgjort. »Enten maa Manden i sin høje Alder gaa i Barndom, eller der maa være andre, som mueligen finder deres Regning ved, at et bliver ved det gamle, der har foresnakket ham noget og instigeret ham dertil.« Biskoppen mener derfor, at der ikke skal reflekteres paa HJORTS Andragende, men at Kontrakten skal staa ved Magt, især da »Menigheden trænger saa meget mere til en ny Præst, som den allerede en Del Aar har kun maadelig været betjent ved denne gamle Mand«.
Kancelliet anmodede 24. Maj Biskop RAMUS om i Mindelighed at faa afgjort Sagen, at "foreholde den gamle HJORT, at man ikke maa spille med slige Ting, og at, ifald han ikke godvillig vil holde den saa lovlig og solenniter indgangne Contract, hvortil han da ved Lands Lov og Ret vil blive tvungen, til stor Omkostning og Ulej-lighed for ham selv, saa maa De imidlertid imponere ham en Capellan, som bliver den, der har Exspectance paa Kaldet«. Sagen var saaledes ganske klar; SEIDELIN skulde overtage Embedet, enten som Sognepræst eller først - midlertidigt - som Kapellan. Biskoppen lod straks Provst SUHR meddele HJORT Kancelliets Afgørelse og udtalte samtidig i sit Brev til Provsten: »Det er mit faste Forsæt, saa snart jeg kommer hjem igen fra Lolland, at ordinere Hr. SEIDELIN ifølge Resolutionen til Capellan hos ham, paa det Embedet kan blive behørig forsynet. Dernæst vilde Deres Velærværdighed beordre Degnen ØSTRUP at møde hos mig ved Landemodet i Ma-ribo, saasom jeg har noget paa Embeds Vegne at tale med ham om.« Umiddelbart før HJORT fik Kancelliets Svar overbragt havde han den 28. Maj ansøgt Kancelliet om at faa en Kapellan til at forrette sit Embede.
Men Kancelliets Afgørelse og Trussel om Sagsanlæg fik ikke HJORT til at give op. Biskoppen gjorde sig under sit Ophold paa Lolland »al Umage for i Mindelighed at disponere ham til at efterkomme den af ham med sin Successor indgaaede Contract«, men trods hans Anstrengelser og til Trods for, at SEIDELIN »har endog i samme Henseende gjort ham saa fordelagtige Tilbud uden for Contracten, har dog hos denne egensindige og opiniatre Mand intet været at udrette«. Tværtimod anmodede HJORT 11. Juni Biskoppen, der da var i Sakskøbing, om at udnævne to Eksaminatorer til at beregne Kaldets Indtægter; herpaa svarede Biskoppen ham omgaaende, at det stred imod Kancelliets Skrivelse, og »desuden maatte Deres Velærværdighed, som har tjent ved Kaldet i 47 Aar, vel vide at beregne dets Indkomster før Contractens Slutning. Jeg vil altsaa alvorlig herved advare og formane Deres Velærværdighed, at De ikke videre modsætter sig en saa lovlig og solenniter indgaaet Contract, hvoraf Følgerne vilde blive alt for ubehabelige for Dem selv. Ved min Hjemkomst til Odense bliver, saa snart ske kan, ifølge Cancelliets Skrivelse Studiosus BERTHEL SEIDELIN ordineret og indsat til Deres Capellan pro persona«.
Da HJORT stadig ikke ville bøje sig, blev der da intet andet for SEIDELIN at gøre end at anlægge Sag imod ham, »dels for at befri sig selv fra de ugrundede Beskyld-ninger, Hr. HJORT har gjort mod ham, dels for at bevise, at alle Ting med Contractens Slutning er gaaet lovlig, ordentlig og redelig til, samt tillige at erholde vedbørlig Satisfaction for de ham derved foraarsagede Ulejligheder og Bekostninger«. Den 9. Juli ansøgte SEIDELIN om, at Provst ISAK SIDENIUS i Nørre Vedby og Nørre Alslev og Hospitalsforstander BERTHEL STUB i Nykøbing maatte udnævnes til Kommissarier for at dømme mellem ham og HJORT; Biskoppen paategnede Ansøgningen den 16. Juli og tilbagesendte samme Dag til Kancelliet HJORTS Ansøgning om at faa Kapellan, med sin egen og SEIDELINS Erklæring; i Biskoppens Erklæring hedder det: »Jeg maa aldeles give Successor [SEIDELIN] fuldkommen Bifald udi de af ham anførte Aarsager, hvorfor han ikke tør eller kan paatage sig at være hans Capellan, da det unægtelig vilde blive baade uanstødeligt for Menigheden og fortrædeligt for ham selv samt til Hinder i hans Embeds Førelse, saa længe de skal føre Proces med hinanden. Det indstilles til Deres Kongelige Majestæts allernaadigste Resolution, om der ikke ad interim og indtil Sagens Uddrag maatte beskikkes ham en af de her værende ledige Capellaner i Stiftet.«

Det optrækkende Sagsanlæg fik omsider HJORT til at bøje sig. Den 30. Juli kan Biskop RAMUS meddele Kancelliet og Provst SUHR, at han netop har faaet Brev fra HJORT, der i Mindelighed er blevet enig med SEIDELIN om Kaldets Afstaaelse efter Kontrakten; HJORTS Anmeldelse til Biskoppen var underskrevet af to Præster og dateret 22. Juli. »Det er mig mangfoldig kiært«, skriver Biskoppen til Provsten, »at det derved nu er kommen til Rigtighed imellem dem, og at den Sag nu bortfalder. Jeg har i Dag skrevet til SEIDELIN, at han jo før jo heller vilde indfinde sig til Ordination«. Fredag den 15. August fandt BERTHEL SEIDELINS Ordination som nævnt omsider Sted i Odense.

Apoteker CLAUS SEIDELIN skriver, at Sønnen, efter at være blevet ordineret og indsat til Sognepræst for Slemminge og Fjelde Menigheder, maatte da »straks være betænkt paa at nedrive den gamle og rent forfaldne Præstegaard og at opbygge en ny igien; men da han længtes efter at føre sin kiære Brud hjem og at nyde hendes kiærlige Bistand ved dette ham forestaaende urolige Arbejd, resolver til han til den Ende først at sætte et Par af de gamle Værelser i skikkelig Stand og holdt saa i October samme Aar Bryllup med hende, som stod i hans Frue Sviger-Moders Hus her i Nykiøbing og med al Højtidelighed blev celebreret, hvorved jeg dog formedelst min Skrøbelighed og mange Alderdommens Tilfælde ikke kunde have den Glæde at være nærværende; men mine faderlige Forbønner og Ønsker om al Velsignelse af Gud til deres kiærlige Forening vare derfor ikke adskilte fra dem ... Anno 1778 blev Hr. HJORT ved Døden bortkaldet, hvorved min K. Søn Hr. BERTHEL SEIDELIN blev befriet fra den anselige aarlige Pension, som han efter Accord ved Afstaaelsen skulde betale ham, hvilket var megen stor Glæde«.

Fra 1777 var BERTHEL SEIDELIN derefter Sognepræst i Slemminge og Fjelde til sin Død 26 Aar senere.
Biskop TØNNE BLOCH, der efter Biskop JACOB RAMUS' Død 1785 blev Biskop over Fyens Stift, hvortil dengang ogsaa Lolland-Falster og Als hørte, og som hvert tredie Aar visiterede hvert enkelt Sogn i sit Stift, har fra sin første Visitats i Slemminge den 28. Juni 1787 optegnet: »Med Kirker, Menigheder og deres Ungdom saare vel fornøjet. Sognepræsten Hr. BERTEL SEIDELIN prædikede ypperligen over 1. Joh. 3, 5-6. Der var ingen Klage.« Ved den følgende Visitats den 26. Juni 1790 var Biskop BLOCH ikke helt tilfreds: »Sognepræsten Hr. BERTEL SEIDELIN catecheserede meget vel, men (som paakiendtes) kun sielden.« Den 22. Juni 1793 katekiserede han »ordentligen og vel«, og om Præstegaarden oplyser Biskoppen, at den var »godt i Stand«.

Den 21. September 1786 oprettedes Kontrakt mellem Pastor SEIDELIN og Stamhuset Krenkerups (Hardenbergs) Ejer Gehejmeraad C. A. V. HARDENBERG angaaende Fjelde Anneksgaards Afstaaelse fra Sognekaldet til Stamhuset paa Vilkaar, som Biskop BLOCH fandt fordelagtige for Sognekaldet.

Provsten, Dr. Theol. JENS SANDØE i Thoreby, visiterede 11. Februar 1787; Slemminge Kirke var da sat i forsvarlig Stand, og Fjelde Kirke var under Reparation indvendig.

Bertel Seidelin døde 1. November 1803 i Slemminge, bisat 6. s. M. i Kirken. - En senere Sognepræst i Slemminge FREDERIK WINTHER skriver i et Brev (nu i Det kgl. Bibliotek) af 10. Februar 1853 til Cand. philol. H. C. P. SEIDELIN - efter at have citeret Slemminge Kirkebogs Indførsel om BERTHEL SEIDELINS Bisættelse i Slemminge Kir-ke: »At ovenomtalte Pastor BERTHEL SEIDELINS Lig blev ført til Nykjøbing og der begravet, har jeg en dunkel Erindring om at have hørt.« Nykøbing Kirkebog indeholder imidlertid intet herom.

Sognepræst SEIDELIN og Hustru fik 20. Maj 1802 Bevilling til at sidde i uskiftet Bo. Tre Aar efter hans Død ansøgte Enken om Myndighedsbevilling for den 25aarige Datter under Sognepræst WICHMANDS Kuratel for at kunne tillægge hende hendes fædrene Arv, hvilket bevilgedes 5. December 1806.

Bertel Seidelin blev gift 15. Oktober 1777 i sin Svigermoder Justitsraadinde GREENS Hus i Nykøbing F. KAREN GREEN , * 13. Januar 1744 i Nykøbing F., døbt 17. s. M. Datter af FRIDERICH GREEN (1736 Forstander ved Hospitalet i Nykøbing F., nævnes 1738 (S. 364) som Fuldmægtig hos Stiftamtmand NEVE; 1739-64 Borgmester og 1745-64 Byfoged sst., 1761-75 Vice-Landsdommer, 1770 Justitsraad, død 21. Februar 1775, den 14. Marts indsat i sin Begravelse paa Rosengaarden (Nykøbing Kbg.)) og Hustru CATHARINE ANDREAS DATTER RIEGELSE (* 1723 i Nakskov, døbt 9. Maj, gift 20. februar 1743 i hendes Moder KAREN HOLMS Hus i Nakskov, død 7. Juni 1779 i Nykøbing F., indsat 15. s. M. i sin Begravelse paa Rosengaarden (Nyk. Kbg.)).

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Green. Karen (datter af Frederik Green og Catharina Andreasdatter Riegelsen) blev født den 13 jan. 1744 i Nykøbing F., Falster Sønder, Maribo; døde den 5 jan. 1831 i Sakskøbing. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Gårdejer og prokurator (sagfører).

Notater:

Gårdejer og prokurator (sagfører) Claus Friderich Seidelin har sikkert forvoldt sin gamle mor megen sorg. Han blev i årenes løb gentagne gange stævnet for forskellige uheldige forhold i forbindelse med udøvelse af sin prokuratorvirksomhed samt for at være i restance med skatter, renter og forpagtningsafgifter, foruden at han i 1826 dømtes for legemsbeskadigelse og injurier, samt for udeblivelse fra pligtigt vejarbejde. Også hans ægteskabelige forhold gav adskillige gange anledning til indblanding fra myndighedernes side: Han var far til mindst 14 (rimeligvis 15) børn, hvoraf 6 (eller 5) er født 1809-22 af hans første kone, Birgitte Sofie Petersen, som han i 1825 blev separeret fra efter 17 års ægteskab. 4 er født 1817-23 af hans tjenestepige Ane Kirstine Hansdatter, 1 er muligvis født uden for ægteskab i 1825, og 4 er født 1828-36 af hans anden hustru, Johanne Christofine Lund, som han dog først ægtede i 1831, en måned efter sin mors død.

C. F. Seidelin, der ikke blev student, var ved folketællingen i 1801, 16 år gammel, volontør hos inspektør over kongens godser på Falster, Gerhard Faye på gården Christiansminde i Systofte sogn ved Nykøbing F. Den 22. juni 1803 blev han exam. jur. med karakteren: ej ubekvem, temmelig vel. Til sin død 1835 ernærede han sig dels som prokurator, dog uden kongelig bevilling, dels som proprietær og gårdejer.

På Christiansminde blev han sikkert til 1805, da han købte hovedgården Sparresholm i Toksværd sogn øst for Næstved, som han ejede til 1807. Derefter var han 1807-10 ejer af Krummerupgård i Krummerup sogn NV for Næstved. I 1807-11 arvefæster af Hjortholm (siden 1839 Holsteinsminde) 1809(07?)-11 arvefæster af Skovgård, ligesom Hjortholm beliggende i Sneslev by i Førslev sogn. 1811-32 ejede han Hallagergård i Hallagermagle by, Krummerup sogn. Desuden ejede han 1818-28 Stenmaglebjerggård i Eggeslevmagle by og sogn, og fra 1832 til sin død i 1835 Vanløsehøj og Rosenlund i Vanløse i Brønshøj sogn.

Af gårdene beboede han rimeligvis Sparresholm 1805-07, Hjortholm 1807-11, Hallagergård 1811-32 og Vanløsehøj 1832-35.

De mange retssager, som Seidelin var involveret i, er udførligt beskrevet af Mogens Seidelin i bind III af Den Seidelinske Slægtsbog, hvortil der henvises.

Claus blev gift med Birgitte Sofie Petersen den 5 jun. 1808 i Toksværd kirke. Birgitte (datter af Henrik Petersen og Dorthea Blick) blev født den 19 okt 1788 i Toksværd, Hammer, Præstø; blev døbt den 12. dec. 1788 i Toksværd kirke; døde den 8 maj 1830 i Eggerslevmagle, Vester Flakkebjerg, Sorø. [Gruppeskema] [Familietavle]