Else Cathrine Barfod

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XI,7

Notater:

Else Cathrine Barfod kom som ung pige til København, hvor hun tjente hos generalfiskal kancelliråd Troels Smith. Her mødte hun sin tilkommende mand, Hans Pedersen, der da var fuldmægtig samme sted. Hendes bror, cand.theol. Thomas Barfod, lod trykke en hyldest til dem hos P:J.Phønixberg på Ulfelds Plads. Der stod:
Så parres Hjerterne, hvem Himlen selv vil bøje, (a)
Og lenke sammen ved sit Forsyyns Raad og Øje, (b)
To Hjerter bliver nu til eet (c) ved Egte-Baand
som fordum Træerne udi Prophetens Haand. (d)
I Troo-Foreenede, Jeg eder ynsker Lykke:
Gud med Velsignelser i Mengde Eder smykke. (e)
Hand lade alt sit Got for Eders Ansigt gaae, (f)
Indtil I Methed ved Hands Ansigts Lyys skal faae. (g)
(a) Prov.21.1 - (b) Psalm.32.8 - (c) Gen.2:24 - (d) Ezecb.37.17 - (e) Psalm 84.7 - (f) Exod.33.19 - (g) Psalm.17.15.

Da Hans Pedersen døde i 1743 havde de den 22/3 1743 fået bevilling for den længslevende til uskiftet bo og skifte med samfrænder, men Else Cathrine og hendes børn sad dog i trange kår. Den 20/9 samme år fik hun forundt i fæste den indhegnede have som hendes mand havde haft liggende norden for vejen, som løber fra provstegården til Kaals mølle og for den nordre ende af hr. krigsråd Ludvigsens Toft. Den havde efter jordebogen nr. 31. Hun havde pension af postkassen og opholdt sig sine tre sidste leveår hos sin datter Else Catharina og hendes mand Hans Broholm, der var kirkeværge i Assens, men også en kort tid hos sin søn Peder, da denne som dr.med. var flyttet til Mølleknap ved Assens, hvor hun døde 1776 og blev begravet i Kjerte kirke den 29/4. Hun skal i de sidste år have været vanskelig at omgås og været misfornøjet og klagende. De fik elleve børn, hvoraf de tre døde som små (XII,16-26). Som det var sædvane på denne tid, blev de opkaldt efter slægtninge.
Det er ofte sagt, at Barfod-slægten er en præsteslægt, og der er noget om det, idet der har været præster i hver generation siden reformationen, men alligevel er det meget koncentreret om en enkelt slægtslinie. I de første generationer var der en del præster. Peder Barfod, der var den første protestantiske præst til Vigsnæs på Lolland, var i slægtens generation VI. I VII generation er der en Barfod som præst både i Nørre Nebel og Sneum, og fra præsten i Sneum, Claus Barfod, går en lige linie af præster til Else Cathrine Barfoed i XI generation. Der var iøvrigt 4 præster af slægten i VIII generation, 6 præster i IX generation og 6 præster i X generation foruden 3 præster i slægten i Skåne, mens XI generation havde 5 præster, hvoraf de 2 i Skåne og en i Uppsala i Sverige. Else Cathrine Barfoed var søster til en præst, der havde præster som efterkommere i de første to led, men fra Else Cathrine selv er der en lige linie af præster i 7 generationer op til vore dages XVIII generation.



Da hendes far, Christen Barfod (X,7), døde allerede i 1707 blot 42 år gammel, var alle hans børn ganske små. Den ældste Else Cathrine var 7 år og den yngste Knud var knapt et år gammel. Christen Barfods yngre søster Valborg, der netop var blevet gift i 1706 med forpagteren af Sanderumgård, Jacob Rasmussen, tog sig herefter af de 4 børn. Sanderumgård ligger ikke langt fra Fraugde og børnene forblev således på deres hjemegn.

Else blev gift med Hans Pedersen den 9 dec. 1726 i København. Hans (søn af Peder og Christine) døde den 28 mar. 1743. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,16
• Døbt: 22 sep. 1727

Notater:

Truels Barfoed blev døbt med bl.a. kaptajn Barfoed som fadder, men døde dagen efter og begravedes på Vor Frue Kirkegård i København.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,17
• Døbt: 29 nov. 1728, Nikolaj Kirke

Notater:

Ellen Cathrine Barfoed blev døbt i Nikolaj Kirke den 29/11 1728 "såsom det var kort efter den jammerfulde ildebrand her i København". Hun begravedes i december i Garnisons Kirke.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XII,18

Notater:

Christen Hansen Barfoeds far, Hans Pedersen, var da blevet borgmester i Assens, og han skriver i sine optegnelser "klokken 3 om morgenen fødte min allerkæreste hustru vores liden søn til verden, som blev døbt her udi Assens kirke den 19. januar af Hr. Ludvig Bertelsen, og blev udi dåben kaldet Christen Barfoed. Mad. Bles bar ham og Mad. Treven udi Synderby. Fadderne var borgmester Bles fra Odense, Hr. vejer og måler Hans Christian Trevens og min svoger Hans Christian Bang fra Fraugde." Han modtog sin første undervisning hjemme, men i 1742, da hans morbror Knud Barfoed var blevet provisor på Nyborg apotek hjalp denne ham med at få ham sat i Nyborg skole, og da hans far døde 1743 er det næppe uden grund, at han i 1761 kan skrive: "Denne min morbror har indtil denne stund ydet mig så mange velgerninger og med så kærligt et sind, at han med fuld ret fortjener, at jeg med sønlig ærefrygt agter ham som min fader, sålænge jeg lever, thi flere og større velgerninger kunne en søn ikke modtage af sin far." I 1748 blev han student og kom til København, hvor han den 29. juli fik sit akademiske borgerbrev.
Han kunne imidlertid ikke klare sig økonomisk, og måtte derfor skaffe sig til livets opretholdelse ved at blive huslærer. Først var han informator, som det hed, hos madame Landorph i Nakke ved Assens fra den 10/10 1748 til den 12/7 1749, derefter hos pastor Ivar Assens i Gamborg indtil dagen efter Mikkelsdag 1750 for endelig at komme til pastor Peder Weile i Ronæs indtil 2. pinsedag 1751, da han rejste til København for at tage sin attestats. Han ankom St. Hansdag og kom til at bo hos sin bror Hans Christian "i "Stadt Horsens" i St. Pederstræde ned mod volden". Broderen fik plads på Regensen og boede her gratis fra den 30/6 til den 24/10. Da havde pastor Weile givet ham en anbefaling, der åbenbart fik til følge, at også han fik plads her. Han skriver blandt andet i sin anbefaling, at studiosus Christian Barfoed har "i sit kald vist sig trofast, flittig og vindskibelig udi sin omgang i mit hus såvelsom uden for holdt sig stille og opbyggelig og christelig, så jeg for den tid ey alene er ham affectioneret, men endog på bedste måde allerydmygst vil have ham recommenderet de ædle professores et patres Academiæ Hafniensis, at som hans inderlige lyster at fortsætte sine studia, hand da også måtte finde den yndest og nåde som en fattig student ved Academiet at blive gratificeret på en eller anden måde for at opnå dette sit gode og gudelige forsæt". Måske var det dette brev, der forårsagede, at han fik en velgører i professor Johan Otto Bang, der hjalp ham ind på Regensen og siden Valkendorfs Kollegium samt antog ham som sin ammanuensis.
Brødrene måtte på studentervis ernære sig som ligbærere, og da han var syg i sin kind gik han for at spare penge til en dårlig barber, der trak en tand ud uden at få roden med. Da det stadig pinte ham, vidste han ikke bedre end at gennemskære kinden for gennem hullet at gennemrode tandkødet,, og som følge heraf havde han resten af sit liv et vældigt ar i kinden.
Den 1. juni 1752 kom han hos permierløjtnant i søetaten og senere kaptajn ved søartilleriet Nicolaj Mathias Thye, hvor han fik kosten 3 dage om ugen samt 20 rdl. om året indtil kaptajnen den 19/7 1753 blev udnævnt til indrulleringschef i Østjyllands distrikt. Den 22/6 1753 fik Christen Barfoed tillige "Klosterdaleren" og blev endelig cand.theol. den 26 januar 1756.
Med professor Bangs anbefaling for flid og skikkelighed og lærdom søgte han 1758 til Skelskør, Vordingborg og Næstved, 1759 til Selbo i Bergens stift og Hellevad samt 1760 til Felding og Assens, men først den 1. juni 1761 fik han stillingen som feltpræst ved tropperne, der var garnisoneret i Holsten for muligvis at rykke mod Rusland. At han nu omsider havde en stilling forårsagede, at han endelig kunne gifte sig. Vi har bevaret nogle af de kærestebreve, han sendte til sin udkårne, som han den 3. juni 1759 var blevet forlovet med, nemlig jomfru Christiane Elisabeth Kruuse. Han skrev således den 4. juli 1759 til hende:
O, lille søde glut og yndige Christiane.
Mit hjertes øjemed på Jordens himmelbane
hvor al den Kjærlighed mig vises ud af dig.
O, Min Elisabeth, og himmelsendte gave,
I dig jeg mere får, end som jeg burde have,
Min dyrebare ven, hvad jeg ej vise kan,
det viser visselig min Gud og Skabermand.
I øvrigt må de vist forsikre dig om dette,
at du og ingen mer skal eje mig med rette,
så jeg af Hjertet skal dig elske redelig
så længe jeg er til, så sandt Gud hjælpe mig.
Først måtte han imidlertid forrette tjeneste, og den 13. august 1761 holdt han sin tiltrædelsesprædiken i Haderslev for det andet norske feltdragonregiment under oberst I.F. Schested, og han forblev ved regimentet til den 13. september 1762. Han skriver i sin beretning: "Den 18. maj 1762 kom min kone fra København til Segeberg for at tale med mig, som lå i Leetzen en mil fra Segeberg for siden at besøge sin søster Madame Anne Dorthea Ripeln, som boede i Walsrode i stiftet Bremen, hvor hun agtede at blive så længe jeg var til felts, men førend hun brotrejste fik jeg hende overtalt at holde bryllup med mig, hvilket skete udi Segeberg den 15. juni 1762, da min kones farbror major Christian Daniel Kruuse som just lå den tid i Segeberg som chef for den 3. division artilleri førte hende til brudeskamlen og her. provst Ludolph Conrad Bargum forrettede brudevielsen over Præd. 18.22 Fra den tid og til den 13. juli var vi samlede i Leetzen, men da regimentet måtte med den øvrige armé merchere til Mecklenborg, måtte min kone forlade mig og rejse til sin søster".
Det var ikke nemt at få embede på disse tider. Christen Barfoed søgte i 1762 som sognepræst til Stubbekøbing og Maglebrænde samt Middelfart, i 1763 til Sandsvær og Kvikne i Aggershus stift, hvor han erklærer, at han har hustru og børn og intet at leve af. Videre søgte han 1763 Eger i Aggershus stift, samt 1764 søgte han ialt 15 forskellige steder og i 1765 yderligere 3 steder, indtil det lykkedes ham at være hjælpepræst i Avnslev og Bovense for så endelig den 15. februar 1765 at blive sognepræst til Sønder og Nørre Onsild.
De to første børn var dødfødte. De to næste børn blev fødte i Sønder Onsild, og det tredje i Tirstrup, idet han den 5. marts 1768 af general J.F. Sehested blev kaldet som sognepræst til Tirstrup og Fuglslev, og den 28/6 fik han ventebrev på Lyngby og Albøge sogne, hvor han dog først blev præst ti år senere den 9/6 1781. Til den tid var imidlertid hans kone død i 1777 i Tirstrup og begravet i kirken. Christen H. Barfoed døde i 1785 og blev også begravet i Tirstrup kirke.
Christen Hansen Barfoed havde, som det er antydet i ovenstående, let ved at føre pennen både på vers og i prosa, og han var en god taler, en alvorlig kristen og en samvittighedsfuld præst, hvis liv begyndte i fattigdom. Han fik med sin første kone fem børn (XIII,16-20), og han blev stamfar til 6 generationer af præster i lige linie.

Christen blev gift med Christiane Elisabeth Kruuse den 15 jun. 1762 i Segeberg, Schleswig-Holstein. Christiane (datter af Johan Peter Kruuse og Dorthea Elisabeth f. Kjerlingen) blev født den 21 jan. 1736; døde den 17 jul. 1777 i Tirstrup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christen blev gift med Inger Kirstine Kjersgaard den 24 maj 1780. Inger (datter af Peter Kjersgaard) blev født den 16 maj 1743 i Randers; døde den 29 maj 1824 i Randers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Konsumptionsforvalter
• Referencenummer: XII,19
• Døbt: 18 jun. 1731, Assens

Notater:

Hans Christian Treven Barfoed kom som sin bror til Nyborg hos sin morbror og gudfar Knud Barfoed og gik i skole her i Påsken 1743. Seks år senere blev han student, men måtte som sin bror tjene til livets ophold ved at undervise, og allerede sommeren 1749 overtog han sin ældre brors plads som huslærer hos madame Landorph i Nakke fra den 2. juli. Han vendte dog snart tilbage til København og boede 1751 i "Stadt Horsens" i St. Pederstræde, men var så heldig at han ved midsommer 1751 blev alumne på Regensen og senere på Valkendorphs kollegium, hvor han den 5. april 1760 forsvarede sin "Dissertationis qvæ modum ad veram felicitatem perveniendi exponet particulam I de falsa indivitiis beatitudines specie" samt 1761 sin dissertion "particulum II de falsa in honore beatitudini specie". Endnu 1776 kaldes han studiosus jura, og han tog ingen eksamen. Han fik alligevel fra den 1. maj 1776 stilling i Horsens som konsumptionsforvalter.
To år senere giftede han sig 1778. Ved folketællingen i 1787 boede de i Søndergadens søndre Side nr. 41 sammen med deres 6 årige søn Joachim Otto. Han var agtet og elsket og hans heldige formueomstændigheder skyldtes nok for den største del hans ægteskab. Nogle år efter sin mands død 1788 flyttede hans enke fra gården i Horsens til sin ejendom Donsgaard i Dons, hvor hun boede sammen med en søster, og også hun var en from og elskelig sjæl, der døde 1821. De fik tre børn (XIII,21-23)

Hans blev gift med Zidsel Flensborg den 4 nov. 1778 i Horsens. Zidsel (datter af Andreas Flensborg og Anna Cathrine f. Stephansen) blev født den 30 dec. 1757 i Horsens; døde den 27 maj 1821. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,20
• Døbt: 1 dec. 1732, Assens

Notater:

Christine Susanne Barfoed blev opkaldt efter sin farmor og sin mormors mor. Hun begravedes i Assens kirkes nordre gang.

Christine blev gift med Jean Pelsner i 1752. Jean blev født i 1723; døde den 12 feb. 1807. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,21
• Folketælling: 1801, Mørkøv by, Tuse hd., Holbæk amt

Notater:

Anna Catharina Barfoed blev opkaldt efter hvad faderen kalder sin svigermor og svigerfars hr. Jørgen Bangs mor, dvs hendes mors stedfars mor. Hun boede som enke i Mørkøv ved Frydendal i 1796.

Anna blev gift med Søren Møller den 22 sep. 1776. Søren blev født i ca. 1736; døde i i Mørkøv; blev begravet den 4 sep. 1793 i Mørkøv kirke. Tuse hd., Holbæk amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,22
• Døbt: 19 mar. 1735

Notater:

Elisabeth Christina Becker Barfoed blev opkaldt efter kommerceråd og borgmester Bless og frue i Odense.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,23
• Døbt: 7 apr. 1736

Notater:

Peder Barfoed blev opkaldt efter sin farfar. Han har tilsyneladende studeret i udlandet og var i 1761 på apoteket i Slesvig. Han kaldes medicus, da han blev gift i 1774. Et par år senere den 22/4 1776 kaldes han dr. med. og boede da på Mølleknap. Hans kone døde i 1783 på Mølleknapgård og blev den 19/9 "med et hæderligt og fornemme følgeskab geleidet til sit sovekammer udi Kjerte kirke ligefor pillen ved prædikestolen, hvor hun nu hviler ved siden af sine tvende velsignede unge poder, en og en datter, samt sin kære svigermor på højre hånd mod kapellet". Han levede endnu på gården i 1786, men flyttede herefter til Assens, hvor han døde 1792 og blev begravet i kirkens nordre gang. Hans testamente, i hvilken han hensatte 1000 rdl. til rentenydelse for sin svagelige søsterdatter Louise Pelsner, blev kgl. konfirmeret den 20/3 1795. De havde tre børn (XIII,24-26).

Peder blev gift med Sophia Catharina Bærens den 27 maj 1774 i København. Sophia blev født i 1737; døde i 1783. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,24
• Døbt: 15 jul. 1737, Assens

Notater:

Elsa Catharina Barfoed var tydeligvis opkaldt efter sin mor.

Else blev gift med Hans Broholm den 17 okt. 1770. Hans blev født i 1729; døde den 6 maj 1798. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Apoteker, købmand
• Referencenummer: XII,25
• Døbt: 14 dec. 1741, Assens

Notater:

(XII,25) Ved dåben 14/12 1741 i Assens blev han opkaldt efter geheimeråd, stiftamtmand og greve Christian Rantzau og han blev båret til dåben af grevinde Eleonore Hedevig Rantzau. Han studerede til farmaceut og var nogle år hos apoteker Jessen i Nakskov, men den 19/2 1777 er han slået over i en anden branche, idet han får borgerbrev som købmand i Nakskov. Han bliver gift i 1783, men dør allerede i 1791, hvorefter Anna Margrethe gifter sig igen. De havde fem børn (XIII,27-31), og fra dem udgår en linie af akademikere med blot et par præster. Den nulevende gren af linien bor i Norge.

Christian blev gift med Anna Margrethe Bech den 28 nov. 1783 i St. Nikolaj kirke i Flensborg. Anna (datter af Bech) blev født den 19 maj 1763 i Flensborg; døde den 10 nov. 1814 i Sæby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XII,26
• Døbt: 9 ap. 1743

Notater:

Det siges om Johanne Pedernille Barfoed at kun levede "et kummerligt liv med sin underlige mand".

Johanne blev gift med Hans Jørgensen Hjort Heeboe den 25 jun. 1773 i Tølløsegaard i Tølløse. Hans (søn af Jørgen Andersen Heeboe og Christine Elisabeth Laurenberg) blev født i 1740 i Svallerup sogn, Holbæk amt; døde den 30 jun. 1799. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,16

Notater:

Den 7. april 1763 blev "blev min ejegode kone forløst efter 3 dages jammerlig barselsnød med stor besværlighed ved Monsieur Siersted, grev Rantzous kammertjener, med en datter, som ej af sine forældre blev set i dette liv".

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,17

Notater:

To år senere den 14. februar 1765 fødte min ejegode kone mig en liden datter, som kom død til verden i Skalkendrup præstegård ved Nyborg og blev begravet i Avnslev kirke.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,18

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,19

Notater:

Da hendes mor døde i 1777, kom hun i pension i København det samme sted, hvor hendes mor havde været, men da hun skulle konfirmeres, kom hun atter hjem og derefter omkring 1792 i huset hos sin farbror, købmand Christian Barfoed i Nakskov. Samme år blev hun gift i Madame Barfoeds hus i Nakskov med Peter Trolle Priergaard. Hun fik den 9/3 1792 bevilling til, at en under Århus stifts gejstlige overformynders indestående arv på 136 rdl. måtte flyttes til Lollands Nørre Herreds gejstlige overformynderi. Efter hendes mands død flyttede hun til sin bror i Fakse præstegård, hvor hun døde 1848.

Else blev gift med Peter Trolle Priergaard den 18 dec. 1792 i Madame Barfoeds hus i Nakskov. Peter blev født den 18 dec. 1767 i Nakskov; døde den 1 feb. 1834 i Søllested. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: præst, seminarieforstander
• Referencenummer: XIII,20

Notater:

Som 13-årig blev Hans Peter Barfoed sendt til Viborg, hvor han blev elev i Viborg Latinskole og boede hos stadsmusikus Johan Jacob Brandt sammen med Jørgen la Cour. Efter faderens død i 1785 blev han hjulpet frem af byens embedsmænd og borgere og blevi 1789 student. Herefter ernærede han sig for en stor del ved undervisning i forskellige familier og blev den 10/5 1792 cand.theol. Samme år var han så heldig den 21/6 at blive kataket ved Nikolaj Kirke i København. Som kataket underviste han skolebørn i kirken og bistod iøvrigt præsten med forskellige opgaver, og den 19/8 1796 blev han sognepræst til Branderup i Jylland. Her fik han i 1802 oprettet et almuebibliotek ved at indsamle bøger. I 1805 skriver han en ansøgning til det Kgl. Danske Kancelli for at bede om man vil betrygge dets fortsættelse. Her står der bl.a.: "I de nu næsten tre år, da samlingen allerede har bestået, har jeg også fået lejlighed til at se dette håb end mere befæstet, da ikke så få haver betjent sig af den," - "hvorved da vi alene nyttig kundskab og renere begreber efterhånden udbredes, men vel endog en og anden ved denne ædlere syssel afholdes fra anden for moraliteten mindre gavnlig idræt". Samtidig vedlægges en fortegnelse over "Branderup sogns Almuebogsamling" med navne på 231 titler. (Breve og fortegnelsen findes i slægtsarkivet ligesom en hel del andre breve og dokumenter).

I 1808, den 8. april, blev han sognepræst ved Lyngby og Albøge, hvor det den 30/4 1813 lykkedes ham at få oprettet et kongeligt skolelærerseminarium og han blev dets forstander og førstelærer. Han var, som det allerede fremgik af hans arbejde i Branderup, en virksom natur med stor kærlighed for lærergerningen.

Hans kone fødte ham 7 børn (XIV,22-30), men ulykkeligvis døde hun i 1816 efter at have bragt en dødfødt dreng til verden. Året efter giftede Hans Peter Barfoed sig igen med enken efter sin barndomsven cand.theol. Jørgen la Cour, der var død 1809, Charlotte Christine Guldberg. Hun overtog moderværdigheden over en række mindreårige børn, og ét af dem, Frederik Barfod, skriver senere herom: "Lotte Guldberg var bleven min mor, og det vidnesbyrd skal jeg give hende, at hun var bleven det i ordets fuldeste og fyldigste mening. - Hun var mild og kærlig, men hun var fast og alvorlig, og det kunne vel gøres nødigt lige overfor en tylvt af viltre drenge, hvis far mest måtte passe sit embede og sin pult."

Den 5/12 1821 blev han karakteriseret amtsprovst og den 6/11 1822 sognepræst til Fakse, og her døde hans anden kone Charlotte i 1826 efter at have født ham endnu en søn. Han giftede sig da for tredje gang med sin søsterdatter Christine Elisabeth Priergaard. Den 27/8 1828 blev han provst i Fakse, Stevns og Bjeverskov herred.

Det siges om ham, at han var en anset præst, en udmærket kateket og en fortrinlig seminarieforstander, hvem bispestolen to gange var tilbudt, men som han afslog med den motivering, at han holdt for meget af sin præstegerning til at ville ombytte den med kontorarbejde. Han var dog en dygtig embedsmand. I sine første år var han ortodoks, men blev senere rationalist for endelig at ende som fuldtroende kristen, hvortil bl.a. samtaler med sønnen Peter Marius bragte ham. Han havde let ved at skrive både vers og prosa, og enkelte af hans prædikener blev trykt, ligesom en del sange opbevares i familien. Han skrev således hvert år en sang til sin kones fødselsdag. Han fik ialt 14 børn (XIV,22-35), af dem blev de 4 præster.

Hans blev gift med Marie Catharine Hjort den 24 jun. 1797 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Marie (datter af Jørgen Hansen Hjorth og Dorethea Marie Ørsland) blev født den 31 dec. 1776 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amr; blev døbt den 7 jan. 1777; døde den 17 jan. 1816 i Lyngby Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; blev begravet den 24 jan. 1816 i Lyngby Kirkegård, Djurs Sønder Herred, Randers Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Charlotte Christine Guldberg den 25 mar. 1817 i Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt. Charlotte blev født den 10 jun. 1777 i Skagen Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt; blev døbt den 20 jul. 1777 i Skagen Kirke, Horne Herred, Hjørring Amt; døde den 28 feb. 1826 i Fakse Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt,; blev begravet den 8 mar. 1826 i Fakse Kirkegård, Fakse Herred, Præstø Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Christine Elisabeth Priergaard den 8 aug. 1827 i Halsted. Christine (datter af Peter Trolle Priergaard og Else Cathrine Dorthea Barfoed) blev født den 5 aug. 1800 i Lille Løjtofte; døde den 11 mar. 1887 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,21
• Døbt: 1 aug. 1779

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,22

Notater:

Joachim Otto Barfoed blev student fra Horsens i 1803. Vi kender ikke så meget til hans liv, men ved at i 1807 til 1819 var ejer af Kollekolle. Den 5/12 1820 var han te- og kaffeskænker i København, og i 1822 blev han ansat ved Almindelig Hospitals skole. Han døde i 1828 og hans kone overlevede ham til 1853, da hun døde af kronisk diarré. De havde to børn (XIV,36-37).

Joachim blev gift med Christine Marthea Schreiber den 10 jul. 1807. Christine (datter af Johan Christian Gottfried Schreiber og Marie Elisabeth f. Saltoft) blev født den 24 feb. 1780; døde den 24 jul. 1853. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,23
• Døbt: 23 maj 1783, Horsens

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,24

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,25
• Døbt: 22 jun. 1776

Andre begivenheder:

• Døbt: 22 feb. 1779, Kjerte

Notater:

Johan Frederik Albrecht Barfoed blev begravet i Kjerte kirke på højre side af moderen i 1786.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,27
• Døbt: 27 apr. 1785, Hjemmedøbt i Nakskov

Notater:

(XIII,27).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIII,28

Notater:

(XIII,28) Født 1786 i Nakskov og blev student i 1804. I det latinske borgerbrev fra Københavns Universitet af den 11/11 1804 kaldes han iøvrigt Johannes Petrus Barfoed. Den 20/4 1812 blev han cand. theol. og i de første år var han huslærer på hovedgården Overgaard. Hér bliver han gift i 1816 og forloverne var kammerherre von Arenstorff til Overgaard og løjtnant von Poulsen til Fuglsøe. Den 15/6 1818 blev han sognepræst til Haderup og den 7/6 1827 til Nørre Snede og Elstrup. Han havde fem børn.

Hans blev gift med Georgine Dorothea Albertine von Bentzon den 26 mar. 1816 i Overgaard hovedgård. Georgine (datter af Hans Peter Bentzon og Antoinette Charlotte Christiane von Arenstorff) blev født den 11 feb. 1788 i Jordbjerggaard; døde den 27 maj 1844 i Frederiks Hospital i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,29

Notater:

(XIII,29).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Farmaceut, købmand
• Referencenummer: XIII,30

Notater:

(XIII,30) Født 1789 i Nakskov og tog 1804 til Christiania i Norge som farmaceut. Hér lærte han handelen hos købmand Frederik Berg og senere hos dennes enke. I 1834 blev han købmand i kompagniskab med Gullovsen, men de gik fallit i 1840. Det siges, at han alt for rigeligt havde understøttet sine søskende og deres børn og tillige lod sig narre af sin kompagnon. Han drev derefter en lille handel under en af sine forrige handelsbetjentes navn. Han døde 1861 i Christiania.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIII,31

Notater:

(XIII,31).

Christiane blev gift med Rasmus Laulund den 15 jul. 1815 i Sæby. Rasmus blev født den 5 dec. 1790 i Skagen; døde den 24 sep. 1859 i Sæby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Johannes Joachim Hjort Heeboe konfirmeres 3. okt. 1790 som 16 årig af provst Brøndsted. Han rejser med faderen til Horsens 1776, og er student 1794 fra Horsens Latinskole med 2. karakter = haud illaudabilis. Tog et par mindre eksaminer på Københavns Universitet. Blev huslærer bl.a. på Erholm ved Årup på Fyn, senere sognedegn i Eltang. 1798-1814 degn og kirkesanger. Fra 1814 til kort før sin død i 1852 var han desuden skoleholder/lærer.

Johannes blev gift med Birgitte Sophie Albertsen i 1798. Birgitte blev født i 1773; døde i 1810. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Pedersdatter Bruun. Sophie døde i før 1850. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christine blev gift med Hans Peter Barfoed den 8 aug. 1827 i Halsted. Hans (søn af Christen Hansen Barfoed og Christiane Elisabeth Kruuse) blev født den 15 feb. 1770 i Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt ; blev døbt den 1 mar. 1770 i Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; døde den 14 nov. 1841 i Fakse Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt; blev begravet den 23 nov. 1841 i Fakse Kirkegård, Fakse Herred, Præstø Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Diderik Bech Lønborg [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Magnus Kruse Barfoed den 22 okt. 1828 i Søllested. Magnus (søn af Hans Peter Barfoed og Marie Catharine Hjort) blev født den 28 jun. 1801 i Branderup; døde den 16 sep. 1858 i Arninge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kancelliråd
• Referencenummer: XIV,22

Notater:

Christen Hansen Barfoed blev i 1820 exam.jur. og var derefter ansat som byfogedfuldmægtig i St. Heddinge fra den 9/11 1821 til den 1/5 1825, idet han den 13/6 1825 blev prøveprokurator og den 27/10 Strandingskommissionær i Stevns herred. Han nedsatte sig derefter i 1827 som stempelpapirforhandler og blev fra den 11/7 samme år prokurator ved underretten i Sjællands stift. Den 30/5 1829 blev han klasselotterikollektør og samme år grundejer i Stege. Det forårsagede, at han i 1831 blev konstitueret byfoged her. I april 1832 blev han arvefæster af Rengegaard ved Store Heddinge, hvor han bosatte sig og den 22/1 1863 udnævntes han til kancelliråd. Han døde i 1868 og hans kone i 1881. De havde ti børn (XV,7-16).

Døbt:
Hjemmedøbt og hans dåb i kirken konfirmeret. Hans far bar ham; faddere: Hr. Nislev i Agerskov, Møller P: Johansen fra Branderup Mølle, Frue Outzen fra Roest og Jfr: Woydemann fra Toftlund.

Christen blev gift med Caroline Elisabeth Ratjen den 2 mar. 1827 i Holtug Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt. Caroline (datter af Hans Henrik Ratjen og Anna f. Gjelstrup) blev født den 09 feb. 1802 i Stadager; døde den 9 mar. 1881 i Rengegaard, Store Heddinge Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt; blev begravet den 15 mar. 1881 i Store Heddinge Kirkegaard. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: præst
• Referencenummer: XIV,23

Notater:

I 1818 blev Hans Christian Theodor Barfoed student fra Århus, og allerede fire år senere i 1822 cand.theol. og huslærer. Han var så heldig, at han allerede den 29/9 1824 blev ordineret som kateket i Korsør og det gav baggrund for, at han kunne blive gift med Anna Emilie f. George. Han blev senere den 15/6 1832 sognepræst til Borum og Lyngby og den 31/10 1834 til Klovborg, Tyrsting og Græstrup med præstegård i Skade, hvor de var i en lang række år. Den 13/4 1851 blev han sognepræst til Kippinge og Brarup, hvor han forblev til sin afsked den 16/12 1865. De fik 9 børn (XV,17-25)

Hans blev gift med Anna Emilie George den 17 nov. 1824 i København, Trinitatis sogn. Anna (datter af Hugh George og Anna Elisabeth Fuller) blev født den 29 nov. 1799; døde den 29 nov. 1877; blev begravet den 5 dec. 1877 i Frederiksberg, Assistens kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIV,24

Notater:

Magnus Kruse Barfoed blev student fra Århus i 1820. Den 18/7 1825 blev han cand.theol., men fik ikke noget embede før han den 9/3 1827 på eget an- og tilsvar blev personlig kapellan i Magleby og Holtug på Stevns. Den 5/11 1828 blev han ansat hos faderen i Fakse, efter at han i 1828 blev gift med en datter af sin fars søster, Sophie Priergaard. Endelig den 4/6 1831 fik han imidlertid sit eget kald som sognepræst til Ryde og Handbjerg i det nordlige Jylland. Her var han, indtil han den 21/4 1848 blev sognepræst til Arninge, hvor han døde 1858. Hans kone overlevede ham til 1899. De adopterede ét barn (XV,26)

Magnus blev gift med Sophie Priergaard den 22 okt. 1828 i Søllested. Sophie (datter af Peter Trolle Priergaard og Else Cathrine Dorthea Barfoed) blev født den 1 nov. 1806 i Lille Løgtofte; døde den 7 dec. 1899 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Handelsbetjent og købmand
• Referencenummer: XIV,25

Notater:

Christian Severin Barfoed var i handelslære fra 1819 til 1826 og blev den 1. maj 1827 handelsbetjent hos tobaksspinder Kastrup i København, indtil han fra den 1/101833 til 1838 blev købmand i Køge. I 1840 blev han atter handelsbetjent i København og i 1845 konstitueret toldbetjent i København, men kaldes samme år også købmand. I 1846 kom han til Rødby, hvor han var toldbetjent indtil 1851, da han flyttedes til Maribo, hvor han døde 1857. De havde fem børn (XV,27-31), hvoraf de 4 bortkastede "e" i Barfoed og skrev sig Barfod.

Christian blev gift med Johanne Marie Grouleff den 26 mar. 1834 i Fakse. Johanne (datter af Jens Grouleff og Anne Marie f. Smollerup) blev født den 20 sep. 1810 i Pedersborg ved Grenå; døde den 30 apr. 1874 i Frederiksberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,26

Notater:

Georg Laurits Barfoed kom i 1820 i bogtrykkerlære i Randers og blev i 1826 bogtrykkersvend, hvorefter han fik arbejde i København. Han blev i 1828 ansat på Amager Birks kontor og i maj 1830 exam.jur., hvorpå han den 30/10 1830 blev fuldmægtig på borgmester- og herredskontoret i Nakskov. Den 25/9 1848 blev han prøveprokurator og den 7/11 1850 prokurator ved underretten i Lolland-Falster stift med bopæl i Nakskov. Han ophørte med at praktisere i 1886 og flyttede til København, hvor han døde. De havde to børn (XV,32-33).

Georg blev gift med Caroline Erasmine Margrethe Hochland den 27 apr. 1838 i Nakskov. Caroline (datter af Christopher Severin Hochland og Hanne Birgitte f. Sievers) blev født den 24 dec. 1816 i Nakskov; døde den 16 maj 1889 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,27

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,28

Notater:

Poul Frederik Barfod mistede sin mor knap 5 år gammel. Året efter giftede hans far sig igen, og den nye mor blev til stor trøst for ham. Hun havde tidligere været gift, og drengene fra dette tidligere ægteskab P.C. la Cour og Carl la Cour havde Poul Frederik megen glæde af. Som dreng var han en vil krabat, og han ville helst være gået til søs, og halvbroderen Holger la Cour, der var sømand, forøgede hans lyst ved sine raske historier fra sølivet. Han tiggede og bad faderen om at få lov, men denne ville ikke høre på ham. Frederik var et godt hoved og havde ”anlæg for bogen”, så han skulle studere.

Selvom faderen i 1822 flyttede til Fakse som sognepræst, følte Frederik sig stadig som jyde. Han blev undervist hjemme af forskellige og sidst af P.C. la Cour, der tog med ham til København, hvor han blev student ved eksamination ved Universitetet den 22/10 1828. I 1829 blev han cand.phil. og tog sammen med Carl la Cour, efter at have sejlet med en jagt fra Fakse til Kiel, en vandretur rundt i Holsten, og de opretholdt livet med Carl som silhuettør og Frederik som hans reklamemand. I foråret 1830 bestod han sin anden eksamen i de 4 fag: Fysik, psykologi, moral og astronomi, hvorefter han fra oktober 1830 blev huslærer hos kammerråd Dorph på Gjorslev til den 1/7 1832.

I København blev Frederik Barfod snart repræsentant for Det forenede Velgørenhedsselskab, der indsamlede og uddelte penge til trængende. I forbindelse hermed kom han ofte i hjem, hvor børnene drev ”omkring for lud og koldt vand”, og sammen med en anden student N. Callesen sammenkaldte han den 28. oktober til et repræsentantskabsmøde, hvor han foreslog oprettelse af en drengeskole. På Frederik VI.s fødselsdag, den 28. januar 1834 blev skolen indviet og i et lokale på hjørnet af Gammel Mønt og Regnegade begyndte skolen den 4. marts med 21 drenge og 8 lærere, der alle var frivillige og ulønnede, og Frederik Barfods skole, som han selv bestyrede til oktober 1837, eksisterer stadig.

Fra 1833 til 1835 fik han det Moltkeske legat og det følgende år uden ansøgning en understøttelse af konferensråd N.A. Holten, men i øvrigt levede han indtil 1837 hovedsagelig af undervisning i engelsk. Desuden deltog han i oprettelsen af ”Sprogforeningen” og sad i bestyrelsen fra 1834 til 1836. Han var på alle måder optaget af det danske og nordiske og navnlig i årene 1834 til 47 foretog han adskillige fodvandringer rundt i landet for at indsamle personalhistoriske oplysninger. I 1836 var han medstifter af ”Selskabet for en forbedret retskrivnings udbredelse”, og i 1837-38 medredaktør af selskabets ”Nordisk Ugeskrift” indtil han endelig fik virkeliggjort et længe næret ønske om udgivelsen af et dansk og nordisk tidsskrift, der så dagens lys i 1839 under navnet ”Brage og Idun”, som han var redaktør for indtil 1842.

Fra den 3/2 1838 til den 18/12 1839 var han ammanuensis ved Universitetsbiblioteket og fra 1839 repræsentant for Bornholm i Trykkefrihedsselskabet. Samme år var han medstifter af "Dansk Samfund" og bestyrelsesmedlem og kasserer her de første år og deltog i 1839 desuden i stiftelsen af Den akademiske Forening og samme år i mødet i Gøteborg, hvor de skandivaviske naturforskeres selskab stiftedes, hvorefter han om sommeren rejste videre til Christiania for at udvide sine skandinaviske forbindelser. I 1840 var han en af Studentersamfundets sidste bestyrere.

Mens Frederik Barfod, så længe kong Frederik VI levede, helt affandt sig med den enevældige styreform, så skiftede han helt om efter Christian VIII.s tronbestigelse i 1839, og han erklærede at nu - efter 180 års enevælde - skulle man have en forfatning. Da han aldrig skjulte sine meninger, men ofte udtalte dem offentligt eller skrev dem i artikler, så varede det ikke længe, før alt hvad han skrev blev censureret og ofte forbudt. Således skete det da også, at han umiddelbart efter sit bryllup fik en dom på et års censur samt en bøde på 200 rdl.

1842 var Frederik Barfod den egentlige leder fra dansk side af det nordiske studentermøde i København og i 1843 deltog han i Uppsalatoget. Den 9/10 1844 til den 26/5 1847 var han redaktør af ”Almuevennen” og 1844-45 tillige redaktør af Kjøbenhavns Amts Landcommunal-Tidende og foretog i den anledning en rejse til Jylland og Fyn, men hindredes adskillige steder af politiet. Den 7/10 1845 var han medstifter og bestyrelsesmedlem af ”Den borgerlige Læseforening” og han fik ideen til og gennemførte det første store bondemøde den 22/10 1846 i Ringsted i forbindelse med øernes stændervalg.

Han har skrevet talrige artikler i blade og tidsskrifter og udgav i 1835 ”Poetisk Læsebog for børn og barnlige sjæle”, der blev genudgivet 1836, 1841 og en 2. udgave 1850. I 1837 udgav han ”Vennernes Højtid”, 1841 ”105 dagbogsblade” og ”En samling smådigte”, i 1842 ”Skandinavisk Atlas” og ”Politisk Visebog”, den sidstnævnte sammen med F.L. Liebenberg og Carl Ploug. Endvidere udgav han også i 1842 ”Den danske sag i den slesvigske stænderforsamling”. Derefter udgav han i 1844 ”Thorvaldsensk Album” og i 1845 ”Tolv sange fra Det forenede Velgørenhedsselskabs Drengeskole” og ”65 stambogsblade fra 40 nulevende danske digtere” samt ”Udvalgte stykker af den svenske litteratur”.

Den flittige forfatter fik derefter i 1846 udgivet ”En dansk hverdagshistorie” og ”Gengældelsens Bog”, men denne sidste blev dog beslaglagt og han blev den 14/8 1846 sat under tiltale og idømtes 5 års censur. Samme år havde han også fået udgivet ”Prinsen af Augustenborgs 254 aner”. Den 22. november 1846 blev han bibliotekar ved Det skandinaviske Selskab og havde stillingen indtil den 1/7 1856.

I det bevægede år 1848 var han altid med, hvor der skete noget. Allerede den 24. januar var der udgået en forordning om, at alle, der var idømt censur, nu blev fritaget for denne, og dermed var et mareridt for ham til ende. Den 20. marts kom Orla Lehmann ind til ham og ved Barfods pult skrev han de krav, som han ville forelægge på Casinomødet om aftenen. Han var desuden med blandt de knapt 20.000 mennesker, der hørte om afskedigelsen af ministrene, og da der skulle vælges til den grundlovgivende rigsforsamling fik han opfordring fra både Næstved, Holbækegnen og Langeland, men afslog indtil en delegation fra Møen fik ham overtalt, og den 23. oktober åbnedes Rigsforsamlingen.

I 1848 fik han udgivet ”Under Dannebrog, nogle Fædrelandsdigte”, og et andet værk, ”Danmarks Gejstlighed”, kom i to dele indtil 1850. Samtidig skrev han ”Den grundlovgivende Rigsforsamlings historie” i 1849 og ”Ny fortegnelse over Det skandinaviske Selskabs bogsamling” med tillæg 1852. 1848-50 udgav han i to bind ”Uddrag af Den grundlovgivende rigsforsamlings forhandlinger” og 1848-52 ”Ambrosius Stubs samlede digte”. ”Fortællinger af Fædrelandets historie” udkom 1853, og i den anledning modtog han en med brillanter besat brystnål af kong Oscar af Sverige og Norge og desuden en guldring af ”en kreds af venner i Sønderjylland”. I 1853 udgav han også et ugeblad ”Dannebrog” for Den danske Forening samt ”Danmarks historie i udtog”.

Han var en af hovedmændene i det nordiske folkemøde i Ramløsa den 4/7 1858 og udgav samme år det nordiske tidsskrift ”Folke” samt i 1860 ”Den nordiske Kæmpebog”. I 1862 deltog han som æresgæst i det nordiske studentermøde i København og fik samme år et rejselegat på 800 rdl. for hvilket han foretog en rejse i Sverige. Ved afstemningen i Folketinget den 9/11 1864 om freden i Wien var han blandt de 21, der stemte imod, mens der var 75 for. Han udgav i 1869-74 ”Kong Christian IX.s regeringsdagbog 1863-68” ligesom han tidligere havde udgivet ”Frederik VII.s kongegerning” og var i 1867 en af hovedstifterne af ”Foreningen til lærerinders understøttelse”. I årene 1869-71 forelæste han på Københavns Universitet over Nordens historie og foretog i 1871 og 1872 foredragsrejser rundt i landet. 1874 udgav han ”Billeder af Nordens historie” og i 1876 ”Seks forelæsninger over Nordens oldtid” samt omredigerede ”Fortællinger af Nordens historie” med 3. udg. 1869 og 4. udg. 1876.

Fast embedsvirksomhed synes ikke at have ligget for ham, og han sad altid i usikre økonomiske kår. En fast understøttelse, som han fra 1872 fik på finansloven, ændrede ikke dette forhold, så han kunne skrive: ”Fra jeg var barn (1826) til nu, da jeg er 83, har jeg aldrig været uden gæld”.

På sine gamle dage tog han ivrigt del i den frivillige selvbeskatning til fædrelandets forsvar ligesom også højskolesagen havde hans store kærlighed. Ved sin svigersøn Jørgen la Cours landbrugsskole ved Kongens Lyngby var det ham en glæde at samtale med eleverne om folk og land og kærligheden til de rige fortidsminder og om det store håb om Sønderjyllands hjemkomst til fædrelandet. Han og hans kone var alvorlige kristne og sluttede sig helt til Grundtvig, hvilket prægede deres hjem, som i mange år var samlingssted for den store families mange unge.

På sin 70-årsdag modtog han en deputation med 300 underskrifter og 2000 kr. til en nordisk rejse. Desuden lod venner hma male af kunstmaler H. Siegumfeldt og portrættet blev skænket itl museet på Frederiksborg Slot. I sine sidste år skrev han ”Danmarks historie 1884 til 1893”. Under Frederik VII havde han afslået at modtage Ridderekorset, ligesom han senere afslog titlerne professor eller justitsråd, men den 8/4 1888 tildelte Christian IX ham Ridderkorset uden at spørge.

De havde seks børn (XV,34-39).

Poul blev gift med Emilie Birkedal den 11 sep. 1841. Emilie (datter af Ludvig Harboe Birkedal og Agathe Johanne Husum) blev født den 18 okt. 1813 i Aalebækgård på Møen; døde den 3 okt. 1897 i Lyngby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: præst
• Referencenummer: XIV,29

Notater:

Peter Marius Barfod mistede sin mor knapt 3 år gammel, men fik en god erstatning i Charlotte Christine Guldberg, som faderen giftede sig med. Fra 1822 blev Fakse hans barndomshjem og han undervistes af forskellige huslærere sammen med sin ældre bror Frederik og de sidste år blev han undervist af sin ældre bror Magnus Kruse Barfoed, der dimitterede ham til Universitetet i 1830. I København blev han også undervist på sin ældste "sammenbragte bror" Peter la Cours Institut. I sine studenterår påvirkedes han ligesom sin bror Frederik af den "forbedrede retskrivning", som var udarbejdet af Rask og N.M.Petersen. Denne Rasks metode forårsagede, at de tre brødre Frederik, Peter Marius og Immanuel alle bortkastede det "overflødige e" i slægtsnavnet ligesom også nogle af de andre brødres sønner fulgte eksemplet.

Han blev cand.theol. den 30/11 1836. "Grundtvigs prædikener i Frederikskirken hørte han jævnligt, og han var desuden en stadig tilhører hos biskop Mynster. Det var vel nærmest den sidste, der blev hans åndelige vejleder, men Grundtvigs salmer elskede han. De var og blev for ham lige til hans død et åndeligt skatkammer og har vistnok bidraget væsentligt til at forme hans kristelige person." Den 12. maj, nogle dage efter at han var fyldt de 25 år, blev han udnævnt til kapellan hos sin far og ordineret den 27. juni i Frue Kirke af biskop Mynster.

Som kapellan blev han bl.a. af sin far sat til i provstens sted at være formand og leder i fattigkommissionens møder. "Min far følte sig noget trykket ved denne "overordnede" stilling og udtalte det overfor den gamle provst. "Gør du blot din pligt, min dreng, og bryd dig om ingen ting", fik han til svar. I 1840 blev han gift med sit næstsøskendebarn Elisa Catinka Petrea Ringsted.

Den 31. maj 1843 blev han ordineret kataket og førstelærer ved Borgerskolen i Næstved samt lærer ved Realskolen. Det var bevægende år i 40-erne med den vågnende nationale bevidsthed, der i disse år affødte et foreningsliv, som man ikke tidligere havde kendt. Næstved fik sit "Dansk Samfund", som vistnok væsentligt stiftedes og lededes af Peter Marius Barfod og Frederik Bojsen, der dengang var præst i Skørping. Her holdtes ofte foredrag af datidens ordførere og bl.a. af Grundtvig og Frederik Barfod. Han blev opfordret til at stille op til rigsdagsvalg, men da han så skulle tilslutte sig partiet "Bondevennerne" ville han ikke. Han var en hader af alt partivæsen.

Den 21. marts 1850 blev han sognepræst til Førslev et stykke vej fra Næstved. Her havde han som folkekirkens forsvarer en kamp med "de hellige" fra Holsteinsborg-bevægelsen. "En mand som min far måtte absolut blive genstand for disse folks særlige opmærksomhed. Hans kraftige, vækkende prædiken kunne man vel bruge til en tid, men da man ikke kunne få ham helt over på sin side, når særmeningerne kom frem, men tværtimod fik en ganske særlig klar forestilling om at præsten var af en anden mening, så var det ikke sjældent at det endte med et brud."

"Min far levede og åndede blandt sine sognefolk. Han var tidlig og silde på færde blandt dem. Han kunne ofte, ja undertiden flere dage i træk, gå hjemmefra om morgenen og gå fra hus til hus og vende hjem om aftenen efter at have besøgt alle de syge i særdeleshed og andre, som han følte sig tilskyndet til at gå ind til. På denne måde fik han et ganske usædvanligt nøje kendskab til sine sognefolk, især da han havde en ualmindelig god hukommelse og kunne huske navne, datoer og slægtskabsforhold."

I 9 år, fra 1854 til 1863, var han forligelseskommissær i Øster Flakkebjerg herred indtil han den 14/7 1863 blev sognepræst til Lille Lyngby og Ølsted syd for Frederiksværk, og her var han i 12 år medlem af sogneforstanderskabet. Den 3. maj 1888 blev han Ridder af Dannebrog. De fik sammen 8 børn (XV,40-47). Kun én af dem blev præst.

Peter blev gift med Elisa Catinka Petrea Ringsted den 11 jul. 1840 i Helligåndskirken i København. Elisa (datter af Jens Peter Ringsted og Inger Tofte Fischer) blev født den 1 okt. 1812 i København; døde den 2 feb. 1889. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,30

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIV,31

Notater:

(XIV,31) Da Immanuel Barfod var 6 år døde hans mor. Han blev herefter undervist af sin halvbror, den senere sognepræst Peter Chr. la Cour, indtil han i oktober 1836 blev elev i Vordingborg skole, hvorfra han blev student i 1838. Han var som sine brødre stærkt optaget af frihedsideerne i 1840-erne og af den gryende skandinavisme. Han deltog således i studenteroptoget til Uppsala i 1843, inden han den 26/10 1843 blev cand.theol.

Han levede de første år af at undervise og blev den 1/1 1844 huslærer hos justitsråd Wolff på Engelsholm og derefter den 3/7 1845 andenlærer ved Borger- og Friskolen i Nykøbing Falster. Den 16. juni 1851 blev han sognepræst til Oversø i Flensborg provsti og den 3. marts 1854 præst i det nærliggende Sørup. Samme år om sommeren konstitueredes han som provst og den 22/11 1860 blev han suppleant i den slesvigske stænderforsamling valgt af gejstligheden i 2. distrikt i Flensborg. Han var en "fortrinlig begavet og overordentlig praktisk mand til hvem embedsbrødre, lærere og sognebørn ofte fandt vej for at søge råd og støtte". I kirkelig henseende blev han dog uden ensidighed stærkt påvirket af Grundtvig. Som personalhistoriker udfoldede han flittigt og grundigt et næppe tilstrækkeligt værdsat forfatterskab. Hans presbyterologi "Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie", der udkom i to bind 1851 og 1854 er ikke mindst - når datidens arbejdsmetoder og muligheder tages i betragtning et mønstergyldigt værk, der efterfulgtes af enkelte bidrag til "Kirkehistoriske Samlinger" og flere udmærkede stamtavler.

Krigen i 1864 forårsagede, at han den 3. marts 1864 suspenderedes og den 15. marts blev afsat af prøjserne, hvorfor han måtte flytte til kongeriget. Den 6. maj 1864 blev han da sognepræst til Herredskirke og Lille Løjtofte, der ligger nord for Nakskov på Lolland, og siden den 3. august 1874 sognepræst til Vaabensted og Engestofte indtil han den 31/1 1884 blev provst for Musse herred. Han tog virksom del i debatten og ydede bidrag til dagblade ligesom han var dygtig til at udforme lejlighedsdigte. Endvidere deltog han i stiftelsen af Personalhistorisk Samfund og han var da også dén, der indledte det første bind af "Personalhistorisk Tidsskrift" i 1880 med en velformet og vækkende artikel om "Genealogen og hans arbejde". Som medlem af Genealogisk Institut fik han en ikke ringe indflydelse på indførelsen af forbedrede kirkebøger. Også navnesagen omfattede han med en stadig usvækket intereesse. Han blev Ridder af Dannebrog i 1888. Han afgik som provst den 1. maj 1894, og døde i 1896. De havde sammen 9 børn (XV,48-56)

Immanuel blev gift med Johanne Christiane Frederikke Thomsen den 18 apr. 1846 i Fuglebjerg. Johanne (datter af Andreas Thomsen og Frederikke Anna Gertrud Birkedal) blev født den 9 feb. 1825 i Sandrupgård, Tikøb Sogn, Frederiksborg Amt; blev døbt den 25 jun. 1825 i Tikøb Kirke; døde den 11 jan. 1892 i Våbensted Sogn, Maribo Amt; blev begravet i Våbensted Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,32

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIV,33

Notater:

(XIV,33) Gennem ham levede slægtens poetiske åre videre og kom til rig udfoldelse i familien. Han var født 1831 i Fakse og blev 1851 student fra Borgerdydskolen på Christianshavn. Den 25/1 1858 blev han cand. theol. og derefter huslærer hos proprietær Dorph-Petersen på Barfredshøj samt hos greve Reventlow på Pederstrup. Året efter, den 22/8 1859, blev han lærer ved Borgerdydskolen i Nykøbing Falster. Den 2/7 1869 ordineredes han til sognepræst på Anholt og den 25/8 1873 til Nautrup, Sæby og Vile, hvor han blot var fire år indtil den 10/10 1877, da han blev sognepræst til Aars og Haubro, hvorefter han fra den 11/8 1886 sluttede som sognepræst til Tommerup. Det blev sagt om ham, at "det hjertelige og hjertensgode var ejendommeligt for ham og han var tillige, hvad jyderne kalder "en kunstig mand"; han var fuld af indfald, som han fremførte på en jævn og fornøjelig måde, og der var ingen personanseelse hos ham; han var jævn over for alle". Han døde efter en operation på Amtssygehuset i Århus 1896. Han havde fire børn.

Theofilus blev gift med Nielsine Margrethe Møller den 17 maj 1861 i Thoreby. Nielsine (datter af Hans Ulrik M?ller og Marie Louise Hulda f. Sidenius) blev født den 23 sep. 1835 i Radsted sogn, Maribo amt; blev døbt den 13 MAJ 1836 i Radsted sogn, Maribo amt; døde den 6 jun. 1918 i ?lborg sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,34

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,35

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,36

Cecilie blev gift med Johannes Brodersen den 23 jul. 1841 i Holmens Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XIV,37

Juliane blev gift med Claus Bohrnsen den 28 feb. 1837. Claus blev født den 11. feb. 1803 i Morkirk, Schlesvig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand, urtekræmmer
• Referencenummer: XIV,38

Notater:

(XIV,38) Født 1815 i Naur og kom først i handelslære i København hos urtekræmmer S.L. Worsøe, hvorefter han blev handelsbetjent hos sin farbror i Christiania fra 1836 til 1840. Senere blev han handelsbetjent i Slagelse, Helsingør o.a. steder, indtil han nedsatte sig som urtekræmmer i København den 12/10 1844.

Peter blev gift med Hanne Frederikke Werdelin den 16 dec. 1848 i Garnisons Kirke i København. Hanne (datter af Niels Christian Werdelin og Marie f. Westergaard) blev født den 28 jan. 1819 i Køge; døde den 26 maj 1860. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peter blev gift med Marie Mathilde Athalia von Bentzon den 28 dec. 1860 i Lyngby. Marie (datter af Gerhard Marianus Rosencrone von Bentzon og Johanne Christine f. Hultgren) blev født den 30 jun. 1830 i København; døde den 29 jul. 1913 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Sømand, styrmand
• Referencenummer: XIV,39

Notater:

(XIV,39) Født 1816. Han fik styrmandseksamen den 27/9 1834 og tog i november samme år til Liverpool for at få hyre. Under en rejse til Middelhavet forliste skibet ved den irske kyst, hvorefter han vendte tilbage til Liverpool og afsejlede som styrmand til Kina, men også denne gang forliste hans skib på Kina-kysten i 1835. Hele besætningen og således også han formodes omkommet, men hans bo stod uopgjort i 20 år herefter.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIV,40

Notater:

(XIV,40) Fødtes 1818 i Vejrum og blev student fra Viborg 1837. Under sit teologiske studium i København fik han understøttelse af Chr. VIII's chatolkasse og boede nogle år på Valkendorffs Kollegium, indtil han blev cand. theol. den 15/1 1844. Derefter holdt han sin dimisprædiken den 7/1 1846, hvorefter han blev ansat som huslærer - først hos fabrikant Drewsen i Silkeborg og siden hos byfoged Svanenskjold i Løgstør, med hvem han flyttede til Nykøbing Sjælland. Den 23/2 blev han missionær og lærer i Godthåb på Grønland, men inden han flyttede dertil blev han gift den 2/3 1853, Den 11/3 1853 blev han ordineret, og i årene 1855-63 var han missionær i Frederikshåb i Grønland. Han kom derefter tilbage til Danmark og blev sognepræst i Bjergby og Mygdal i Vendsyssel den 22/6 1864 indtil han tog sin afsked den 5/2 1878 og døde 1879 i Kjøng. Hans enke flyttede så til sønnen Immanuel i Stockholm og døde hér i 1880. De har tre børn, hvoraf en adopteret.

Frederik blev gift med Petrine Kjerulff den 2 mar. 1853 i Ålborg. Petrine (datter af Jacob Hansen Kjerulff og Caroline Sophie Frederikke f. Lund) blev født den 14 mar. 1830 i Flade på Mors; døde den 6 feb. 1880 i Stockholm, hos sønnen Immanuel. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Jurist, ekspeditionschef
• Referencenummer: XIV,41

Notater:

Født 1820 og blev student fra Horsens i 1839. I 1840 blev han cand. phil, og begyndte at studere teologi. Fra maj 1844 boede han på Regensen, men i februar 1846 rejste han til Norge, hvor han fra den 19/6 1846 til den 18/8 1849 var huslærer hos provsten i Snejen samt sognepræst i Ibestad P.M. Brager, hvorefter han i 1850 blev cand. phil. i Christiania. Den 20/6 1853 blev han cand. jur. og ansat fra den 27/6 som kopiist i Depardementet for det Indre i postrevisionen og fra 1854 i medicinalkontoret. I 1860 blev han konstitueret kgl. fuldmægtig og den 24/5 1862 byråsjef for medicinalkontoret, hvorefter han i 1872 blev ekspeditionschef og chef for bestyrelsen af Den almindelige Brandforsikringsindretning. Desuden var han fra 1864 til sin død formand for kontrolkommissionen for Gaustad og en tid revisor ved Hovedjernbanen og Statsjernbanerne, samt kasserer ved Rigshospitalets nybyggeri. Han fik ni børn med sin første kone.

Ludvig blev gift med Elovise Sophie Mangor den 13 aug. 1858 i Arendal. Elovise (datter af Peter Anton Mangor og Cathrine Helene f. Juell) blev født den 18 nov. 1833 i Hisø; døde den 12 nov. 1874 i Christiania. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ludvig blev gift med Else Marie Strøm den 26 jun. 1877 i Gamle Akers Kirke i Christiania. Else (datter af Ulrich Bugge Bøcher Strøm og Johanne Martine f. Singdahlsen) blev født den 27 apr. 1842 i Østre Slidre i Norge; døde den 2 okt. 1905 i Lier. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand, skibsreder
• Referencenummer: XIV,42

Notater:

(XIV,42) Født 1823 i Haderup og gik i Horsens Latinskole, hvorefter han i 1838 kom i handelslære hos sin onkel Johan Valentin Barfoed (XIII,30) i Christiania og fra 1842 hos dennes efterfølger Grøtting. Siden blev han handelsbetjent hos P. Petersen jun. og gik på handelsskole i Christiania. Han blev gift i 1856 og flyttede 1857 til Horten og slog sig ned som købmand og skibsreder. Han døde hér i 1875. Har tre børn.

Wilhelm blev gift med Anne Ryen den 28 apr. 1856. Anne (datter af Holm Knudsen Ryen og Karen f. Nerdrum) blev født den 14 jan. 1827 i Skedsmo; døde den 19 aug. 1891 i Christiania. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Else Marie Jensen. Else blev født i 1813. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Efterkommer (2010) Jørn Damg. Andreasen.