1860 - 1944 (83 år)
Generation: 1
1. | Kristen Vøldike Thomsen Barfod blev født den 25 jul. 1860 i Sørup i Angel (søn af Immanuel Barfod og Johanne Christiane Frederikke Thomsen); døde den 16 mar. 1944. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Præst
- Referencenummer: XV,54
Notater:
(XV,54) Født i 1860 og student fra Borgeredydskolen på Christianshavn 1879. Den 18/6 1884 blev han cand. theol. og fra efteråret samme år var han lærer ved forskellige private drenge- og pigeskoler i København. Den 6/1 1885 blev han ansat som lærer ved Vordingborg private Realskole og det private seminarium i Vordingborg. Den 20/2 1890 blev han sognepræst til Sønderholm og Frejlev og den 26/2 sognepræst til Hjørlunde, hvor han var til sin afsked i 1932. Han udgav "Iagttagelser over Sydsjællands Fugle" i 1892 og skrev siden adskillige artikler i "Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift" og i "Zeitschrift für Ornithologie und Oologie". Som ornitolog opnåede han europæisk berømmelse, og han studerede især gøgen, hvilket forårsagede, at han fik navnet "Gøgepræsten". Han havde i sin præstegård en af Europas største samlinger af gøgeæg, som blev overdraget til Zoologisk Museum efter hans død. Han var en særdeles efterspurgt foredragsholder både på grund af sit indgående kendskab og tillige fordi han var meget slagfærdig. Engang var han kommet med til et konfirmationsgilde og ved bordet sagde hans sidemand: "Det var ellers en velkonfirmerert snaps, pastoren har fået skænket op" "Nej, konfirmeret er den ikke" sagde pastoren, "Den skal først til præsten, og det gør den nu" hvorefter han drak den ud i et drag. Han var på mange rejser for at studere fugle, og mange ornitologer kom også til ham. Så længe han var i stand til det, kunne man finde ham forår og sommer strejfende om i skoven eller klatrende i træer, og lige til det sidste var han med vennerne vadende rundt i Esrum søs rørskove på jagt efter gøgeæg i rørsangernes reder. Som 75-årig deltog han endog i en ornitologisk ekspedition i Afrika, og den 25/7 1940 blev han Ridder af Dannebrog. Desuden havde han en poetisk åre, som han flittigt gjorde brug af. Han havde fem børn.
Kristen blev gift med Emilie Frederikke Marie Fogh den 22 maj 1885 i St. Jacobs-kirken i København. Emilie (datter af Edvard Adolph Christian Fogh og Henriette Louise f. Winstrup) blev født den 13 feb. 1860 i København; døde den 15 jul. 1913 i Hjørlunde. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- Volmer Fogh Barfod blev født den 21 sep. 1886 i Vordingborg; døde den 16 mar. 1958.
- Kay Edvard Fogh Barfod blev født den 21 apr. 1889 i Vordingborg; døde den 4 aug. 1961.
- Vagn Fogh Barfod blev født den 22 apr. 1890 i Vordingborg; døde den 15 jun. 1890 i Vordingborg.
- Louise Johanne Fogh Barfod blev født den 12 apr. 1892 i Sønderholm; døde den 9 nov. 1973.
- Tove Fogh Barfod blev født den 25 jun. 1896 i Sønderholm.
|
Generation: 2
2. | Immanuel Barfod blev født den 16 jul. 1820 i Lyngby ved Grenå (søn af Hans Peter Barfoed og Charlotte Christine Guldberg); døde den 15 maj 1896. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Præst
- Referencenummer: XIV,31
Notater:
(XIV,31) Da Immanuel Barfod var 6 år døde hans mor. Han blev herefter undervist af sin halvbror, den senere sognepræst Peter Chr. la Cour, indtil han i oktober 1836 blev elev i Vordingborg skole, hvorfra han blev student i 1838. Han var som sine brødre stærkt optaget af frihedsideerne i 1840-erne og af den gryende skandinavisme. Han deltog således i studenteroptoget til Uppsala i 1843, inden han den 26/10 1843 blev cand.theol.
Han levede de første år af at undervise og blev den 1/1 1844 huslærer hos justitsråd Wolff på Engelsholm og derefter den 3/7 1845 andenlærer ved Borger- og Friskolen i Nykøbing Falster. Den 16. juni 1851 blev han sognepræst til Oversø i Flensborg provsti og den 3. marts 1854 præst i det nærliggende Sørup. Samme år om sommeren konstitueredes han som provst og den 22/11 1860 blev han suppleant i den slesvigske stænderforsamling valgt af gejstligheden i 2. distrikt i Flensborg. Han var en "fortrinlig begavet og overordentlig praktisk mand til hvem embedsbrødre, lærere og sognebørn ofte fandt vej for at søge råd og støtte". I kirkelig henseende blev han dog uden ensidighed stærkt påvirket af Grundtvig. Som personalhistoriker udfoldede han flittigt og grundigt et næppe tilstrækkeligt værdsat forfatterskab. Hans presbyterologi "Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie", der udkom i to bind 1851 og 1854 er ikke mindst - når datidens arbejdsmetoder og muligheder tages i betragtning et mønstergyldigt værk, der efterfulgtes af enkelte bidrag til "Kirkehistoriske Samlinger" og flere udmærkede stamtavler.
Krigen i 1864 forårsagede, at han den 3. marts 1864 suspenderedes og den 15. marts blev afsat af prøjserne, hvorfor han måtte flytte til kongeriget. Den 6. maj 1864 blev han da sognepræst til Herredskirke og Lille Løjtofte, der ligger nord for Nakskov på Lolland, og siden den 3. august 1874 sognepræst til Vaabensted og Engestofte indtil han den 31/1 1884 blev provst for Musse herred. Han tog virksom del i debatten og ydede bidrag til dagblade ligesom han var dygtig til at udforme lejlighedsdigte. Endvidere deltog han i stiftelsen af Personalhistorisk Samfund og han var da også dén, der indledte det første bind af "Personalhistorisk Tidsskrift" i 1880 med en velformet og vækkende artikel om "Genealogen og hans arbejde". Som medlem af Genealogisk Institut fik han en ikke ringe indflydelse på indførelsen af forbedrede kirkebøger. Også navnesagen omfattede han med en stadig usvækket intereesse. Han blev Ridder af Dannebrog i 1888. Han afgik som provst den 1. maj 1894, og døde i 1896. De havde sammen 9 børn (XV,48-56)
Immanuel blev gift med Johanne Christiane Frederikke Thomsen den 18 apr. 1846 i Fuglebjerg. Johanne (datter af Andreas Thomsen og Frederikke Anna Gertrud Birkedal) blev født den 9 feb. 1825 i Sandrupgård, Tikøb Sogn, Frederiksborg Amt; blev døbt den 25 jun. 1825 i Tikøb Kirke; døde den 11 jan. 1892 i Våbensted Sogn, Maribo Amt; blev begravet i Våbensted Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 3
4. | Hans Peter Barfoed blev født den 15 feb. 1770 i Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt ; blev døbt den 1 mar. 1770 i Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt (søn af Christen Hansen Barfoed og Christiane Elisabeth Kruuse); døde den 14 nov. 1841 i Fakse Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt; blev begravet den 23 nov. 1841 i Fakse Kirkegård, Fakse Herred, Præstø Amt. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: præst, seminarieforstander
- Referencenummer: XIII,20
Notater:
Som 13-årig blev Hans Peter Barfoed sendt til Viborg, hvor han blev elev i Viborg Latinskole og boede hos stadsmusikus Johan Jacob Brandt sammen med Jørgen la Cour. Efter faderens død i 1785 blev han hjulpet frem af byens embedsmænd og borgere og blevi 1789 student. Herefter ernærede han sig for en stor del ved undervisning i forskellige familier og blev den 10/5 1792 cand.theol. Samme år var han så heldig den 21/6 at blive kataket ved Nikolaj Kirke i København. Som kataket underviste han skolebørn i kirken og bistod iøvrigt præsten med forskellige opgaver, og den 19/8 1796 blev han sognepræst til Branderup i Jylland. Her fik han i 1802 oprettet et almuebibliotek ved at indsamle bøger. I 1805 skriver han en ansøgning til det Kgl. Danske Kancelli for at bede om man vil betrygge dets fortsættelse. Her står der bl.a.: "I de nu næsten tre år, da samlingen allerede har bestået, har jeg også fået lejlighed til at se dette håb end mere befæstet, da ikke så få haver betjent sig af den," - "hvorved da vi alene nyttig kundskab og renere begreber efterhånden udbredes, men vel endog en og anden ved denne ædlere syssel afholdes fra anden for moraliteten mindre gavnlig idræt". Samtidig vedlægges en fortegnelse over "Branderup sogns Almuebogsamling" med navne på 231 titler. (Breve og fortegnelsen findes i slægtsarkivet ligesom en hel del andre breve og dokumenter).
I 1808, den 8. april, blev han sognepræst ved Lyngby og Albøge, hvor det den 30/4 1813 lykkedes ham at få oprettet et kongeligt skolelærerseminarium og han blev dets forstander og førstelærer. Han var, som det allerede fremgik af hans arbejde i Branderup, en virksom natur med stor kærlighed for lærergerningen.
Hans kone fødte ham 7 børn (XIV,22-30), men ulykkeligvis døde hun i 1816 efter at have bragt en dødfødt dreng til verden. Året efter giftede Hans Peter Barfoed sig igen med enken efter sin barndomsven cand.theol. Jørgen la Cour, der var død 1809, Charlotte Christine Guldberg. Hun overtog moderværdigheden over en række mindreårige børn, og ét af dem, Frederik Barfod, skriver senere herom: "Lotte Guldberg var bleven min mor, og det vidnesbyrd skal jeg give hende, at hun var bleven det i ordets fuldeste og fyldigste mening. - Hun var mild og kærlig, men hun var fast og alvorlig, og det kunne vel gøres nødigt lige overfor en tylvt af viltre drenge, hvis far mest måtte passe sit embede og sin pult."
Den 5/12 1821 blev han karakteriseret amtsprovst og den 6/11 1822 sognepræst til Fakse, og her døde hans anden kone Charlotte i 1826 efter at have født ham endnu en søn. Han giftede sig da for tredje gang med sin søsterdatter Christine Elisabeth Priergaard. Den 27/8 1828 blev han provst i Fakse, Stevns og Bjeverskov herred.
Det siges om ham, at han var en anset præst, en udmærket kateket og en fortrinlig seminarieforstander, hvem bispestolen to gange var tilbudt, men som han afslog med den motivering, at han holdt for meget af sin præstegerning til at ville ombytte den med kontorarbejde. Han var dog en dygtig embedsmand. I sine første år var han ortodoks, men blev senere rationalist for endelig at ende som fuldtroende kristen, hvortil bl.a. samtaler med sønnen Peter Marius bragte ham. Han havde let ved at skrive både vers og prosa, og enkelte af hans prædikener blev trykt, ligesom en del sange opbevares i familien. Han skrev således hvert år en sang til sin kones fødselsdag. Han fik ialt 14 børn (XIV,22-35), af dem blev de 4 præster.
Hans blev gift med Charlotte Christine Guldberg den 25 mar. 1817 i Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt. Charlotte blev født den 10 jun. 1777 i Skagen Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt; blev døbt den 20 jul. 1777 i Skagen Kirke, Horne Herred, Hjørring Amt; døde den 28 feb. 1826 i Fakse Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt,; blev begravet den 8 mar. 1826 i Fakse Kirkegård, Fakse Herred, Præstø Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
5. | Charlotte Christine Guldberg blev født den 10 jun. 1777 i Skagen Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt; blev døbt den 20 jul. 1777 i Skagen Kirke, Horne Herred, Hjørring Amt; døde den 28 feb. 1826 i Fakse Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt,; blev begravet den 8 mar. 1826 i Fakse Kirkegård, Fakse Herred, Præstø Amt. Børn:
- 2. Immanuel Barfod blev født den 16 jul. 1820 i Lyngby ved Grenå; døde den 15 maj 1896.
|
|
7. | Frederikke Anna Gertrud Birkedal Notater:
Frederikke Anna Gertrud Birkedal var søster til den kendte Vilhelm Birkedal.
Børn:
- 3. Johanne Christiane Frederikke Thomsen blev født den 9 feb. 1825 i Sandrupgård, Tikøb Sogn, Frederiksborg Amt; blev døbt den 25 jun. 1825 i Tikøb Kirke; døde den 11 jan. 1892 i Våbensted Sogn, Maribo Amt; blev begravet i Våbensted Kirkegård.
|
|
Generation: 4
8. | Christen Hansen Barfoed blev født den 15 jan. 1730 i Assens sogn; blev døbt den 19 jan. 1730 i Assens kirke (søn af Hans Pedersen og Else Cathrine Barfod); døde i aug. 1785 i Lyngby sogn, Randers; blev begravet den 15 aug. 1785 i Tirstrup Kirkegård, Randers. Andre begivenheder:
- Beskæftigelse: Præst
- Referencenummer: XII,18
Notater:
Christen Hansen Barfoeds far, Hans Pedersen, var da blevet borgmester i Assens, og han skriver i sine optegnelser "klokken 3 om morgenen fødte min allerkæreste hustru vores liden søn til verden, som blev døbt her udi Assens kirke den 19. januar af Hr. Ludvig Bertelsen, og blev udi dåben kaldet Christen Barfoed. Mad. Bles bar ham og Mad. Treven udi Synderby. Fadderne var borgmester Bles fra Odense, Hr. vejer og måler Hans Christian Trevens og min svoger Hans Christian Bang fra Fraugde." Han modtog sin første undervisning hjemme, men i 1742, da hans morbror Knud Barfoed var blevet provisor på Nyborg apotek hjalp denne ham med at få ham sat i Nyborg skole, og da hans far døde 1743 er det næppe uden grund, at han i 1761 kan skrive: "Denne min morbror har indtil denne stund ydet mig så mange velgerninger og med så kærligt et sind, at han med fuld ret fortjener, at jeg med sønlig ærefrygt agter ham som min fader, sålænge jeg lever, thi flere og større velgerninger kunne en søn ikke modtage af sin far." I 1748 blev han student og kom til København, hvor han den 29. juli fik sit akademiske borgerbrev.
Han kunne imidlertid ikke klare sig økonomisk, og måtte derfor skaffe sig til livets opretholdelse ved at blive huslærer. Først var han informator, som det hed, hos madame Landorph i Nakke ved Assens fra den 10/10 1748 til den 12/7 1749, derefter hos pastor Ivar Assens i Gamborg indtil dagen efter Mikkelsdag 1750 for endelig at komme til pastor Peder Weile i Ronæs indtil 2. pinsedag 1751, da han rejste til København for at tage sin attestats. Han ankom St. Hansdag og kom til at bo hos sin bror Hans Christian "i "Stadt Horsens" i St. Pederstræde ned mod volden". Broderen fik plads på Regensen og boede her gratis fra den 30/6 til den 24/10. Da havde pastor Weile givet ham en anbefaling, der åbenbart fik til følge, at også han fik plads her. Han skriver blandt andet i sin anbefaling, at studiosus Christian Barfoed har "i sit kald vist sig trofast, flittig og vindskibelig udi sin omgang i mit hus såvelsom uden for holdt sig stille og opbyggelig og christelig, så jeg for den tid ey alene er ham affectioneret, men endog på bedste måde allerydmygst vil have ham recommenderet de ædle professores et patres Academiæ Hafniensis, at som hans inderlige lyster at fortsætte sine studia, hand da også måtte finde den yndest og nåde som en fattig student ved Academiet at blive gratificeret på en eller anden måde for at opnå dette sit gode og gudelige forsæt". Måske var det dette brev, der forårsagede, at han fik en velgører i professor Johan Otto Bang, der hjalp ham ind på Regensen og siden Valkendorfs Kollegium samt antog ham som sin ammanuensis.
Brødrene måtte på studentervis ernære sig som ligbærere, og da han var syg i sin kind gik han for at spare penge til en dårlig barber, der trak en tand ud uden at få roden med. Da det stadig pinte ham, vidste han ikke bedre end at gennemskære kinden for gennem hullet at gennemrode tandkødet,, og som følge heraf havde han resten af sit liv et vældigt ar i kinden.
Den 1. juni 1752 kom han hos permierløjtnant i søetaten og senere kaptajn ved søartilleriet Nicolaj Mathias Thye, hvor han fik kosten 3 dage om ugen samt 20 rdl. om året indtil kaptajnen den 19/7 1753 blev udnævnt til indrulleringschef i Østjyllands distrikt. Den 22/6 1753 fik Christen Barfoed tillige "Klosterdaleren" og blev endelig cand.theol. den 26 januar 1756.
Med professor Bangs anbefaling for flid og skikkelighed og lærdom søgte han 1758 til Skelskør, Vordingborg og Næstved, 1759 til Selbo i Bergens stift og Hellevad samt 1760 til Felding og Assens, men først den 1. juni 1761 fik han stillingen som feltpræst ved tropperne, der var garnisoneret i Holsten for muligvis at rykke mod Rusland. At han nu omsider havde en stilling forårsagede, at han endelig kunne gifte sig. Vi har bevaret nogle af de kærestebreve, han sendte til sin udkårne, som han den 3. juni 1759 var blevet forlovet med, nemlig jomfru Christiane Elisabeth Kruuse. Han skrev således den 4. juli 1759 til hende:
O, lille søde glut og yndige Christiane.
Mit hjertes øjemed på Jordens himmelbane
hvor al den Kjærlighed mig vises ud af dig.
O, Min Elisabeth, og himmelsendte gave,
I dig jeg mere får, end som jeg burde have,
Min dyrebare ven, hvad jeg ej vise kan,
det viser visselig min Gud og Skabermand.
I øvrigt må de vist forsikre dig om dette,
at du og ingen mer skal eje mig med rette,
så jeg af Hjertet skal dig elske redelig
så længe jeg er til, så sandt Gud hjælpe mig.
Først måtte han imidlertid forrette tjeneste, og den 13. august 1761 holdt han sin tiltrædelsesprædiken i Haderslev for det andet norske feltdragonregiment under oberst I.F. Schested, og han forblev ved regimentet til den 13. september 1762. Han skriver i sin beretning: "Den 18. maj 1762 kom min kone fra København til Segeberg for at tale med mig, som lå i Leetzen en mil fra Segeberg for siden at besøge sin søster Madame Anne Dorthea Ripeln, som boede i Walsrode i stiftet Bremen, hvor hun agtede at blive så længe jeg var til felts, men førend hun brotrejste fik jeg hende overtalt at holde bryllup med mig, hvilket skete udi Segeberg den 15. juni 1762, da min kones farbror major Christian Daniel Kruuse som just lå den tid i Segeberg som chef for den 3. division artilleri førte hende til brudeskamlen og her. provst Ludolph Conrad Bargum forrettede brudevielsen over Præd. 18.22 Fra den tid og til den 13. juli var vi samlede i Leetzen, men da regimentet måtte med den øvrige armé merchere til Mecklenborg, måtte min kone forlade mig og rejse til sin søster".
Det var ikke nemt at få embede på disse tider. Christen Barfoed søgte i 1762 som sognepræst til Stubbekøbing og Maglebrænde samt Middelfart, i 1763 til Sandsvær og Kvikne i Aggershus stift, hvor han erklærer, at han har hustru og børn og intet at leve af. Videre søgte han 1763 Eger i Aggershus stift, samt 1764 søgte han ialt 15 forskellige steder og i 1765 yderligere 3 steder, indtil det lykkedes ham at være hjælpepræst i Avnslev og Bovense for så endelig den 15. februar 1765 at blive sognepræst til Sønder og Nørre Onsild.
De to første børn var dødfødte. De to næste børn blev fødte i Sønder Onsild, og det tredje i Tirstrup, idet han den 5. marts 1768 af general J.F. Sehested blev kaldet som sognepræst til Tirstrup og Fuglslev, og den 28/6 fik han ventebrev på Lyngby og Albøge sogne, hvor han dog først blev præst ti år senere den 9/6 1781. Til den tid var imidlertid hans kone død i 1777 i Tirstrup og begravet i kirken. Christen H. Barfoed døde i 1785 og blev også begravet i Tirstrup kirke.
Christen Hansen Barfoed havde, som det er antydet i ovenstående, let ved at føre pennen både på vers og i prosa, og han var en god taler, en alvorlig kristen og en samvittighedsfuld præst, hvis liv begyndte i fattigdom. Han fik med sin første kone fem børn (XIII,16-20), og han blev stamfar til 6 generationer af præster i lige linie.
Christen blev gift med Christiane Elisabeth Kruuse den 15 jun. 1762 i Segeberg, Schleswig-Holstein. Christiane (datter af Johan Peter Kruuse og Dorthea Elisabeth f. Kjerlingen) blev født den 21 jan. 1736; døde den 17 jul. 1777 i Tirstrup. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
9. | Christiane Elisabeth Kruuse blev født den 21 jan. 1736 (datter af Johan Peter Kruuse og Dorthea Elisabeth f. Kjerlingen); døde den 17 jul. 1777 i Tirstrup. Børn:
- dødfødt datter blev født den 5 apr. 1763 i Skalkendrup præstegård; døde den 5 apr. 1763 i Assens.
- dødfødt datter blev født den 14 feb. 1765 i Skalkendrup præstegård; døde den 14 feb. 1765 i Aunslev kirke.
- Hans Peter Barfoed blev født den 18 mar. 1766 i Sønder Onsild; døde den 15 feb. 1769 i Tirstrup.
- Else Cathrine Dorthea Barfoed blev født den 11 jul. 1768 i Sønder Onsild; døde den 7 feb. 1842 i Fakse præstegård.
- 4. Hans Peter Barfoed blev født den 15 feb. 1770 i Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt ; blev døbt den 1 mar. 1770 i Tirstrup Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt; døde den 14 nov. 1841 i Fakse Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt; blev begravet den 23 nov. 1841 i Fakse Kirkegård, Fakse Herred, Præstø Amt.
|
|
|