Barfod-Barfoed Slægten
Du er i øjeblikket anonym Login
 

Oliver Senthong Barfod



Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Oliver Senthong Barfod

Generation: 2

  1. 2.  Michael Bruhn Barfod

    Michael blev gift med Premnet Senthong [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Premnet Senthong
    Børn:
    1. 1. Oliver Senthong Barfod


Generation: 3

  1. 4.  Halfdan Sams Barfod blev født den 3 maj 1948 (søn af Jørgen Henrik Pagh Barfod og Sigrun Sams); døde den 17 okt. 1985.

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: XVIII,43

    Notater:

    Halfdan Sams Barfod påbegyndte 2. del af HD studiet på specialet organisaiton og gennemførte dette indtil han i januar 1977 blev ansat hos IBM Danmark, hvor han efter en EDB-uddannelse siden var beskæftiget med rådgivning af virksomheder med store komplekse EDB-installationer. Han døde pludseligt 37 år gammel.

    Halfdan blev gift med Kirsten Bruhn [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Kirsten Bruhn
    Børn:
    1. 2. Michael Bruhn Barfod


Generation: 4

  1. 8.  Jørgen Henrik Pagh BarfodJørgen Henrik Pagh Barfod blev født den 2 mar. 1918 i København (søn af Halfdan Barfred Barfod og Helga Pagh); døde den 9 sep. 2015 i Gentofte Hospital; blev begravet den 18 sep. 2015 i Lyngby Kirke, Hellerup Kirkegård.

    Andre begivenheder:

    • Referencenummer: XVII,51

    Notater:

    Jørgen Henrik Pagh Barfod begyndte at studere historie ved Københavns Universitet, men afbrød dette for at blive værnepligtig soldat fra maj 1942, blev kornet maj 1943 og interneredes den 29/8 1943 ved tyskernes angreb på de danske kaserner. Da soldaterne blev løsladt den 13/10 blev han straks medlem af sabotageorganisationen Holger Danske indtil han i foråret 1944 blev overført til militærgrupperne, hvor han blev delingsfører i Gentofte. På grund af en stikker blev han arresteret den 5/12 1944 af Gestapo, da han var ved at instruere en gruppe og under arrestationen blev et gruppemedlem dødeligt såret. Efter forhør i Shellhusetblev han den 11/1 1945 ført til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamburg, hvorfra han førtes til udekommandoen Dessauer Ufer i Hamburgs frihavn i en bomberamt lagerbygning og senere til Bullenhuser Damm indtil den 11/4, da han sammen med de andre danskere førtes tilbage til Neuengamme og den 21/4 kørte med "De hvide busser" hjem til Danmark. I 1944 udarbejdede han et skrift "Partisankrigen", der blev trykt illegalt.

    Han var aktivt medlem af partiet Dansk Samling fra 1938 og deltog i "Landsforeningen Frivillig Dansk Arbejdstjeneste"s arbejdslejre i 1939 og 40 og blev formand for landsforeningen 1945-47. Han fuldførte sit studium efter krigen og blev cand.mag. i historie januar 1947, hvorefter han var ansat som voluntør ved Tøjhusmuseet fra 1/2 til 1/9 1947, og den 1/6 1947 blev han ansat som marinehistoriker under Forsvarsministeriet indtil den 1/12 1953. I juni 1945 til oktober 1950 kompagnichef i Hjemmeværnet, hvorefter han blev flotillechef i Det maritime Hjemmeværn fra 1/11 1950 til 1/9 1961. Den 1/4 1959 fik han som en af de første tildelt Hjemmeværnets Fortjensttegn.

    Den 5/3 1951 var han initiativtager til oprettelsen af "Marinehistorisk Selskab" og har siden da været medlem af styrelsen. Desuden fik han genoprettet slægtsforeningen "Barfod-Barfoed" i 1952 og har siden været formand for denne. Den 1/8 1954 blev han timelærer ved Lyngby Statsskole, den 1/7 1956 adjunkt og den 22/4 1961 lektor. 1959 til 61 var han medlem af styrelsen for Lyngby Private Skole, og fra 1964 til 69 censor ved Handelshøjskoleni København samt censor ved universiteterne i København, Århus og Odense fra 1969 til 88, og bestyrelsesmedlem i Gymnasieskolens Historielærerforening fra 1963 til 67. Samtidig var han formand for Landsforeningen Gestapofangerne fra 1963 til 68 og medstifter af og formand for "Sammenslutningen af danske fanger fra Frihedskampen 1945-45" fra 1967 til 74. Endvidere var han medstifter af og bestyrelsesmedlem i "Foreningen til gamle skibes bevarelse" fra 1963 til 78.

    I 1971 blev han opfordret til at blive leder af "Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945" og var her indtil sin pensionering i 1987. Han var initiativtager til oprettelsen af "Foreningen Frihedsmuseets Venner" 1972 og "Frihedsmuseets Venners Fond" 1975. Ved et besøg af Yogoslaviens præsiden, marskal Tito, i 1974 fik han tildelt den yuogoslaviske Zastava Orden. Desuden var han medstifter og bestyrelsesmedlem af Bernadottefonden 1970-77, hvis opgave det var at indsamle penge til opførelse af plejehjem for tidligere modstandsfolk. Han stod for opførelsen af disse plejehjem, Bernadottegården i Roskilde og i Hadsund, i samarbejde med Foreningen Frihedskampens Beteraner. De indviedes henholdsvis den 29/8 1976 og den 5/5 1977. I 1973 var han initiativtager til stiftelsen af "Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforskning" og har 1973-92 været formand for dette, der fra 1980 har udsendt en række værdifulde skrifter under navnet "Maritim kontakt". Den 27/10 1982 blev han Ridder af Dannebrog, og ved hans 70-årsdag 2/3 1988 fik han tilegnet et festskrift "Maritim Kontakt til Jørgen H.P.Barfod" skrevet af kolleger. 1991 blev han æresmedlem af Foreningen Frihedsmuseets Venner.

    Han har skrevet en række artikler i faglige og populære tidsskrifter og udgivet en række bøger, hvoraf de væsentligste er "Slaget i Køge Bugt den 1. juli 1677" 1952, "Danmark under 2. verdenskrig I-II" 1959 sammen med rektor Edele Kruchow. Den anvendtes i gymnasiet og udkom i flere oplag. Slægsbogen "19 generationer" udkom 1960 og "19 generationer i billeder" udsendtes i hæfter af slægtsforeningen 1963-80. "Danmark i 60-erne", en samfundslære i samarbejde med lektor P. Askgaard og redaktør Carl Kauffeldt udkom 1964 og kom ligeledes i flere oplag. "Danmarks-Norges Handelsflåde 1648-99" udkom 1967, "I kamp for friheden" 1966, "Helvede har mange navne" 1969, der omtaler alle de lejre og fængsler i Tyskland, hvor der har siddet danske modstandsfolk under krigen, "Et centrum i periferien" 1976, om Bornholm under besættelsen, "Niel Juel, liv og gerning" 1983, "København kampklar" 1988, "Flådens Fødsel 1414-1530" 1990 og "Folkets oprør, modstandskamp på Amager" 1991. De har børnene XVIII,43-46.

    Jørgen blev gift med Sigrun Sams den 27 apr. 1947 i Hellerup kirke. Sigrun (datter af Helge Sams og Anna Sofie Marie f. Hvidkjær) blev født den 31 jan. 1921 i Hørve; døde den 6 nov. 2015 i Lyngby; blev begravet den 17 nov. 2015 i Lyngby Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Sigrun SamsSigrun Sams blev født den 31 jan. 1921 i Hørve (datter af Helge Sams og Anna Sofie Marie f. Hvidkjær); døde den 6 nov. 2015 i Lyngby; blev begravet den 17 nov. 2015 i Lyngby Kirke.

    Notater:

    Sigrun Sams fik i 1941 eksamen og diplom som barneplejerske. Derefter blev hun uddannet på Gentofte amtssygehus, hvorfra hun den 19/12 1945 blev autoriseret sygeplejerske. Hun virkede som sygeplejerske på Finsen Instituttet til 1947, da hun fik sin første søn, og da børnene var ved at blive voksne genoptog hun i 1947 sygeplejen og sluttede på Skodsborg Sanatorium i 1987.

    Børn:
    1. 4. Halfdan Sams Barfod blev født den 3 maj 1948; døde den 17 okt. 1985.
    2. Gunner Sams Barfod
    3. dødfødt pige blev født den 30 jun. 1955.
    4. Troels Sams Barfod

  3. 10.  Verner Bruhn Rasmussen

    Verner blev gift med Ella f. Sørensen. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 11.  Ella f. Sørensen
    Børn:
    1. 5. Kirsten Bruhn