Freja Barfod

Troels blev gift med Gunvor Stribæk-Frandsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,51

Notater:

Jørgen Henrik Pagh Barfod begyndte at studere historie ved Københavns Universitet, men afbrød dette for at blive værnepligtig soldat fra maj 1942, blev kornet maj 1943 og interneredes den 29/8 1943 ved tyskernes angreb på de danske kaserner. Da soldaterne blev løsladt den 13/10 blev han straks medlem af sabotageorganisationen Holger Danske indtil han i foråret 1944 blev overført til militærgrupperne, hvor han blev delingsfører i Gentofte. På grund af en stikker blev han arresteret den 5/12 1944 af Gestapo, da han var ved at instruere en gruppe og under arrestationen blev et gruppemedlem dødeligt såret. Efter forhør i Shellhusetblev han den 11/1 1945 ført til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamburg, hvorfra han førtes til udekommandoen Dessauer Ufer i Hamburgs frihavn i en bomberamt lagerbygning og senere til Bullenhuser Damm indtil den 11/4, da han sammen med de andre danskere førtes tilbage til Neuengamme og den 21/4 kørte med "De hvide busser" hjem til Danmark. I 1944 udarbejdede han et skrift "Partisankrigen", der blev trykt illegalt.

Han var aktivt medlem af partiet Dansk Samling fra 1938 og deltog i "Landsforeningen Frivillig Dansk Arbejdstjeneste"s arbejdslejre i 1939 og 40 og blev formand for landsforeningen 1945-47. Han fuldførte sit studium efter krigen og blev cand.mag. i historie januar 1947, hvorefter han var ansat som voluntør ved Tøjhusmuseet fra 1/2 til 1/9 1947, og den 1/6 1947 blev han ansat som marinehistoriker under Forsvarsministeriet indtil den 1/12 1953. I juni 1945 til oktober 1950 kompagnichef i Hjemmeværnet, hvorefter han blev flotillechef i Det maritime Hjemmeværn fra 1/11 1950 til 1/9 1961. Den 1/4 1959 fik han som en af de første tildelt Hjemmeværnets Fortjensttegn.

Den 5/3 1951 var han initiativtager til oprettelsen af "Marinehistorisk Selskab" og har siden da været medlem af styrelsen. Desuden fik han genoprettet slægtsforeningen "Barfod-Barfoed" i 1952 og har siden været formand for denne. Den 1/8 1954 blev han timelærer ved Lyngby Statsskole, den 1/7 1956 adjunkt og den 22/4 1961 lektor. 1959 til 61 var han medlem af styrelsen for Lyngby Private Skole, og fra 1964 til 69 censor ved Handelshøjskoleni København samt censor ved universiteterne i København, Århus og Odense fra 1969 til 88, og bestyrelsesmedlem i Gymnasieskolens Historielærerforening fra 1963 til 67. Samtidig var han formand for Landsforeningen Gestapofangerne fra 1963 til 68 og medstifter af og formand for "Sammenslutningen af danske fanger fra Frihedskampen 1945-45" fra 1967 til 74. Endvidere var han medstifter af og bestyrelsesmedlem i "Foreningen til gamle skibes bevarelse" fra 1963 til 78.

I 1971 blev han opfordret til at blive leder af "Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945" og var her indtil sin pensionering i 1987. Han var initiativtager til oprettelsen af "Foreningen Frihedsmuseets Venner" 1972 og "Frihedsmuseets Venners Fond" 1975. Ved et besøg af Yogoslaviens præsiden, marskal Tito, i 1974 fik han tildelt den yuogoslaviske Zastava Orden. Desuden var han medstifter og bestyrelsesmedlem af Bernadottefonden 1970-77, hvis opgave det var at indsamle penge til opførelse af plejehjem for tidligere modstandsfolk. Han stod for opførelsen af disse plejehjem, Bernadottegården i Roskilde og i Hadsund, i samarbejde med Foreningen Frihedskampens Beteraner. De indviedes henholdsvis den 29/8 1976 og den 5/5 1977. I 1973 var han initiativtager til stiftelsen af "Kontaktudvalget for dansk maritim historie- og samfundsforskning" og har 1973-92 været formand for dette, der fra 1980 har udsendt en række værdifulde skrifter under navnet "Maritim kontakt". Den 27/10 1982 blev han Ridder af Dannebrog, og ved hans 70-årsdag 2/3 1988 fik han tilegnet et festskrift "Maritim Kontakt til Jørgen H.P.Barfod" skrevet af kolleger. 1991 blev han æresmedlem af Foreningen Frihedsmuseets Venner.

Han har skrevet en række artikler i faglige og populære tidsskrifter og udgivet en række bøger, hvoraf de væsentligste er "Slaget i Køge Bugt den 1. juli 1677" 1952, "Danmark under 2. verdenskrig I-II" 1959 sammen med rektor Edele Kruchow. Den anvendtes i gymnasiet og udkom i flere oplag. Slægsbogen "19 generationer" udkom 1960 og "19 generationer i billeder" udsendtes i hæfter af slægtsforeningen 1963-80. "Danmark i 60-erne", en samfundslære i samarbejde med lektor P. Askgaard og redaktør Carl Kauffeldt udkom 1964 og kom ligeledes i flere oplag. "Danmarks-Norges Handelsflåde 1648-99" udkom 1967, "I kamp for friheden" 1966, "Helvede har mange navne" 1969, der omtaler alle de lejre og fængsler i Tyskland, hvor der har siddet danske modstandsfolk under krigen, "Et centrum i periferien" 1976, om Bornholm under besættelsen, "Niel Juel, liv og gerning" 1983, "København kampklar" 1988, "Flådens Fødsel 1414-1530" 1990 og "Folkets oprør, modstandskamp på Amager" 1991. De har børnene XVIII,43-46.

Jørgen blev gift med Sigrun Sams den 27 apr. 1947 i Hellerup kirke. Sigrun (datter af Helge Sams og Anna Sofie Marie f. Hvidkjær) blev født den 31 jan. 1921 i Hørve; døde den 6 nov. 2015 i Lyngby; blev begravet den 17 nov. 2015 i Lyngby Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Sigrun Sams fik i 1941 eksamen og diplom som barneplejerske. Derefter blev hun uddannet på Gentofte amtssygehus, hvorfra hun den 19/12 1945 blev autoriseret sygeplejerske. Hun virkede som sygeplejerske på Finsen Instituttet til 1947, da hun fik sin første søn, og da børnene var ved at blive voksne genoptog hun i 1947 sygeplejen og sluttede på Skodsborg Sanatorium i 1987.

Notater:

Hans Peter Stribæk-Frandsen er gartner.

Hans blev gift med Helga Margrethe f. Andersen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,67

Notater:

Halfdan Barfred Barfod tog i 1895 præliminæreksamen i Magleby på Møen. Han blev derefter lærling i søværnet og søkadet i 1899. Den 15/9 1903 blev han sekondløjtnant, den 1/4 1905 premierløjtnant og var 1907-09 på Søværnets Officersskole. I 1916 var han næstkommanderende på krydseren Hejmdal som kadetskib og blev den 10/4 1917 kaptajn og var 1917-18 chef for 4. torpedobådsdivision i Store Bælt og fra maj 1918 til krigens slutning var han chef for 2. torpedobådsdivision i Sundet, hvorefter han fra 28/2 til 25/6 1919 var stationschef i Lillebælt. I vinteren 1919-20 var han skoleofficer ved Søofficersskolen, 1920 i kystforsvarsskibet Peder Skram og 15/4 1921til 13/5 1922 adjudant hos viceadmiralen og blev den 29/1 1922 Ridder af Dannebrog. I 1922 og 1923 var han chef for inspektionsskibet Diana og fiskeriinspektionen i danske farvande. Han indsendte da forslag til fiskeriauktioner og fiskeindustri med statsforsøgstation efter norsk mønster.

Den 1/1 1923 blev han orlogskaptajn og var 1924 og 25 chef for inspektionsskibet Fylla til Island. Her modtog han den 14/12 1925 en anerkendelse fra det britiske admiralitet for udvist mod ved eftersøgningen af nogle savnede britiske trawlere i storm under Island i februar 1925. I 1926 var han skoleofficer ved kadetskolen og samme år chef for torpedobåden Havørnen. I 1926 var han medstifter af og til sin død formand for Mortorbådsforeningen. Fra oktober 1926 til april 1927 fulgte han undervisningen på Kungl. Sjökrigshögskolan i Stockholm, hvorefter han fra oktober 1927 til marts 1932 var lærer i taktik ved Søværnets Officersskole og i den forbindelse har han udarbejdet 8 bind foredrag i taktik, der blev udgivet på Marineministeriets foranstaltning.

I 1928 var han chef for krydseren Hejmdal som kadetskib og gjorde fra august 1928 til maj 1930 tjeneste ved marinestaben. I 1930 og 31 var han chef for kongeskibet Dannebrog og udnævntes den 6/4 1931 til kommandørkaptajn og den 2/4 1932 til Dannebrogsmand. 1932 var han chef for kadetskoledelingen og udnævntes den 1. juli til kommandør, hvorefter han den 1/9 1932 til den 7/5 1937 var kommandant for Søværnets kaserne og den 1/10 1932 - 15/10 1933 tillige chef for kvartermester- og underkvartermesterskolerne. Desuden var han i 1933 medstifter af og til sin død formand for Dansk Motorbådsunion. Den 9/5 1936 udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

Den forringelse af det danske forsvar, som var en følge af den socialdemokratisk-radikale regering, optog ham meget og hans kamp for at vække forståelse af sømagtens betydning for Danmark gav sig udslag i talrige artikler i dagblade og tidsskrifter samt i foredrag i mange foreninger. Han udgav derfor i 1936 bogen "Sømagt og dens indflydelse på Danmarks historie". Den 1/8 1937 blev han H.M.Kongens jagtkaptajn og chef for Kongens adjudantskab af søværnet samtidig med, at han fra 1937 til 1942 var formand for Søofficersforeningen.

I 1941 udgav han et to-bindsværk "Vor Flåde i Fortid og Nutid" og fik kong Christian X til den 5. februar 1941 at give ordre til at landets flag på Holmen skulle sættes på halv stang, da regeringen udleverede nogle torpedobåde til tyskerne. Den 31/7 1942 fik han sin afsked p.gr. af alder og samme dag blev han udnævnt til Kommandør af Dannebrog af 1. grad og den 26/9 1942 blev han kammerherre. I 1943 fik han udgivet som et illegalt skrift "Hvorfor England vinder krigen" og han lod sig opstille som kandidat for modstandspartiet "Dansk Samling" i 1943. Den 5/6 til den 21/7 sad han arrasteret af Gestapo i Vestre Fængsel og familien måtte efter denne tid leve "under jorden". I 1945 fik han tildelt Christian X.s Frihedsmedalje. I 1943 til 1947 var han medlem af Sø- og Handelsretten og 1947 medlem af Overskibssynet. Desuden nåede han i 1947 at få udgivet bogen "England blev verdensmagt".

Udover de ovennævnte ordener blev han den 6/6 Ridder af den russiske Stanislausorden, den 28/8 1912 fik han Kong Frederik VIII.s Mindemedaille og den 31/1 1919 blev han Ridder af den Kgl. Svenske Sværdorden af 1. kl., den 24/9 1924 Ridder af Islands Falk, den 28/1 1927 Søetatens Hæderstegn og den 15/5 1928 blev han kommandør af Finlands Hvide Rose af 2. kl. samt fik den 25/6 1947 den belgiske Leopoldorden. Endvidere fik han den 27/1 1939 tildelt Motorbådsforeningens Ærestegn i guld.

Halfdan blev gift med Helga Pagh den 25 apr. 1912 i Esbjerg. Helga (datter af Henrik Pagh Mortensen og Sophie Caroline Michelsen) blev født den 5 sep. 1889 i Esbjerg; døde den 23 jan. 1976. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Helge Sams var bankbestyrer.

Helge blev gift med Anna Sofie Marie f. Hvidkjær. [Gruppeskema] [Familietavle]