Johan Christopher Georg Barfod

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Jurist, lærer, journalist, forfatter
• Referencenummer: XII,135

Notater:

(XII,135) Ejendommeligt nok staver han sit navn på dansk. Han er født i Kvidinge og gik i Helsingborg skole indtil familien i 1768 flyttede til Malmø, hvorfra han den 1/10 1771 dimiteredes og den 2/11 1771 blev indskrevet ved universitetet i Lund. Den 19/12 1778 blev han jur. kand. og flyttede derefter til Stockholm, hvor han i nogle år var lærer i historie, geografi og moderne sprog. Senere blev han indskrevet som "auskulant" ved Kommercekollegiet, men kom aldrig til at tjenestegøre dér, idet han i stedet blev medarbejder ved i C. C. Gjövells tidskrifter og var 1792-95 knyttet til "Extraposten". I 1806 flyttede han til landshøvdimg Möllersvärd på Mäntsälä i Nyland i Finland, hvor han boede til sin død i 1829. Han efterlod sig mængder af breve og manuskripter, der findes på flere steder i Sverige og Finland. Allerede i 1846 fandt man det passende at udgive "Märkvärdigheter rörande skånska adeln", der blev genudgivet i 1925, og i 1847 udgav man "Märkvärdigheter rörande Sveriges förhållanden 1788-1794". Endvidere blev der i 1882 udgivet "Hittils okände anteckningar af en bland svenska hoflitteraturens största anekdotberättare". I 1952 satte professor Krusius-Ahrenberg i Helsingfors og fil. lic. Wilhelm Odelberg sig for at gennemgå hans omkring 10.000 sider hidtil ikke gennemgåede manuskriptsider, og i 1963 udgav Wilhelm Odelberg "Dagens Märkvärdigheter. Gustavianske enteckningar, af Johan Christopher Barfod". "Han skriver først og fremmest som samtidshistoriker, men kommer ofte ved tilfældige associationer temmelig langt fra sit emne og drager paralleller fra fortiden. Han gik ikke uden om anekdoter, der undertiden mere end strejfer det skandaløse, men han har haft en omfattende læsning og besiddet en udstrakt viden" (Wilhelm Odelberg: "Dagens Märkvärdigheter. Gustavianske anteckningar" I 1799-1800, Stockholm 1963).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Soldat, regimentsauditør
• Referencenummer: XI,101

Notater:

(XI,101) Han blev regimentsskriver og kommissær ved Norra Skånska Kavalleriregiment i 1737. Den 2/5 1751 blev han regimentsauditør og havde efter sit giftermål 1738 bosat sig på gården Ljungen i Kvidinge i Kristianstads len. Han havde ni børn.

Georg blev gift med Hedvig Klerck den 10 aug. 1738 i Kågerød. Hedvig (datter af Echard Klerck og Anna Petersdotter f. Uppendich) blev født den 10 dec. 1707 i Källstorp; døde den 7 jan. 1768 i Helsingborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af sognepræst i Källstorp Echard Klerck og Anna Petersdotter f. Uppendich. Hun fik ni børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Soldat, præst
• Referencenummer: X,73

Notater:

(X,73) Også han tog til hæren i Polen i 1703, hvor han blev ordineret til feltpræst samtidig med sin ældre bror. Han blev siden sognepræst i Övraby og Benestad i Skåne i 1706 uden at aflægge eksamen. Han blev siden provst, men døde 1711 i Ingelstad af pest. Han havde to børn.

Henric blev gift med Agneta Warberg. Agneta (datter af Göran Warberg og Christina Pedersdotter) døde i 1721. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af provst i Förslev Göran Warberg og Christina Pedersdotter. Efter sin mands død (1711) giftede hun sig igen med herredshøvding i Bjäre og Åsbo Daniel Ekwall.

Echard blev gift med Anna Petersdotter f. Uppendich. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: IX,72

Notater:

(IX,72) Som den lærde mand, han blev, kaldes han også Hilarius Barfodius. Han kom i Göteborgs skole i 1657 og derefter i 1658 i Halmstad skole for endelig at slutte i Lund skole i 1660. Han var åbenbart en opvakt elev, thi han blev student i 1664 i Greifswald og disputerede der i 1666. Herefter begav han sig til Rostock, og det var nu en lærd mand på blot 21 år, der i 1667 kunne rejse hjem for at hjælpe sin far, og desuden blev han i 1669 indskrevet ved det nye universitet i Lund. I 1670 blev han huslærer hos Mogens Rosenkrantz i Glimminge, og han rejste derefter med sønnen Holger Rosenkrantz udenlands i årene 1672-74, hvor han besøgte en række europæiske lande, som det var sædvane på den tid, når fornemme adelsmænd skulle have indblik i den europæiske kultur. I 1676 blev Ejlert Barfoed præst i Glimminge og Tosterup i Skåne. Han blev præsteviet den 11. februar 1677(?). Det danske forsøg på at generobre de tabte landsdele gik stærkt ud over indbyggerne i Skåne, da de anvendte tyske lejetropper ikke var særlig hensynsfulde, selvom de havde fået strenge ordrer til at undlade plyndringer. Det gik også ud over pastor Ejler Barfoed i Glimminge og Borreby sogne, trods forbud, havde de benyttet nattens mørke til at tage "was ihnen vorgekommen". En fortegnelse fra pastor Barfoed viser således, at havde mistet tre dusin store tinfade, fire dusin tintallerkener, 8 sølvskeer, et stort sølvbæger, tre par store støbte messingstager, fem kobberkedler, et kobberbadekar samt forskellige beklædningsgenstande og som præsten skriver "alle mine og min hustrus klæder fra hovede til fod" (Knud Fabricius: Skånes overgang fra Danmark til Sverige, bind 3 side 192, 198 og bind 4 side 131). Efter krigen begyndte imidlertid forsvenskningen for fuldt tryk. I Ingelstad herred opstod der således i 1684 stor ængstelse hos alle præster, da deres kollega blev suspenderet for at have prædiket på dansk, og da pastor Ejler Barfoed anklagedes for landemodet for at have holdt en ligtale på dansk. Han må åbenbart have klaret sig, for den 15. august 1692 blev han herredsprovst i Ingelstad. Den 5/12 1692 blev han dr. phil. på afhandlingen "De sagis et magis veneficis", og i 1695 indrettede han nye kirkebøger for Ingeltorp og Valleberg sogne. Han må åbenbart være faldet godt til blandt sine kolleger, for i 1697 deltog han i den svenske Rigsdag som udsending for Skånes gejstlighed og han var endvidere til stede ved bisættelsen af kong Karl XI og overværede ligeledes samme år kong Karl XII's kroning. I 1705 præsiderede han ved præstemødet og forsvarede den 7. oktober et par år senere sin syndaldisputats "In Aug. invariata Conf. art. XV de ritibus Eccleriasticis". Han døde ved et ulykkestilfælde den 15/9 1709. Han fik fire børn med sin første kone (Judith Jacobsdotter) og 15 børn med sin anden (Cathrina Ifvardotter) og blev deved stamfar til en stor og forgrenet slægt. Fem af børnene døde dog som unge og tre af dem savnedes efter slaget ved Poltava i 1709.

Ved Roskildefreden 1658 mistede den danske konge de gamle landskaber Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Hvilke følger fik det for befolkningen? Desværre fortæller de få data fra slægten ikke om følelser, men der er dog visse karakteristiske træk, der kan fastslås. Det mest iøjnefaldende er naturligvis, at alle Ejlert Barfoeds børn, der fødes mellem ca. 1675 og 1705 alle fik ændret stavemåden i deres efternavn. Desuden ser vi, at så godt som alle slægtens medlemmer forbliver i Skåne, og kun enkelte rejser ind i Sverige eller tilbage til Danmark. Mange er præster og bliver naturligvis uddannet på det nye svenske universitet, der var blevet indrettet i Lund i 1668. Måske er det ellers netop præsterne, der friholdes for en forsvenskning, men der var vel heller ikke så store forskelle, som f.eks. vi finder i Slesvig og Holsten mellem dansk og tysk. Vi finder endog her medlemmer af slægten i den svenske hær i kamp mod danskerne og endvidere nogle brødre, der forsvinder i 1709 efter Karl XII's nederlag ved Poltava. Det kunne have været spændende at have haft nogle breve eller andre tilkendegivelser fra slægten.

Ejlert blev gift med Judith Jacobsdotter. Judith (datter af Jacob Rasmussen og Apollonia Palesdatter) døde i 1676. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Enke efter hans (Ejler's) forgænger som præst i Glimminge Michael Jensson Sode. Hun var datter af ridefoged og inspektør på Søfdeborg Jacob Rasmussen og Appolonia Pallesdatter. Med sin første kone fik Ejler fire børn.

Göran blev gift med Christina Pedersdotter. [Gruppeskema] [Familietavle]