Christen Mortensen Barfod

Andre begivenheder:

• Referencenummer: VII,20

Notater:

(VII,20).

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Godsejer
• Referencenummer: VI,14

Notater:

(VI,14) Han blev ved landbruget, men flyttede til Ikast. Hér erhvervede han den store gård Vådeskov ved at gifte sig med Maren Nielsdatter. I Ikast kirkes regnskabsbog for 1585 nævnes det, at svigermoderen endnu bor på gården, idet der står: "annammet af Else i Wåde og hendes børn af gammel gæld 4 daler 1 mark", og endnu så sent som den 16/6 1606 nævnes det i et brev, at hun bor på gården. I året 1600 udstedte han et pantebrev til sin slægtning Claus Knudsen Barfod (V,3) i Sæddinge mod et lån på 100 daler. Morten var åbenbart en mand, der havde hold på sine pengesager, for på lignende måde udlånte han penge til Lars Nielsen i Gjelleruplund og Christen Christensen i Hesselbjerg og endnu flere. Christen Christensen kunne dog ikke klare sit lån, og han måtte afstå sin gård til Morten Barfod mod at blive boende som fæster. Senere fornyede Morten Barfods fire ældste sønner fæstebrevet efter faderens død. Morten Barfod ejede dog kun den ene halvdel af Vådeskov, og hans svoger Christen Nielsen havde den anden halvdel. Han blev iøvrigt ikke boende her, men flyttede til Hagelskjær i Ikast, som han havde købt, og hvor han vistnok døde i 1618. Han havde seks børn med Maren Nielsdatter (VII,19-24), der efter Mortens død giftede sig med Jens Nielsen i Hollingholt. Ved skiftet krævede børnene af deres mor at få et sølvbælte, en sølvknivskede, et sølvnøglebånd og deres fars skårne (fine) klæder eller en erstatning derfor. Der var ligeledes ved skiftet strid om hvem, der skulle tage sig af de to umyndige børn Claus og Inger, men resultatet kendes ikke (Viborg Landstings Dombog 1616-19 og 42 samt Jens Abildtrup: Selvejerslægten Bjødstrup side 67-68). Ved skiftet gjorde enken og børnene krav på Niels Graversens gård, da denne ikke havde fået sit pantebrev indløst i tide, men denne hævdede til gengæld, at de ikke havde nogen som helst ret til gården, da den var hans retmæssige arvegods. Resultatet blev derfor, at de stævnede Niels Graversen først for herredstinget og siden for landstinget, og da sagen blev opsat i 14 dage, hører vi ikke mere til den, så der er muligvis kommet et forlig i stand. Det var i 1618.

Morten blev gift med Maren Nielsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Se under Morten Barfods biografi.

Andre begivenheder:

• Referencenummer: V,6

Notater:

(V,6) Kendes blot fra Sv. G. Barfoth's bevarede stamtavle. Han er i givet fald søn af Oluf Skanke og en datter af Markvard Barfod og det må være denne Jakob, der var far til Morten Jakobsen (VI,14).

Niels blev gift med Else. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Det er formentlig ham, der bliver gift med Marquards datter og får en søn med hende (V,6). Olofs bedstefar Peder er en bror til Olof Nilsson, der havde gjort bemærkelsesvædig tjeneste under kong Erik af Pommern, og som under Christian I var blevet høvedsmand på kongsgården i Bergen. Hér ragede han uklar med hanseaterne, der dræbte ham i 1455. Peder var gift med en datter af slægten Hegle og hans to sønner kender vi som Håkon og Sven Skanke, der var bosiddende i Hjørring. Sven Skanke, der er far til Olof, vidnede som byfoged i Hjørring i 1478 og som borgmester i 1484. Sven havde foruden Olof også sønnen Lars, der vidnede den 11/5 1500 og den 25/10 1501 og sammen vidnede de i Hjørring den 9/11 1501 (Norsk Bibl. Leksikon om Olav Nilsson, Will. Christensen: Fortegn. over Danmarks breve fra middelalderen 1478, 1484, 11/5 1500, 25/10 1501 og 9/11 1501). Se også under konens biografi.

Olof blev gift med Datter med ukendt fornavn Barfod. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: IV,4

Notater:

(IV,4) Er omtalt sammen med broderen Niels (IV,1) i 1510. Det kan være hende, der er blevet gift med Olof Skanke, men vi kan ikke nævne noget årstal. De havde i givet fald en søn (V, 6). Se også under mandens biografi.