Claus Knudsen Barfoed

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Håndværker, snedker
• Referencenummer: XI,88
• Døbt: 19 dec. 1756, Mandal
• Konfirmation: 1779

Notater:

(XI,88) I 1801 fik han borgerskab som snedker i Mandal. Han havde seks børn.

Claus blev gift med Anne Catharine Rasmusdatter den 4 jan. 1788 i Mandal. Anne blev født cirka 1757; døde den 1 mar. 1828. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Margrethe Barfoed blev begravet den 9 jul. 1791 i Mandal.
2. Knud Barfoed døde i 1721 i Druknet på vej til Frankrig.
3. Margrethe Barfoed
4. Johannes Barfoed blev begravet den 29 okt. 1806.
5. Rasmus Barfoed blev født cirka 1800.
6. Cathrine Barfoed

Andre begivenheder:

• Referencenummer: X,64

Notater:

(X,64) Han havde to døtre og en søn.

Knud blev gift med Margrethe Andersdatter, Svinøer. den 29 okt. 1754 i Mandal. Margrethe blev født cirka 1724; blev begravet den 29 apr. 1760 i Mandal. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fra Svinøer? Hun havde to døtre og en søn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Håndværker, skomager
• Referencenummer: IX,68

Notater:

(IX,68) Han havde 1711-1718 tjent tolderen i Skagen, da han forgæves søgte at blive visitør i Christiania. I stedet udvandrede han til Christiansand, hvor det sansynligvis er ham, der i byregnskaberne nævnes som Claus Knudsen skomager i årene 1719.21. I 1721 var han endnu ungkarl og i tjeneste hos Morten Michelsen, da han den 29/9 1721 troloves med Gunhild Pedersdatter fra Farestad. Han kendes kun videre fra da han den 15/6 1734 var vurderingsmand ved et skifte i Mandal.

Claus blev gift med Gunhild Pedersdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fra Farestad.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Embedsmand, herredsgoged, landmand
• Referencenummer: VIII,32

Notater:

(VIII,32) Knud Jacobsen Barfod var Jacob Barfods femteældste søn, og han var fra 1660 herredsskriver i Hammerum herred. I 1672 ansøgte han om at blive herredsfoged, idet 24 dannemænd erklærede, at han som skriver "har stillet og forholdt sig meget oprigtig, retfærdig og vel mod alle og enhver, fattige og rige og formuende og andre inden herred og uden herred som en oprigtig herredsskriver og god dannemand vel sømmer, egner og anslår i alle måder, så ingen kan ham andet end retfærdighed påsige i nogen måde". Efter denne lange svada kan det vel næppe undre, at han fik stillingen fra den 7/11 1672.
I 1687 blev der imidlertid foretaget en større gennemgang af de jyske landsdommere, der i den forbindelse erklæredes om Hammerum herred bl.a., at det "er af den vidtløftighed, at det ikke med andet kan sammenlægges såsom det er 9 mile i sin længde og 7 mile i sin bredde", hvad der åbenbart regnedes for et stort område for et herred. Desuden skriver synsmændene: "Herredsfogden Knud Jacobsen Barfoed er af mærkelig stor malice og uforstand, mens endda af større uvederhæftighed, hvorover parterne sjældent nogen ret hos ham kan erlange. Tingskriveren Søren Christensen er en gammel udlevet mand, som sjældent selv betjener retten og til skrivers embede er aldeles udygtig og utjenlig: Hvorfor en anden foged såvelsom skriver udkræves, om retten ellers tilbørligen og lovligen skal administreres". Det var således en længere og alvorlig anklage, der ikke rigtigt rimer med den rosende omtale før hans tiltræden. I alle tilfælde resulterede det i, at Knud Barfod samme år den 20/12 blev udskiftet med Knud Pedersen Søltoft.
Knud Barfod boede i 1688 i Bjødstrup, men var 1695 flyttet til Hesselbjerg, da han den 30. maj bortskødede Store Langelund i Gjellerup til sin søstersøn, ærlig og velagt mand Anders Pedersen og hans trolovede Anne Matzdatter. Den 16/6 1700 boede Knud Barfod i Gjellerup, da han vidnede i en sag vedrørende kirkestolene i Gjellerup kirke. Striden drejede sig om de lukkede stole i kirken, og den fremkom da Laurids Christensen flyttede ind i den gamle herredsfogedgård, som både Jacob Mortensen Barfod og siden sønnen Knud Jacobsen Barfod havde beboet indtil den sidstnævnte solgte gården til Peder Jørgensen Fastrup i 1688. Knud Jacobsen Barfod var trods sin høje alder mødt frem i retten, hvor han fremlagde et skriftligt indlæg i sagen mellem Laurids Christensen og Svend Lauridsen, der boede i Bjødstrup. Knud Barfod kunne her meddele, at efter faderen Jacob Barfods død havde han og hans bror Claus begge ved skiftet delt ejendommen i to lige store lodder, og derfor boede Knud i den gård, som Laurids Christensen nu boer i og broderen Claus i den ejendom, som nu Svend Lauridsen boer. "Jeg boede i samme gård i 34 år og i den tid stod jeg og min bror og efter ham Svend Lauridsen i den ene stol, mens vore kvinder tilsammen søgte den anden af de lukkede stole". Det vil sige, at begge parter havde lige ret til stolene, og sagen, hvis udfald vi ikke kender, er muligvis derfor blevet forligt (Jens Abildtrup side 48 ff., 84, 108 f.). Han havde seks børn, der alle drog uden for sognet (IX,63-68).

Knud blev gift med Maren Sørensdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hun havde seks børn, der alle drog uden for sognet.