Else Barfoed

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVI,134

Notater:

(XVI,134) Har to sønner og en datter.

Else blev gift med Carl Gustav Ramshardt Lindegaard den 1 apr. 1922 i Nyborg. Carl (søn af Gustav Peter Ramshardt Lindegaard og Julie f. Knudsen) blev født den 15 mar. 1898 i Gislev; døde den 25 dec. 1973. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Maskinist, fabrikant
• Referencenummer: XV,109

Notater:

(XV,109) Blev født i Helsingør i 1866 og senere uddannet som maskinist. Den 1/4 1890 købte han sammen med Laurits Barfoed (XV,96) P.C. Ribers virksomhed, der var grundlagt i 1852. De omdøbte den til "Bogense Jernstøberi og Maskinfabrik" og Poul Barfoed blev virksomhedens leder og konstruerede flere praktiske landbrugsmaskiner af hvilke navnlig hans selvrensende tærskeværker vandt stor afsætning. Han blev gift i 1896. Fra 1902 til 1915 var han medlem af direktionen for Sparekassen for Bogense og Omegn og fra 1903 til 1909 var han byrådsmedlem i Bogense. I 1915 solgtes fabrikken til hans yngre bror Erik Barfoed (XV,117) og fra den 17/1 1915 var han bosat i Nyborg. Han fik et barn.

Poul blev gift med Anna Brandt den 19 maj 1896 i Bogense. Anna (datter af Jens Carl Brandt og Anna Margrethe f. Jensen) blev født den 5 feb. 1867 i Neder Mølle i Skovby; døde den 20 nov. 1943 i Nyborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af møller Jens Carl Brandt og Anna Margrethe f. Jensen. Hun har et barn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Skibsbygmester
• Referencenummer: XIV,56

Notater:

(XIV,56) Allerede i 1852 kom han skibsbyggerlære hos sin bror Poul Abraham (XIV,49) i Helsingør, og som 19-årig købte han foråret 1856 skibsværftet sammen med skibsbygmester Chr. Rohmann. På grund af sin ungdom tog han nogle år til England for at studere skibsbyggeri og da han som 25-årig kunne få borgerskab blev han medindehaver af værftet, der kom til at hedde Rohmann og Barfoed. I sin lærlingetid kom han meget i det Unmackske hjem, hvor han blev kammerat med med Rudolf Unmack og blev 1864 gift med hans søster. Hendes far var tømrermester Johan David Unmack, som var kendt for sin smukke træbuekonstruktion fra 1863 til Københavns gamle hovedbanegård i Jernbanegade og det var også hans firma, der i 1898 genopførte spiret på Sct Olai kirke i Helsingør. I 1882 omdøbtes værftet til Helsingør Træskibsbyggeri, da Helsingør Jernskibsværft og Maskinbyggeri opstod ved siden af. I 1892 blev Rohmann optaget i Jernskibsværftets bestyrelse og Magnus Barfoed blev dets revisor og i marts 1896 overtog jernskibsværftet "Helsingør Træskibsbyggeri" for en sum af 80.000 kr (Knud Klem: Træskibsbyggeriet i Helsingør i Handels- og Søfartsmuseets årbog 1972). Han havde 11 børn.

Magnus blev gift med Thora Mathilde Unmack den 16 nov. 1864. Thora (datter af Johan David Unmack og Nicoline Christine f. Andersen) blev født den 15 aug. 1843 i Helsingør; døde den 25 apr. 1921 i Hillerød. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af tømrermester Johan Davis Unmack og Nicoline Christine f. Andersen. Hun fik 11 børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Møller på Neder Mølle ved Bogense

Jens blev gift med Anna Margrethe f. Jensen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIII,35

Notater:

(XII,35) Var den ældste af sønnerne. Han var født i 1780 på Strynø og ville egentlig helst til søs, men faderen besluttede, at han skulle studere, og han blev undervist i hjemmet af de teologiske kandidater Besser og hans senere svoger Chr. Holst. Han blev student i 1800 og den 8/10 1805 cand. theol. Han var en tid hjemme, men blev den 11/4 1808 sognepræst på Avernakø og ordineredes den 20/7 1808. Han havde tidlig følelse og talent for poesi, og det isolerede sted gav ham rig lejlighed til at dyrke denne kunstart, ligesom han studerede sin tids bedste digterværker og desuden tilbragte mange timer på jagt. En prøve på hans muntre digtning kan gengives hér. Fra hans tid på Avernakø findes en morsom historie om "De høje Stene", idet vi i begyndelsen af århundredet har et opsving og sværmeri for oldtiden, som f.eks. med Oehlenschlægers "St. Hans Aftensspil" fra 1802, og samtidig træder arkæologien sine børnesko med bl.a. oprettelsen af Oldnordisk Museum i 1807. Thomas Barfoed var mere rationalist og skrev derfor digtet "Korshavnshøjen" og nogle uddrag viser hans ironi (Thomas Barfoed: Smaating og Lejlighedsdigte fra 1799-1835, Kbhvn. 1849):

1 På Korshavns høje, bjergfuld Ø, der, hvor den nedluder mod salten Sø, der stander en hvælvet Høj saa ene, omkrandset af mosbegroede Stene.

2 Her staar I, knejsende Bautastene omkrind de Heltes muldene Bene. O, sleb jeg blot paa Eder min Kniv, jeg gik den djærveste Kæmpe paa Liv.

3 Røgelseskar og Urner små. Herop I skal i Museum stå. Herop Jeg Eder alt længe lugter antikvarisk Sved mig om Næsen fugter.

Og derefter kommer antiklimaks:

4 Den Høj, de Stene, som hist du ser, de har en anden betydning her. Engang i gamle forsvundne Dage der ramte Korshavn en bitter Plage

5 Og hør hvori den Plage bestod: Hver Hest var skrabet fra top til fod - at nu de Øg kunne klø sig rene, saa rejste man disse mærkværdige Stene.

Den 18/11 1818 blev han af Hs. Exellence hr. Geheimekonferentsraad Greve Bille Brahe kaldet til sognepræst til Jordløse og Haastrup, men her døde han kone den 3/11 1825. Med hende fik han ni børn. Hans næste kone var han kun gift med et år, før hun døde efter en fødsel (en pige), hvorefter han giftede sig med børnenes barnepige, med hvem han fik seks børn (se under ægtefæller). Thomas Barfoed var en stærk og temmelig korpulent mand og næsten aldrig syg før de to sidste år af hans liv. Det siges om ham, at han var almindelig agtet og elsket og en blid elskelig mand. Han var trofast i venskab og deltagende i andres nød. Det var til ham, at posten engang fandt ham med et brev adresseret: Til Præsten uden Strømper i Byen uden Jord (Thor Magnus Fog: Uddrag af Stamtavler over Slægterne Fog og Barfoed, Esbjerg 1918, og andre dokumenter i slægtsarkivet). Efter få dages sygdom døde han den 12/8 1845 i Jordløse og som et eksempel på hans digterkunst kan sættes tre vers fra en stabelafløbning i Troense for skibet NEPTUN:

1 Du Havets gamle Drot, Neptun. Du stolte Bølgers Tvinger. Højt blæser Stormen i Basun, naar du din Trefork svinger. Og atter følger Zephyr dig paa Floras Rosenblade, naar lette Vinde boltre sig på søens blanke flade.

2 Se her, i Dag en Snekke skøn går ud paa dine Vande. Det er din yngste Navnesøn, som her gik nys fra Lande. Stolt svæver den for Øjet hen med Spejl og trinde Bove til Fryd for ham som tømred den, til Zir for salten Vove.

3 Hurra for vakre Sømandsstand vort Danmarks stolte Ære. Og saa en Skaal for Thorsengs Land, for Koner, Piger kære. O, klinker Brødre. Haand i Haand - Hurra for alle gæve. Her knytter vi et Broderbaand - Hurra, vor Stand den leve.


Han fik med sin tre koner ialt 16 børn (XIV,43-58).

Thomas blev gift med Anna Cathrine Clausdatter den 19 nov. 1830. Anna (datter af Claus Petersen og Maren Rasmusdatter) blev født den 27 feb. 1805 i Vester Aaby. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af husmand Claus Petersen og Maren Rasmusdatter. Hun havde tjent hos Thomas Barfoed under hans to tidligere ægteskaber som barnepige og stuepige, og var derfor velegnet til at tage sig af de små børn. Hun fik selv seks børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Tømrermester

Johan blev gift med Nicoline Christine f. Andersen. [Gruppeskema] [Familietavle]