Thomas Frits Barfoed

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XVII,102

Notater:

(XVII,102) Tvilling. Blev kun 1½ år gammel. Søsteren døde næsten samtidig.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Apoteker
• Referencenummer: XVI,117

Notater:

(XVI,117) Født i Kjellerup 1878 og tog 1894 præliminæreksamen fra Svendborg Realskole. 1894 til 1898 var han elev ved Horsens Svaneapotek og blev 1898 exam. pharm. og i april 1900 cand. pharm med udmærkelse. Svaneapoteket i Horsens lå på hjørnet af Hestegangsgade og Jessensgade og apoteker August Vinsted "var en dejlig chef" fortæller Harald Barfoed "Vi disciple boede på apoteket, hvor vi sov i slagbænke, "Lakridkasser", som vi kaldte dem, men vi fik kosten hos apotekeren i hans villa lidt uden for byen. Det var en stor husholdning. Vi var hver dag 13-14 til bords, nemlig apotekeren og hans kone, deres otte børn, apotekerens svigermor, "Bedstemor" kaldet, og os disciple. "Bedstemor" lavede maden og den var fortrræffelig og rigelig, og tonen ved bordet var venlig og hyggelig. Vi fik tre retter mad hver dag og kunne spise så meget vi havde lyst" (Slægtsarkivet ved Harald Barfoed XVI,117). 1900 til 1901 var han provisor i Horsens Svaneapotek, hvorefter han aftjente sin værnepligt ved Sundhedstropperne og blev maj 1902 ansat på Det kgl. Militær- og Vaisenhus Apotek i København. Han rejste derefter udenlands og var fra april 1905 på Hirsch Apotek i St. Gallen, i oktober på Adler Apotek i Zürich, i april 1906 på Pharmacie Haussen i Geneve og endelig i januar 1907 på Pharmacie Cottier i Lausanne. I november 1907 kom han atter til Danmark og var på Det kgl. Militær- og Vaisenhus Apotek indtil 1922. Den 9/8 1909 blev han konsulent ved Sundhedsstyrelsens apotekerråd. Fra 1907 til 1909 var han medlem af bestyrelsen for Dansk Farmaceutforening og i 1912 tog han initiativet til stiftelsen af Det pharmaceutiske Selskab og han blev selskabets første sekretær. Formålet var at fremme den videnskabelige og praktiske udvikling inden for dansk farmaci. Fra 1932 til 1937 var han dets næstformand og ved 25-års jubilæet blev han udnævnt til æresmedlem og ved festen indstiftede han en guldmedalje, der skulle uddeles hver femte år som belønning for enten en løsning af en enkelt større farmaceuisk videnskabelig opgave eller for en samlet farmaceutisk videnskabelig produktion i en 5-års periode. Guldmedaljen havde på forsiden indskriften Danmarks Farmaceutiske Selskab 1912-1937 og på bagsiden Barfodsvåbenet med teksten: Bene meritas de scientia pharmaceutica (se Fodnoter nr 5). Den 12/10 1921 fik han kgl. bevilling til at drive Nørre Farimagsgade Apotek (Delfin Apoteket) i København med forpligtelse til at lade den farmaceutiske medhjælpereksamens praktiske prøver afholde i apotekets lokaler, og samtidig fungerede han som censor. Fra 1922 til 1935 var han også eksaminator ved denne eksamen og derefter fra 1935 til 1947 censor ved samme eksamen på Danmarks Farmaceutiske Højskole. Fra 1922 til 1926 var han næstformand i Danmarks Apotekerforening og fra 1926 til 1930 formand hér. Fra 1924 til til 1926 var han formand for Københavns Apotekerforening og den 26/5 1927 blev han Ridder af Dannebrog. I 1930 blev han dommersuppleant i den faglige voldgiftsret og i 1938 dommer. Den 22/6 1934 blev han Ridder af den svenske Nordstjerneorden og i 1935 sagkyndig ved Retslægerådet og korresponderende medlem af Finlands Apotekerforening og Norsk Farmaceutisk Selskab. Den 31/8 1935 blev han Dannebrogsmand. Havde tvillinger, der dog begge døde som små.

Harald blev gift med Dagmar Frederikke Gransøe den 4 maj 1912 i Helsingør. Dagmar (datter af Fritz Gransøe og Wilhelmine Therese Johanne) blev født den 18 jul. 1883 i Korsør; døde den 16 sep. 1966. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af overpostpakmester Fritz Gransøe og Wilhelmine Therese Johanne (?). Fik tvillinger, der dog begge døde som små.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Læge
• Referencenummer: XV,95

Notater:

(XV,95) Født i Bogense i 1850 og blev student fra Odense Katedralskole 1868. Han studerede 1½ år romanske sprog, men slog over på lægestudiet og blev i januar 1876 cand. med., hvorefter han fra maj til december samme år var ansat ved Frederiks Hospital (i København) og fra februar til april 1877 praktiserende læge i Fåborg. I juni 1877 overtog han dr. Arffmanns praksis i Kjellerup og indrettede hér , på grund af de store afstande, sit eget lille hospital og fungerede ligeledes som politilæge. Han var desuden medstifter af det lokale teater, hvor han virkede som instruktør. Den 3/7 1877 blev han i Svendborg Nikolaj Kirke gift med sin kusine Marie Elisabeth Barfoed (XV,86), og den 1/12 1889 kom han til Svendborg, men rejste i 1890 på studierejse til Berlin. Han var desuden lærer i sundhedspleje ved Navigationsskolen og næstformand i Svendborg Turistforening fra dens stiftelse i 1900, samt fra 1904 til dens ophør i 1919 formand for Svendborg Foredragsforening. I 1911 blev han tillige læge ved St. Jørgens Kloster og formand for Svendborg Sygeplejeforening og i 1912 blev han skolelæge. I 1914 var han konstitueret distriktslæge og i 1915 læge ved alderdomshjemmet i Svendborg. Han var en høj, rank og statelig personlighed - prydet med buskede øjenbryn og et smukt fuldskæg. Hans kone derimod, Marie Elisabeth, var lille af vækst. Han var medlem af en række bestyrelser som f.eks. Biblioteket for Svendborg By og Amt fra dets oprettelse, og ligeledes Gamle Bygningers Bevarelse fra stiftelsen. Endvidere var han medlem af Asylet i Svendborg, værgerådet for Svendborg Købstad fra 1914 og af Børnenes Vel, og fra 1917 til 1921 medlem af Svendborg byråd. Den 9/7 1934 blev han Ridder af Dannebrog, og var desuden æresborger i Svendborg. Han var en ypperlig tegner og lavede i hundredvis af skitser og portrætterede bl.a. sine seks sønner og i hjemmet samledes flere af tidens kunstnere. Han har i sine indgående erindringer beskrevet sin samtid, ligesom han i en tid uden telefon, cykler og biler beskriver vanskelighederne ved på afsides liggende bøndergårde at skulle foretage kirurgiske indgreb kun ved hjælp af en staldlygte, efter i al slags vejr at være afhentet af hestekøretøjer og kørt fra gård til gård, hvis beboere frygtede indlæggelse på det nærmeste sygehus i Viborg mere end noget andet. Hans ry var så stort, at han mange år senere i Svendborg stadig modtog besøg af gamle taknemmelige patienter fra Blichers gamle egn. I sine sidste år, hvor han plagedes af sygdom, boede han hos sønnen Magnus i Kjedelsmedestræde. Han havde seks børn (alle sønner).

Thomas blev gift med Marie Elisabeth Barfoed den 3 jul. 1877 i Sct. Nikolaj Kirke i Svendborg. Marie (datter af Christen Barfoed og Petrine Andersine Carré) blev født den 7 okt. 1848 i Svendborg; blev døbt den 26 nov. 1848 i Sankt Nikolaj kirke i Svendborg; døde den 15 jul. 1933; blev begravet den 19 jul. 1933 i Sankt Nikolaj kirke i Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Referencenummer: XV,86

Notater:

(XV,86) Blev gift med sin fætter. Hun fik seks børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Overpostpakmester

Fritz blev gift med Wilhelmine Therese Johanne. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand
• Referencenummer: XIV,45

Notater:

(XIV,45) Lærte handelen hos kgl. agent Voigt i Fåborg og her var han efter udstået læretid også handelsbetjent, indtil han i november 1838 blev købmand i Bogense og medlem af havnekommissionen hér. Han boede i Adelgade og kun 30 år gammel blev han i 1842 medlem af borgerrepræsentationen og kom derved til at sætte sit præg på byens udvikling og beklædte formandsposten 1843-45 og 1850-60. Da det nye byråd oprettedes var han ligeledes valgt medlem hér fra 1869-1870. Han var i 6 år i Odense amts skoleråd, indtil han i 1883 hævede sin forretning og udlejede den. Han havde fire børn (Hans Hansen: Bogenses Historie bd. 2, Bogense 1984).

Christian blev gift med Marie Dorothea Møller den 8 maj 1841 i Jordløse. Marie (datter af Herluf Møller og Anna Marie f. Waidtløw) blev født den 11 jun. 1816 i Fåborg; døde den 21 apr. 1910. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af skomagermester Herluf Møller og Anna Marie f. Waidtløw. Hun havde fire børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Sømand, skibsfører, købmand, havnekommissær
• Referencenummer: XIV,44

Notater:

(XIV,44) Født i 1810 på Avernakø og begyndte at studere, men gik i 1828 til søs og tog styrmandseksamen i 1829, hvorefter han i 1832 blev styrmand og i 1839 skibsfører. I 1848 overtog han sin svigerfars købmandshandel i Svendborg og drev den til 1876. Han var en anset mand, der fra 1850 til 1864 var borgerrepræsentant og også havnekommissær indtil 1876, i hvilket år han overdrog købmandshandelen til sin søn Thomas. Han var desuden medlem af Sparekassens direktion indtil 1/1 1881 og formand for Navigationsskolen i Svendborg, som han iøvrigt havde været med til at oprette. Han havde ti børn (XV,83-92).

Christen blev gift med Petrine Andersine Carré den 25 feb. 1842 i Svendborg. Petrine (datter af Andreas Henrik Carré og Andrine Christine f. Andersen) blev født den 13 sep. 1817 i Svendborg; døde den 7 apr. 1885 i Svendborg; blev begravet den 13 apr. 1885 i Sct. Nicolaj Kirkebog, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af købmand i Svendborg Andreas Henrik Carré og Andrine Christine f. Andersen. Hun fik ti børn.