Christen Poul Barfoed

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Exam. jur., sagfører
• Referencenummer: XV,104

Notater:

(XV,104) Født 1865 i Snøde og tog præliminæreksamen i 1883. Den 30/1 1886 blev han exam. jur. og den 24/2 1891 sagfører i Nyborg. 1902 til 1905 var han medlem af ligningskommissionen og 1909 til 1913 inspektør ved Nyborg Forsørgelsesvæsen samt i 3 år medlem af sagførerrådet. I 1943 opgav han sagførervirksomheden i Nyborg og flyttede til Odense, hvor han blev medlem af forskellige aktieselskaber, men iøvrigt drev sagførervirksomhed. Han har to børn.

Christen Poul Barfoed, født: 23-9-1865 i Snøde; døbt hjemme 11-10-1865, døbt i Snøde Kirke 5-11-1865. Konfirmeret mikkelsdag 1879, fine karakter ug-mg i Snøde kirke. Gift i Nyborg kirke, Svendborg amt, 10-5-1893, med Ane Hansine Hansen, født:12-11-1868 i Almind, Vejle amt, døbt 10-11-1869 i Almind Kirke.(Anes forældre er Husmand og bager Hans Outzen Hansen og Christine Pedersen) Christen: død 18-5-1953 i Odense (87år), Ane hans kone død: 5-4 1957 i Odense, begravet 9-4-1959 i Ansgar kirke i Odense.
Christen er sagfører i Nyborg jvf. folketælling 1901.
Christen og Ane får to børn:
1. Poul Sophus Barfoed, født: 4-2-1894 i Nyborg, døbt 22-3-1894 i Nyborg Kirke, Svendborg amt, død 9-1 1942 i Bromme, Sorø amt, begravet 15-1 1942 i Nyborg Kirke. Der står ikke, om han har været gift. Arbejder som gartner.
2. Christian Barfoed, født: 3-6-1896, døbt 5-7-1896 i Nyborg Kirke, døbt 5-7-1896 i Nyborg kirke, død: 10-1-1983 i Odense. Arbejde: direktør.

Christen blev gift med Anna Hansine Hansen den 10 maj 1893 i Nyborg. Anna (datter af Hans Outzen Hansen og Christiane Sommer f. Pedersen) blev født den 12 nov. 1868 i Alminde ved Kolding; døde den 5 apr. 1957. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Poul Sophus Barfoed blev født den 4 feb. 1894 i Nyborg; døde den 9 jan. 1942 i Bromme, Sorø Amt.
2. Christian Barfoed blev født den 3 jun. 1896 i Nyborg; døde den 10 jan. 1983 i Odense.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Exam. jur., godsforvalter
• Referencenummer: XIV,48

Notater:

(XIV,48) Født 1818 på Avernakø og blev den 5/5 1841 exam. jur. og godsforvalter på Rødkilde på Fyn. I 1844 blev han sagførerfuldmægtig i Odense og var 1845-1850 by- og herredsfoged i Rudkøbing på Langeland. 1850 blev han godsforvalter ved stamhuset Nedergaard, Stensgaard og Egelykke på Langeland og 1852 landvæsenskommissær. I 1859 ejede han Snøde Mølle. Har har syv børn.

Sophus blev gift med Grethe Nielsen den 20 dec. 1857 i hjemme i huset(?). Grethe (datter af Niels Nielsen og Anna Davidsdatter) blev født den 25 jul. 1828 i Tryggeløv Østerskov sogn på Langeland; døde den 1 aug. 1887 i Snøde; blev begravet den 6 aug. 1887 i Snøde kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hun har syv børn.

Grethe var i 30 december 1874 fadder for broderens, Mads Nielsens, søn Hans Peter. Ved denne lejlighed benævnes hun i kirkebogen som Madam Barfoed i Snøde. Flere af hendes brors børn tager derefter navnet Barfod.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XIII,35

Notater:

(XII,35) Var den ældste af sønnerne. Han var født i 1780 på Strynø og ville egentlig helst til søs, men faderen besluttede, at han skulle studere, og han blev undervist i hjemmet af de teologiske kandidater Besser og hans senere svoger Chr. Holst. Han blev student i 1800 og den 8/10 1805 cand. theol. Han var en tid hjemme, men blev den 11/4 1808 sognepræst på Avernakø og ordineredes den 20/7 1808. Han havde tidlig følelse og talent for poesi, og det isolerede sted gav ham rig lejlighed til at dyrke denne kunstart, ligesom han studerede sin tids bedste digterværker og desuden tilbragte mange timer på jagt. En prøve på hans muntre digtning kan gengives hér. Fra hans tid på Avernakø findes en morsom historie om "De høje Stene", idet vi i begyndelsen af århundredet har et opsving og sværmeri for oldtiden, som f.eks. med Oehlenschlægers "St. Hans Aftensspil" fra 1802, og samtidig træder arkæologien sine børnesko med bl.a. oprettelsen af Oldnordisk Museum i 1807. Thomas Barfoed var mere rationalist og skrev derfor digtet "Korshavnshøjen" og nogle uddrag viser hans ironi (Thomas Barfoed: Smaating og Lejlighedsdigte fra 1799-1835, Kbhvn. 1849):

1 På Korshavns høje, bjergfuld Ø, der, hvor den nedluder mod salten Sø, der stander en hvælvet Høj saa ene, omkrandset af mosbegroede Stene.

2 Her staar I, knejsende Bautastene omkrind de Heltes muldene Bene. O, sleb jeg blot paa Eder min Kniv, jeg gik den djærveste Kæmpe paa Liv.

3 Røgelseskar og Urner små. Herop I skal i Museum stå. Herop Jeg Eder alt længe lugter antikvarisk Sved mig om Næsen fugter.

Og derefter kommer antiklimaks:

4 Den Høj, de Stene, som hist du ser, de har en anden betydning her. Engang i gamle forsvundne Dage der ramte Korshavn en bitter Plage

5 Og hør hvori den Plage bestod: Hver Hest var skrabet fra top til fod - at nu de Øg kunne klø sig rene, saa rejste man disse mærkværdige Stene.

Den 18/11 1818 blev han af Hs. Exellence hr. Geheimekonferentsraad Greve Bille Brahe kaldet til sognepræst til Jordløse og Haastrup, men her døde han kone den 3/11 1825. Med hende fik han ni børn. Hans næste kone var han kun gift med et år, før hun døde efter en fødsel (en pige), hvorefter han giftede sig med børnenes barnepige, med hvem han fik seks børn (se under ægtefæller). Thomas Barfoed var en stærk og temmelig korpulent mand og næsten aldrig syg før de to sidste år af hans liv. Det siges om ham, at han var almindelig agtet og elsket og en blid elskelig mand. Han var trofast i venskab og deltagende i andres nød. Det var til ham, at posten engang fandt ham med et brev adresseret: Til Præsten uden Strømper i Byen uden Jord (Thor Magnus Fog: Uddrag af Stamtavler over Slægterne Fog og Barfoed, Esbjerg 1918, og andre dokumenter i slægtsarkivet). Efter få dages sygdom døde han den 12/8 1845 i Jordløse og som et eksempel på hans digterkunst kan sættes tre vers fra en stabelafløbning i Troense for skibet NEPTUN:

1 Du Havets gamle Drot, Neptun. Du stolte Bølgers Tvinger. Højt blæser Stormen i Basun, naar du din Trefork svinger. Og atter følger Zephyr dig paa Floras Rosenblade, naar lette Vinde boltre sig på søens blanke flade.

2 Se her, i Dag en Snekke skøn går ud paa dine Vande. Det er din yngste Navnesøn, som her gik nys fra Lande. Stolt svæver den for Øjet hen med Spejl og trinde Bove til Fryd for ham som tømred den, til Zir for salten Vove.

3 Hurra for vakre Sømandsstand vort Danmarks stolte Ære. Og saa en Skaal for Thorsengs Land, for Koner, Piger kære. O, klinker Brødre. Haand i Haand - Hurra for alle gæve. Her knytter vi et Broderbaand - Hurra, vor Stand den leve.


Han fik med sin tre koner ialt 16 børn (XIV,43-58).

Thomas blev gift med Christine Qvist den 24 aug. 1808. Christine (datter af Christen Ludvig Quist og Birgitte Cathrine f. Bech) blev født i mar. 1790 i Svendborg; døde den 03 nov. 1826 i Jordløse. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af købmand Christen Ludvig Quist og Birgitte Cathrine f. Bech. Hun var en sjælden smuk kone og hun fik ni børn.

Notater:

Ifølge hans dødsindførsel in Tryggelev kirkebog er han ved sin død i 1864 74 år gammel og født i Tryggelev. Den eneste indførsel i Tryggelev kirkebog om en Niels [Nielsen] født omkring 1790, er følgende:

KB Tryggelev 1790, Dom. VIII d. 25de Julij blev Niels Chrestensen og Hustrue Anne Hansdatters Søn Niels til Daab frembaaren af Mads Olsens Hustrue fra Humble. Faddere: Peder Skomager, Christen Basse, Laurs Henrichsen, Anna Nielsdatter.
Det kan måske være ham, men det er jo ikke sikkert.

------------------------------------------------
Udskrift af Folketællinger 1834-1890, Langeland:

Svendborg, Langelands Sønder, Tryggelev, Østerskov, et Huus, 90, FT-1834, A8128
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Nielsen 43 Gift Huusmand og Skræder
Anne Davidsdatter 33 Gift hans Kone [Niels Nielsen]
Anne Nielsdatter 13 Ugift deres Barn [Niels Nielsen og Anne Davidsdatter]
Johanne Nielsdatter 10 Ugift deres Barn [Niels Nielsen og Anne Davidsdatter]
Niels Peder Nielsen 8 Ugift deres Barn [Niels Nielsen og Anne Davidsdatter]
Grethe Nielsdatter 6 Ugift deres Barn [Niels Nielsen og Anne Davidsdatter]
Marthe Nielsen 5 Ugift deres Barn [Niels Nielsen og Anne Davidsdatter]
Karoline Nielsen 1 Ugift deres Barn [Niels Nielsen og Anne Davidsdatter]

Svendborg, Langelands Sønder, Tryggelev, Østerskov, huus, 39, FT-1840, C8833
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Nielsen 51 Gift huusmand og skrædder
Anne Davidsen 39 Gift hans kone
Johanne Nielsen 16 Ugift deres børn
Niels Nielsen 14 Ugift do
Grethe Nielsen 12 Ugift do
Martha Nielsen 10 Ugift do
Lene Nielsen 7 Ugift do
Christian Nielsen 6 Ugift do
Mads Nielsen 4 Ugift do
Jørgen Nielsen 1 Ugift do

Svendborg, Langelands Sønder, Tryggelev, Østerskov, Et huus, 39, FT-1845, B7133
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Nielsen 36 Gift Huusmand, skræder ditto [Tryggelev]
Anne Davidsen 44 Gift Hans kone ditto [Tryggelev]
Johanne Nielsen 21 Ugift Deres børn, væver ditto [Tryggelev]
Niels Nielsen 19 Ugift Deres børn, skræder ditto [Tryggelev]
Math. Nielsen 14 Ugift Deres børn ditto [Tryggelev]
Line Nielsen 12 Ugift Deres børn ditto [Tryggelev]
Christian Nielsen 11 Ugift Deres børn ditto [Tryggelev]
Mads Nielsen 9 Ugift Deres børn ditto [Tryggelev]
Rasmus Nielsen 4 Ugift Deres børn ditto [Tryggelev]
Christen Nielsen 1 Ugift Deres børn ditto [Tryggelev]

Svendborg, Langelands Sønder, Tryggelev, Østerskov, et Hus, 10, FT-1850, D2997
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Nielsen 61 Gift Husfader, Husmand, Skrædder *her i Sognet
Ane Davidsen 49 Gift hans Kone Fodslette, Svendborg Amt
Johanne Nielsen 26 Ugift deres Barn *her i Sognet
Niels Peder Nielsen 24 Ugift deres Barn *her i Sognet
Hans Christian Nielsen 16 Ugift deres Barn *her i Sognet
Mads Nielsen 15 Ugift deres Barn *her i Sognet
Rasmus Nielsen 9 Ugift deres Barn *her i Sognet
Christine Nielsen 6 Ugift deres Barn *her i Sognet

Svendborg, Langelands Sønder, Tryggelev, Østerskov, et huus, 33, FT-1860, B0502
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Nielsen 70 Gift skræder, huusfader dto [Tryggeløv]
Anne Davidsdatter 60 Gift hans kone Humble sogn
Hans Christian Nielsen 27 Ugift deres børn, skræder her i sognet [Tryggeløv]
Rasmus Nielsen 19 Ugift deres børn, skrædersvend dto [Tryggeløv]
Johanne Nielsen 36 Ugift deres børn, væverske dto [Tryggeløv]


--------------------------------------------
Udskrift af kirkebøger 1821-1870, Langeland:

KB Tryggelev 1821, 27 dec. født Anne datter af Seiveier Niels Nielsen og Anna DavidsDatter, døbt 28. dec. Faddere Gårdmand Rasmus Brun, Husmænd Peder Hansen, Anders Madsen. T:P: N.N. MortensD:, Anna NielsD:, alle af Tryggel:

KB Tryggelev 1824, 17 febr. født Johanne datter af Seiveier Husmd Niels Nielsen og Anna DavidsDatt: af Østerskov, døbt 9 (sic!) febr. Faddere: Husmd. Anders Lerke, Peder Hansen, Peder Andersen T: K:, Mads Nielsen her af sognet, samt T:P: Maren BertelsD: fra Maglebye

KB Tryggelev 1828, 25. Juli: født Grethe Nielsdatter. Forældre: Selveier Niels Nielsen Skræder og Hstr Anne Davids paa Østerskov, døbt 1) d. 26. Octob:, 2) d. 25. Jul:, Faddere: T:K: Anders Rasmussen, Christian Gregersen, Hans Hansen og Rasmus Pedersen, samt Selveier Mads [Knuds:?] Hustr: Alle her af Sognet.

KB Tryggelev 1836, 28. Januar, født Mads Nielsen, døbt 23. maj 1836 i Kirken. Forældre: Husmand, Skræder, Niels Nielsen og Hustru Ane Davids Datter paa Østerskov. Faddere: Sognefoged Mads Nielsen i Nørre[b?], Hmd. Jørgen Nielsen i Tryggelev, Jacob Bræde på Østerskov. Gudm: Morten Smeds Kone Ane Larsdatter i Tryggelev.

Niels blev gift med Anna Davidsdatter den 4 nov. 1821 i Tryggelev. Anna blev døbt den 28 jun. 1801 i Humble kirke, Langeland, Svendborg Amt; døde den 19 dec. 1870 i Østerskov, Tryggelev Sogn, Langelands Sønder Herred, Svendborg Amt; blev begravet den 28 dec. 1870 i Tryggelev. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

KB Tryggelev 1870, 19. December, død Anne Davidsdatter, begravet 28. December, Enke efter Husmand, Skræder, Niels Nielsen, Østerskov, 70 Aar gammel, Anm. Vattersot

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst
• Referencenummer: XII,30

Notater:

(XII,30) Blev født i 1736 i Hasle. Da faderen døde i maj 1743, flyttede han med sin mor til Roskilde og kom 10 år gammel i Roskilde Katedralskole, hvorfra han blev student i 1756. Som mindrebemidlet fik han Universitetets kommunitet og boede på Regensen, indtil han blev cand. theol. den 25/6 1759 og begyndte at undervise i København og holdt froprædiken og ugeprædiken i Vor Frue Kirke. I 1766 søgte han til Skive, 1767 til Rødby, 1769 til Egens på Als, 1770 til Seden og Åsum og blev så endelig residerende kapellan i Slangerup og Uvelse den 25/11 1773, hvorefter han ordineredes den 13/5 1774. Den 30/4 1776 blev han af kammerherre Poul Abraham Lehn kaldet til sognepræst på Strynø, indtil han den 12/1 1793 ordineredes til sognepræst for St. Jørgens og Sørup. Han var i sin ungdom en yndet digterpoet og nogle af hans viser er trykt i visesamlinger som f.eks. H.I. Graaes, 1 bd., hvor han har viserne nr. 98 og 108. En af dem lyder:

1 En ærlig Ven er rar(sjælden) Thi Troskab er forsaget, og Sandhed rent bortjaget, den Sag er aabenbar, En ærlig Ven er rar. Guld er vel rar at vinde, Men ærlighed at finde, er mer end vanskeligt, enhver erfare sligt, som med fornuften Øje, ser Verdens væsen nøje. Den sag er åbenbar, en ærlig Ven er rar.

2 Al Glans er ej af Guld, thi mangen Skalk fremtriner med søde Ord og Miner, skønt han er svigefuld. Al Glans er ej af Guld. Mund-Venner fattes ikke, som vide at udstikke et Flag af Ærlighed skønt Hjertet ler derved. Een taler ord som Sukker, en anden Ryggen bukker skønt han er svigefuld. Al Glans er ej af Guld.

3 Vær Verden, som du vil, bliv ved din gamle Vane. Bryd frem og sving din Fane. Jeg slaar mig ej dertil. Vær Verden som du vil. Jeg ærlig dog vil blive og Troskab Prøver give til hver som viser sig en ærlig ven af mig. Slem er den Hyklemaade, som bliver og din Baade. Jeg slaar mig ej dertil, vær Verden som du vil.

Versemålet er tidligere brugt af Ambrosius Stub, men begyndelseslinien af Barfods sang er brugt som angivelse ved en masse forskellige viser fra samme tid og nogen senere tid og den blev meget brugt for melodiens skyld. Som ældre skrev han hellere salmer (Rasmussen og Nyerup; Udvalgte Viser I, nr. 28).
Se iøvrigt under hans ægtefæller. Han fik seks børn med sin første kone (diverse dokumenter i slægtsarkivet).

Christen blev gift med Cathrine Elisabeth Høyer den 29 jun. 1774 i Slangerup. Cathrine (datter af Johannes Høyer og Maren f. von Essen) blev født cirka 1746; døde den 10 mar. 1793. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af sognepræst til Ry Johannes Hoyer og Maren f. von Essen; som enke ernærede hun sig og sine døtre ved at sy for enkedronningen (formentlig Sophie Magdalene (1700-1770) gift med Christian 6.). Hun var alvorlig og religiøs, men en øm og omhyggelig moder, der holdt sine børn til daglig bibellæsning. I sit sidste leveår var hun svag på sjæl og legeme og havde kun få lyse øjeblikke. En søndag morgen, den 10/3 1793, listede hun sig sagte op af sengen og fandt sin død i havets bølger. Hun fik seks børn.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand

Christen blev gift med Birgitte Cathrine f. Bech. [Gruppeskema] [Familietavle]