Sophia Davidsdatter

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres om SOPHIA DAVIDSDATTER:

Hans Hansen Seidelin blev gift 19. Maj 1661 i St. Olai Kirke i Helsingør - »til Højmessen« med SOPHIA DAVIDSDATTER, * 10. April 1643 i Helsingør, døbt 16. s. M. i St. Olai Kirke. Dt. af Provst DAVID CHRISTENSEN (* 1607 i Helsingør. 1633 Magister. 1636 øverste Kapellan ved St. Olai Kirke i Helsingør, 11. Juni 1646 Sognepræst sst. Provst. Død 7. December 1658, begr. 14. s. M. i St. Olai Kirke) og GEDSKE FREDERIKSDATTER (* 1623, død 28. December 1696).

Hendes Sønnesøn CLAUS SEIDELIN skriver i sin Selvbiografi, at begge hendes Mænd »efterlod hende i maadelig Tilstand og med en Del Børn, men efter saa mange Aars Enkestand havde hun [ved sin Død] ikke formindsket, men snarere formeret sit Gods, thi hun var en brav fornuftig og raffineret Matrone, som vidste godt at holde Hus, og med en friet Mod at skikke sig i alting. - Hun elskede højt sine tvende Stifdøtre, thi hun havde ved Døden mistet sine egne, hvorfor hun opdrog dem med al Flid. - Ved Skiftet efter hende fik min Sl. Fader nogle Familie Skilderier, som nu staar hos min ældste Broder i Gloslunde Præstegaard, nemlig denne min Sl. Farmoders eget, dernæst min Sl. Moders begge Forældres, Raadmand CLAUS IVERSENS og [hans anden] Kones, hvis Navn var MECHTELE FIUREN, .. saa og en af mine Sl. Morbrødres, som ikke har været fuldvoksen.«

Sophia Davidsdatter blev efter sin anden Mands Død boende i Gaarden paa Amagertorv nuværende Nr. 15 og 17 (da Matrikel-Nr. 53, nu 43 og 42 A).

Under Pesten i København i 1711 drog hun sammen med sin Sønnesøn HANS SEIDELIN, der da nylig var blevet Student, og hvis Fader HANS SEIDELIN som Overkrigskom¬missær var med den danske Hær i Pommern, til sin yngste Søn, Apoteker FRIDERICH SEIDELIN i Nykøbing F., hos hvem de opholdt sig i længere Tid.

Sophia Davidsdatter døde 11. April 1716, 73 Aar og l Dag gammel, »forløst ved en stille og sagte Død«, begravet 27. s. M. i St. Nikolai Kirke i København i sin afdøde Mand CLAUS IVERSEN S murede Begravelse i den mellemste Kirkegang. 5 Børn.

Sophia Davidsdatter blev gift 2. gang 1678 (Bevilling 13. Februar) med Enkemand CLAUS IVERSEN ASSENS, * 23. April 1624. Søn af IVER POULSEN GAMTOFTE (* 29. November 1591. Fra 1618 eller senere Forpag¬ter af Bispebogaard i Gamtofte Sogn ved Assens. Gift 1619. Død ?) og Hustru KAREN LAURIDSDATTER.

Claus Iversen var en anset Klædekræmmer i København, hvor han ejede nuværende Nr. 15 og 17 paa Amagertorv, som i Grundtaksten af 1668 sattes til 400 Rd., dertil hørte Nr. 18 i Læderstræde. Desuden ejede han nuværende Nr. 21, 23 og 25 i Gothersgade og (1668) Nr. 39, 41 og 43 i Grønnegade. 1658 deltog han i Adresserne om Privilegierne og blev siden en af De 32 Mænd« (Københavns Borgerrepræsentation), hvilket Ombud han beklædte 1684 og senere, indtil han i 1688, den 31. Juli, blev Raadmand, men døde samme Aar og blev begravet den 28. August i sit Gravsted i den mellemste Kirkegang i St. Nikolai Kirke.

I sit andet Ægteskab med Claus Iversen havde Sophia Davidsdatter ingen Børn.

Af de ved Sophia Davidsdatters Ægteskab med Claus Iversen sammenbragte Børn blev Sophia Davidsdatters 2 Sønner af første Ægteskab med Provst Hans Seidelin, HANS og FRIDERICH SEIDELIN, henholdsvis 1692 og 1699 gift med Claus Iversens 2 Døtre af hans andet Ægteskab med Megtele Villumsdatter Fuiren, DRUDE MARGRETHE CLAUS DATTER og KAREN CLAUSDATTER.

Claus Iversen fæstede 24. Februar 1662 et Gravsted i den mellemste Kirkegang i St. Nikolai Kirke i København. Deri blev begravet: hans anden Hustru MECHTEL (MEGTELE) FUIREN og 3 Børn 28. Februar 1677; han selv 28. August 1688; hans 2 Sønner af andet Ægteskab: VILLUM CLAUSEN 2. December 1695 og IVER CLAUSEN 30. September 1696; hans ældste Datter, Kancelliraad (senere Konferensraad) HANS SEIDELINS Hustru, 22. April 1711; dennes Svigersøn Magister IVER BRINKS 2 Børn 27. Juli 1711 (antagelig af dennes første Ægteskab); samt Claus Iversens tredie Hustru SOPHIA DAVIDSDATT'ER (Konferens¬raad Hans Seidelins Moder) 27. April 1716. - Gravstedet fornyedes 24. Januar 1736 af Konferensraad HANS SEIDELIN (død 1740), 27. Juli 1768 af dennes Dattersøn, Magister IVER BRINKS Søn, Konferensraad HANS DIDERICK BRINCK-SEIDELIN for 40 Aar, der regnedes fra 24. Januar 1736 - 24. Januar 1776. Sidstnævnte fornyede det atter 8. Oktober 1776, at regne fra 24. Januar s. A.

Claus Iversen havde været gift 2 Gange før sit Ægteskab med Sophia Davidsdatter:
Hans første Hustrus Navn kendes ikke, ligesom det heller ikke vides, hvornaar hun er død. I dette Ægteskab var 1 Søn, JENS CLAUSEN, der ved Faderens Død var Borger i København. Han var gift, og baade han og hans Hustru levede i 1692, da de var med til hans Halvsøster DRUDE MARGRETHE CLAUSDATTERS Bryllup med HANS SEIDELIN.

Claus Iversen giftede sig 2. gang 1661 (Bevilling 4. April) med MEGTELE VILLUMSDATTER FUIREN, der som nævnt blev begravet 28. Februar 1677 i St. Nikolai Kirke. - I dette Ægteskab var mindst følgende 5 Børn, der blev voksne:
a. IVER CLAUSEN, * c. 1669, død 1696, 27 Aar gl., begr. 30. September i St. Nikolai Kirke.
b. VILLUM CLAUSEN, * c. 1671, død 1695, 24 Aar gl., begr. 2. December i St. Nikolai Kirke.
c. HENRIK CLAUSEN, * c. 1672. Student 1690 fra Metropolitanskolen. 1707 Sognepræst i Stenderup ved Kolding. Død 12. August 1727, 55 Aar gl. Han var Farfader til Sognepræst i Glud og Hjarnø POUL CHRISTIAN CLAUSEN, der var gift med Farfaderens 2 Svogres Fætter Magister NICHEL SEIDELINS Oldebarn ANE MARGRETHE LANGBALLE, - Sønnedatter af WITTA NICHELSDATTER SEIDELIN og Krigsraad NIELS LANGBALLE.
d. DRUDE MARGRETHE CLAUSDATTER, * før c. 1675, død 1711. Gift1692 med HANS SEIDELIN.
e. KAREN CLAUSDATTER, * c.1675, død 1712, 37 Aar gl. Gift1699 med FRIDERICH SEIDELIN.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Hansen Seidelin. Hans (søn af Hans Jørgensen Seidelin og Lisbeth Michelsdatter) blev født den 14 mar. 1632 i Helsingør, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Am; døde den 20 jun. 1668 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Frederik Seidelin blev født den 7 jan. 1667 i Holmens Kirke Sogn; døde den 29 apr. 1729.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Præst i Helsingør, provst i Lynge Kronborg Herred

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

DAVID CHRISTENSEN, * 1607 i Helsingør. Student sst. 19. Januar 1625. Magister 28. Maj 1633. 1636 øverste Kapellan ved St. Olai Kirke i Helsingør, ordineret 21. December s. A. af Sjællands Biskop HANS POULSEN RESEN. 14. Juni 1646 Sognepræst sst. Provst i Lynge Kronborg Herred.

Død 7. December 1658, begr. 14. s. M. i Koret i St. Olai Kirke.

I St. Olai Kirke - øverst (østligst) i den nordlige Sidegang - hænger et stort, oliemalet Portræt af Provst David Christensen, der ses staaende, iført Ornat med Pibekrave og med venstre Haand hvilende paa en opslaaet Bibel, der ligger paa et Bord med grønt Tæppe.
Der har tidligere været et andet Portræt af Provsten, thi i en Fortegnelse fra c. 1720 over Epitafier i St. Olai Kirke hedder det, at "David Christensens Effigies haver ogsaa staaet udi Sacristiet, men er bleven ved Regn og Leck fordervet", og i en lignende senere Fortegnelse anføres om David Christensens Portræt, at "Dette Skilderi var opraaden og aldeles borte, hvorfor S. DANIEL NEUHAUS Kræmmer lod et nyt male og Rammen forbedre og istandsætte Aar 1741 d. 6. Maj. Det blev udflyttet 1749 og kom udi Gangen, da Hr. ORSLEFS Portræt blev indsat."

DAVID CHRISTENSENS og hans Hustru GEDSKE FREDERIKSDATTERS Navne samt Aarstallet 1652 findes paa en af de 76 Messingpiller, der indeslutter Koret i St. Olai Kirke, - paa den sydligste af Messingpillerne i Kordøren (Nr. 41 talt fra Nord).
Paa en af de 20 Messingpiller (Nr. 10 fra Syd), der indeslutter Daaben, findes Navnene paa Provst David Christensens 6 Døtre (Tavle II F 20-28) sammen med Aarstallet 1656.

Medens David Christensen var Kapellan i Helsingør, laa han gennem 2½ Aar - 1637-40 - i stadige Processer med CHRISTIAN SPEETS Enke ANNE, der anklagede ham for brudt Ægteskabsløfte, efter at de havde faaet et Barn sammen, Om Barnet vides der iøvrigt intet. Sagen passerede ialt 5 Instanser, idet Anne først indstævnede »Mester David« for Roskilde Domkapitel, under hvilket Ægteskabssager fra Sjællands Stift henhørte. Ved Dom her 28. Februar 1638 blev David Christensen frifundet, hvorfor Anne Speets paany rejste Anklage imod ham, nemlig paa Helsingør Raadstue, hvor samtlige Borgmestre og Raadmænd frifandt ham ved Dom 10. Januar 1639, Borgmestre og Raad udtalte, at »eftersom vi haver gjort vores største Flid denne Lejlighed til Forligelse at henbringe, det M. David og gerne vilde indgaa, men Anne Speets ingenlunde sig dertil vilde lade bekvemme og vilde endeligen have Dom i Sagen; da - efterdi M. David Christensen ikke haver gjort noget Løfte til Anne Speets selv om Ægteskab, .. da kunde vi derfor ikke rettere kende, end M. David Christensen jo bør for Anne Speets Tiltale fri at være."
Over Roskilde Landemode passerede Sagen nu til Sjællands Landsting (i Ringsted), hvor Dommen 13. Marts 1639 gik David Christensen imod, idet Landsdommeren, den kendte JØRGEN SEEFELDT, ikke mente at kunne følge Borgmestres og Raads Dom, idet David Christensen havde lovet i sin Sognepræsts og Provsts Nærværelse at ville ægte Anne Speets, og endvidere "eftersom en Præstemand bør at være i Liv og Levned ustraffelig og uden offentlig Forargelse."
David Christensen appellerede nu Landstingsdommen til Herredagen, der var den Tids øverste Domsmyndighed; Herredagen var et Møde mellem Kongen og Rigsraadet, og de Rigsraader, der 8. Maj 1640 sammen med CHRISTIAN IV var til Stede for at dømme i Sagen mellem David Christensen og Anne Speets, var CHRISTIAN THOMESEN (SEHESTED), JØRGEN URNE, CLAUS DAA, MOGENS KAAS, Rigens Kansler JUST HØG, CORFITS ULFELDT, JØRGEN VIND og HANNIBAL SEHESTED. - Begge Parterne havde indleveret skriftlige Indlæg i Sagen. David Christensen udtalte i sit Indlæg, at han kun havde gjort "en hastig ubetænkt Ed, som bevises med Guds og kgl. Majst.s Artikel ej at kunne eller burde efterkommes til Guds Vanære, Samvittigheds Urolighed og forargeligt Eftersyn, dernæst kan ingen overbevise hannem nogen Forargelse udi sit Embede, og endelig er han og befriet af den gejstlige Kapitels-Ret og af Borgemestre og Raad, .. da forstod han ikke, efter hvad Grund udi Guds eller Kongens Lov Landsdommeren ikke havde villet følge Borgemestres og Raads Dom, og hvorefter en hastig og ubetænkt Ed kan tvinges til at efterkommes." Anne Speets var ligeledes mødt i Retten og fremlagde sit skriftlige Indlæg; "hun formodede underdanigst, at Landsdommerens Dom burde ved Magt at blive; af Provst i Nykøbing F. LAURIDS CHRISTENSENS og Kapellan sammesteds NIELS CHRISTENSENS Vidnesbyrd fremgik, at M. David ved mange høje Saligheds Eder udi deres Nærværelse havde lovet hende aldrig at ville forlade, men giøre hende Ære for Vanære, .. hvilket Eds Løfte M. David ikke som en hæderlig Præsternand, der har nogen Samvittighed, havde villet holde eller efterkomme, men har foraarsaget hende stor og vidtløftig Proces baade for gejstlig og verdslig Ret, halvtredie ganske Aar at drive, og saa M. David ikke aleneste har skilt hende med al hendes Middel, Gods og Formue, men endogsaa hendes Ære og Lempe ganske skanderet og forskærtset og saaledes ført hende udi allerstørste Elendighed og Armod; hun formodede ydmygeligen, at Landsdommeren ingen Uret har gjort, men rettelig dømt, saa hans Dom, som paa M. Davids egen Bekiendelse og hæderlige Vidnesbyrd funderet er, bør ved Magt at blive, og M. David Christensen derforuden forpligtig være at betale hende al hendes Omkostning, som hun formedelst hans edsvorne Løftes Ufuldkommenhed har anvendt, som sig 737 Daler beløber foruden meget mere, som ej saa egentlig kan specificeres«.
Ved Herredagen forligtes Parterne saaledes, at David Christensen gav Anne Speets 700 Sletdaler for langvarig Proces; hvad hans Forseelse angik, tilgav Kongen ham den, saa han maatte blive ved sit Embede.

Gift med:
GEDSKE FREDERIKSDATTER, * 1623, død 29. December 1696, begr. 5. Januar 1697 i Koret i St. Olai Kirke i Heisingør, ved Sydsiden af Alteret, hvor hendes Mand tidligere var begravet. Besegling 29. December 1696 i Helsingør. 9 Børn.

David blev gift med Gedske Frederiksdatter. Gedske (datter af Frederik Pedersen og Anne) blev født i 1623; døde den 29 dec. 1696 i Sct. Olai Kirke, Helsingør. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Kirkeværge, rådmand, toldskriver og borgmester i Helsingør.

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

CHRISTEN DAVIDSEN, * c. 1570 i Helsingør. Fik Borgerskab i Helsingør 4. November 1603. 1605-07 Kirkeværge ved St. Olai Kirke. Raadmand sst. 12. Februar 1610. Toldskriver 30. Oktober 1623. Fastelavns-Borgmester 4. Marts 1622 og 1626-28. Død 1659, begr. 3. Maj i St. Olai Kirke i Helsingør. Skifte 5. s. M.
Christen Davidsen ejede i Helsingør den Gaard - "Oxernes Gaard" - der langs Gl. Færgestrædes vestre Side strækker sig fra Stengade til Strandgade (Stengade 66 og Strandgade 79), og som med sine 2 middelalderlige takkede Gavle mod Gl. Færgestræde hører til Helsingørs ældste og sandsynligvis er opført af JOHAN OXE c. 1460; fra 1553 ejedes den af den berømte Reformator CHRISTIAN PEDERSEN, midt i 1570'erne tilhørte den Rigshofmesteren PEDER OXE (død 1575), som solgte den til FREDERIK II, der lod den indrette som Toldgaard.

Gift 1. gang c. 1603 i Helsingør med ANNE (ANNICHE) TOR SMEDE (Søster til den nedenfor omtalte DRUDE TOR SMEDE), * c. 1572 i Flensborg (Nikolaj), død 1604, begr. 18. Oktober i Helsingør. Skifte 28. December s. A. (Hun var gift l. gang 24. August 1589 i Flensborg (Nikolaj) med HANS MEYER, 16. August 1588 Toldskriver i Helsingør, død 1602 sst. Epitafium over ham og hans Hustru i St. Olai Kirke). Ingen Børn.

Gift 2. gang Ca. 1605 med SOPHIE HANSDATTER KNOPPER, * C. 1587, død 1647, begr. 29. April i St. Olai Kirke i Helsingør. 10 Børn.

Christen blev gift med Sophie Hansdatter Knopper. Sophie (datter af Johannes Knopper) blev født i ca. 1587; døde i apr. 1647 i Sct. Olai Kirke, Helsingør. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Læge, dr.med. i København

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

FREDERIK PEDERSEN, * C. 1587 i København. Studerede som ung i Udlandet. Immatrikuleret i Leipzig 1607. Dr. med. i Wittenberg 13. Februar 1609 (De humani corporis fabrica). Immatrikuleret i Leyden 19. April 1611 og 14. November 1613, i Marburg 1612. Praktiserede i København. 1614 Medlem af Danske Kompagni. 17. November 1616 Medikus i Flensborg. Praktiserede atter i København fra 1621. Flygtede 1637 for Pesten til Ditmarsken, hvor han døde s. A.

Gift med ANNE, død efter 1648 (da hun stod Fadder til Datterdatteren MARGRETHE DAVIDSDATTER i Helsingør).

Frederik blev gift med Anne. Anne døde i Efter 1648. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Toldskriver, rådmand kæmner og hospitalsforstander i Helsingør.

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

DAVID HANSEN, Toldskriver i Helsingør 22. April 1560. Raadmand 30. August 1566 - 10. Juli 1579 og igen 16. Juli 1591. Kæmner 1570 og 1575. Hospitalsforstander 6. Maj 1582. Tolder 28. April 1583. Død 1597 i Helsingør (inden 14. November).

I Midterskibet i St. Olai Kirke i Helsingør findes et Epitafium over Tolder David? Hansen, hans 2 Hustruer, 3 Sønner og 2 Døtre; øverst i Maleriet findes en Fremstilling af Kristi Opstandelse; derunder ses til venstre 4 Mænd, alle barhovedede og iført sorte Dragter med hvide Pibekraver; til højre 3 Kvinder med hvidt Hovedtøj og en lille Pige med blondt Haar, alle i sorte Dragter med smal, hvid Krave med en smal, sort Krave udenom, samt med hvide Forklæder; alle 8 knæler paa sorte Skamler og alle med sammenlagte Hænder foran Kroppen.
Som nævnt var David Hansen Kæmner i 1570; han indledte Kæmnerregnskabet for dette Aar med følgende Ord: "Sobrij estote et vigilate / quoniam nescitis horam, quando venturus est filius hominis etc." (Værer ædru og vaager, eftersom I ikke vide Timen, naar Menneskens Søn kommer etc.).

1579 opførte David Hansen det smukke Gavlhus Stengade 76 i Helsingør, som han lejede ud til Christian IV's bekendte Raadgiver JONAS CHARISIUS.

Gift 1. gang ca. 1561 med KARINE HANSDATTER. 6 Børn.

Gift 2. gang med BENTE ANDERSDATTER. Skifte efter hende i Helsingør 15. Marts 1608. l Datter. - Hun var Datter af Raadmand i Helsingør ANDERS SAXEN (død 1593) og første Hustru TRUID (død 1568). (BENTE ANDERSDATTER blev gift 2. gang med HANS PEDERSEN af Malmø, Borger i Helsingør 4. December 1599, død efter 1608. 2 Børn).

David blev gift med Karine Hansdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Skifte efter hende i Helsingør 8 .. November 1589.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Dr. jur.

Notater:

Den Seidelinske Slægtsbog har følgende oplysninger:

JOHANNES KNOPPER, * c. 1550 i København (Frue). Student 1570. Var med Faderen paa dennes sidste Rejse og fuldførte - ikke uden Held - dennes ufuldendte Hverv. Han tog siden den juridiske Doktorgrad, forlenedes 1587 med Ringsted Kloster, død 1591 i Ringsted. Gift c. 1582. Hustruen ukendt.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Livlæge for Frederik II og Christian IV.

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

PEDER SØRENSEN, * c. 1540 eller 1542 i Ribe. - Var den eneste danske Læge, der i det 16. Aarhundrede vandt europæisk Berømmelse.

I Reglen angives 1542 som hans Fødeaar; efter Gravskriften over ham i Vor Frue Kirke, København, skal han være død 1602, 62 Aar gl., og skulde saaledes være født 1539 eller 1540.

Efter at have gaaet i sin Fødebys Skole kom han allerede i en ung Alder til Universitetet, hvor han, inden han endnu havde fyldt sit tyvende Aar, skal have holdt Forelæsninger over latinsk Poesi. 1562 var han i Frankrig. 28. Oktober 1563 fik han det for en Dr. med. bestemte Kanonikat i Viborg med Forpligtelse til at studere Medicin i Udlandet i 3 Aar, men opgav det. 1564 tog han Magistergraden ved Københavns Universitet og var 1564-65 Professor i Pædagogik sst. Hans Interesse gjaldt dog særlig Medicinen og Naturvidenskaberne, hvormed det da ogsaa stemmer godt, hvad der berettes om ham, at han forklarede Læren om Meteorerne »til stor Beundring og Gavn for sine Tilhørere«, noget, der ellers laa uden for den pædagogiske Professor-Virksomhed.
Da Universitetet 1565 skaffede ham Midler til fortsatte Udenlandsrejser, opgav han med Glæde sin Lærerpost og var derefter November 1565-1571 i Udlandet sammen med Vennen HANS DE PRATO. 13. Januar 1566 blev han immatrikuleret i Padua. Under sin 6 Aars Udenlandsrejse var han vistnok Vinteren 1568-69 i Hjemmet i Ribe; i alt Fald var han i Marts 1569 paa Herregaarden Langesø paa Fyn, hvor Fru SIDSEL BRYSKE forærede ham det endnu bevarede mærkelige Runehaandskrift af Jyske Lov. Han ejede desuden den mærkelige Fortegnelse over danske Konger, som er skrevet med Runer og først udgivet af O. WORM, senere af LANGEBEK. - I April 1569 var han i Wittenberg, hvorfra han sammen med HANS DE PRATO agtede at tage til Køln. Derfra har han rimeligvis begivet sig til Frankrig, hvor han erhvervede Doktorgraden i Filosofi og Medicin - vistnok 1569 eller 1570. Fra Frankrig begav han sig atter til Italien, hvor han en Tid praktiserede i Venedig og vandt sig et berømt Navn ved sine heldige Kure og ved sit Skrift »Idea medicinæ philosophicæ«, som han i Efter¬aaret 1570 fuldendte i Florens. Værket, der er tilegnet Kong Frederik II og udkom i Basel 1571, vakte betydelig Opmærksomhed blandt Europas Læger og Kemikere og har bevaret Peder Sørensens Navn i Lægevidenskabens Historie lige indtil vore Tider.
Efter at Peder Sørensen atter var vendt tilbage til Fædrelandet, udnævnte Frederik II ham i Juli (Bestalling 14. Oktober) 1571 til Kongelig Livlæge. Som saadan forpligtedes han til at vogte over Kongens Liv og Sundhed og, naar som helst det befaledes, at følge med Hoffet paa de dengang saa hyppige Rejser. Den Medicin, han tilberedte for Kongen, skulde han »med allerhøjeste Flid og Troskab tilfly« og ikke lade den komme nogen anden i Hænde. Hvad der om Kongens »Livs Lejlighed og Svaghed« blev betroet ham, maatte han ikke aabenbare for nogen, ligesom han skulde holde hemmeligt, hvad han i det kongelige Kammer kunde erfare om Rigets Anliggender. Som Løn skulde han have aarlig 200 Daler samt frit Underhold eller Kostpenge, en sædvanlig Hofklædning og »fri Hus og Vaaning, hvorudi han sin Medicin bekvemmeligen kan berede.« 18. Oktober 1575 fik han et Kanonikat i Roskilde, og Aaret efter tilstod Kongen ham Foder til 2 Heste, saa længe han blev i København. I Juni 1576 var han med den danske Kongefamilie paa dens Besøg i Mecklenborg, ved hvil¬ken Lejlighed han blev indskrevet i Universitetsmatriklen i Rostock. Samme Aar fik han kongeligt Forleningsbrev paa noget Strøgods paa Sjælland (16 Gaarde og 2 Huse), 1587 fik han og hans Arvinger kongeligt Forleningsbrev paa en jordegen Bondegaard i Brøns Sogn i Sønderjylland. I København ejede han en Gaard i Kannikestræde, hvor han boede, naar han ikke var paa Rejser med Kongen. Han var til Stede ved FREDERIK II's Død paa Antvorskov den 4. April 1588 og var derefter til sin Død 14 Aar senere Livlæge hos Kong CHRISTIAN IV. - 1602 tænkte han paa at overtage den ledige medicinske Professorplads - vel sagtens for der at faa mere Ro til videnskabelige Arbejder end ved Hoffet, hvis Larm, som han selv udtrykte det, kun lidet begunstigede rolige filosofiske Studier, men blevet Bytte for Pestepidemien samme Aar.

Døde 28. Juli 1602 i København, begravet 1. August i S. Rochi Kapel i Vor Frue Kirke. I Kirken fandtes 2 Gravskrifter over ham.

Peder Sørensen fik 1583 af Universitetet et Sølvkredenskar som Brudegave til sit Bryllup, der stod 9. Juni 1583 i Flensborg (Nikolaj). Bruden var:

DRUDE TOR SMEDE, * c. 19. April 1567 i Flensborg (Nikolaj), død 21. September 1610, begr. 24. s. M. i København (Vor Frue).

Peder Sørensen og Drude tor Smede havde 8 Børn, 4 Sønner og 4 Døtre, af hvilke 5 døde tidlig, som det fremgaar af Gravskriften i Vor Frue Kirke. De andre 3 Børn er Søn FREDERIK PEDERSEN, Datter ANNA PEDERSDATTER samt Datteren GIESA (død 2. Juli 1613, 18 Aar 8 Mdr. 2 Dage gl., begr. i Helligaands Kirken, København), der var gift med Borgmester i København MATHIAS HANSEN, hvis første eller anden Hustru hun var.

Peder blev gift med Drude Tor Smede. Drude (datter af Reinhold Tor Smede og Gedske Lange) blev født den 19 apr. 1567 i Flensborg (Nikolaj); døde den 21 sep. 1610 i København, Vor Frue. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

DRUDE TOR SMEDE, * c. 19. April 1567 i Flensborg (Nikolaj), død 21. September 1610, begr. 24. s. M. i København (Vor Frue).

Peder Sørensen og Drude tor Smede havde 8 Børn, 4 Sønner og 4 Døtre, af hvilke 5 døde tidlig, som det fremgaar af Gravskriften i Vor Frue Kirke. De andre 3 Børn er Søn FREDERIK PEDERSEN, Datter ANNA PEDERSDATTER samt Datteren GIESA (død 2. Juli 1613, 18 Aar 8 Mdr. 2 Dage gl., begr. i Helligaands Kirken, København), der var gift med Borgmester i København MATHIAS HANSEN, hvis første eller anden Hustru hun var.