Frederik Pedersen

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Læge, dr.med. i København

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

FREDERIK PEDERSEN, * C. 1587 i København. Studerede som ung i Udlandet. Immatrikuleret i Leipzig 1607. Dr. med. i Wittenberg 13. Februar 1609 (De humani corporis fabrica). Immatrikuleret i Leyden 19. April 1611 og 14. November 1613, i Marburg 1612. Praktiserede i København. 1614 Medlem af Danske Kompagni. 17. November 1616 Medikus i Flensborg. Praktiserede atter i København fra 1621. Flygtede 1637 for Pesten til Ditmarsken, hvor han døde s. A.

Gift med ANNE, død efter 1648 (da hun stod Fadder til Datterdatteren MARGRETHE DAVIDSDATTER i Helsingør).

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne. Anne døde i Efter 1648. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Gedske Frederiksdatter blev født i 1623; døde den 29 dec. 1696 i Sct. Olai Kirke, Helsingør.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Livlæge for Frederik II og Christian IV.

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

PEDER SØRENSEN, * c. 1540 eller 1542 i Ribe. - Var den eneste danske Læge, der i det 16. Aarhundrede vandt europæisk Berømmelse.

I Reglen angives 1542 som hans Fødeaar; efter Gravskriften over ham i Vor Frue Kirke, København, skal han være død 1602, 62 Aar gl., og skulde saaledes være født 1539 eller 1540.

Efter at have gaaet i sin Fødebys Skole kom han allerede i en ung Alder til Universitetet, hvor han, inden han endnu havde fyldt sit tyvende Aar, skal have holdt Forelæsninger over latinsk Poesi. 1562 var han i Frankrig. 28. Oktober 1563 fik han det for en Dr. med. bestemte Kanonikat i Viborg med Forpligtelse til at studere Medicin i Udlandet i 3 Aar, men opgav det. 1564 tog han Magistergraden ved Københavns Universitet og var 1564-65 Professor i Pædagogik sst. Hans Interesse gjaldt dog særlig Medicinen og Naturvidenskaberne, hvormed det da ogsaa stemmer godt, hvad der berettes om ham, at han forklarede Læren om Meteorerne »til stor Beundring og Gavn for sine Tilhørere«, noget, der ellers laa uden for den pædagogiske Professor-Virksomhed.
Da Universitetet 1565 skaffede ham Midler til fortsatte Udenlandsrejser, opgav han med Glæde sin Lærerpost og var derefter November 1565-1571 i Udlandet sammen med Vennen HANS DE PRATO. 13. Januar 1566 blev han immatrikuleret i Padua. Under sin 6 Aars Udenlandsrejse var han vistnok Vinteren 1568-69 i Hjemmet i Ribe; i alt Fald var han i Marts 1569 paa Herregaarden Langesø paa Fyn, hvor Fru SIDSEL BRYSKE forærede ham det endnu bevarede mærkelige Runehaandskrift af Jyske Lov. Han ejede desuden den mærkelige Fortegnelse over danske Konger, som er skrevet med Runer og først udgivet af O. WORM, senere af LANGEBEK. - I April 1569 var han i Wittenberg, hvorfra han sammen med HANS DE PRATO agtede at tage til Køln. Derfra har han rimeligvis begivet sig til Frankrig, hvor han erhvervede Doktorgraden i Filosofi og Medicin - vistnok 1569 eller 1570. Fra Frankrig begav han sig atter til Italien, hvor han en Tid praktiserede i Venedig og vandt sig et berømt Navn ved sine heldige Kure og ved sit Skrift »Idea medicinæ philosophicæ«, som han i Efter¬aaret 1570 fuldendte i Florens. Værket, der er tilegnet Kong Frederik II og udkom i Basel 1571, vakte betydelig Opmærksomhed blandt Europas Læger og Kemikere og har bevaret Peder Sørensens Navn i Lægevidenskabens Historie lige indtil vore Tider.
Efter at Peder Sørensen atter var vendt tilbage til Fædrelandet, udnævnte Frederik II ham i Juli (Bestalling 14. Oktober) 1571 til Kongelig Livlæge. Som saadan forpligtedes han til at vogte over Kongens Liv og Sundhed og, naar som helst det befaledes, at følge med Hoffet paa de dengang saa hyppige Rejser. Den Medicin, han tilberedte for Kongen, skulde han »med allerhøjeste Flid og Troskab tilfly« og ikke lade den komme nogen anden i Hænde. Hvad der om Kongens »Livs Lejlighed og Svaghed« blev betroet ham, maatte han ikke aabenbare for nogen, ligesom han skulde holde hemmeligt, hvad han i det kongelige Kammer kunde erfare om Rigets Anliggender. Som Løn skulde han have aarlig 200 Daler samt frit Underhold eller Kostpenge, en sædvanlig Hofklædning og »fri Hus og Vaaning, hvorudi han sin Medicin bekvemmeligen kan berede.« 18. Oktober 1575 fik han et Kanonikat i Roskilde, og Aaret efter tilstod Kongen ham Foder til 2 Heste, saa længe han blev i København. I Juni 1576 var han med den danske Kongefamilie paa dens Besøg i Mecklenborg, ved hvil¬ken Lejlighed han blev indskrevet i Universitetsmatriklen i Rostock. Samme Aar fik han kongeligt Forleningsbrev paa noget Strøgods paa Sjælland (16 Gaarde og 2 Huse), 1587 fik han og hans Arvinger kongeligt Forleningsbrev paa en jordegen Bondegaard i Brøns Sogn i Sønderjylland. I København ejede han en Gaard i Kannikestræde, hvor han boede, naar han ikke var paa Rejser med Kongen. Han var til Stede ved FREDERIK II's Død paa Antvorskov den 4. April 1588 og var derefter til sin Død 14 Aar senere Livlæge hos Kong CHRISTIAN IV. - 1602 tænkte han paa at overtage den ledige medicinske Professorplads - vel sagtens for der at faa mere Ro til videnskabelige Arbejder end ved Hoffet, hvis Larm, som han selv udtrykte det, kun lidet begunstigede rolige filosofiske Studier, men blevet Bytte for Pestepidemien samme Aar.

Døde 28. Juli 1602 i København, begravet 1. August i S. Rochi Kapel i Vor Frue Kirke. I Kirken fandtes 2 Gravskrifter over ham.

Peder Sørensen fik 1583 af Universitetet et Sølvkredenskar som Brudegave til sit Bryllup, der stod 9. Juni 1583 i Flensborg (Nikolaj). Bruden var:

DRUDE TOR SMEDE, * c. 19. April 1567 i Flensborg (Nikolaj), død 21. September 1610, begr. 24. s. M. i København (Vor Frue).

Peder Sørensen og Drude tor Smede havde 8 Børn, 4 Sønner og 4 Døtre, af hvilke 5 døde tidlig, som det fremgaar af Gravskriften i Vor Frue Kirke. De andre 3 Børn er Søn FREDERIK PEDERSEN, Datter ANNA PEDERSDATTER samt Datteren GIESA (død 2. Juli 1613, 18 Aar 8 Mdr. 2 Dage gl., begr. i Helligaands Kirken, København), der var gift med Borgmester i København MATHIAS HANSEN, hvis første eller anden Hustru hun var.

Peder blev gift med Drude Tor Smede. Drude (datter af Reinhold Tor Smede og Gedske Lange) blev født den 19 apr. 1567 i Flensborg (Nikolaj); døde den 21 sep. 1610 i København, Vor Frue. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

DRUDE TOR SMEDE, * c. 19. April 1567 i Flensborg (Nikolaj), død 21. September 1610, begr. 24. s. M. i København (Vor Frue).

Peder Sørensen og Drude tor Smede havde 8 Børn, 4 Sønner og 4 Døtre, af hvilke 5 døde tidlig, som det fremgaar af Gravskriften i Vor Frue Kirke. De andre 3 Børn er Søn FREDERIK PEDERSEN, Datter ANNA PEDERSDATTER samt Datteren GIESA (død 2. Juli 1613, 18 Aar 8 Mdr. 2 Dage gl., begr. i Helligaands Kirken, København), der var gift med Borgmester i København MATHIAS HANSEN, hvis første eller anden Hustru hun var.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand i Ribe.

Notater:

Fra den Seidelinske Slægtsbog citeres:

SØREN JESSEN, Købmand i Ribe. Universitetsprogrammet over Sønnen PEDER SØRENSEN fortæller, at Søren Jessen var Raadmand, men han findes ikke paa Raadmandslisten i Kinchs »Ribe Bys Historie 1537-1660«.

Gift med BODIL SØRENSDATTER.

Søren blev gift med Bodil Sørensdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand og rådmand i Flensborg.

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

REINHOLD TOR SMEDE, * c. 1532 i Flensborg (Nikolaj). - Købmand og Raadmand i Flensborg. - Kom c. 1543 i Skole i Strassburg; blev September 1543 immatrikuleret i Wittenberg, hvor han, som det omtales paa hans Epitafium, hørte LUTHER. 1553 døde Faderen, men han synes derefter at have uddannet sig videre i Udlandet. Først 1562 blev han sammen med Svogeren, Raadmand i Flensborg HARDER VAKE, der samme Aar ægtede hans Søster KATRINE TOR SMEDE, optaget som Kompagnon i Moderens store Forretning i Flensborg, som de overtog i Fællesskab efter hendes Død 1565. De gav sammen et Bibliotek til St. Nikolaj Kirke 1580. Samme Aar blev Reinhold Tor Smede Raadmand. - Ligesom Moderen var han meget rig, og ogsaa under ham fortsattes Tillidsforholdet mellem Familien Tor Smede og Kongehuset; i en gammel flensborgsk Aarbog læser man om et Besøg, Kong FREDERIK II aflagde i Flensborg Dagen efter, at Reinhold Tor Smedes Datter GESA l. Juli 1586 var blevet viet til HANS TIMME: »d. 2ten Juli 1586 kam Ihro Mayst. hier, und wolte nach Dütschland, was averst den folgende dach, als dem 3ten dito mit seinem hrn broder, herzog Hans, und den jungen herzog Christian, thor Reinhold tor Schmeden dochter kost, so Joh. Timmen vermehlet worden, op dem rahthuss, alwo sick Ihro Mayst. sehr lustig gemacket, und mit den børger-fruen dantzet.«

Død 8. November 1584 i Flensborg (Nikolaj).

Gift 17. Oktober 1563 i Flensborg med GEDSKE LANGE, * c. 1543 i Flensborg, død 1603, begr. 11. Marts sst. (Nikolaj). Reinhold Tor Smede og Gedske Lange havde 3 Sønner og vistnok 7 Døtre, alle født i Flensborg (Nikolaj). Nr. 3 af disse Børn er den ovenfor nævnte DRUDE TOR SMEDE (gift med kgl. Livlæge Peder Sørensen), Nr. 6 og 8 er ANNE (gift med læge Frederik Pedersen) og DOROTHEA TOR SMEDE.

Reinhold blev gift med Gedske Lange. Gedske (datter af Hans Lange og Elsebe Fincke) blev født i ca. 1543 i Flensborg (Nikolaj); døde i mar. 1603 i Flensborg (Nikolaj). [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Klædekræmmer og rådmand i Flensborg.

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog citeres:

THOMAS TOR SMEDE, * c. 1500, vistnok i Stade. Klædekræmmer i Flensborg. Forstander for Helliggeiststiftelsen 13. April 1551. Raadmand c. 1552. Død 16. November 1553 i Flensborg (Nikolaj).

Gift c. 1531 sst. med DRUDE (PEDERSDATTER?), vistnok Datter af PETER JEPSEN og KATRINE JENSDATTER LORUP, * c. 1510 i Flensborg (Nikolaj). Fortsatte Forretningen i Flensborg efter Mandens Død 1553. Hun vandt Kongehusets uindskrænkede Tillid, blev foruden i Handelssager benyttet i et meget stort Antal Pengesager, og var ved sin Død utvivlsomt Danmarks rigeste borgerlige Kvinde. Død 21. Juli 1565 i Flensborg (Nikolaj). _ Hun og Thomas tor Smede havde vistnok 3 Sønner og 5 Døtre, alle født i Flensborg (Nikolaj). Det ældste af deres Børn var REINHOLD, gift med Gedske Lange.

Thomas blev gift med Drude Pedersdatter?. Drude (datter af Peter Jepsen og Katrine Jensdatter Lorup) blev født i ca. 1510 i Flensborg (Nikolaj); døde den 21 jul. 1565 i Flensborg (Nikolaj). [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

DRUDE (PEDERSDATTER?), vistnok Datter af PETER JEPSEN og KATRINE JENSDATTER LORUP, * c. 1510 i Flensborg (Nikolaj). Fortsatte Forretningen i Flensborg efter Mandens Død 1553. Hun vandt Kongehusets uindskrænkede Tillid, blev foruden i Handelssager benyttet i et meget stort Antal Pengesager, og var ved sin Død utvivlsomt Danmarks rigeste borgerlige Kvinde. Død 21. Juli 1565 i Flensborg (Nikolaj). _ Hun og Thomas tor Smede, med hvem hun blev gift ca. 1531, havde vistnok 3 Sønner og 5 Døtre, alle født i Flensborg (Nikolaj).

Det ældste af deres Børn var REINHOLD, gift med Gedske Lange.

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Rådmand i Flensborg.

Notater:

Den Seidelinske Slægtsbog oplyser:

HANS LANGE, * c. 1510 i Westfalen. Raadmand i Flensborg. Død 19. Maj 1571 sst.

Gift ca. 1542 sst. med ELSEBE FINCKE, * c. 1522 i Flensborg, død 21. August 1576 sst.

Hans blev gift med Elsebe Fincke. Elsebe (datter af Jakob Fincke Petersen og Birgitte) blev født i ca. 1522 i Flensborg (Nikolaj); døde den 21 aug. 1576 i Flensborg (Nikolaj). [Gruppeskema] [Familietavle]