Christian Pedersen

Andre begivenheder:

• Beskæftigelse: Tobaksfabrikant i Helsingør

Notater:

1740: Tobaksfabrikant i Helsingør.
1746-47: Lægdsmand i Helsingør.
1748 Grundejer.

I "De forbistrede Drenge" (1898) skriver forfatteren Vilhelm Bergsøe, hvis morfars far var søn af Per Jørgensen Bech:
Naar han blev født, ved jeg ikke; men han hed Peter Jørgensen, Beckelund. Jeg antager, at hans Efternavn har været Jørgensen, og at Tilføjelsen "Beckelund", eller vistnok oprindelig "Bækkelund", betegner hans Fødeby.
Omtrent 1741 ægtede han Mette Jørgensdatter, og fik med hende to Sønner: Jørgen Peter (=Jørgen Peter Bech senior, født d. 16. December 1743) og en yngre Søn, om hvilken jeg ikke ved Andet, end at han blev Degn et Sted i Sjælland og hensov i stille Ubemærkethed, hvad forresten mange Degne, baade før og efter ham, have gjort.
Tre Aar efter den lille Jørgen Peters Fødsel døde hans Højhellighed Kong Christian den Sjette, og der kom atter Luft i Danmark; men de sexten Aars Helligdagsregimente havde taget frygteligt paa "Katten". Nogen "Pengekat" blev den aldrig, selv ikke under den livsglade Frederik den Femte, der atter lod Bønderne "ride Sommer i By" og gengav alle "Krogar", store som smaa, deres oprindelige Privi-legier.
Forgæves! Den Deroute, hvori "Katten" var kommet, gik ustandselig fremad, og da den gamle Peter Jørgensen omsider lukkede sine øjne, var der ingen, der længere tænkte paa "Katten", det gamle Øl eller Svenskerne, der i de haarde Vintre kom over Sundet.
Han døde bundfattig, hvilket en Relikvie fra de Dage viser. Min Fætter Alexander Bech paa Krusesminde ved Korsør gemmer endnu et gulnet Papir, som omslutter en Fire- og en Otteskilling, prægede under Christian den Fjerde. Paa Papiret staar med fast og tydelig Haand:
"Denne 4 og 8-Skilling er mig givet af min salig Moder 1762, som var alle de Penge, jeg fik efter min Fader Peter Jørgensen Beckelund og min Moder Mette Jørgens Datter. Bech.?
Det mærkeligste ved dette lille Dokument er dog, at Navnet Beckelund er blevet forandret til Slægtens nuværende Navn. Hvorfor, ved jeg ikke; men det var i hine Tider ikke ualmindeligt at optage Bonavnet, naar man drog andre Steder hen.

Kilde: Karin Andersen:
Tekst fra Borgerskabsbog i Helsingør:

10. nov. 1740 Borgerskab. I ligemaade mødte Peder Jørgensen født i Haderslebhuus Amtt i Biert Sogn, Aitrup Bye og var Borgerskab begierende, forregievende at hand som tobakspinder agtede sig at ernære, samme hands begiering blef ham og bevilget, hvor paa hand sin Borgerskabs Eed aflagde, samme med sin eegenhændig underskrifft stadfæstede.
Underskrevet Peder Jørgensen.

Da Peder Jørgensen først søger borgerskab i Helsingør i november 1740, efter at hans kone og søn er døde og begravne, kan det godt tydes som, at han er kommet et andet sted fra med sin kone. Hvis de var gift i Helsingør, skulle han have søgt borgeskab før sit bryllup med hende.

Per blev gift med Birthe Maria Knudsdatter. Birthe blev begravet den 7 okt 1740. [Gruppeskema] [Familietavle]