Notater
Match 2,401 til 2,450 fra 3,159
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2401 | Hjemmedøbt og hans dåb i kirken konfirmeret. Hans far bar ham; faddere: Hr. Nislev i Agerskov, Møller P: Johansen fra Branderup Mølle, Frue Outzen fra Roest og Jfr: Woydemann fra Toftlund. | Barfoed, Christen Hansen (I415)
|
| 2402 | Holger Barfoed tog præliminæreksamen i 1924, hvorefter han blev ansat i A/S Albert Jensen, hvor han var indtil 1926, da han flyttede til A/S Frederik Olsen og tog endelig i 1927 handelseksamen. De har et barn (XVIII,2). | Barfoed, Holger (I446)
|
| 2403 | Holger Fangel Schwensen var proprietær. | Schwensen, Holger Fangel (I328)
|
| 2404 | Holger Guldberg var tolder. | Guldberg, Holger (I248)
|
| 2405 | Holger Peter Nygaard var læge. | Nygaard, Holger Peter (I306)
|
| 2406 | Hotelforpagter i Skive. 1908 restauratør i Esbjerg (Jernbanerestauranten). | Christiansen, Andreas (I1259)
|
| 2407 | Hovsekreterare. | Nobelius, Enok (I4992)
|
| 2408 | http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedhugger/Aksel_Hansen: Aksel Hansen, Aksel Christian Henrik Hansen, 2.9.1853-3.5.1933, billedhugger. Født i Odense, død på Frbg., urne på Ass. kgd. Som håndværkersøn blev H. allerede som barn fortrolig med det værktøj og de materialer han siden kom til at arbejde med i sin profession. Uddannelse som stenhugger fik han hos faderen, som træskærer hos H. C. Berg i Kbh. Gennem F. Hammeleff som han en tid arbejdede sammen med her fik han interesse for at lære at modellere, søgte på akademiet hvor han blev optaget 1876, og hvorfra han tog afgang 1879. Med Hielmstierne-Rosencrones og det Anckerske legat samt akademiets stipendium opholdt han sig 1880-81 i Italien. 1904 besøgte han Grækenland. ? Fra 1880 udstillede H. regelmæssigt på Charlottenborg, og de første arbejder viser tydeligt hvordan han var skolet i den klassiske danske tradition. Det gælder debutarbejdet En fløjteblæsende dreng, 1880, og især Hagar og Ismael, 1881 (gips, Emauskirken) hvor gruppering og formbehandling leder tanken mod H. V. Bissen og J. A. Jerichau. ? De følgende år var H. optaget af at modellere portrætter som han livet igennem fik mange bestillinger på, såvel private som offentlige. 1885 udførte han buster af apoteker Gustav Lotze og hustru (Fyns stifts kunstmus.), og senere disses gravmæle, s.å. af J. C. Hostrup (Det kgl. teater), 1886 af Chr. Richardt og 1887 af Meir Goldschmidt (begge Fr.borg). ? På den nordiske udstilling 1888 vakte H. opmærksomhed med en kvindefigur Ekko der betegnede et traditions-brud, bragte ham megen anerkendelse og som må anses for et hovedværk. På samtiden virkede den som "en af de få friske nyfrembringelser i moderne dansk plastik" ? "forunderligt moderne" (S. Michaëlis). Ekko er sikkert påvirket af den franske naturalistiske skulptur som brygger Carl Jacobsen i disse år samlede, men formentlig også af den europæisk skolede Stephan Sinding som i 80erne udstillede i København. Med den bølgende bevægelse i kvindekroppen foregriber H. tillige jugendstilens formidealer. Ekko blev købt i gips til Glyptoteket (dep. i Carlsbergmuseet) og desuden opstillet i bronze i Kgs. Have. ? 1890 købte Statens museum for kunst hans bronzerelief Kristus bespottes fra samme år. Ligesom glyptotekets Kristus velsigner de små børn, 1892-1911, vidner det om H.s studier i den norditalienske renæssance. Andre opgaver med religiøse emner blev en Kristusfigur og en Ambrosiusfigur til henholdsvis Jesuskirkens og Marmorkirkens facader. Fra 90erne stammer også portrætstatuen af N. J. Fjord, 1892 (Forsøgslab., Rolighedsvej) og N. H. Volkersen som Pierrot (polykrom buste, Tivoli). Omkring århundredskiftet løste H. en stor og i hans produktion enkeltstående dekorationsopgave, spisesalen på Sølyst ved Kbh. for generalkonsulinde Holmblad, f. Suhr. Rummet, der ligesom inventaret nu er forsvundet, fremstod monumentalt i en afdæmpet, personligt udformet jugendstil. Træværk og møbler var enkle, udført i mahogny af Mørck & Søn. Stukloftet, de dekorative felter over dørene, varmeriste og kamingitter var derimod rigt og livligt dekoreret med den for stilen karakteristiske blanding af stiliserede bladornamenter og figurer. En opgave af denne art var ret sjælden herhjemme, og løsningen vidner om H.s glimrende evner som interiørkunstner, evner han desværre ikke fortsat udnyttede. Nu fulgte en række offentlige bestillinger på portrætter, udsmykninger og monumenter, hvortil H. så ofte blev benyttet, opgaver han løste hæderligt og omhyggeligt. Fire allegoriske statuer til kunstmuseets facade (nu nedtaget), mejerimanden Th. Segelcke, 1907 (landbohøjskolen), købmand Hans Broge, 1910 (Tietgens plads, Århus) og til fødebyen, hvor han allerede før akademitiden havde udsmykket Odense Folkebank, en rytterstatue af Christian IX, afsløret 1912. Til drabantsalen på det genopførte Christiansborg huggede H. 1910-17 seks kolossale atlanter i kalksten, muligvis inspireret af Obere Belvedere i Wien. Kunstnerisk friere var han i de romantiskekspressive statuer Uffe. 1904 (senere opstillet på stadion, Kbh.) og Urjægeren, 1922 (Dalgas boulevard). ? Medlem af akademiets plenarforsamling 1909, af akademirådet 1914-23. Se også: https://en.wikipedia.org/wiki/Aksel_Hansen | Hansen, Aksel Christian Henrik (I7719)
|
| 2409 | http://www.rosekamp.dk/danske_sagfoerere_OK/danske_sagfoerere.htm#Hall, Gunnar Lykke: 1903 Student fra Metropolitanskolen. 1910 cand. jur. 1910 Fuldm. ved Frederiksberg Birk, 1910 Fuldm. hos O.sagf. Axel E. Lemming, 1912 Fuldm. hos O.sagf. A. Busch. 1914 Sagfører, Frederikssund Købstads og Horns Herreds Jurisdiktioner. 1913-21 Ejer af Toftegaard og 1915-21 af Onsvedgaard i Horns Herred. 1917-? Bopæl paa Toftegaard ved Skibby. 1921 Forpagter af Juellund. 1923 Beskikkelsen deponeret. 1927 landbrugs-kyndig Direktør i Østifternes Kreditforening. 1934 R. af Dbg. | Hall, Gunnar Lykke (I7710)
|
| 2410 | https://da.wikipedia.org/wiki/Augusta_Marie_Hall Augusta Marie Frederikke Brøndsted (24. juni 1816 i København ? 26. april 1891 på Frederiksberg) var en dansk statsministerfrue og salonværtinde, gift med konseilspræsident Carl Christian Hall. Hun var datter af P.O. Brøndsted og hustru. 1. december 1837 ægtede hun Carl Christian Hall, der da var auditør i Hæren. 1840 købte hendes mand Ny Bakkegård i Rahbeks Allé på Frederiksberg, idet lægen dr. Seligman Meyer Trier havde erklæret et landophold for nødvendigt til hustruens helbredelse fra en længere svækkelse. Samme år opførte parret en ny bygning på ejendommen. Her udfoldede sig de næste fyrre år et rigt selskabs- og salonliv, der mindede om Kamma og Knud Lyne Rahbeks saloner, som nogle årtier før var foregået på Bakkehuset overfor. Blandt gæsterne var kong Christian VIII og dronning Caroline Amalie, Adam Oehlenschläger, A.S. og H.C. Ørsted, N.F.S. Grundtvig, J.P. Mynster, Johan Ludvig Heiberg og Johanne Luise Heiberg.[1] Augusta Marie Hall hørte til Grundtvigs ældste venner. Allerede hendes bedsteforældre på herregården Iselingen, assessor Aagaards, var blevet venner med den unge Grundtvig, mens han var kapellan i Udby. Dette selskabsliv skyldtes C.C. Halls vindende elskværdighed og lunefulde humor, hans enestående evne til fængslende fortælling, som samlede alle omkring ham, men ikke mindre den tiltrækningskraft, som hans hustru udøvede på alle. Hun var en yderst ejendommelig personlighed, stærk af vilje, frimodig og sandhedskærlig indtil hensynsløshed, streng i sin dom over det, hun ikke sympatiserede med eller ikke forstod, begejstret for alt stort og skønt, kærlig imod mennesker og dyr, trofast imod sine venner, hjælpsom og godgørende imod trængende, energisk til det yderste i at gennemføre sine filantropiske foretagender og i at tale sine mange klienters sag, lige så ugenert lige over for kongen og kongelige personer, blandt hvilke hun navnlig stod i nært forhold til enkedronning Caroline Amalie. Mens den tilbedte og beundrede "fader Brøndsted" endnu levede, færdedes hun mellem datidens store navne. Hun korresponderede også med skandinaviske kulturpersonligheder, især med Bjørnstjerne Bjørnson.[2] Hun døde fire år efter sin mand, i 1891, og Christian Richardt har skrevet et digt til hendes begravelse. Hun og manden er begravet på Herlufsholms kirkegård. Fru Hall er portrætteret af Wilhelm Marstrand ca. 1855[3] og posthumt af Leis Schjelderup 1893 (knæstykke, Frederiksborgmuseet).[4] Der findes fotografier af Peter Most og Adolph Lønborg (1887). | Brøndsted, Augusta Marie Frederikke (I7733)
|
| 2411 | https://www.geni.com/people/Mads-Hall/6000000011747458850 Mads Christensen Hall var en i sin Tid anset kjøbenhavnsk Haandværker (bødkermester)og Oberstlieutenant i Borgervæbningen. Han stammede fra jyske Bønderfolk i Randersegnen. | Hall, Mads Christensen (I7725)
|
| 2412 | https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=10666.510: 1863 Student, Herlufsholm, 1869 cand. jur. (h. h.), 1870 Ass. i Overformynderiet, 1879 till. i Finansmin.s 1. Revisionsdept., 1889 Chef for Overformynderi-Revisionen, 14. 1908 R. af Dbg. ? Medlem af Bestyrelsen for Københavns Sygehjem, for Frederiksberg Asylselskab og for Københavns Musikforen.; Medl. af Centralkomitéen, Næstform. For Frederiksberg Ligningskommission. 1885: bor Falkoner allé 11, Frederiksberg | Hall, Andreas Balthasar (I7712)
|
| 2413 | Hugh George var restauratør. | George, Hugh (I253)
|
| 2414 | Hugo Constantin Barfoed blev i 1913 ansat i vekselererfirmaet Brdr. Trier, fra 1916 blev han assistent i Landmandsbanken i København og fra den 1. april 1922 arbitrageur i vekselfirmaet Aut. og Co. i København. Han var efter nogle år i Berlingske Tidendes annonceafdeling blevet knyttet til Tuxen og Hagemann, hvor han under krigen opbyggede brunkulsafdelingen, så den blev landets største inden for branchen. Siden 1951 havde han sin egen agenturforretning i kul og koks. Hugo Barfoed var en kendt bridgespiller, der bl.a. flere gange blev placeret i bridgeturneringer. Han var hædret med Civilforsvarets Hæderstegn, og var aktiv som forretningsmand til kort før sin død. De havde et barn (XVIII,7) | Barfoed, Hugo Constantin (I620)
|
| 2415 | Hulda Charlotte Ostenfeld Barfod blev uddannet som sløjdlærerinde, hvorefter hun fik ansættelse som sådan ved N.Zahles Skole. | Barfod, Hulda Charlotte Ostenfeld (I213)
|
| 2416 | Hun blev efter krigen (II.) delingsfører i Danmarks Lottekorps og fik den 1/4 1959 tildelt Hjemmeværnets Fortjensttegn. Har tre børn. | Lassen, Ellen Margrethe (I2980)
|
| 2417 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Barfod, Janet (I4371)
|
| 2418 | Hun blev kaldt Blichfeldt, men hendes egentlige navn var Henriette Sophie Elisabeth Møller (kaldet Sophy). Hun var født uden for ægteskabet 4/2 1839 i Garnisons Sogn, København. Forældrene: Christian Møller og Emilie Henriette Møller (kaldet Harriet). Moderen blev 1841 gift med cigarfabrikant Vilhelm Christian Friderich Blichfeldt. Ved brylluppet med Barfoed står Blichfeldt i parantes: Henriette Sophie Elisabeth Møller (Blichfeldt). Ved børnenes fødsler (Sct. Pauls kirkebog) kaldes hun Møller (Blichfeldt) eller blot Møller. | Blichfeldt, Henriette Sophie Elisabeth (I676)
|
| 2419 | Hun boede hos Niels Lauritsen, men om hun var hans kone ved vi ikke med sikkerhed. Ved sin begravelse angives hun at være 82 år og 6 måneder gammel. | Pedersdatter, Johanne (I1141)
|
| 2420 | Hun boede indtil 1947 i Hønefoss og siden i Oslo. Hun fik fem børn. | Gjerp, Marie (I3137)
|
| 2421 | Hun døde 49 år gammel og fik fem børn. | Pedersdatter, Boel (I2563)
|
| 2422 | Hun døde i 1688 ca. ½ år efter sin mand i forbindelse med fødslen af et par tvillinger Hans og Jens, der begge døde som spæde. | Sørensdatter, Sophie (I3590)
|
| 2423 | Hun døde kun 4 måneder efter brylluppet af en hidsig feber efter kun seks dages sygdom. | Olufsdatter, Giedske (I2114)
|
| 2424 | Hun får et barn med Peder Barfod. | Sødergreen, Anne Marie Christine (I2353)
|
| 2425 | Hun får fem børn. | von Bentzon, Georgine Dorothea Albertine (I3086)
|
| 2426 | Hun får i Eckernførde et barn (XIII,115) med Ahrendt Katarus Georg Barfoed (XII,65). Hun bliver senere gift med en Johann Erich og sammen flytter de til Kiel. | Steinicke, Mine (I2038)
|
| 2427 | Hun får ni børn. | Hansen, Martine Marie (I2435)
|
| 2428 | Hun får syv børn. | Werdelin, Hanne Frederikke (I3090)
|
| 2429 | Hun får to børn med Daniel Barfoed. | Hansdatter, Ellen Cathrine (I2313)
|
| 2430 | Hun får to børn. | Eriksdatter, Karen (I2547)
|
| 2431 | Hun får tre børn, hvor Peder Andersen Barfod bliver udlagt som barnefader. Ved folketællingen 1850 ser vi, at hun da var 31 år og ugift og ernærer sig ved at sy og flette. Hun havde da fire børn og hun boede sammen med sin fraskilte far Morten Olsen Rasmussen, der var 56 år. De boede i Nørrestræde 288 B. Det fjerde barn, hun havde hos sig i 1850 havde ikke Peder Barfod som far. Hun døde ugift 57 år gammel den 23/4 1876. Vi kender ikke videre til disse børn og de kan da være baggrund for flere personer, der bærer navnet Barfod, og om hvem vi ikke kender oprindelsen. | Rasmussen, Caroline Marie (I2355)
|
| 2432 | Hun fik 10 børn. | Robson, Gertrude (I2186)
|
| 2433 | Hun fik 7 børn med Anders Barfoed og giftede sig igen efter hans død i 1761. | Bloch, Anna Magdalene (I3871)
|
| 2434 | Hun fik fem børn med Niels Barfod. | Olsdatter, Dorthe (I3767)
|
| 2435 | Hun fik fem børn. | Rasmusdatter, Maren (I2564)
|
| 2436 | Hun fik fem børn. | Rasmussen, Mariane (I2217)
|
| 2437 | Hun fik fem børn. | Hvaling, Hedvig (I1599)
|
| 2438 | Hun fik fire børn. | Frølund, Dorthe (I2656)
|
| 2439 | Hun fik fire børn. | Henningsdotter (I1676)
|
| 2440 | Hun fik fire børn. | Körling, Anna Charlotta (I1647)
|
| 2441 | Hun fik seks børn(5?). | Hansdatter, Elisabeth Cathrine (I2345)
|
| 2442 | Hun fik seks børn. | Thoresdotter, Catharina (I1802)
|
| 2443 | Hun fik syv børn med Christian Barfod. Som enke gifter hun sig med Jens Berthelsen fra Korshavn i Hvaler. | Jacobsdatter, Anne (I3789)
|
| 2444 | Hun fik syv børn. | Elisabeth, Anna (I2116)
|
| 2445 | Hun fik syv børn. | Kihlstedt, Stina Greta (I1817)
|
| 2446 | Hun fik ti børn. | Simonsdatter, Anne (I2520)
|
| 2447 | Hun fik to børn med Daniel Barfoed. | Margrethe, Ane (I2314)
|
| 2448 | Hun fik to børn med Niels Barfod. | Andersdatter, Mari (I3764)
|
| 2449 | Hun fik to børn. | Dufwa, Lisa (I1813)
|
| 2450 | Hun fik to børn. | Hartman, Anna (I1543)
|