Hendes mor døde en uge efter hendes fødsel. Var fra maj til november 1854 husjomfru hos forpagter Møller til Lundegaard, der ved hendes afsked i skudsmålsbogen skrev: "at hun stedse vil være i kjær Erindring hos enhver, som i den Tid har været her og at hele min Familie kun beklager, at skulle skilles fra hende". Adskillelsen har dog næppe været langvarig, for den 5/5 1856 blev hun gift med sønnen i huset.