Barfod-Barfoed Slægten
Du er i øjeblikket anonym Login
 

Margrethe Baltzersdatter

Kvinde 1566 - 1611  (45 år)


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Margrethe Baltzersdatter 
    Kælenavn Seidel 
    Født 1566  Helsingør, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Kvinde 
    Død mar. 1611  Helsingør, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravet 26 mar. 1611  Sct. Nikolaj kirke, Helsingør Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I5183  Barfod-Barfoed
    Sidst ændret 12 feb. 2012 

    Far Baltzer Bartskærer,   f. ca. 1550, Helsingør, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. efter 1581, Marstrand, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 31 år) 
    Mor Marine Pedersdatter,   f. ca. 1550, Helsingør, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. ca. 1578, Helsingør, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 28 år) 
    Familie-ID F2130  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Michel Seidel,   f. ca. 1550, Werder, Pommeren eller Østprøjsen Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. aug. 1616  (Alder 66 år) 
    Gift ca. 1590 
    Børn 
     1. Lisbeth Michelsdatter,   f. ca. 1595, Helsingør, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. jan. 1659, Sct. Olai Kirke, Helsingør Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 64 år)
    Sidst ændret 12 feb. 2012 
    Familie-ID F2096  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Notater 
    • Fra Den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

      MARGRETHE BALTZERSDATTER ægtede MICHEL SEIDEL omkring 1590 - mellem 1586 og 1592.
      Hendes Fader var BALTZER BARTSKÆRER, om hvem der kun vides, at han endnu i 1578 boede i Helsingør, men i 1581 var bosiddende i Marstrand i Sverige.

      MARGRETHE BALTZERSDATTERS Moder, hvis Navn vistnok var MARINE PEDERSDATTER, var Søster til den velhavende Raadmand OLUF PEDERSEN i Helsingør. Hun døde c. 1578, men det vides ikke, om hun er død i Helsingør eller i Marstrand.

      "1. Maj 1581 skød Mester BALTZER BARTSKÆRER, nu boende i Marstrand, sit og sin Hustru MARINES Skudsmaal om deres Omgiængelse, mens de her boede [i Helsingør], og ingen skyldte dennem andet end godt.« Paa de 2 næste Tingdage den 22. Maj og 5. Juni »skød OLUF PEDERSEN sin Svogers Skudsmaal«.

      Aarsagen til, at Mester BALTZER ønskede sit Skudsmaal beskrevet, kendes ikke; antagelig var det, fordi han nu agtede at indgaa nyt Ægteskab (i Marstrand) efter sin Hustru Marines Død.

      Paa den 4. Tingdag den 26. Juni blev alle Bartskærerne i Helsingør sammenkaldede paa Raadstuen, da Borgemestre og Raad, efterdi BALTZER BARTSKÆRER haver paa den Tid, han her bosad, været Embedsbroder med dennem, vilde forhøre deres Ord og Vidnesbyrd, før man vilde give beskrevet samme Skudsmaal; derfor, hvis de vide noget at skælde enten hannem eller hans Hustru eller vide med dennem noget deres Ære anrørende, da skulde de det nu fremsige og tilkendegive. Svarede alle Bartskærerne, at hvis Mester BALTZER paa hans Embeds Vegne anligger, vide de ikke andet hannem over at sige end godt. Men han og hans Hustru MARINE holdt et sælsomt Hus, mens de her boede, saa som hannem ikke vel anstod blandt hans Embeds Brødre. Synderlig gav de for, at Mestermanden [Bøddelen] skulde have været hos ham engang og drukket, og da danset med BALTZERS Hustru. Dog ingen af dem vilde for sande hannem det tilsige. Noget andet paa deres Æres Vegne bekendte de ikke at vide med dennem.« Maaske har MARINES Dans med Mestermanden været Aarsag til, at BALTZER BARTSKÆRER maatte fortrække fra Helsingør.

      Ca. 1578 døde som nævnt MARGRETHE BALTZERSDATTERS Moder, og der vides intet om, hvorvidt MARGRETHE senere har haft nogen Forbindelse med sin Fader.

      Heller ikke vides det, om BALTZER BARTSKÆRER har haft andre Børn end MARGRETHE, men disse maa i saa Fald være døde smaa, thi ved Mormoderens Død 1586 var MARGRETHE eneste Barnebarn.

      Efter Moderens Død kom MARGRETHE i Huset hos sin Mormoder ANNE i Helsingør. Morfaderen (PEDER?), om hvem der intet vides, var tidligere død, og Mormoderen var nu gift igen, med JESPER SKRÆDDER. Hos disse tilbragte MARGRETHE BALTZERSDATTER sine 8 Barndoms- og Ungdomsaar til Mormoderens Død 1586.

      Ligesom MICHEL SEIDEL (i hvert Fald de første Aar) boede ogsaa JESPER SKRÆDDER i 2. Fjerding, d. v. s. den Del af Byert, der ligger mellem St. Anna Gade og Bjergegade; JESPER SKRÆDDERS Gaard synes at have ligget i St. Anna Gade.

      Mellem 1586 og 1592 blev MARGRETHE BALTZERSDATTER gift med MICHEL SEIDEL; antagelig har Brylluppet fundet Sted kort efter, at MICHEL SEIDEL i 1589 havde købt en Gaard i Kampergade i Helsingør.

      I dette Ægteskab var 8 Børn, l Søn og 7 Døtre, der alle levede ved Moderens Død 1611.
      Desuden har der i det mindste været l Barn, der er død lille; St. Olai Kirkes Regnskabsbog oplyser, at den 12. August 1603 »ringedes alle Klokkerne for MICHEL SEIDELS Barn«.

      I Overensstemmelse med Tidens Skik og Brug havde Michel Seidel Amme til sine Børn; »den 24. Julius 1601 ringedes med de smaa Klokker for MICHEL SEIDELS Ammes Barn«.

      Efter c. 20 Aars Ægteskab døde MICHEL SEIDELS første Hustru MARGRETHE BALTZERSDATTER 1611 og blev begravet den 26. Marts, da alle St. Olai Kirkes Klokker »ringedes for MARGRETE MICHELL GREFFUIS«.

      Den 11. September s. A. skiftede »ærlig og velagt Mand MICHEL SEIDEL, kgl. Majst.s Byfoged og Raadmand her udi Helsingør, med sine Børn, han udi det hellige Ægteskab avlet haver med sin forrige afgangne Hustru«.
      MICHEL SEIDEL »overregnede og overslog alt sit Gods, være sig af Guld, Sølv, Klenodier, rede Penninge, Huse, Gaarde og Grunde inden Byen og uden Byen, desligeste indhavende Gods, Bo og Boskab, ved hvad Navn det er eller være kan, samt anden Provision af Malt og Korn, som kunde findes, hver efter sit Navn, udi Kælderen, deslige hvis Fiskerredskab, som for Haanden vare, beløb sig i en Summa alt dette forskrevne til 6.313 Rd.«
      Efter Fradrag af Gæld, som MICHEL SEIDEL var skyldig »til Kongelig Majestæt samt til andre Godtfo1k«, blev der 3.263 Rd. tilbage, som han havde at skifte med sine Børn. Heraf tilkom den ene Halvdel, 1.631½ Rd., ham selv, den anden Halvdel hans 8 Børn, men »af sin gode Vilje vil han dog give og fornøje samtlige sine Børn 1.800] Rd., hvorudaf Sønnen JACOB MICHELSEN skal have 400 Rd., og hver Datter 200 Rd., for hvilket fornævnte MICHEL SEIDELS faderlige Hjertelag imod sine Børn begge Svogere [d. v. s. Svigersønner, de 2 ældste Døtres Mænd] saavel som de andre Børns Formyndere sig imod hannem højlig betakkede.«
      Efter den afdødes »egen yderste og sidste Vilje og Begiæring« skulde de 4 smaa umyndige Pigebørn, »eftersom de 2 ældste [gifte] Døtre med fri Bryllupskost ere udstyret«, have 3 Guldringe, 7 Smykker, 2 forgyldte Sølvkæder, l forgyldt Messingkæde, 5 Perlesnore og 1 liden Perlesnor at smykke Brude med«, samt en Del Guld- og Sølvmønter - ialt til en Værdi af 350 Rd. Den 7. Datter blev dog ikke forbigaaet: »Belangendes LISABET MICHELSDATTER lovede Faderen, at dersom Gud sparede hannem sit Liv, til den Tid hun bliver mandvoksen, da vil han i lige Maade gøre hende en fri Bryllups Kost, men dersom han efter Guds Vilje før skulde skilles fra denne Verden, da skulde LISABET og JACOB« have Del sammen med de andre smaa Søstre i det nævnte Guld og Smykker m. m.
      Endvidere lovede MICHEL SEIDEL »at holde sine umyndige Børn til Gudsfrygt, Skolegang og anden ærlig Optugtelse og forsørge dem med det nødtørftige til Kost, Klæde og Føde.«
      »Belangendes de 2 ældste Døtre, som er udi Mands Vold, lovede MICHEL SEIDEL at ville nu med første Lejlighed fornøje sin Svoger [Svigersøn] ERIK NIELSEN og HANS OLSEN enhver 200 Rd., udi Jordegods eller udi andre Maader dennem tilfredsstille.«
      Og »hermed er dette Skifte udi al Venlighed og Ende besluttet.«
      8 Børn.

      MARGRETHE BALTZERSDATTERS SLÆGTNINGE:
      Skiftet efter MARGRETHE BALTZERSDATTERS Mormoder ANNE foretoges den 22. Juni 1586.
      Arvingerne var paa den ene Side ANNES Mand JESPER SKRÆDDER, paa den anden Side hendes Søn Raadmand OLUF PEDERSEN og hendes Datterdatter MARGRETHE BALTZERSDATTER; sidstnævntes Værge var Raadmand (siden Borgmester) GUDMAND NIELSEN (der senere ægtede Raadmand OLUF PEDERSENS Enke) (S. 28).
      JESPER SKRÆDDER og OLUF PEDERSEN enedes om, at JESPER skulde indkræve »al til" staaende Gæld [tilgodehavende], som beløb sig til LXIIII Daler og endnu mere Gæld, hvilken JESPER nu paa denne Tid ikke kunde komme i Hu«, samt skulde betale al bortskyldig Gæld, der »beløb sig til LXIII Daler, - og skal OLUF PEDERSEN intet videre have dermed at gøre, men dermed alting at være klaret.«
      Alt indehavende Gods, som fandtes i Boet, deltes i tvende Parter, af hvilke JESPER SKRÆDDER fik den ene; deri anden Halvdel deltes mellem OLUF PEDERSEN og MARGRETHE BALTZERSDATTER, der fik henholdsvis to og en Trediedel af den.
      Det var ikke store Mængder Gods, OLUF og MARGRETHE arvede: l Sølvkande, nogle Sølvringe, 2 Sølvskeer (af Klippingesølv); af Tin: Fade, Tallerkner, Kander, Potter, Kovsken og andet nyt og gammelt; af Kobber: 2 gamle Gryder og l Brændevinspande med Hjelm; af Messing: 3 Lysestager, 2 Bordkranse, l Lyseplade og l gammelt Bækken. 1 Ildtang og 1 Træøkse. 1 Par halvslidte Hørgarnslagner , 3 Par Blaargarnslagner og l Hørgarnsdug. 2 gamle Agedyner og 3 Hynder; 3 gamle Sengedyner, 2 gamle Hoveddyner og 3 gamle Sengeklæder; af Træværk: 2 Fyrreskiver, l Fyrreskab, l Foldestal og l Haandkværn. »Margrethe annammede straks til sig sin Mormoders Gangklæder«, nemlig l sort, engelsk Kaabe, l brun Saiens Underkjortel og l brunt, engelsk Skørt med Lammeskind.
      Der var dog lidt, der ikke blev delt mellem Arvingerne; »OLUF PEDERSEN godvillig samtykte JESPER at maa beholde den opredte Seng i Stuen med alle sine Klæder og Tilbehøring, som den nu forefindes.«
      Skiftet var saaledes tilsyneladende endt i Venlighed, men senere gør J ESPER forskellige Krav gældende over for OLUF PEDERSEN, bl. a. kræver han Betaling for de 8 Aar, »han havde holdt OLUFS Søsterdatter MARGRETHE BALTZERSDATTER til Underholding, Mad og Øl, siden hendes Moder døde,« og »paa det at OLUF PEDERSEN engang kunde blive JESPER med Klammer og Trætte undslagen, tilbød han endnu at ville betale Pigens Kost, og da omsider er med begge Parters Samtykke saa bevilget, at OLUF PEDERSEN paa sin Søsterdatters Vegne skal give og betale JESPER SKRÆDDER for de VIII Aars Kost, hvert Aar VIII Daler, er LXIIII Daler.« Disse 64 Daler fordeltes paa samme Maade som den øvrige Arv, saaledes at JESPER fik 32 Daler, OLUF 21 og MARGRETHE 11 Daler.
      Et andet Stridsemne mellem JESPER SKRÆDDER og OLUF PEDERSEN var 7 forgyldte Spænder, som OLUF havde hos sig, men som JESPER paastod at have Part i; »OLUF PEDER¬SEN beskedeligen berettede dennem at være betalt for lang Tid siden, og JESPER havde derfor bekommet Damstøl« [dansk Øl] og andet mere, det dog JESPER benægtede. Da, paa det at OLUF kunde blive hannem og hermed kvit og med videre Mundspilde undslagen«, fremlagde OLUF (28. August 1587) de 7 Par Spænder paa Skiftet; de vurderedes til 17 Ort. )OLUF beholdt Spænderne med JESPERS Samtykke og betalte JESPER derfor 8½ Ort.«
      Endnu manglede der imidlertid at tages Bestemmelse om »den Gaard, som JESPER ibor paa Hospitals Grund, og udi hvilken Halvparten var tilfalde t OLUF PEDERSEN og MARGRETHE BALTZERSDATTER.« Den 18. Oktober 1587 forhandledes herom, »og blev endeligen saa forligt og bevilget, at JESPER SKRÆDDER maa beholde OLUFS og MARGRETHES Andel udi Gaarden og skal herfor betale dem 90 Daler samt for Husleje 10 Daler, hvilke 100 Daler han til trende St. Michelsdage 1588, 89 og 90 skal betale. Og hermed er nu altingest om Gaarden dennem imellem klart og forligt udi alle Maade.«
      JESPER SKRÆDDER har aabenbart haft lidt vanskeligt ved at komme ud af det med Folk.
      Ogsaa tidligere hører man herom; den 7. Maj 1576 blev han saaledes stævnet for Retten af Oluf Ipsen for at have sagt, »at Oluf er ikke den Mand, han vil gaa i Hus til«, og »at Olufs Moder er bandsat«.
      3 Aar efter MARGRETHE BALTZERSDATTERS Mormoders Død er JESPER SKRÆDDER atter gift, og denne Hustru synes ligesom den forrige at have heddet ANNE.
      10. November 1589 skødte JESPER SKRÆDDER )fra sig, sin Hustru og begges Arvinger, til Hans Wulner, Borger her i Helsingør, sin halve Gaard paa Hospitals Jord og Grund, paa nørre Side paa Sudergaden, mellem den anden Bolig, Jesper Skrædder nu selv ibor, og Dirieh von Hoffs Gaard.«
      Den 3. Januar 1602 ringedes« St. Olai Kirkes 3 store Klokker for JESPER SKRÆDDER (til hans Begravelse). Den 8. Februar valgtes Anders Persen Snedker til Formynder for hans Enke ANNE.
      Skiftet efter JESPER SKRÆDDER foretoges 15. Juni 1602. Han efterlod sig ingen Børn. Hans Arvinger var paa den ene Side Enken, paa den anden Side hans Slægtninge, nemlig hans Farbroders Datter MARINE MICHELSDATTER samt en JEP JENSEN, dennes Hustru og muligvis flere. Paa Enkens Vegne mødte Anders Persen Snedker, og paa de øvrige Arvingers Vegne Niels Thygesen, Kronborg Slots Ridefoged.
      JESPER SKRÆDDERS Hus og Bolig vurderedes til 80 Daler.
      »Da der findes megen Gæld og kun lidet Gods og Boskab, som ikke kan vel adspredes, samtykte Niels Thygesen godvilligen, at Anne Jesper Skrædders skal give Marine Michelsdatter 15 Daler som dennes Arvelod, Halvparten at betale til St. Michelsdag og den anden Halvpart til St. Mortensdag nu førstkommendes.(1
      JESPER SKRÆDDERS Enke ANNE overlevede ham i 10 Aar; den 27. Januar 1612 ringedes St. Olai Kirkes 3 store Klokker for hende.
      Som omtalt, var den velhavende RAADMAND OLUF PEDERSEN, MARGRETHE BALTZERSDATTERS Morbroder. Han blev den 10. August 1579 - sammen med DAVID LEJEL, Farbroder til den tidligere omtalte ALEXANDER LEJEL - valgt til Raadmand i Helsingør.