Barfod-Barfoed Slægten
Du er i øjeblikket anonym Login
 

Poul Enevoldsen

Mand ca. 1556 - 1643  (87 år)


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Poul Enevoldsen 
    Født ca. 1556  Sevel Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Sognepræst. 
    Død 14 sep. 1643  Gamtofte Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I5188  Barfod-Barfoed
    Sidst ændret 11 feb. 2012 

    Far Enevold 
    Familie-ID F2164  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Anna Andersdatter Maas,   f. 1561,   d. 1610 eller 9 sep. 1620  (Alder 59 år) 
    Børn 
     1. Iver Poulsen Gamtofte,   f. 29 nov. 1591
    Sidst ændret 28 jan. 2012 
    Familie-ID F2099  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Notater 
    • Fra den Seidelinske Slægtsbog, udarbejdet af Mogens Seidelin, citeres:

      POUL ENEVOLDSEN, * 1556 eller 1557 i Sevel mellem Skive og Holstebro. Student fra Odense Skole. 1579 Kapellan ved St. Albani Kirke i Odense. 1585 blev han - efter sin Svigerfader (Anders Jepsen Maas) - Sognepræst i Gamtofte ved Assens, hvor han var Præst i 58 Aar (og hvor hans Sønnesøns Dattersøn DAVID SEIDELIN var Sognepræst 1738-91). Død 14. september 1643, 87 Aar gammel, begravet i Gamtofte Kirke.

      Biskop JACOB MADSEN skrev efter sin Visitats i Gamtofte 1589 om Poul Enevoldsen, at han havde »et smuk sagte Tenor; bene docet [han prædiker godt].«
      Poul Enevoldsen førte Kirkeregnskabet i Baag Herred for Regnskabsprovsten ELIAS EISENBERG og kaldes »Provstens Foged og Fuldmægtig«.

      Han havde en poetisk Aare og digtede en Del Salmer, ligesom han ogsaa omarbejdede nogle ældre Salmer. Endvidere har han skrevet rimede Bordbønner og andre Bønner, nærmest for sine Børn.
      En betydelig Del af hans aandelige Produktion er endnu bevaret i en haandskreven Bog, der findes i Det kongelige Bibliotek i København (Thott. Saml. 4° Nr. 1509).

      Blandt hans Salmer findes ogsaa Davids 27. Salme "udsat paa Danske Rim under Velbaarne Jørgen Brockenhusis Naffn af P. E. Og siungis onder de Noder, som Konning Frederick d. andens Vise: Mit Haab oc Trøst oc all tillid etc. siungis met.« Salmen begynder saaledes: »Jesus mit Liuss [Lys] og Salighed«, og Versenes Begyndelsesbogstaver danner Navnet »JØRGEN BROCKENHUS«. JØRGEN BROCKENHUS var paa den Tid forlenet med Assens og Garmtofte Provsti, og Gamtofte Præsten var hans Fuldmægtig, hvilket forklarer den nævnte Salmes mærkelige Form; dennne Fremgangsmaade var dog dengang ret almindelig.
      I Gamtofte Kirkes Kor fandtes tidligere et Epitafium over ham og hans 2 Formænd, nemlig hans Svigerfader ANDERS og dennes Fader JEPPE (JACOB) MAAS. Gravmælet bar følgende latinske (her på dansk gengivne) Indskrift:

      I denne himmelske Bygning [Kirken] har vi: Jacob, Anders og Poul
      Overgivet kristelig Lærdom til dem, som dyrker Kristus.
      I denne nedgravede Hule skjuler vi: Jacob, Anders og Poul Vort jordiske Hylster.
      Vi havde een Tro, og een Lærenorm,
      Een Gravhøj skjuler vore tre Legemer.
      Og sammen vil vi levende blive kaldt ud af de lukkede Urner.
      Staa op, naar Englens Basun lyder.
      Med Jubel skal vi glade henføres til Englenes Bolig.
      Himlens Konge vil skænke os den sande Glæde.
      Lad nu andre pines af Verdens bitre Bekymringer.
      For os er Døden en sød Søvn og den rette Hvile.

      Poul Enevoldsen ægtede 1586 sin Formands Datter: ANNA ANDERSDATTER (MAAS), * 1561, død 9. September 1620 (eller 1610). 11 Børn.